BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD

Til Kasper Brejnholt Bak Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD

VINDANALYS MED CFD 1 Revision 01 Dato 05-08-2014 Udarbejdet af NIGJ Kontrolleret af CHMN Godkendt af SAT Ref. 1131745A

VINDANALYS MED CFD 2 INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. VINDMILJØ GENERELT 4 3. DE REGIONALE VINDFORHOLD 5 4. ANVENDT METODE FOR CFD 6 4.1 CFD 6 4.2 Geometri 7 4.3 Beregningsnet 7 4.4 Randbetingelser 8 4.5 Anvendte modeller 9 5. RESULTATER 10 5.1 Område mod nord 10 5.2 Område mod vest for stationen 12 6. KONKLUSION 14 7. REFERENCER 14 8. Bilag A U rel i området mod nord 15 9. Bilag B U rel i området vest for stationen 18 FIGURER Figur 1-1. Oversigt over Ski og området hvor den nye bebyggelse er planlagt omkring stationen. De to områder, hhv. mod nord og vest for stationen, som er undersøgt ved CFD beregningerne er markeret.... 3 Figur 2-1 Effekter ved udlægning af bebyggede områder... 4 Figur 2-2 Illustration af de komplekse strømningsforhold omkring høje bygninger... 4 Figur 4-1. Vindrose der viser frekvensfordelingen af vindhastigheden i %. Venstre; Blindern, for hele året i perioden 1975-2005. Højre; Hovin, for hele året 2011.... 5 Figur 5-1: Geometrien af det modellerede område i Ski. Områderne mod hhv. nord og vest for stationen er markeret med cirkler.... 7 Figur 5-2 Beregningsdomænet omkring den modelerede geometri.... 7 Figur 5-4 Beregningsnet til CFD simulering.... 8 Figur 5-3 Eksempler på atmosfæriske grænselag over forskellige områder med forskellig terrænruhed.... 8 Figur 6-1. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.... 10 Figur 6-2. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde 2m over karréerne og deres gårde.... 11 Figur 6-3. Vind fra nord-nordøst. Strømlinjerne viser, hvordan vinden accelerer, når den rammer bygningsfronten og skal ind igennem indsnævringerne mellem bygningerne (figur til venstre). Når bygningen er højest op imod vinden, vil vinden passere hen over bygningens gård og derved ikke skabe dårlige vindforhold der (figur til højre).... 11 Figur 6-4. Vind fra syd-sydvest. Strømlinjerne viser, hvordan vinden bliver brudt op af bygninger, der ligger sydvest for det nye område mod nord. Derved er vindhastighederne reduceret, når de når området mod nord.... 11 Figur 6-5. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn ved området vest for stationen.... 12 Figur 6-6. Vind fra vest. Vinden strømmer over det relativ lave område opstrøms for de høje bygninger og accelerer, når den skal ind igennem indsnævringerne mellem de høje bygninger. 13 Figur 6-7. Vind fra vest. Der ses, hvordan vinden rammer den høje bygningsfacade og bliver dirigeret nedad til gadeniveau og rundt omkring bygningen. Dette skaber acceleration af vinden omkring bygningshjørnerne.... 13 Figur 6-8. Vind fra nord-nordøst. Strømlinjer der viser, hvordan vinden fanges af den nordlige facade af den høje bygning og bliver dirigeret ned i gadeniveau.... 13 Figur 9-1. U rel vist separat for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.... 17 Figur 10-1. U rel vist separat for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.... 20

