Strategiplan 2013 2017 for Kerteminde Forsyning A/S 27. august 2012. Strategiplan Nærværende strategiplan er Kerteminde Forsynings første strategiplan og giver et overblik over de fokusområder vi har valgt at arbejde med i strategiperioden 2013 2017. Kerteminde Forsynings strategi er i høj grad påvirket af lovgivning og kommunal planlægning, og strategien skal derfor være et levende dokument som minimum vil blive revideret én gang om året. Ud over de løbende ændringer i lovgivning og bekendtgørelser kan f.eks. nævnes spildevandsplaner, vandplaner, vandforsyningsplaner, affaldsplaner, varmeplaner, klimatilpasningsplaner, ressourceplaner, lokalplaner, regulativer m.m. Af samme grund er et godt og konstruktivt samarbejde med Kerteminde Kommune et højt prioriteret strategisk fokus. Alle vurderinger af de økonomiske konsekvenser i nærværende strategiplan er udarbejdet som 2012 tal. Koncernens hovedaktiviteter Kerteminde Forsyning A/S er selskabsdannet i marts måned 2009 med virkning fra 1. januar 2009. Selskabet er 100 % ejet af Kerteminde Kommune og for selskabet er der valgt en bestyrelse. Kerteminde Forsyning A/S er holdingselskab og serviceselskab for hele koncernen, der endvidere omfatter de fire forsyningsselskaber: Kerteminde Forsyning - Spildevand A/S Kerteminde Forsyning - Vand A/S Kerteminde Forsyning - Varme A/S Kerteminde Forsyning - Renovation A/S
Kerteminde Forsyning A/S er et selvstændigt driftsselskab, der ikke udøver myndighedsbehandling, men har til hovedopgave at varetage drift, produktion, vedligehold og anlægsinvesteringer indenfor forsyningsområderne. Ligesom andre vand- og spildevandsselskaber er Kerteminde Forsyning - Vand A/S og Kerteminde Forsyning Spildevand A/S fra 2011 omfattet af prisloftsbestemmelser og benchmarking, der bl.a. inkluderer et nyt forsyningssekretariat. Målet med forsyningssekretariatet er at sikre konkurrencedygtighed og fornuftige priser til forbrugerne. Spildevand Særlovgivning for spildevandsaktiviteter Vandsektorloven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundhedsog miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Prisloft Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter hvert år prislofter for de vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. 2011 var det første år med prisloft. Prisloftet er med til at fastsætte en ramme for de maksimale indtægter, som vandselskabet må opkræve for selskabets primære aktiviteter. Prisloftet er opdelt i 4 elementer: Driftsomkostninger, Investeringer, Øvrige udgifter (1:1 omkostninger) og Korrektioner ift. tidligere år. Overholdelse af prisloftet skal ske på hvert af de 4 elementer. Der forventes at være behov for større anlægsinvesteringer i form af regn- og spildevandssepareringer af ældre fælleskloakerede bysamfund, for at nedbringe omkostningerne til transport, pumpninger og rensning af regnvand og indsivning. Endvidere vurderes et stort behov for udskiftning og renovering af utætte ledninger, med sigte på at nedbringe indsivning af vand. Spildevandssystemet forventes udvidet i takt med byggeaktiviteten i forsyningsområdet, hvilket vil stille krav til selskabets kapitalberedskab i de kommende år. Inden for forsyningsområdet Spildevand har vi vedtaget at sætte særlig fokus på følgende områder: Fokusområde Beskrivelse Spildevandsplaner Kerteminde Kommune arbejder pt. på en ny spildevandsplan som skal være færdig inden udgangen af 2012. Vi deltager aktivt i arbejdet sammen med kommunen. Der er bl.a. fokus på separering af spildevand og regnvand, samt kloakering af områder som ikke er kloakeret. Klimatilpasningsplaner Danmark skal klimasikres. Det er regeringens konklusion på de sidste somres regnskyl. Regeringen har lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale handlingsplaner. Det betyder, at kommunerne inden to år skal have lavet en kommunal handlingsplan for klimatilpasning. Vandplaner Vi ved pt. ikke ret meget om indholdet af Kerteminde Kommunes fremtidige klimatilpasningsplan, men vi vil sikre dialogen med kommunen og være en aktiv medspiller, der hvor indholdet har indflydelse på vores forsyningsområder. Vandplanerne er udarbejdet af Naturstyrelsen. Strategiplan 2013-2017 Side 2
