REJSEBREV FRA FRANKRIG

Relaterede dokumenter
Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

PROVENCE, Fréjus

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsebrev fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

REJSEBREV FRA ITALIEN

Østrig turen, september 2015.

Rejsebrev fra ITALIEN Piemonte. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

LANGUEDOC - ROUSSILLON

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Rejsebrev fra ITALIEN Piemonte. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Vinmarker så langt øjet rækker i Piemonte, Norditalien.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Sydholland - Valkenburg

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

Turen til Kroatien 2014.

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Klubtur til Lyø den maj 2013

3-9. Udsigt fra pladsen

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Rejsebrev 5 EYC1 Marathon

Nyhedsbrev. uge

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Julen Kære alle sammen.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Turen til. Alanya, Tyrkiet

Mosel Tyskland Afrejse den 27. maj 2018

Sommer tur til Budapest

CYPERN 2012 Coral Beach

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Nytår i Sønderjylland Hotel Ballumhus

Vi sejlede ned ad floden og skønt at der er masser af vand under kølen og ingen hastighedsbegrænsning, samt langt mellem sluserne.

Afslapning og hårdt arbejde

Sommer tur til Budapest

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Guide. Foto: Scanpix. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Det koster din. sommerferie. sider. Pristjek på 8 skønne destinationer

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Egon Hotel Hamburg City

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Naturlinjen - Limfjordsskolen Aleksander, Morten, Jonas, Lonni, Nicoline, Mads, Janni, Christian, Pia, Mette O, Renè & Birgitte

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

BRETAGNE, LOIRE, PROVENCE

Tour de Harzen socialt samvær og træning

Klubnyt efterår 2014.

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Program for NLD-lejr den april 2013

Sommerferie 2014 Den August

4. april Starter fra Nørresundby kl efter en travl morgen med at få det sidste der skal i vognen, mad, drikkevarer og elektronik.

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Med Rimo på Bornholm 2013.

PROVENCE og SYDENGLAND

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Notre Dame des Anges. Oplev det smukke Provence. April og maj samt september og oktober.

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

MIDT-og SYDFRANKRIG

AaCRM på hjul af Contador & Co.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Rejsebrev fra Frankrig

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

AGO Park Hotel Hamburg Fantastisk storbyferie i havnebyen Hamburg.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

KONFERENCER Vores udsigt giver plads til ro og fordybelse

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

FINN EKELUNDS 1200 KM. CYKELTUR TIL PARIS UGE

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Juni - juli - august 2018

Jagttur den 16. maj 2012

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Motivation. Indledning. Alt er muligt

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Paris klassecenter Frederikshavn

Julemarkeder i Harzen

Transkript:

REJSEBREV FRA FRANKRIG - 2016. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Medoc halvøen - Villedieu. Første stop på vores ferie i år, er Le Mans, sydvest for Paris. En rimelig lang køretur på ca. 1400 kilometer, som vi starter på allerede torsdag aften omkring klokken 21:00. Vi har bestilt og købt en "billig" færgebillet til Rødby- Puttgarden klokken 01:15 natten til fredag, men vi regner med, at vi kan få lov til at komme med en færge lidt tidligere. Vi kan jo lige så godt komme af sted, som at gå rundt der hjemme, som løver i et bur. Altså kører vi til Rødby - kun for at erfare, at vi må/kan ikke komme af sted, før den bestilte afgang. Ærgerligt, ærgerligt. Resultatet er, at vi må vente i Rødby i godt 2 timer. Vi tror faktisk, det er fordi de ikke vil lade os komme tidligere af sted, end til den tid vi har bestilt. Da jeg på et senere tidspunkt taler med en anden ansat dernede, viser det sig, at fordi vores billet er dateret til en afgang den 24/6 - og vi kommer den 23/6 - så kan deres system ikke håndtere billetten og det er faktisk dét der er årsagen til, at vi ikke kommer med en tidligere færge. Så snart klokken passerer midnat kan vi tjekke ind og vi kommer gennem nåleøjet. Alt i alt kommer vi med en færge 1 time tidligere end beregnet. Turen til Hamburg foregår planmæssigt, men derefter begynder et uvejr af dimensioner. Det lyner og tordner - og det er i øvrigt rigtig flot at se - men pludselig vælter vandet ned i et skybrud, som vi aldrig har oplevet tidligere. Samtidig blæser det så voldsomt op, at grene og trætoppe ligger og flyder på motorvejen. Resultatet er, at vi næsten er nødt til at stoppe op, for vi kan hverken høre eller se noget. Uvejret varer sådan ca. 6 timer og er mere eller mindre voldsomt. Først hen på formiddagen bliver vejret nogenlunde. Senere erfarede vi, at uvejret også havde ramt Danmark, bl.a. med det resultat at mange HPFI relæer var slået ud - deriblandt vores - på grund af de mange lynnedslag. Resten af turen til Le Mans er sådan set rimelig begivenhedsløs. Vi holder på et tidspunkt ind for at få en lille powernap, da vi trods alt har kørt hele natten og det har været temmelig anstrengende på grund af uvejret. Klokken ca. 17:00 når vi frem til vores hotel i Le Mans og som sædvanlig er vi ventet på hotellet, hvor vi får en pæn modtagelse.

