Brugen af delvise raskmeldinger

Relaterede dokumenter
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Passivandel kontanthjælp

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Tema 1: Status for inklusion

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

LO s jobcenterindikatorer

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2.

Fleksjobbernes arbejdsmarked

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

P r æ s e n t a t i. Jobreform fase 1

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Supplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Til Folketinget - Skatteudvalget

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Transkript:

Brugen af delvise raskmeldinger KVANTITATIV ANALYSE 17. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/CONI

Indledning Delvise raskmeldinger er det hyppigst anvendte instrument for personer, der sygemeldes fra beskæftigelse. Dertil kommer, at delvise raskmeldinger for personer, der sygemeldes fra beskæftigelse, ofte kan afkorte den samlede varighed af sygefraværet, ikke mindst pga. den enkelte sygemeldtes bevarede kontakt til arbejdsmarkedet. En af intentionerne i udmøntningen af sygedagpengereformen er derfor at øge brugen af delvise raskmeldinger. For at muliggøre en opfølgning på brugen af redskabet, beskrives den aktuelle brug af delvise raskmeldinger i denne analyse. For at få den mest retvisende brug af delvise raskmeldinger, sætter analysen fokus på sygefraværsforløb, hvor den sygemeldte kommer fra beskæftigelse. Der er derudover set bort fra kronisk syge. I analysen er der medtaget alle påbegyndte sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger i perioden fra 2010 til 2013 samt påbegyndte sygefraværsforløb i første halvdel af 2014 med en varighed over 8 uger. 2

Sammenfatning Halvdelen af sygefraværsforløb, der varer 8 uger eller længere, har en delvis raskmelding Halvdelen af alle sygedagpengemodtagere (49 pct.), der er sygemeldt i over 8 uger i 2013 får en delvis raskmelding. Der har de seneste år været en stigning i andelen af delvise raskmeldinger blandt sygefraværsforløb, der varer 8 uger eller længere. I 2010 var der 45 pct. delvise raskmeldinger blandt sygefraværsforløb, der varer længere end 8 uger. Fra 2010 er der således sket en stigning på 4 procentpoint. Næsten alle delvise raskmeldinger sker inden 26 ugers sygemelding Næsten alle delvise raskmeldinger, blandt sygefraværsforløb, der varer mere end 8 uger, sker inden 26 ugers sygemelding. 46 pct. af de delvise raskmeldinger i 2013 finder sted inden 8. uge 47 pct. af de delvise raskmeldinger i 2013 mellem den 8. og den 26. sygefraværsuge. Andelen af delvise raskmeldinger, der sker mellem 8. og 26 sygefraværsuge har været svagt stigene fra 45 pct. i 2010 til 47 pct. i 2013, mens andelen af delvise raskmeldinger inden den 8. sygefraværsuge er faldet fra 49 pct. i 2010 til 46 pct. i 2013. Der går i gennemsnit 4 måneder fra en delvis raskmelding til personen raskmeldes helt Undersøgelsen viser, at der i 2013 gennemsnitligt går 17 uger fra den første delvise raskmelding til sygedagpengeperioden afsluttes. Får man en delvis raskmelding i 2013 afsluttes sygedagpengeperioden 1 uge hurtigere end i 2010, hvor der gik gennemsnitligt 18 uger fra den første delvise raskmelding til sygedagpengeperioden afsluttes. Kvinder får oftere en delvis raskmelding Delvise raskmeldinger er mere udbredte blandt sygemeldte kvinder. Blandt kvinder er andelen af delvise raskmeldinger 52 pct. Blandt de sygemeldte mænd er det 44 pct., der får en delvis raskmelding. Der er lille variation mellem brancher på andelen af delvise raskmeldinger Andelen af delvise raskmeldte er størst inden for finansiering og forsikring. Andre brancher med en høj andel er offentlig administration, undervisning og sundhed. Brancher der er kendetegnet ved en relativ høj andel af kvinder. Andelen er derimod lavere i bygge og anlæg, hvor der er flere mænd beskæftigede. Personer med delvis raskmelding er hurtigere raske Personer med en delvis raskmelding har 2 ugers mindre sygefravær i forhold til personer der ikke har en delvis raskmelding. Personer med delvis raskmelding kommer oftere tilbage til lønnet beskæftigelse 78 pct. af alle sygefraværsforløb, med en varighed over 8 uger, hvor der er en delvis raskmelding er i lønnet beskæftigelse en måned efter sygefraværsforløbet er afsluttet. Tilsvarende er det kun 63 pct.af alle sygefraværsforløb over 8 uger i lønnet beskæftigelse en måned efter sygefraværsforløbets afslutning. Undersøgelser peger på at delvise raskmeldinger er et effektivt redskab. Der er kun udført få studier på brugen af delvise raskmeldinger i Danmark. Resultaterne indikerer, at delvise raskmeldinger forkorter varigheden på sygefraværsforløbet. Der er såle- 3

