Afregningssystem - hvad passer dig bedst?
|
|
|
- Else Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afregningssystem - hvad passer dig bedst? N.DK [email protected] Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober
2 N.DK Økonomi i valg af vægt afregningssystem & valg af DC logistik 1. Optimal slagtevægt på individniveau! 2. Optimal slagtevægt på stiniveau! 3. Hele læs/fri mængde? 26. oktober
3 Valg af vægt-afregningssystem Så stor en slagtevægt som muligt uden vægtfradrag Størst mulig staldudnyttelse Så lidt arbejde som muligt. Så lidt udvejning/udtagning som muligt 1. Mål = Størst muligt årligt dækningsbidrag på stalden. Når miljø spiller ind = Størst muligt DB/DE 26. oktober
4 Optimal slagtevægt på individniveau Alm. og AI-AU (sektionvis lev. gns. betragtning) DB pr. gris, DC notering + efterbetaling 9,6 kr/kg, pris pr. FEsv 1,25 kr. Foderforbrug 2,8 FEsv/kg tilvækst fra kg Nærbillede DB pr. gris Almindelig afregning: Hvis en grise vokser ca. 5 kg slagtekrop på ugebasis, tjenes der det samme pr. gris i DB om den slagtes ved kg eller kg Slagtevægt DB pr. gris Alm. DB pr. gris AI-AU DB pr. gris DB pr. gris Alm. DB pr. gris AI-AU Optimal slagtevægt på individ niveau 100 Alm. : 86,9 kg AI-AU: 90,9 kg Slagtevægt Sektionsvis lev. : 90,9 kg 26. oktober
5 Leveringsvægt intervaller Levendevægt når der udvejes 7 dage før levering maksimal ønsket slagtevægt 86,9 kg Omregning af maksimal ønsket slagtevægt til levendevægt (slgv.* 1,28) Hvor hurtigt vokser ens grise til sidst? Lever grise i dette interval ved 7 dage til næste levering Omregning fra slagtevægt til levendevægt på vejedagen (her 1000 gram dagligt) Hvornår udpeges/udvejes grise til levering? Hvornår vil man leverer næste gang? Her 7 dage til næste levering. Dem vi ikke leverer tager ca. 5,3 kg slagtekrop på: Levendevægt i kg ,9-5,3 = 81,6 kg slagtevægt Slagtevægt Konklusion: Alle grise der vejer over 98 kg levende vægt 7 dage før næste levering skal leveres næste gang 26. oktober
6 Optimering på stipladsniveau Stipladsudnyttelse når slagtevægten kan øges fra maks. 86,9 til 90,9 kg 120% 110 % Alm. AI-AU eller Sektionsvis Belægningsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% Slagtevægten stiger fra 80,7 kg i gns. til 82,8 kg pga. bedre stiplads udnyttelse Uger efter indsætning 26. oktober
7 Antal udleveringer og økonomi Antal udleveringer Dækningsbidrag pr. produceret gris 13 uger til rådighed, 3 dage til rengøring DB pr. produceret gris Almindelig AI-AU Sektionsvis v 3 3 v 2 2 v 1 Antal udleveringer. Almindelig +1 i forhold til de andre Udvejning belønnes i alle systemer og det skal det også! 26. oktober
8 Sektionsvis levering Hvis man kun leverer 1 gang fra en sektion Sektionsvis levering Bare en dag for meget i stalden koster her 7 kr/gris Db/gris dage, slgv. 79,5 kg 81 dage. 50 gram ekstra dgl. tilvækst, slgv- 82,7 kg 87 dage. slgv. 84,3 kg 88 dage, slgv. 85,01 kg 1) Så skal man have fleksibel leveringsdag = hele læs 2) Have meget styr på tilvæksten! Alternativ: Produktionstid der er afstemt med en stabil dgl. tilvækst og en stabil indsættelsesvægt 26. oktober
9 Følgende gælder for de nye vægtafregningssystemer 1. Øget stipladsudnyttelsen ved AI-AU og sektionsvis levering 2. Der kan oftest spares 1 udvejning % af grisene skal ikke pilles ud af stierne mod kun 57 % tilbage ved alm.! 4. DB pr. produceret gris kan stige med optil 6 kr/gris hvis slagtevægten må øges Sektionsvis levering DB pr. hold/gris kan komme til en svinge en del Den gennemsnitlige slagtevægt udregnes på ugebasis 26. oktober
10 Udvejningspræcision God : Vægten er fremme på alle grise der er leveret før hovedtømning. Middel : Øjemål + vægt til kalibrering af øjemål Dårlig: Dårligt øjemål og ingen vægtkalibrering Slagtevægt 79,9-81, Antal udleveringer DB pr. gris Udleveringspræsision Alm AI-AU Sektionvis God Middel Dårlig Budskab: Sektionsvis levering kræver ikke så præcis en udvejning som de andre systemer, bare gennemsnitsvægten er i orden >81 kg 26. oktober
11 Indtransport: Skal det være hele læs? 26. oktober
12 Hele læs eller fri mængde Generel regel = God staldudnyttelse = Når der er leveret 200 grise, kan der indsættes 200 grise lige umiddelbart efter. Medmindre man har god tid til rådighed betyder indsættelse af grise også noget for hvor mange grise der leveres (alle grise har ikke optimal slagtevægt) Styreparametre Efter antal Hele læs Grise ind Ja Ja Maks. ønsket slagtevægt Ja Nej & Ja Antal leveret Delvist Ja Rullende levering: Meget godt med en ekstra levering mellem 2 indsætninger. 26. oktober