Efter at have båret vores ting ind og fundet os til rette, er det tid for det traditionsrige aftensmåltid på den første ferieovernatning. Nemlig frikadeller og kold kartoffelsalat, dertil et glas rødvin - eller to. Da klokken er blevet omkring 19:30 er vi tjenlige til at gå i seng, oven på en lang køretur på ca. 1400 kilometer, uden nattesøvn. Efter en velfortjent, lang nattesøvn og en virkelig flot morgenmadsbuffet, er vi klar til at køre det sidste "lille" stykke til Medoc halvøen. Her skal vi bo på Sanday Soulac Plage den næste uges tid. Men inden vi forlader Le Mans, skal vi lige en tur omkring den berømte bane, hvor der køres 24 timers Le Mans. På vejen ud til selve den lukkede bane som man er vant til at se i fjernsynet, kører vi på en vej som helt sikkert også bliver brugt til noget baneløb. Hele vejen er der autoværn i begge sider og der er "reklamebroer" over vejen, så der er ingen tvivl om, at vejen kan lukkes af og bruges til baneløb. Da vi når frem til den lukkede bane, kan vi meget naturligt ikke komme ind og se noget. På et tidspunkt ser vi nogle biler køre ind på anlægget og det får os til at spørge, om det er muligt at komme ind og køre en enkelt omgang på den lukkede bane. Meget naivt, men hvem véd, vi kunne jo risikere at få et "ja". Men nej! Svaret er ganske enkelt "No, pas du tout, c est pas pour le public" - "Nej absolut ikke, det er ikke for offentligheden". Det var så dét. Jeg var ellers parat til at betale et ikke helt lille beløb, såfremt det havde været muligt. Det ville jo have været "once in a lifetime", men det skulle altså ikke overgå mig i dette liv. I stedet besøger vi den tilknyttede butik og museet. Museet springer vi dog over, men det bliver til lidt indkøb i butikken, så der er vidnesbyrd om vores besøg på stedet. En cap, som Helle synes er smart og en poloshirt. Efter at have taget nogle billeder, går turen så sydpå, mod Medoc halvøen. Vi vil prøve at tage færgen fra Royan til Le Verdon-sur-Mer, hvilket kan spare os for ca. 200 kilometers kørsel. Det er jo også værd at tage med. Da vi kommer til færgen efter en labyrintagtig kørsel gennem Royan (som vores GPS heldigvis klarer til ug med kryds og slange), er der ca. 25 minutter til afgang og der er plads til os. Puh ha. Der var vi heldige. Noget der undrer os meget, er de mange bikere, som også holder og venter på at skulle med færgen. Der er utroligt mange og hovedparten af dem kører Harley Davidson. Og ikke nok med det, mange af dem er godt oppe i årene og har "bedstemor" med på bagsædet - det er en livsstil der vil noget!