des tegn på, at personer, som modtager sygedagpenge på grund af en fysisk sygdom, afgår hurtigere, når de er delvist raskmeldt 1. 1 Beskæftigelsesministeriet, 2008, Høgelund m.fl., 2010, Høgelund & Holm, 2011 samt SFI, 2012 4

Brugen af delvise raskmeldinger Delvise raskmeldinger er et vigtigt instrument til at bringe den sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet og dermed afkorte den samlede sygefraværsperiode. I analysen er der fokus på de langvarige sygefraværsforløb med en varighed på over 8 uger. Det vil sige sygefraværsforløb, hvor kommunen har haft den første opfølgningssamtale med den sygemeldte med udgangen af 8. sygefraværsuge, og hvor den indsats der iværksættes dermed sker på baggrund af kommunens inddragelse I 2013 blev der påbegyndt 431.200 sygefraværsforløb fra beskæftigelse. Heraf havde 93.000 forløb en varighed over 8 uger svarende til 22 pct., jf. Tabel 1. Både påbegyndte sygefraværsforløb i alt og påbegyndte sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger, er faldet i perioden 2010 2013. Andelen af forløb med en varighed over 8 uger er faldet lidt mindre end det samlede sygefravær, hvorfor andel forløb med en varighed over 8 uger er steget lidt i perioden. Tabel 1. Påbegyndte sygefraværsforløb, herunder forløb med en varighed over 8 uger, 2010-2014, pct. Påbegyndte Sygefraværs- Forløb med en varighed over 8 uger forløb Antal Andel 2010 502.300 105.400 21,0% 2011 481.800 100.500 20,9% 2012 439.600 95.300 21,7% 2013 431.200 93.000 21,6% 2014 209.000 47.000 22,5% Anm.: Tallene fra 2014 er kun påbegyndte forløb for første halve år af 2014 Se i øvrigt faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister Ud af de 93.000 sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger i 2013, fik ca. 45.400 en delvis raskmelding på et tidspunkt i deres forløb, svarende til knap 49 pct. jf. tabel 2. Tal for første halvår af 2014 viser omtrent samme andel af delvise raskmeldinger. Andelen, der har fået en delvis raskmelding er steget siden 2011, hvor andelen udgjorde 45 pct. I bilag 1 og 2 er der inkluderet en oversigt over andelen af delvise raskmeldinger fordelt på RAR og kommune. Resultaterne skal ses i lyset af, at der den 1. januar 2011 blev der indført nye regler, hvor kommunerne får refunderet en større del af omkostninger til sygedagpenge fra staten, hvis sygedagpengemodtageren bliver delvist raskmeldt eller modtager en virksomhedsrettet indsats. En stigning i andelen af delvise raskmeldinger skal derfor ses i lyset af denne lovændring. Det er ikke muligt i indeværende analyse at undersøge om resultaterne i Tabel 2 skyldes ændringer i lovgivningen, strukturelle faktorer eller andet. 5