VINDANALYS MED CFD 3 1. INTRODUKTION I forbindelse med udviklingen af en ny bebyggelse i Ski, Norge ønskes vindmiljøet undersøgt med henblik på at afklare, om der opstår uhensigtsmæssige vindpåvirkninger omkring bebyggelsen. Der ses på to områder, hhv. området længst mod nord i den nye bebyggelse og området vest for stationen. Begge disse er vist på Figur 1-1. Uønskede vindforhold kan opstå som følge af udformning og placering af bygninger, der forhindrer vinden i at strømme frit igennem et område, således at der opstår lokale accelerationer af vinden. Sådanne accelerationer udsætter fodgængere og cyklister for pludselige vindstød, der kan blive så kraftige, at de er ubehagelige og i visse tilfælde endda medfører sikkerhedsmæssige problemer. En vurdering af vindmiljøet omkring en bygning kræver, at vindfeltet i bygningens nærområde bestemmes, enten ved målinger, forsøg eller beregninger. I denne undersøgelse bruges Computational Fluid Dynamics (CFD) beregninger af 12 forskellige vindretninger til vurdering af vindmiljøet. CFD softwaren som anvendes er OpenFoam 2.1 Engys Edition 2.2. Disse analyser gør det muligt at lokalisere recirkulationszoner og regioner med lokale accelerationer ved at bestemme strømningshastighed og -retning. I analyserne ses der på en relativ vindhastighed der er den lokale vindhastighed normaliseret med vindhastigheden i det fri. Resultaterne giver derfor et billede af vindkomforten i området hvor zoner med acceleration eller reducering af vindhastigheden kan identificeres. Resultater sammenholdes ikke med statiske data for vindretningshyppighed og styrke og giver derfor ikke oplysninger omkring den årlige overskridelse af vindkomfort og sikkerheds kriterier. Vindmiljøet omkring de nybyggede områder i Ski er kun delvist en funktion af udformningen af bebyggelsen i selve området. Stærke interaktioner med de omkringliggende bygninger vil opstå med komplekse strømningsmønstre såsom lokale hvirvler, acceleration og dødzoner som følge. Derfor er det nødvendigt at medtage de omkringliggende bygninger i vindmiljøanalysen. Figur 1-1. Oversigt over Ski og området hvor den nye bebyggelse er planlagt omkring stationen. De to områder, hhv. mod nord og vest for stationen, som er undersøgt ved CFD beregningerne er markeret.

VINDANALYS MED CFD 4 2. VINDMILJØ GENERELT Opfattelsen af komfort og vindmiljø vil altid være subjektiv og kan som sådan ikke kvantificeres entydigt. En række studier af folks opfattelse af vindmiljøet i forskellige områder har dog ført til en række anbefalinger vedr. vurdering af vindmiljø. I Danmark er der bl.a. udgivet SBI anvisning 128 (Egon Bjerregaard, 1981). Følgende tre punkter bør tages i betragtning, når lokalt vindmiljø vurderes: Som udgangspunkt bør områder til ophold i længere tidsrum (f.eks. som caféer eller anden udendørs servering) etableres i områder, hvor der er læ, dvs. hvor vindhastigheden er lavere end i det fri. Områder hvor vindhastigheden er den samme eller højere end i den fri vind, bør kun bruges til stiarealer, hvor folk ikke forventes at tage ophold. Endelig bør adgangspartier ikke placeres i regioner med høje vindhastigheder. Der opstår problemer med vindmiljøet, når områder benyttes til formål, de ikke er egnet til ud fra de lokale vindforhold. Forøgede vindhastigheder opstår typisk omkring hjørner af bygninger, i passager mellem to bygninger eller ved foden af høje bygninger. Figur 2-1 viser, hvorledes placeringen af gader og bygninger i forhold til vindretningen påvirker luftgennemstrømningen i et område. Figur 2-2 viser, hvorledes høje bygninger kan fange vinden og lede den ned i jordniveau, hvilket fører til kastevinde og høje lufthastigheder omkring hjørner. Figur 2-1 Effekter ved udlægning af bebyggede områder Figur 2-2 Illustration af de komplekse strømningsforhold omkring høje bygninger Der er flere muligheder for at afhjælpe dårligt vindmiljø udover at ændre på placeringen af bygninger. Ved høje bygninger kan der f.eks. etableres fremspring i form af baldakiner eller brud i facadeforløbet. Ved hjørner kan der etableres beplantning. Endelig kan der anvendes læhegn.