Vandplaner fortsat Effektivitet / Benchmarking Separering Energibesparelser Ledningsnettets gennemsnitlige alder Vandplanerne er en samlet plan for et forbedret dansk vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer - i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøminister Ida Auken i december 2011. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Kommunerne skal på baggrund af vandplanerne udarbejde kommunale handleplaner for, hvordan vandplaner og indsatsprogrammer skal udmøntes i praksis. Det kan både ske ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Kerteminde kommune arbejder pt. på deres handleplaner, og de forventes, at komme i høring i efteråret 2012. Vi er gennem det løbende samarbejde orienteret om, at indsatsprogrammet vil komme til at indeholde indsatser vedrørende spildevandsområdet, men ikke indsatser vedrørende grundvandsindvinding. I forbindelse med prislofter og benchmarking har vi fået øgede krav til effektiviseringer. Det bevirker, at vi skal sætte øget fokus på administrations- og driftsomkostningerne. I forbindelse med øget fokus på effektiviseringer er vi pr. 1. april 2012 tilmeldt DANVAs procesbenchmarking og programmet forventes, at være fuldt implementeret pr. 1. januar 2013. Procesbenchmarking har fokus på nøgletal (benchmarks) og efterfølgende sammenligning og læring af andre spildevandsselskaber. I 2011 var ca. 75 % af den rensede mængde spildevand regnvand, og derfor er separering af regnvandet fra spildevandet ude hos den enkelte kunde af meget stor interesse for Kerteminde Forsyning. Vi har i dag separeret ca. 66 % af vores spildevandsområder, hvilket umiddelbart lyder som en stor andel, men vi mangler at separere de områder som ligger med længst pumpeafstand til vores rensningsanlæg. De resterende fælleskloakerede områder (ca. 34 %) dækker primært over landsbyer, større sammenhængende boligområder fra 1960 erne og 1970 erne, samt de ældre bykerner. Separering af yderligere områder skal besluttes af Kerteminde Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanerne og det er vores strategi at påvirke til størst mulig separering. Energiforbruget vil fremover blive en væsentlig bedømmelses parameter ved indkøb af nye pumper, maskiner og anlæg. Energibesparelser i forbindelse med vores eksisterende pumper, maskiner og anlæg vil få et forøget fokus, og er omfattet af ovenstående procesbenchmarking. Vi ønsker endvidere, at være selvproducerende af vores elforbrug på rensningsanlægget, f.eks. gennem indkøb og installation af solcelleanlæg. En stor del af det regnvand vi pumper og renser er indsivning i gamle utætte spildevandsledninger. Strategiplan 2013-2017 Side 3
For at optimere vores driftsomkostninger og sikre, at vi ikke skubber en stor investeringspukkel foran os, vil vi øge udskiftningsgraden af gamle ledninger. Der er hovedsageligt tale om ledninger der er over 40 år gamle. I de tilfælde hvor vi vurderer det teknisk og økonomisk mere optimalt, at levetidsforlænge de gamle rør ved hjælp af strømpeforinger, vil denne løsning blive foretrukket. Mål Nedenfor er angivet hvilke overordnede mål der er vedtaget for spildevandsområdet: Spildevand Fokusområde Mål År Status 2011 Bemærkninger Separering Følgende områder ønskes separeret: - Kertinge - Kølstrup - Rynkeby - Mesinge - Dalby - Viby 2014-2016 Følgende områder er