Tabel 2. Påbegyndte sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger, herunder forløb, hvor der er registreret en delvis raskmelding, 2010-2014, pct. Forløb med en varighed Forløb med en delvis raskmelding over 8 uger Antal Andel 2010 105.400 47.500 45,1% 2011 100.500 46.200 46,0% 2012 95.300 44.800 47,0% 2013 93.000 45.400 48,8% 2014 47.000 23.100 49,1% Anm.: Tallene fra 2014 er kun påbegyndte forløb for første halve år af 2014. Se i øvrigt faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister Faktaboks 1: Baggrundsoplysninger om data Datakilder Data indhentes fra KMD s sygedagpengeregister. KMD s sygedagpengeregister indeholder oplysninger om alle sygemeldte fra beskæftigelse og ledighed samt sygemeldte med kronisk sygdom. Afgrænsning af data I indeværende analyse inkluderes udelukkende sygemeldte fra beskæftigelse.det vil sige sygemeldte fra ledighed og sygemeldte med kronisk sygdom frasorteres. At komme fra beskæftigelse er defineret ud fra sagsartskoden. Det er defineret som, hvor csagsart=( 11,12,13,16,21,22,41,42,43,49) Fra grundpopulationen udvælges sygefraværsforløb, der har en varighed på mere end 8 uger fra første sygefraværsdag. Kun den første delvise raskmelding i et sygefraværsforløb medtages i opgørelsen. Det vil sige, der ikke tages højde for personer, der hopper ind og ud af delvise raskmeldinger. En delvis raskmelding kan være den klassiske hvor personen indledningsvist er fuldt sygemeldt, for senere i sygefraværsforløbet at blive sygemeldt. En delvis raskmelding kan dog også være et sygefraværsforløb, hvor personen er delvist sygemeldt fra den første fraværsdag. Det er ikke muligt i data at adskille en delvis raskmelding, inden for de første 30 kalenderdage, fra en delvis sygemelding. Derfor gøres denne sondring ikke i notatet. Forløb der påbegyndes i første halvår af 2014 inkluderes ikke, når der ses på længere varende forløb i figur 1 samt tabel 3 og 4, da det for forløb påbegyndt i slutningen af perioden ikke er muligt at observere op til 52 uger. Det vil således ikke give et retvisende billede at inkludere 2014. Sygefraværsforløbet måles fra 1. fraværsdag Det er sygefraværsforløbet, der bruges i analysen. Det vil sige tiden fra første fraværsdag til den sidste dag på sygedagpenge. Der ses derfor på personens fravær og ikke sygedagpengeforløbet. Personen kan have flere sygedagpengeforløb i samme sygefraværsperiode, f.eks. hvis personen er sygemeldt fra to arbejdsgrivere. Det betyder, at der er færre forløb i opgørelserne i indeværende notat, i forhold til tal på jobindsats.dk 6

Ud af alle delvise raskmeldinger, sker det 63 pct. blandt sygemeldte kvinder, mens de resterende 37 pct. sker blandt mænd, jf. tabel 4. Denne relativt store andel, skal ses i forhold til, at der generelt er et større sygefravær blandt kvinder end mænd. Alligevel fremgår det, at blandt kvinder med et sygefraværsforløb på over 8 uger får 52 pct. en delvis raskmelding i 2013. For mænd med sygefraværsforløb over 8 uger, sker der en delvis raskmelding i 44 pct. af tilfældene. Tabel 3. Delvise raskmeldinger i forhold til alle sygefraværsforløb, forløb med en varighed over 8 uger, 2012, 2013 samt første halvår af 2014. Fordelt på køn. Antal delvise raskmeldinger Andel Antal ift. alle påbegyndte Sygefraværsforløb med varighed over 8 uger 2013 2012 2013 2014 Kvinder 28.800 63% 50% 52% 52% Mænd 16.700 37% 42% 44% 44% I alt 45.400 100% 47% 49% 49% Anm; Se faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister Delvise raskmeldinger er mest udbredte blandt personer som sygemelder sig fra beskæftigelse inden for finansiering og forsikring. Her udgjorde andelen 73 pct. i 2013, jf. tabel 4. Andre brancher med en høj andel delvise raskmeldinger er offentlig administration, undervisning og sundhed. Brancher hvor der er relativt mange kvinder ansat. Inden for bygge og anlæg, som beskæftiger flere mænd, er der en lavere andel af delvise raskmeldte. 7