VINDANALYS MED CFD 5 3. DE REGIONALE VINDFORHOLD De nærmeste metrologiske målestationer med tilgængelige data er Blindern og Hovin i Oslo. Vindroser herfra, der viser vindhastighedernes frekvensfordeling i %, er vist på Figur 4-1. Vindrosen for Blindern viser data for perioden 1975-2005, mens den for Hovin kun viser data for hele året 2011.I Tabel 4-1 og Tabel 4-2 ses frekvensfordelingen i % for hhv. Blindern og Hovin. De fremherskende vindretninger for hele året er nord-nordøst, syd-sydvest og syd. Det er også her, at de kraftigste vinde forekommer. I sommerhalvåret er de syd-sydvest og sydlige vinden de hyppigste, mens det i vinterperioden er nord-nordøst, der er den fremherskende vindretning. Af Tabel 4-1 og Tabel 4-2 ses, at vindhastigheder på under 5,3 m/s er de mest frekvente, og at der sjældent forekommer hastigheder på over 10,3 m/s. Vindhastighederne i Oslo er generelt lave og det antages, at de lavere hastigheder også er dominerende ved Ski. Figur 4-1. Vindrose der viser frekvensfordelingen af vindhastigheden i %. Venstre; Blindern, for hele året i perioden 1975-2005. Højre; Hovin, for hele året 2011. Vindhastighed [m/s] N NØ Ø SØ S SV V NV Rel. Fr. 0,3-5,2 12,8 25,4 5,5 4,3 17,7 14,4 4,9 3,0 87,9 5,3-10,2 2,4 2,5 0,1 0,1 1,7 0,4 0,4 0,3 7,7 10,3-15,2 0,1 0,1 Rel. fr. 15,3 27,9 5,5 4,4 19,3 14,8 5,3 3,3 Tabel 4-1. Frekvensfordelingen af vindhastighederne i % for Blindern, for hele året i perioden 2002 til 2011. Vindhastighed [m/s] N NØ Ø SØ S SV V NV Rel. Fr. 0,3-5,2 5,1 16,0 8,3 3,2 13,5 18,6 10,9 0,6 76,3 5,3-10,2 0,6 1,3 0,6 0,6 10,9 7,1 1,3 22,4 10,3-15,2 0,6 0,6 1,3 Rel. fr. 5,8 17,3 9,0 3,8 25,0 25,6 12,8 0,6 Tabel 4-2. Frekvensfordelingen af vindhastighederne i % for Hovin, for hele året 2011.

VINDANALYS MED CFD 6 4. ANVENDT METODE FOR CFD 4.1 CFD Computational Fluid Dynamics (CFD) er et kraftfuld værktøj til analyse af fluidstrømninger. Som navnet indikerer, er det en computerbaseret metode, der bruges til løsning af de styrende ligninger for fluidbevægelser. Dette gøres i alle tre dimensioner. Det første trin i CFD modellering er at skabe en CAD model af det gennemstrømmede område, der ønskes simuleret. Derefter skabes et beregningsnet ved at inddele området i meget mindre volumener, såkaldte kontrolvolumener. I teorien er der ingen begrænsning for størrelsen af CADmodellen og detaljeringsgraden i beregningsnettet, men i praksis sætter computerkraften en grænse. Det næste trin er at sætte den egentlige CFD model op på det genererede net. CFD softwaren som anvendes af Rambøll er Engys OpenFOAM 2.2 (www.engys.com). Dette er en generel 3D CFD program, som kan håndtere fluidstrømninger, turbulens og stråling. Kombinationen af modeller, som anvendes i en given model, vælges således, at alt betydningsfuld fysik inkluderes i det simulerede system. CFD modellen løses derefter på en iterativ måde. Resultatet fra simuleringerne er værdier for alle vigtige variable, såsom tryk, lufthastighed, temperatur og turbulens niveau i hver eneste kontrolvolumen. Disse værdier kan repræsenteres både kvalitativt i form af plots på planer eller overflader og kvantitativt i form af beregnede værdier, f.eks. middelhastigheden i udløbet til et beregningsdomæne eller kraften på en flade.

VINDANALYS MED CFD 7 4.2 Geometri På Figur 5-1 ses bygningsgeometrien, der er inkluderet i CFD modellen. Ud over områderne nord og vest for stationen, hvor vindforholdene ønskes undersøgt, inkluderes omkringliggende bygninger også i modellen. Dette gøres for at medtage deres effekt på vinden, inden den rammer de undersøgte områder. Område vest for stationen Område mod nord Figur 5-1: Geometrien af det modellerede område i Ski. Områderne mod hhv. nord og vest for stationen er markeret med cirkler. Alle vindsimuleringer er lavet i et beregnings domæne, der er afgrænset af en kasse med sidelængder på 1500 m og en højde på 300 m. Geometrien er placeret i midten, se Figur 5-2. Figur 5-2 Beregningsdomænet omkring den modelerede geometri. 4.3 Beregningsnet Beregningsnettet består af hexahedra elementer. Figur 5-4 viser et eksempel på beregningsnettet. Der anvendes diverse netkontroller for at gøre nettet finere i regioner af særlig interesse. I dette tilfælde er nettet gjort finere omkring bygningerne og i en højde op til 20 m over terræn