separeret: - Alle nyudstykninger nyere end 1960 erne - Drigstrup - Revninge - Munkebo værftsbyer - Holev - Bækskov - Vejruplund/Vinkelvej - Birkende - Marslev 2017-2021 Gennemsnitsalder på ledninger < 26 år 2017 28,4 år Landsbyerne er prioriteret højest, da der her kan opnås de største driftsbesparelser pga. de lange transportveje frem til rensningsanlægget. De ældre bykerner er prioriteret lavest pga. meget høje anlægsomkostninger. Økonomi De økonomiske konsekvenser af strategiplanen er inden for spildevandsområdet hovedsageligt påvirket af anlægsinvesteringer til separering, energibesparelser samt udskiftning og tætning af gamle utætte spildevandsledninger. Vi arbejder allerede i 2012 med at finde en del driftsbesparelser på slamafvanding, procesoptimering, energibesparelser og indkøb. Driftsomkostningerne forventes derfor at falde allerede fra 2013. Strategiplan 2013-2017 Side 4
På grund af de store anlægsinvesteringer vil det være nødvendigt at hæve taksterne i en årrække, men på lang sigt vil investeringerne reducere driftsomkostningerne og taksterne vil igen være faldende. Forventning til strategiplanens indflydelse på driftsomkostninger, investeringer og takster i faste priser (alt andet lige) ses af nedenstående skema: enhed 2011 2013 2014 2015 2016 2017 Anlægsinvesteringer Tkr. 7.413 15.000 18.000 22.000 22.000 22.000 Forventet prisloft på anlægsinvesteringer Tkr. 24.527 25.000 25.000 25.000 25.000 25.000 Driftsomkostninger Tkr. 20.339 19.500 18.750 18.000 17.250 16.500 Forventet prisloft på driftsomkostninger Tkr. 19.734 18.800 18.225 17.650 17.075 16.500 Takst inkl. afgifter og Kr./m3 32,80 32,80 32,53 31,94 31,18 30,42 moms Fast afgift inkl. afgifter og moms Kr./år 0 500 500 500 500 500 Strategien indebærer, at vi indfører en fast afgift på spildevandsområdet til delvis dækning af de faste omkostninger. Vi har faste afgifter på vores øvrige forsyningsområder (vand, varme og renovation). Endvidere har stort set alle øvrige spildevandsselskaber på Fyn indført fast afgift. Vedrørende separering af spildevandet skal det endvidere nævnes, at tiltaget vil medføre en investering hos vores kunder i størrelsesordnen 5 30.000 kr. pr. kunde. Strategiplan 2013-2017 Side 5
Vandforsyningen Selskabets formål er at varetage vandforsyningen i Kerteminde Kommune. Selskabet drives ikke med henblik på profitmaksimering, hvilket bl.a. udmøntes i et lavt afkastningskrav ved værdiansættelse af selskabets aktiver. Særlovgivning for vandforsyning Vandsektorloven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundhedsog miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Prisloft Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter hvert år prislofter for de vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. 2011 var det første år med prisloft. Prisloftet er med til at fastsætte en ramme for de maksimale indtægter, som vandselskabet må opkræve for selskabets primære aktiviteter. Prisloftet er opdelt i 4 elementer: Driftsomkostninger, Investeringer, Øvrige udgifter (1:1 omkostninger) og Korrektioner ift. tidligere år. Overholdelse af prisloftet skal ske på hvert af de 4 elementer. Selskabet har et godt samarbejde med de øvrige vandselskaber i Kerteminde Kommune og har i 2011 indgået samarbejdsaftaler med: Langø Strand Vandværk: Pasning af pumpeanlæg og ledningsnet. Rynkeby Vandværk: Levering af al vand til deres kunder, ca. 55.000 m3/år. Mesinge Vandværk: Pasning af vandværk og ledningsnet. Selskabet har endvidere overtaget Bogensø Vandværk pr. 1. januar 2012. Vandsystemet forventes udvidet i takt med byggeaktiviteten i forsyningsområdet, hvilket vil stille krav til selskabets kapitalberedskab i de kommende år. Inden for forsyningsområdet vand har vi vedtaget at sætte særlig fokus på følgende områder: Fokusområde Vandplaner Beskrivelse Vandplanerne er udarbejdet af Naturstyrelsen. Vandplanerne er en samlet plan for et forbedret dansk vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer - i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøminister Ida Auken i december 2011. Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Kommunerne skal på baggrund af vandplanerne udarbejde kommunale handleplaner for, hvordan vandplaner og indsatsprogrammer skal udmøntes i praksis. Det kan både ske ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Kerteminde kommune arbejder pt. på deres handleplaner, og de forventes, at komme i høring i efteråret 2012. Vi er gennem det Strategiplan 2013-2017 Side 6
Vandforsyningsplan Effektivitet / Benchmarking Vandtab Energibesparelser løbende samarbejde orienteret om, at indsatsprogrammet vil komme til at indeholde indsatser vedrørende spildevandsområdet, men ikke indsatser vedrørende grundvandsindvinding. Vandforsyningsplanerne udarbejdes af kommunerne og Kerteminde Kommune arbejder pt. på en ny vandforsyningsplan som skal være færdig med udgangen af 2013. Vi forventer at vandforsyningsplanen bl.a. vil omhandle følgende emner: Forsyning og vandindvinding Forsyningssikkerhed/Nødforsyning Grundvandsbeskyttelse Vi deltager i en god dialog med Kerteminde Kommune om vandforsyningsplanene og vil derfor ikke i nærværende strategiplan behandle ovenstående emner yderligere. I forbindelse med prislofter og benchmarking har vi fået øgede krav til effektiviseringer. Det bevirker, at vi skal sætte øget fokus på administrations- og driftsomkostningerne. I forbindelse med øget fokus på effektiviseringer er vi pr. 1. april 2012 tilmeldt DANVAs procesbenchmarking og programmet forventes, at være fuldt implementeret pr. 1. januar 2013. Procesbenchmarking har fokus på nøgletal (benchmarks) og efterfølgende sammenligning og læring af andre vandselskaber. Vandtabet fra vores ledningsnet vil fremover have stort fokus. Vi har de seneste 3 år ligget over den tilladte grænse på max. 10 % vandtab og har derfor betalt strafafgift. Utæthederne skyldes hovedsageligt, at vi har mange gamle utætte ledninger. Herunder bl.a. en del støbejernsledninger i Kerteminde indre by, men vi har også konstateret en del problemer med nyere PVC ledninger fra ca. 1960 til 1980. PVC ledningerne blev samlet med skydemuffesamlinger, som senere har vist sig, at have en relativ kort levetid. I dag anvender vi PE rør som svejses, og formodes at have en længere levetid. Energiforbruget vil fremover blive en væsentlig bedømmelses parameter ved indkøb af nye pumper, maskiner og anlæg. Energibesparelser i forbindelse med vores eksisterende pumper, maskiner og anlæg vil få et forøget fokus, og er omfattet af ovenstående procesbenchmarking. Vi ønsker endvidere, at være selvproducerende af vores elforbrug på vandværket, f.eks. gennem indkøb og installation af solcelleanlæg. Strategiplan 2013-2017 Side 7
Mål Nedenfor er angivet hvilke overordnede mål der er vedtaget for vandforsyningen: Vand Fokusområde Mål År Status 2011 Bemærkninger Vedligeholdelse af vandledningsnettet 2015 2017 Lovgivningskrav: under 10 % Lækagetab under 10 % Lækagetab under 7 % 2009: 10,8 % 2010: 12,6 % 2011: 11,5 % Gennemsnitsalder på ledninger < 32 år 2017 33,7 år Økonomi De økonomiske konsekvenser af strategiplanen er inden for vandområdet hovedsageligt påvirket af anlægsinvesteringer til udskiftning af utætte forsyningsledninger og energibesparelser. Vi arbejder allerede i 2012 med at finde en del driftsbesparelser på bl.a. omlægning af pumpestrækninger, energibesparelser og indkøb. Driftsomkostningerne forventes derfor at falde allerede fra 2013. På grund af besparelserne på driften, og et reduceret overskud vil vi allerede fra 