Tabel 4. Delvise raskmeldinger i forhold til alle sygefraværsforløb, forløb med en varighed over 8 uger, 2012, 2013 samt første halvår af 2014 Antal delvise raskmeldinger Andel Antal ift. alle påbegyndte Sygefraværsforløb med varighed over 8 uger 2013 2012 2013 2014 Finansiering og forsikring 1.100 2% 73% 73% 67% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed 4.700 10% 54% 56% 56% 17.700 39% 55% 55% 55% Information og kommunikation 900 2% 54% 55% 55% Ejendomshandel og udlejning 400 1% 48% 54% 54% Kultur, fritid og anden service 1.300 3% 54% 53% 55% Beskæftigelse men uoplyst aktivitet 1.000 2% 48% 50% 50% Erhvervsservice 2.900 6% 45% 47% 46% Landbrug, skovbrug og fiskeri 300 1% 42% 42% 42% Handel og transport mv, 5.600 12% 39% 41% 41% Mangler branche 7.800 2% 37% 40% 45% Bygge og anlæg 1.700 4% 38% 39% 42% I alt 45.400 100% 47% 49% 49% Anm.: Brancherne er opgjort på baggrund af DREAM. I DREAM er branchetilhør opgjort på baggrund af e-indkomst. I nedenstående tabel er alle registrerede delvise raskmeldinger i 2013 opgjort på den branche, der var registreret på personen, ugen før sygefraværet blev påbegyndt. Se i øvrigt faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister og DREAM 8

Tidspunkt for start af den delvise raskmelding Starttidspunktet for den delvise raskmelding er vigtigt i forhold til, hvornår jobcentrene kan bruge instrumentet i indsatsen for at få de sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. Sker den delvise raskmelding inden 8. uge, har kommunen i mindre grad mulighed for at påvirke forløbet, da kommunen først får kendskab til en stor del af de sygemeldte fra beskæftigelse efter den 5. sygefraværsuge. Tabel 5 viser fordelingen af sygedagpengeforløb, der varer over 8 uger, og hvor der sker en delvis raskmelding. Ud af de 45.000 delvise raskmeldinger bliver 14.000 registreret inden for de første 6 uger svarende til knap 31 pct. Det er knap 47 pct. af de delvise raskmeldinger, som sker inden for de første 8 uger. Andelen er faldet lidt siden 2010. Knap 47 pct. af sygemeldingerne sker mellem 8. sygefraværsuge og 26. sygefraværsuge. Andelen er steget fra 45 pct. i 2010 til 47 pct. i 2013. Tabel 5. Gennemsnitlig varighed fra første fraværsdag til den første delvise raskmelding, sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger, 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Før 8 uger 23.100 49% 22.800 49% 20.900 47% 21.000 46% Perioden fra 8-26 uger 21.300 45% 20.400 44% 20.900 47% 21.300 47% Perioden fra 26-52 uger 2.700 6% 2.600 6% 2.700 6% 2.800 6% Efter 52 uger 400 1% 400 1% 300 1% 400 1% I alt 47.500 100% 46.200 100% 44.800 100% 45.400 100% Anm.: Grundet afrunding summer andelene ikke nødvendigvis til 100 pct. Se i øvrigt faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister. Gennemsnitlig varighed fra den første delvise raskmelding til sygefraværsforløbets afslutning Forskningsresultater indikerer, at delvise raskmeldinger er med til at forkorte den samlede periode af sygefraværsforløbet (se næste afsnit). Tabel 6 viser hvor lang tid der går fra den første delvise raskmelding til sygefraværet afsluttes. Samlet går der 17 uger, fra første dag i den delvise raskmelding til sygefraværsforløbet afsluttes i 2013. Det er en uge hurtigere end i 2010. I forløb hvor den delvise raskmelding sker inden 8. uge går der i 2013 i gennemsnit 17 uger fra den delvise raskmelding til forløbet afsluttes. Dette er langsommere end i forløb, hvor den delvise raskmelding sker mellem den 8. og 26. sygefraværsuge. Sker den delvise raskmelding mellem d. 8. og 26. sygefraværsuge, går der 16 uger til personen bliver raskmeldt. Dette kan dog skyldes, at en del af de tidlige raskmeldinger reelt er delvise sygemeldinger (se faktaboks1 for forskellen mellem en delvis sygemelding og en delvis raskmelding). For disse forløb ses der gennemsnitligt en relativ lang varighed før forløbet afsluttes. Det kan fx være visse typer af fysiske skader, der i en periode kræver en nedsat arbejdstid, hvorfor personen får en delvis sygemelding snarere end en fuld sygemelding. 9