VINDANALYS MED CFD 8 Figur 5-3 Beregningsnet til CFD simulering. 4.4 Randbetingelser Indløb Når vind passerer over et landskab, vil der gradvist opbygges et såkaldt atmosfærisk grænselag (AGL), der er et vindprofil, hvor lufthastigheden stiger gradvist som funktion af højden over jorden. Formen på grænselaget er en funktion af ændringer i terrænhøjde, bevoksning og bebyggelse. Tre eksempler på AGL, når vinden passerer over områder med forskellige terrænruheder, vises i Figur 5-3. Figur 5-4 Eksempler på atmosfæriske grænselag over forskellige områder med forskellig terrænruhed. I en uforstyrret strømning, der passerer over et terræn, vil der opbygges et logaritmisk grænselag givet ud fra følgende udtryk:

VINDANALYS MED CFD 9 U u * z ln z ( z) = κ 0 Hvor: U(z) er vindhastigheden ved afstanden z over jordniveau [m/s] U * er friktionshastigheden [m/s] κ er von Karman konstanten (0.419 [-]) Z er højden over jorden [m] er terrænets aerodynamiske ruhedsfaktor [m] Z 0 Dette udtryk bruges til at definere hastighedsprofilet på indløbet til beregningsdomænet, men nøjagtigheden af dette udtryk er meget afhængigt af den valgte aerodynamiske ruhedsfaktor, z 0, der normalt vælges ud fra betragtninger om den omkringliggende bebyggelse og beplantning, f.eks. højde og tæthed. Dette valg kommer af sagens natur altid til at være subjektiv. Der vælges en z 0 = 0,3 m svarende til byområder. Udløb På udløbsranden anvendes en såkaldt "Outlet" randbetingelse, som er et randvilkår, der tillader strømning at passere både ud og ind af domæne. På randen specificeres et statisk referencetryk på 0 [Pa]. Sider og top På disse rande vælges friktionsfrie vægrande. Jord For at medtage effekten af diverse bygninger, beplantninger og andre objekter i vindens bane, pålægges der en ruhed på jordranden. Ruheden svarer til ruheden på indløbsprofilet. Bygninger Det er valgt at sætte glatte vægge på alle bygningsfladerne på trods af, at disse flader ikke er helt glatte. Dette gøres eftersom det ikke umiddelbart er muligt at vælge en ruhed, der passer for alle disse flader. 4.5 Anvendte modeller Ud over geometrien/beregningsnettet og valget af randbetingelser har valget af beregningsmodeller stor betydning for CFD resultaterne. Tidslighed Som størstedelen af alle virkelige systemer, er strømningen af vind et tidsafhængigt system. På trods af dette er alle de udførte CFD beregninger steady state eller konstante i tiden. Det vil sige, at resultaterne er øjebliksbilleder af ligevægten i systemet for en given situation (vindhastighed, vindretning osv.) Sådanne resultater viser naturligvis en mindre kompleks dynamik i systemet. Turbulens For at få turbulenseffekten med i simuleringerne er det nødvendigt at anvende en såkaldt turbulensmodel. Dette skyldes for det første, at det ikke er praktisk muligt at anvende et beregningsnet på denne størrelse model, som er tilstrækkeligt fint til at opløse samtlige turbulente hvirvler. For det andet er turbulens kaotiske transiente fluktuationer, og eftersom simuleringerne er øjebliksbilleder, bliver disse fluktuationer ikke opfanget. Til beregning af turbulensen er en K-epsilon model blevet anvendt.