Vel ombord på færgen bliver det afgang og efter 25 minutters sejlads og 30 fattigere, kan vi køre i land på Medoc halvøen i Le Verdon-sur-Mer, kun ca. 15 kilometer fra Soulac-sur-Mer og campingpladsen Sandaya Soulac Plage, hvor vi skal bo. Omkring klokken 16:30 får vi nøglen til vores lille "Chalet", som ligger i første række med udsigt ud over et imponerende Atlanterhav. Vi får hurtigt båret ind og pakket ud og så er det tid til et velfortjent glas vin. Om aftenen sidder vi på terrassen og nyder solnedgangen og et par glas vin. Søndag er dømt hviledag og den tilbringes hele dagen ved vores Chalet. Eneste undtagelse er Helle, som går en tur langs stranden ellers bliver solvognene brugt flittigt af os begge. I dag, mandag, kører vi en tur ind til Soulac-sur-Mer. Der er et overdækket marked hver dag, som måske kan være interessant at besøge. Da vi finder det, viser det sig, at det ikke er et traditionelt marked med tøj og lignende ting, men derimod et marked med fødevarer. Det er dog ikke videre imponerende og desværre er der flere af boderne som ikke er åbne og efter skiltene at dømme, åbner de først senere på sæsonen, nemlig omkring 1. juli. Men, - byen er jo heller ikke så voldsom stor, så tingene hænger nok meget godt sammen. Derefter kører vi til Verdon-sur-Mer, hvor vi finder nogle mindesmærker fra krigen. Vi er helt ude på spidsen af halvøen og igen ser vi flere hundrede bikere, som skal med færgen til Royan. Det er helt vildt. Hvad årsagen til de mange bikere er, véd jeg i skrivende stund ikke, men vi kan se, at flere af spisestederne reklamerer ligefrem med, at Harley Davidson folkene er velkomne. Der må altså være en speciel grund til, at lige netop her, kommer der mange bikere. Der er to andre ting man lægger mærke til her nede. Den ene er, at rigtig mange forretninger ikke har åbnet endnu. Selv om vi er ved at være i slutningen af juni måned, virker her meget stille og næsten mennesketomt mange steder og det er lidt mærkeligt. Men sæsonen i Frankrig begynder jo også først omkring slutningen af juli måned, så det er måske ikke så mærkeligt endda.

Den anden ting er kystsikringen. Kyststrækningen har flere steder store skrænter eller klinter, meget lig dem der er langs den vestjyske kyst. Her nede har man heldigvis været så fornuftig, at man har sikret kysten mod nedbrydning. Man har ganske enkelt etableret store moler, stendiger og spunsvægge langs kysten, dér hvor der ligger huse og andet helt ud til kysten, så det kraftige tidevand ikke kan nedbryde kysten og "æde" sig ind i landet og således ødelægge værdierne. I modsætning til dette kan man virkelig undre sig, når man ser hvordan Naturstyrelsen her hjemme - i embedsmandsvældets og bureaukratiets hellige navn - bare lader værdier for adskillige millioner kroner blive skyllet i havet ved vestkysten, fordi man ikke vil etablere en kystsikring med store natursten og lignende. Skammeligt!!! Nu følger nogle dage, som bliver brugt dels til små ture rundt på halvøen, dels hjemme ved Chalet et. Vejret kunne godt være bedre, en del af tiden er det overskyet og kun omkring 20 graders varme. Lidt regn har vi også fået ind imellem, så hvad vejret angår, kunne det absolut godt være bedre. Medoc halvøen er jo et af Frankrigs store og dyre vindistrikter, så meget naturligt ser vi nogle store og kendte vinslotte på vores ture, Dog kun udefra - alle de store vinslotte kræver nemlig, at man bestiller tid til et besøg. Men vi er ikke i tvivl om, at det er de dyre vinslotte der ligger her. Stort set alle er utrolig velholdte, ikke et græsstrå vender forkert og så gør de alle sammen et stort nummer ud af, at gæster skal bestille tid. Vi har af gode grunde ikke bestilt tid og må således nøjes med at betragte herlighederne udefra, men flotte er de - nogle endog imponerende. Torsdag er sidste dag her på halvøen. Fredag morgen starter vi op igen og nu går turen til Provence, nærmere betegnet Villedieu, hvor vi skal besøge gode venner et par dage. Men natten til fredag bliver lidt søvnløs. Det blæser kraftigt og i løbet af natten vågner vi ved, at vores Chalet ryster en lille smule. Det viser sig, at brændingen her hvor det er højvande, er så kraftig, at når den slår imod spunsvæggen og de store sten, så ryster hele klinten, som vores Chalet ligger på. Fascinerende og samtidig også lidt skræmmende. Desværre stod vi ikke op for at se brændingen og måske havde vi heller ikke kunnet se noget, på grund af mørket. Men det viser med al tydelighed, hvor kraftig et element havet er - ikke mindst Atlanterhavet!