Tabel 6. Gennemsnitlig varighed (antal uger) fra den første delvise raskmelding til sygefraværsforløbets afslutning for sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger, 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Før 8. uge 18,7 18,1 17,4 17,2 Perioden fra 8-26 uger 16,4 15,8 15,6 15,5 Perioden fra 26-52 uger 23,3 22,6 22,7 21,4 Efter 52 uger 31,4 30,5 27,3 21,8 I alt 18,0 17,4 16,9 16,7 Anm.: Se faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister. Udover at der fra 2010 til 2013 er sket et fald i antallet af uger fra den delvise raskmelding til sygefraværet afsluttes, er der samtidigt sket et fald fra 2010 til 2013 i varigheden af det samlede sygefraværsforløb for personer med en delvis raskmelding, jf. Tabel 7. Tabel 7. Gennemsnitlig varighed af sygefraværsforløbet (antal uger) fordelt på tidspunktet for den første delvise raskmelding til sygefraværsforløbet afsluttes, for forløb med en varighed over 8 uger, 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Før 8. uge 23,5 22,8 22,5 22,4 Perioden fra 8-26 uger 29,7 29,2 29,0 28,9 Perioden fra 26-52 uger 57,8 57,2 57,3 56,3 Efter 52 uger 100,7 101,4 94,5 85,3 I alt 28,8 28,2 28,2 28,0 Anm.: Se faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister. Personer med delvise raskmeldinger vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet end personer der ikke får en delvis raskmelding. I 2013 var personer med en delvis raskmelding og et sygefraværsforløb over 8 uger, tilbage på arbejdsmarkedet efter 28 uger. Tilsvarende er personer, der ikke får en delvis raskmelding, og som er sygemeldt i mere end 8 uger, tilbage på arbejdsmarkedet efter 30 uger. Tabel 8. Gennemsnitlig varighed af sygefraværsforløbet (antal uger), for forløb med en varighed over 8 uger, 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Uden delvis raskmelding 31,3 31,2 31,2 30,4 Med delvis raskmelding 28,8 28,2 28,2 28,0 Anm.: Se faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister. Blot fordi personer med en delvis raskmelding hurtigere afslutter sygefraværsforløbet, kan det ikke endegyldigt konkluderes at delvise raskmeldinger afkorter sygefraværsforløbet. Der kan være andre forskel på gruppen der modtager delvis raskmelding og gruppen der ikke modtager en delvis raskmelding. Imidlertid peger forskningen på, jf. senere afsnit, at delvise raskmeldinger for personer med fysiske sygdomme kan fører til et kortere sygefraværsforløb. 10

Personer der forlader sygefraværsforløbet, og som under sygemeldingen har fået en delvis raskmelding, i højere grad er i lønnet beskæftigelse 4 uger efter forløbet er afsluttes (78 pct. i 2013), end personer der ikke får en delvis raskmelding (48 pct. i 2013), jf. tabel 9. Samtidigt er der kun 2 pct. af sygefraværsforløb med en delvis raskmelding i 2013, hvor personen fire uger efter modtager dagpenge. Tilsvarende modtager 17 pct. af personer, der ikke får en delvis raskmelding, dagpenge. Tabel 9 viser endvidere, at andelen af forløb, hvor personen er afsluttes til lønnet beskæftigelse er steget fra 2012 til 2013 og tendensen ser ud til at fortsætte for forløb påbegyndt i første halvår af 2014. Tabel 9. Oversigt over hvor en person der forlader sygedagpenge er 4 uger efter sygefraværsforløbet er afsluttet opgjort på sygefraværsforløbets starttidspunkt, for forløb med en varighed over 8 uger, andel, 2012-2013 Andel af afsluttede forløb, uden delvis raskmelding, der afgår til en anden ydelse Andel af afsluttede forløb, med delvis raskmelding, der afgår til en anden ydelse 2012 2013 2014 2012 2013 2014 Lønnet beskæftigelse 42% 48% 57% 75% 78% 80% Selvforsørgelse 9% 9% 8% 8% 7% 6% Sygedagpenge 3% 3% 3% 3% 4% 3% Fleks- eller skånejob 4% 4% 4% 4% 3% 3% Andet 9% 8% 7% 3% 3% 2% Pension eller efterløn 4% 4% 4% 2% 3% 3% Dagpenge 17% 17% 13% 2% 2% 1% Jobafklaringsforløb 0% 1% 3% 0% 0% 1% Førtidspension 3% 2% 1% 1% 0% 0% Kontanthjælp 5% 3% 1% 1% 0% 0% Ledighedsydelse 4% 2% 1% 1% 0% 0% Ressourceforløb 1% 1% 0% 0% 0% 0% Antal forløb til grund for beregning 49.500 42.300 17.300 44.300 42.300 17.000 Anm.: For 2014 indgår kun forløb påbegyndt i det første halvår. Antal forløb, der danner grundlag for beregningen, er antallet af afsluttede forløb. I alle andre tabeller er det påbegyndte forløb. Derfor er antal forløb i denne tabel lavere end i notatets øvrige tabeller. Se i øvrigt faktaboks 1 for baggrundsoplysninger om data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister. Det er vigtigt at være opmærksom på at resultaterne i tabel 7 kombineret med dem i tabel 8 og 9 ikke forholder sig til kausalitet. Det vil sige, det ikke er muligt direkte fra resultaterne, at konkludere at personer hurtigere afslutter sygefraværsforløbet og at de højere grad kommer i lønnet beskæftigelse end personer, der ikke får en delvis raskmelding. For at lave en sådan konklusion skal der bl.a. tages højde for at dem der får en delvis raskmelding måske er mindre syge, end dem der ikke får. I data er der endvidere også er inkluderet sygefraværsforløb, hvor der sker en delvis raskmelding fra forløbets start altså forløb hvor der snarer er tale om en delvis sygemelding end en delvis rask melding. I næste afsnit er der en kort gennemgang af den eksisterende viden om effekten af delvise raskmeldinger. 11