VINDANALYS MED CFD 10 5. RESULTATER I resultaterne vises den relativ hastighed U rel der er den lokale vindhastighed normaliseret med en reference hastighed på 5m/s. Derved viser resultaterne områder, hvor der forekommer acceleration eller sænkning af vindhastigheden og giver et billede af vindkomforten. Dette afsnit viser resultaterne fra vindsimuleringerne i form af konturplots af den relative vindhastighed U rel i 2 m højde over terræn. U rel vises på en skala fra 0 til 1,2 hvor røde områder indikerer områder hvor vinden acceleres og de blå områder, hvor der opstår læzoner. Der vises også strømlinjer for udvalgte vindretninger og placeringer for at illustrere problemområderne, der kan opstå. Resultaterne i de efterfølgende figurer er vist for alle vindretninger samlet. Konturplotne indeholder den maksimale værdi af U rel for alle vindretningerne. Figurerne viser derfor den værste vind situation der opstår lokalt i alle områder, og man skal være opmærksom på at det ikke er for den samme vindretning. For at se hvordan vindfeltet ser ud for de individuelle undersøgte vindretninger henvises der til Bilag A og Bilag B for henholdsvis området mod nord og området vest for stationen. Her vises U rel for de 12 vindretninger separat. 5.1 Område mod nord I Figur 6-1 vises den relative vindhastighed, U rel, i 2 m over terræn i det nye bebyggelsesområde mod nord. I Figur 6-2 vises U rel i desuden i en højde på 2 m over bygningskarréerne for at visualizere vindforholdene inde i bygningernes gårdområder. Af Figur 6-1 ses der, at der skabes accelerationer af vinden i passagerne mellem de nye bygninger, når vinden rammer bygningsfronten og presses ind i mellem bygningerne. I områder mellem bygningerne aftager vinden igen, og der opstår områder med læ. På Figur 6-2 ses der, at der opstår læ for vinden i de fleste bygningsgårde. Dette er et resultat af, at bygningerne har de højeste facader op i mod vinden. U rel for de enkelte undersøgte vindretninger ses af Figur 9-1 i bilag A, hvor der kan ses hvilke vindretninger, der giver størst bidrag til accelerationerne mellem bygningerne. Acceleration af vinden mellem bygningerne og læområder i bygningernes gårde er illustreret med strømlinjer på Figur 6-3. På Figur 6-4 ses strømlinjer for vind fra syd-sydvest. Disse illustrerer, hvordan vinden brydes op af bygningerne sydvest for det nye bebyggelsesområde, og derved er vindhastighederne reduceret, når de når ind i området. Acceleration mellem bygninger Læ områder inde imellem bygningerne Figur 6-1. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.

VINDANALYS MED CFD 11 Figur 6-2. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde 2m over karréerne og deres gårde. Figur 6-3. Vind fra nord-nordøst. Strømlinjerne viser, hvordan vinden accelerer, når den rammer bygningsfronten og skal ind igennem indsnævringerne mellem bygningerne (figur til venstre). Når bygningen er højest op imod vinden, vil vinden passere hen over bygningens gård og derved ikke skabe dårlige vindforhold der (figur til højre). Figur 6-4. Vind fra syd-sydvest. Strømlinjerne viser, hvordan vinden bliver brudt op af bygninger, der ligger sydvest for det nye område mod nord. Derved er vindhastighederne reduceret, når de når området mod nord.

VINDANALYS MED CFD 12 5.2 Område mod vest for stationen Figur 6-5 viser den relative vindhastighed, U rel, i 2 m højde over terræn i området vest for stationen. Til venstre vises U rel over terrænet og på figuren til højre vises U rel i 2 m højde over bygningerne for at visualizere plateauet omkring de nye bygninger og gårdområder. På figuren til venstre ses hjørneeffekter, hvor vinden accelerer ved hjørnerne af nogle af de fritstående bygninger. På figuren til højre ses de områder, hvor vinden accelereres mellem bygningerne i det nye område. Dette sker, når vinden passerer over et lavere bebygget område opstrøms for de nye, høje bygninger og skal presses rundt omkring de bygningerne. U rel for de enkelte undersøgte vindretninger ses af Figur 10-1 i bilag B, hvor der kan ses hvilke vindretninger, der giver størst bidrag til accelerationerne mellem bygningerne. Figur 6-6, Figur 6-7 og Figur 6-8 viser strømlinjer for hhv. vind fra nord-nordøst og fra vest. Når vinden kommer fra nord-nordøst strømmer den ned med langs det åbne område over togbanen og rammer de nordlige facader af de høje nybygninger. Derved vil vinden blive dirigeret ned i området mellem bygningerne, som illustreret på Figur 6-6. Når vinden derimod kommer fra vest, accelerer den imellem bygningerne, som illustreret med strømlinjer på Figur 6-7 og Figur 6-8. Figur 6-5. Max U rel for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn ved området vest for stationen.

VINDANALYS MED CFD 13 Figur 6-6. Vind fra vest. Vinden strømmer over det relativ lave område opstrøms for de høje bygninger og accelerer, når den skal ind igennem indsnævringerne mellem de høje bygninger. Figur 6-7. Vind fra vest. Der ses, hvordan vinden rammer den høje bygningsfacade og bliver dirigeret nedad til gadeniveau og rundt omkring bygningen. Dette skaber acceleration af vinden omkring bygningshjørnerne. Figur 6-8. Vind fra nord-nordøst. Strømlinjer der viser, hvordan vinden fanges af den nordlige facade af den høje bygning og bliver dirigeret ned i gadeniveau.