13 Et nyttigt skema 240 grise leveres normalt 3 ugers cyklus ved hele læs Normalt leveret Leveringsklare Leveringsklare Ønsket leveret Udsat Frem-rykket Man har plads i stalden til et udsætte 60 grise Udsatte og fremrykkede lig med hinanden = 0 kg tabt slagtekrop Normalt leveret Ønsket leveret Udsat Frem-rykket I alt 180 grise ud af leveret 1 uge for tidligt = 5 kg slagtekrop * (180/720) = -1,25 kg slagtekrop/gris = tabt db lig med besparelsen i logistik Man har ikke plads til at udsætte og fremrykker grise 26. oktober
14 Det må hele læs maksimalt koste, hvis der kan spares 4 kr. i logistik pr. gris = Vægtfradrag pr. kg slagtekrop kan øges med ca. 0,05 kr/kg = Den gennemsnitlige slagtevægt kan falde med 1,1 kg slagtekrop = Dette svarer til at ca. 20 pct. af grisene kan leveres 1 uge for tidligt hvis der mangler leveringsklare grise. 26. oktober
15 Konklusion - Hele læs? Det er vognmanden der bestemmer, grise per vognlæs Oftest er den mindste vognstørrelse bedst. Ordningen kan også betale sig selvom vognkapaciteten kun udnyttes 90 pct. Vogne kan være nedklassificeret (måske kan der være 20 grise ekstra gratis) Gratis mht. gennemsnitlig slagtevægt hvis der er stipladser nok! Oftest kræver det mindst 162 grise leveret om ugen, ellers fler-ugers drift med større hold Små integrerede besætninger Overvej et holddriftssystem i soholdet som giver så mange faringer pr. hold, at det passer med et helt vognlæs ved levering af slagtesvin. Det kan øge staldudnyttelsen 26. oktober
16 Konklusion vægtafregningssystemer Rangering Rangering 1 = Bedst, 3 =dårligst Uger til rådighed Slagtevægt < >85 Alm AI-AU Sektionvis levering 3 1 2* Der er brug for dem alle 3, så producenter kan vælge det system, der passer bedst til deres staldanlæg og mulighed for indsætning af grise Det tager 6 uger at komme ud af en AI-AU eller sektionsvis levering kontrakt, så risikoen er begrænset! 26. oktober
17 Evaluer den valgte strategi Hvis hele læs er valgt Hvordan udvikler slagtevægten sig? 1 kg slagtevægt ~ 4 kr/gris For meget trængsel i stierne før udsortering? Godkendelsesprocent ved UK? Arbejde og overblik? Hvis sektionsvis levering er valgt Holdes gns.-slagtevægten mellem kg? Holdes vægtfradraget på 5 7 øre? Specielt ved DC-marked Giv besked til DC ved udvidelser 26. oktober
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Vækstgrise Optimér på det du har mindst af
Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte
Afregningssystem - hvad passer dig bedst?
Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Kongres for svineproducenter 2009 Af: Kons. Bjarne Knudsen, Afregningsmodeller fra DC DC-logistik Danish Crown Antal Hele læs Alm. AI-AU Sektionsvis Flex Alm.
Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris
Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris Indledning Intro Statistik for slagtedata baggrund Hvorfor sættes vægtgrænserne som de gør? Leveringsstrategi Simon hvordan styrer jeg tilmelding af
Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,
Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown v. Bjarne Knudsen, [email protected] Vigtigt!! Sammenligning af levering af de samme grise til hhv. Tican og Danish Crown (DC) Måden at levere grisene skal
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Turbo på Slagtesvin Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svineproducent Henrik Nørgaard Nielsen Svineproduktionsrådgiver Birgitte R Mikkelsen, LandboSyd Svineproduktionsrådgiver Anders Christensen,
OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
FLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
HVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Turbo på slagtesvin
Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser
VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 [email protected] WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013
ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
AFREGNINGSREGLER. Afregning af leverede svin til: Tican Fresh Meat A/S og SB Pork A/S
AFREGNINGSREGLER 2018 Afregning af leverede svin til: og INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. DEFINITIONER... 3 3. KLASSIFICERING... 4 4. FORMÅL... 4 5. TILMELDING... 4 6. LÆSNING OG INDTRANSPORT...
Hvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S
Hvor svært kan det være sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S Disposition 1 Generel information om Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Tal for Voer Færgevej og Tranemose 4 Driftsledelse 5 Konklusion/afslutning
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