Det siger litteraturen om effekten af delvise raskmeldinger Der er foretaget en række undersøgelser, som belyser virkningen af delvise raskmeldinger som et instrument i den aktive indsats på sygedagpengeområdet. Undersøgelserne er både danske og fra Norge og Sverige. Undersøgelserne viser, at under bestemte forudsætninger er der evidens for, at delvise raskmeldinger er et effektivt instrument til at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Undersøgelserne danner dog ikke tilstrækkelig grundlag for at konkludere om delvise raskmeldinger er effektiv uanset årsagen til sygefraværet. En sammenfatning af undersøgelserne foretaget af SFI (2012) finder 3 undersøgelser, der tager udgangspunkt i Danmark. To af disse undersøgelser finder, at delvise raskmeldinger øger sandsynligheden for at afslutte sygefraværsperioden (Beskæftigelsesministeriet, 2008 og Høgelund m.fl., 2010). Det tredje studie undersøger specifikt, om der er en effekt for sygemeldte med hhv. mentale helbredsproblemer og andre helbredsproblemer. Analysen finder, at der ikke er en effekt for sygemeldte med mentale helbredsproblemer, mens der er en positiv effekt for sygemeldte med andre helbredsproblemer (Høgelund & Holm, 2011). En række undersøgelser fra Norge og Sverige peger ligeledes på, at delvise raskmeldinger under visse forudsætninger påvirker sandsynligheden for, at sygefraværsforløbet ophører hurtigere (Markussen m.fl., 2010, Andrén & Andrén, 2008) Der er dog også undersøgelser, som konkluderer at der ikke er en positiv virkning af delvise raskmeldinger ved eks. sygemelding pga. muskel- skeletbesvær ikke vil være en positiv effekt (Andrén & Svensson, 2009, Andrén, 2011). 12

Bilag 1 Figur over kommunale variationer i andelen af delvise raskmeldinger bland sygefraværsforløb, der varer over 8 uger i 2013. Pct. Hele landet. Ishøj Læsø Samsø Guldborgsund Langeland Vordingborg Lolland Rødovre Sorø Slagelse Nyborg Høje Tåstrup København Odsherred Brøndby Faxe Herlev Tårnby Gladsaxe Køge Kalundborg Dragør Albertslund Randers Holbæk Næstved Helsingør Hvidovre Glostrup Fredensborg Norddjurs Stevns Greve Frederiksberg Halsnæs Odense Fredericia Ærø Kerteminde Solrød Frederikssund Nordfyn Skive Vesthimmerland Hele landet Frederikshavn Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Fanø Ringsted Kolding Haderslev Hjørring Thisted Gribskov Aabenraa Rudersdal Svendborg Vejen Ballerup Bornholm Rebild Billund Hillerød Varde Århus Esbjerg Gentofte Roskilde Mariagerfjord Furesø Struer Syddjurs Lejre Horsens Lyngby-Taarbæk Ikast-Brande Allerød Vejle Aalborg Assens Vallensbæk Faaborg-Midtfyn Sønderborg Hedensted Odder Holstebro Morsø Ringkøbing-Skjern Egedal Tønder Herning Silkeborg Middelfart Viborg Favrskov Skanderborg Lemvig 0 10 20 30 40 50 60 pct. 13