2013 kunne sætte taksterne ned på vand. Kerteminde Forsyning Vand A/S havde i 2011 et resultat på 2,1 mio. kr. ved en omsætning på 12,5 mio. kr., hvilket er relativt højt for et hvile i sig selv selskab. Ved beregning af de fremtidige takster har vi regnet med et resultat på 0,5 mio. kr. Forventning til strategiplanens indflydelse på driftsomkostninger, investeringer og takster i faste priser (alt andet lige) ses af nedenstående skema: enhed 2011 2013 2014 2015 2016 2017 Anlægsinvesteringer Tkr. 1.735 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000 Forventet prisloft på anlægsinvesteringer Tkr. 4.040 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000 Driftsomkostninger Tkr. 9.588 9.400 8.900 8.400 7.800 7.400 Forventet prisloft på driftsomkostninger Tkr. 10.726 9.500 8.900 8.400 7.800 7.400 Takst inkl. afgifter og moms Kr./m3 18,81 17,44 16,79 16,12 15,34 14,83 Fast afgift inkl. afgifter og moms Kr./år 424 500 500 500 500 500 Taksten i 2012 er 19,03 kr./m3. Strategiplan 2013-2017 Side 8
Varmeforsyningen Selskabets formål er at varetage fjernvarmeforsyningen i Kerteminde Kommune. Selskabet drives ikke med henblik på profitmaksimering. Særlovgivning for varmeforsyning Varmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at mindske energiforsyningers afhængighed af fossile brændsler. Varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser omfatter bestemmelser vedrørende varmeforsyningslovens formål, planlægning, ekspropriation, priser, tilsyn, klageadgang og offentlige forpligtelser. Aktiviteterne i Kerteminde Forsyning Varme A/S opgøres efter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at et eventuelt over- eller underdækning udlignes ved reduktion eller forøgelse af indtægterne. Denne udligning overføres til en mellemregning med kunderne. Folketinget har den 22. marts 2012 indgået en aftale om den danske energipolitik frem mod 2020. Aftalen indebærer bl.a., at Kerteminde Forsyning Varme fra 2013 skal realisere 75 % flere energibesparelser på nettet eller ude hos kunderne. Inden for forsyningsområdet varme har vi vedtaget at sætte særlig fokus på følgende områder: Fokusområde Forsyningssikkerhed og back up Beskrivelse Vi har i alle vores fjernvarmeområder etableret spidslastcentraler som anvendes i forbindelse med spidsbelastninger og driftsforstyrrelser på Fynsværket. Spidslastcentralen i Langeskov er af ældre dato, og skal udskiftes i slutningen af strategiperioden. En ny central vil blive lagt ind I vores anlægsbudget således at vi delvist kan finansiere centralen med opsparede midler. Der vil blive budgetteret med ca. 15 mio. kr. i 2017. Varmetab / Energibesparelser på nettet Energibesparelser hos vores kunder Udvidelsesstrategi Energibesparelser på vores net vil få stort fokus i strategiperioden og vi satser især på følgende 2 områder: Udskiftning af gamle utætte ledninger med nye højisolerede ledninger. Nedsættelse af fremløbstemperaturen i sommerhalvåret, hvilket medfører etablering af shunt og indkøb af nye styringer. Energistyrelsen har lige afsluttet en evaluering af den nuværende energispareindsats fra energiselskaberne som især peger på, at aditionaliteten bør forbedres og indsatsen over for boligkunderne er slet ikke samfundsøkonomisk rentabel. Energisektoren skal i efteråret 2012 forhandle med Energistyrelsen vedrørende de fremtidige retningslinjer og økonomiske rammer. Kerteminde Forsyning vil efterfølgende udarbejde en ny strategi for vores fremtidige energispareindsats, som bl.a. skal afklare følgende spørgsmål: Hvilke kundesegmenter vil vi satse på? Egne kunder kontra landsdækkende projekter? Fjernvarmenettet forventes udvidet i takt med byggeaktiviteten i Strategiplan 2013-2017 Side 9