Fredag morgen, hvor vi er tidligt oppe, er havet atter faldet til ro og nattens voldsomheder har ikke efterladt sig nogen spor. Klokken 07:30 forlader vi Sandaya Soulac Plage og sætter kursen mod Provence, nærmere betegnet Villedieu, som ligger små 30 kilometer nordvest for Mont Ventoux. Det er en tur på lige godt 700 kilometer, så der ligger nogle timers kørsel foran os på motorvejen. Omkring frokosttid, hvor vi er nået ca. halvvejs til Provence, er temperaturen langt om længe ved at nå sydfranske højder. På et tidspunkt måler vi 35 o C. Da vi gør ophold for at fouragere lidt, hører vi for første gang i ferien cikader. De begynder normalt først deres elskovsserenader når temperaturen når op omkring 23-25 o C, så det er meget slående for, hvordan vejret har været indtil nu - nemlig køligt - mest af alt som ganske almindeligt dansk sommervejr. Omkring klokken 16:30 er vi fremme i Villedieu. Inden vi kom til Villedieu er bilen blevet vasket og tanket op, så den er startklar til vi, om et par dage, skal videre til Italien. Vi skal bo hos Agnés, som har et B&B i Villedieu. Og nu skal man altså ikke tro, at Villedieu er en stor by. Der bor vel omkring 600 sjæle i "byen", så alt er meget naturligt til at overse. Vi bor midt inde i byen, kun et stenkast fra det lille og meget hyggelige torv, som i øvrigt er utrolig populært blandt turister. Af en eller anden årsag er der rigtig mange turister der er i stand til at finde frem til Villedieu, specielt cyklister. Nå, vi bliver installeret hos Agnés, hvorefter vi spiser til aften hos Susanne og Per og hygger os, til det bliver tid til at gå til ro. Næste dag er vi tidligt oppe. Tiden skal udnyttes og vi skal blandt andet ud at gå i "bjergene". Vi kører mod Bois des Baronnies, som er en meget provencalsk og charmerende lille by. Den siges at være den sidste by inden Alperne. Her starter vi vores tur i olivenlundene Tour des Olives. Vi kommer forbi lindetræer, også kaldet kærlighedens træ på grund af de hjerteformede blade, som man kan lave beroligende te af og blomsterne dufter faktisk godt. Hvert år fylder bønderne deres biler med de lysegule blade som omkranser frugterne på lindetræerne og sælger dem videre til forarbejdning. Et sted kommer vi forbi figentræer, som dufter kraftigt af kokos, men vi har ikke fundet ud af om det er normalt eller en tilfældighed. Også cedertræer og akacietræer ser vi på vores vej.

Et andet sted kommer vi forbi mispeltræer med frugter, som bliver prøvesmagt og jeg kan hilse at sige, at de smager rigtig godt. Det bliver desværre kun til en meget kort tur på ca. 3.5 kilometer, da vi alligevel ikke er kommet tilstrækkeligt tidligt op til en længere tur. Varmen er for overvældende, så vi bliver nødt til at opgive vores oprindelige tur, som ville have været noget længere. Ærgerligt. Eftermiddagen bruges til afslapning og igen i dag spiser vi hos vores venner. Efter middagen går turen til det hyggelige torv, som allerede er godt besøgt. Her får vi kaffe og marc, samt supplerende vin og vi falder i snak med Bernard, som allerede har fundet sin sædvanlige plads på torvet. Efter en hyggelig tid på torvet, er det tid til at bryde op. Vi skal tidligt op næste morgen og fortsætte vores ferie, som nu går til Italien, nærmere betegnet Grimaldi Superiore. En meget lille by på grænsen mellem Frankrig og Italien, helt ned til kysten. Dér skal vi bo den næste uge. Her til morgen, hvor vi skal videre til Italien, er vi 6 gæster til morgenmad hos Agnés. Et australsk ægtepar - May og Brian - som også bor hos Agnés, os selv og endelig Susanne og Per. Susanne og Per er inviteret til at deltage i morgenmaden af Agnés, fordi hun synes, det kunne være hyggeligt, at vi alle kunne spise morgenmad sammen. Det er rigtig betænksomt af hende og det er ganske hyggeligt. Efter at have mæsket os med hjemmelavet brød, marmelade m.m. er det tid til at bryde op. Men inden vi forlader Frankrig for denne gang, skal traditionen lige holdes i hævd. Hver gang vi kommer til Provence, er det et "must", at vi skal op på Mont Ventoux og drikke en kop kaffe og spise en croissant. Og denne gang er ikke anderledes end alle de andre gange. Altså op på Mont Ventoux, som allerede her fra formiddagen er godt besøgt af rigtig mange cykelryttere. Vi er sikre på, at der også er nogle danskere i blandt, for vi ser mindst to studenterhuer på vej op. Godt gået af de to ungersvende. Denne gang er det en blæsende og halvkold fornøjelse, men vi er også oppe i ca. 1912 meters højde og bjerget lever op til sit legendariske navn: Det Blæsende Bjerg. Men traditionen bliver holdt i hævd og så er alting jo godt. Nu venter Italien forude. Jens Rostgaard Gjerløv. August 2016.