Bilag 2: Tabel over kommunale variationer i andelen af delvise raskmeldinger bland sygefraværsforløb, der varer over 8 uger i 2013. Delt op på Regionale arbejdsmarkedsråd. Samlet antal sygefraværs-forløb over 8uger Delvise raskmeldinger Andel delvise raskmeldinger ift. alle sygefraværsforløb med varighed over 8 uger Regionalt arbejdsmarkedsråd Kommune 2013 2012 2013 2014 RAR Bornholm Bornholm 635 320 50,0 50,4 50,4 RAR Fyn RAR Hovedstaden Assens 691 373 45,9 54,0 52,0 Faaborg-Midtfyn 858 465 49,0 54,2 55,6 Kerteminde 410 196 53,5 47,8 49,3 Langeland 189 71 44,7 37,6 49,5 Nordfyn 587 283 47,5 48,2 49,1 Nyborg 520 220 41,8 42,3 50,0 Odense 2.799 1.333 44,1 47,6 45,7 Svendborg 890 444 48,7 49,9 51,3 Ærø 90 43 38,9 47,8 42,9 Gennemsnit for RAR Fyn 7.034 3.428 46,0 48,7 49,1 Albertslund 459 206 41,0 44,9 47,3 Allerød 362 193 59,2 53,3 51,9 Ballerup 782 394 44,2 50,4 49,6 Brøndby 624 271 39,0 43,4 41,7 Dragør 224 100 46,2 44,6 35,9 Egedal 695 392 55,9 56,4 54,3 Fredensborg 631 291 44,3 46,1 46,5 Frederiksberg 1.283 605 47,7 47,2 44,0 Frederikssund 871 419 45,6 48,1 45,3 Furesø 537 280 48,1 52,1 53,1 Gentofte 743 384 49,9 51,7 50,4 Gladsaxe 1.144 504 43,9 44,1 44,6 Glostrup 402 185 40,0 46,0 47,5 Gribskov 777 386 44,4 49,7 49,0 Halsnæs 603 285 46,9 47,3 46,5 Helsingør 1.030 472 43,7 45,8 45,7 Herlev 490 214 44,4 43,7 42,9 Hillerød 863 441 49,4 51,1 51,4 Hvidovre 879 403 40,8 45,8 42,1 Høje Tåstrup 782 332 46,7 42,5 45,1 Hørsholm 320 157 50,7 49,1 42,9 Ishøj 357 101 31,5 28,3 33,7 København 7.867 3.379 42,6 43,0 43,2 Lyngby-Taarbæk 625 331 49,0 53,0 54,0 Rudersdal 628 313 52,9 49,8 55,6 14