VINDANALYS MED CFD 14 6. KONKLUSION I forbindelse med udvikling af nye bebyggelses områder i Ski er vindmiljøet omkring to planlagte områder undersøgt med CFD. I beregningerne ses der på 12 vindretninger og en vind hastighed. Resultaterne viser den relative vindhastighed der er den lokale vindhastighed normaliseret med vindhastigheden i det fri. Resultaterne giver derfor et billede af vindkomforten i området hvor zoner med acceleration eller reducering af vindhastigheden kan identificeres. Resultater sammenholdes ikke med statiske data for vindretningshyppighed og styrke og giver derfor ikke oplysninger omkring den årlige overskridelse af vindkomfort og sikkerheds kriterier. I rapporten vises vindroser og vindstatistik for to målestationer i Oslo. Disse viser, at de mest frekvente vindretninger er nord-nordøst, syd-sydvest og syd. Selvom målestationerne er placeret et stykke nord for Ski, indikerer de hvilke vindretninger er de mest hyppige i Ski. Disse vindretninger er de vigtigste, når resultaterne betragtes. I resultaterne ses der på hhv. det planlagte nordlige område og området vest for stationen. Det nordlige område er opbygget af blokke, hvor der er gårde i midten, mens området vest for stationen består af høje enkeltstående bygninger. I resultaterne vises den relative vindhastighed U rel som kontur plot i et horisontalt plan 2 m over terræn og over gårdhaverne. I resultaterne vises den maksimale U rel for alle de undersøgte vindretninger. For de individuelle vindretninger henvises der til Bilag A og Bilag B. Ud over konturplottene vises der strømlinjer af udvalgte vindretninger og områder for at illustrere problemområder bedre. I det nordlige område er blokkene lidt højere end den omkringliggende bebyggelse mod nord og øst. Derfor bliver vinden kanaliseret ind i mellem boligblokkene og accelererer, når den rammer deres facader og skal rundt om hjørnerne. Dette er især gældende når vinden kommer fra nordlige og østlige retninger. Når den kommer fra sydlige og vestlige retninger, bliver den brudt op af bygningerne mod sydvest, inden den når det nordlige område, og derved er vindhastighederne i området lavere. Imellem bygningerne og i gårdene fås der lavere vindhastigheder. Gårdene i bygningerne mod nord er beskyttet mod vinden, da blokkene har deres højeste facader op imod vinden. Derved bliver vinden ledt op over gårdene, når den rammer blokkenes facader. Området vest for stationen består af enkeltstående bygninger, der er en del højere end den omkringliggende bebyggelse. Vinden bliver derfor fanget af de høje bygningsfacader og dirigeret ned i gadeniveau. Områder omkring bygningerne er derfor mere udsat her for høje vindhastigheder end det tidligere nævnte område mod nord. 7. REFERENCER B. Blocken, J. P. (2009). Pedestrian wind comfort around a large football stadium in an urban environment: CFD simulation, validation and application of the new Dutch wind nuisance standard. Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics, 255-270. Egon Bjerregaard, F. N. (1981). Vindmiljø omkring bygninger. SBI-anvisning 128. Statens Byggeforskningsinstitut.

VINDANALYS MED CFD 15 8. BILAG A U REL I OMRÅDET MOD NORD Ø (90 ) ØNØ (60 ) NNØ (30 ) N (0 )

VINDANALYS MED CFD 16 SSV (210 ) S (180 ) SSØ (150 ) ØSØ (120 )

VINDANALYS MED CFD 17 NNV (330 ) VNV (300 ) V (270 ) VSV (240 ) Figur 9-1. U rel vist separat for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.

VINDANALYS MED CFD 18 9. BILAG B U REL I OMRÅDET VEST FOR STATIONEN ØNØ (60 ), Ø (90 ) N (0 ), NNØ (30 )

VINDANALYS MED CFD 19 S (180 ), SSV (210 ) ØSØ (120 ), SSØ (150 )

VINDANALYS MED CFD 20 VNV (300 ), NNV (330 ) VSV (240 ), V (270 ) Figur 10-1. U rel vist separat for alle undersøgte vindretninger i en højde af 2m over terræn.

Feil! Fant ikke referansekilden.