Samlet antal sygefraværs-forløb over 8uger Delvise raskmeldinger Andel delvise raskmeldinger ift. alle sygefraværsforløb med varighed over 8 uger Regionalt arbejdsmarkedsråd Kommune 2013 2012 2013 2014 RAR Nordjylland RAR Sjælland RAR Sydjylland Rødovre 691 289 41,1 41,8 41,8 Tårnby 803 351 44,3 43,7 41,8 Vallensbæk 218 118 47,0 54,1 53,2 Gennemsnit for RAR Hovedstaden 25.690 11.796 44,8 45,9 45,6 Aalborg 3.109 1.660 52,0 53,4 52,4 Brønderslev 624 305 50,4 48,9 51,4 Frederikshavn 1.059 517 46,4 48,8 48,2 Hjørring 1.200 595 46,3 49,6 48,0 Jammerbugt 670 328 43,8 49,0 50,4 Læsø 31 9 71,4 29,0 53,3 Mariagerfjord 721 373 49,1 51,7 56,2 Morsø 351 194 51,7 55,3 57,9 Rebild 539 272 52,5 50,5 50,7 Thisted 782 388 47,0 49,6 54,6 Vesthimmerland 676 330 47,8 48,8 46,9 Gennemsnit for RAR Nordjylland 9.762 4.971 49,2 50,9 51,3 Faxe 661 288 43,8 43,6 44,0 Greve 782 367 46,0 46,9 48,0 Guldborgsund 1.125 405 38,8 36,0 39,8 Holbæk 1.228 556 43,2 45,3 44,1 Kalundborg 839 372 43,3 44,3 42,8 Køge 992 439 46,2 44,3 48,1 Lejre 498 263 49,7 52,8 50,6 Lolland 646 260 37,9 40,2 39,5 Næstved 1.418 648 41,2 45,7 48,7 Odsherred 605 260 40,4 43,0 46,8 Ringsted 595 293 50,2 49,2 51,8 Roskilde 1.300 672 51,1 51,7 51,2 Slagelse 1.249 526 42,7 42,1 45,4 Solrød 377 181 44,7 48,0 52,7 Sorø 544 229 42,6 42,1 48,9 Stevns 382 179 43,0 46,9 50,7 Vordingborg 823 329 42,3 40,0 45,9 Gennemsnit for RAR Sjælland 14.064 6.267 43,8 44,6 46,6 Aabenraa 974 484 46,5 49,7 54,7 Billund 509 259 55,8 50,9 56,6 Esbjerg 1.904 981 49,2 51,5 52,3 15

Samlet antal sygefraværs-forløb over 8uger Delvise raskmeldinger Andel delvise raskmeldinger ift. alle sygefraværsforløb med varighed over 8 uger Regionalt arbejdsmarkedsråd Kommune 2013 2012 2013 2014 RAR Vestjylland RAR Østjylland Fanø 61 30 44,4 49,2 48,1 Fredericia 970 462 43,9 47,6 44,3 Haderslev 969 479 50,3 49,4 52,9 Kolding 1.518 750 48,7 49,4 50,3 Middelfart 715 409 51,2 57,2 55,3 Sønderborg 1.203 652 46,8 54,2 55,4 Tønder 651 368 52,4 56,5 56,9 Varde 904 462 51,0 51,1 53,0 Vejen 746 374 47,9 50,1 51,3 Vejle 1.871 998 51,3 53,3 55,7 Gennemsnit for RAR Sydjylland 12.995 6.708 49,3 51,6 53,1 Herning 1.526 865 55,1 56,7 58,1 Holstebro 1.035 569 54,1 55,0 56,1 Ikast-Brande 750 399 53,4 53,2 54,0 Lemvig 373 221 50,3 59,2 53,5 Ringkøbing-Skjern 1.092 609 55,5 55,8 55,3 Skive 770 374 45,1 48,6 44,0 Struer 352 184 51,0 52,3 49,8 Viborg 1.613 925 56,1 57,3 53,4 Gennemsnit for RAR Vestjylland 7.511 4.146 53,6 55,2 53,8 Favrskov 855 493 54,0 57,7 57,1 Hedensted 832 452 51,1 54,3 56,8 Horsens 1.575 834 52,2 53,0 52,4 Norddjurs 714 332 38,6 46,5 43,6 Odder 378 207 49,8 54,8 50,2 Randers 1.810 816 42,9 45,1 48,0 Samsø 58 20 46,2 34,5 56,3 Silkeborg 1.579 898 53,1 56,9 53,5 Skanderborg 1.044 604 55,1 57,9 58,4 Syddjurs 794 418 46,8 52,6 51,4 Århus 4.799 2.455 49,3 51,2 51,2 Gennemsnit for RAR Østjylland 14.438 7.529 49,3 52,1 52,0 Landsgennemsnit 93.048 45.423 47,0 48,8 49,2 ANM.: Tallene i tabellen er baseret på et midlertidigt datasæt, der fortsat er under udarbejdelse. Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed og kan blive ændret i fremtidige opgørelser. Tallene for 2014 er for forløb påbegyndt i første halvår af 2014 Se i øvrigt faktaboks1 for yderligere information om opbygningen af data. Kilde: Særtræk fra KMD s sygedagpengeregister og DREAM 16