forsyningsområdet. Endvidere undersøges udvidelsesmulighederne ved konvertering, af individuelt opvarmede forsyningsområder og naturgasopvarmede områder, til fjernvarme. Vi vil I strategiperioden ansøge kommunen om ændring af varmeforsyningsplanerne, så vi kan etablere og levere fjernvarme i følgende områder: Drigstrup Erhvervsområdet i Kerteminde El opvarmede boligområder i Munkebo Gas opvarmede bolig- og erhvervsområder i Munkebo Vedvarende energi Folketinget har den 22. marts 2012 indgået en aftale om den danske energipolitik frem mod 2020. Aftalen indebærer et forøget fokus på vedvarende energi og fjernvarme. Der skal bl.a. gennemføres ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker (Fynsværket m.fl.). Vi køber i dag ca. 95 % af vores leverede varme hos Fynsværket. Vi forventer at købe en lignende stor andel hos Fynsværket i fremtiden, og vi vil i strategiperioden drøfte vedvarende energi med Fynsværket. Da vores spidslastcentraler ikke anvendes ret ofte bliver brændselsvalget på disse anlæg valgt ud fra en teknisk og økonomisk mest optimal strategi. Mål Nedenfor er angivet hvilke overordnede mål der er vedtaget for varmeforsyningen: Varme Fokusområde Mål År Status 2011 Bemærkninger Varmetab på distributionsnettet 24 % 20 % 2015 2017 2010: 25 % 2011: 26 % Varmetabet på transmissionsledning H8 8 % 8 % 2015 2017 2010: 8 % 2011: 8 % Energibesparelser på nettet og hos vores kunder 3.656 MWh 3.656 MWh 4.178 MWh 4.178 MWh 4.178 MWh 2013 2014 2015 2016 2017 3.260 MWh Målene er lovgivningskrav. Vi forventer, at kunne overholde disse krav gennem hele strategiperioden. Økonomi Strategiplan 2013-2017 Side 10
De økonomiske konsekvenser inden for varmeforsyningen er hovedsageligt påvirket af varmeprisen fra Fynsværket (brændselsprisen). Tiltagene i nærværende strategiplan forventes at have følgende indflydelse på vores takster: Fokusområde Forsyningssikkerhed og back up Varmetab / Energibesparelser på nettet Energibesparelser hos vores kunder Beskrivelse Opsparing til en ny central i Langeskov i 2017 vil hjælpe vores likviditet og vil kræve en takststigning på 20 kr./mwh (3,7 %). I vores nuværende takster er indregnet en årlig investeringsramme på 8,7 mio. kr. Vi har vurderet, at de nødvendige investeringer i nærværende tiltag kan holdes inden for denne investeringsramme. Det øgede energisparemål på 1.568 MWh/år fra 2013 vil koste ca. 800.000 kr. ekstra pr. år, og vil kræve en takststigning på 7 kr./mwh (1,3 %). Fra 2015 stiger energisparemålet med i alt 2.090 MWh/år og meromkostningen vil være ca. 1.000.000 kr. pr. år, og vil kræve en takststigning på yderligere 1 kr./mwh (0,2 %). Udvidelsesstrategi Vedvarende energi Udvidelsesstrategien er lånefinansieret og vil pga. øgede indtægter bidrage positivt til vores økonomi. Der er pt. ikke beregnet økonomi på disse tiltag. Fjernvarmetaksten i 2012 er 540 kr./mwh. Renovation Selskabets formål er at varetage renovationen i Kerteminde Kommune. Selskabet drives ikke med henblik på profitmaksimering, hvilket bl.a. udmøntes i et lavt afkastningskrav ved værdiansættelse af selskabets aktiver. Aktiviteterne i Kerteminde Forsyning Renovation A/S opgøres efter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at et eventuelt over- eller underskud udlignes ved reduktion eller forøgelse af indtægterne. I strategiperioden fortsættes arbejdet med at udvikle Kerteminde Forsyning - Renovation og der vil være stort fokus på miljøbeskyttelse, kundeservice og effektiviseringer. Vedrørende udvikling arbejder miljøministeren pt. på at udarbejde en ressourcestrategi som skal træde i kraft pr. 1. januar 2013. Kommunerne skal derefter udarbejde nye affaldsplaner (ændre måske navn til ressourceplaner) i 2013, hvor vi vil være en aktiv samarbejdspartner til Kerteminde Kommune. Af samme årsag indeholder vores strategiplan pt. ikke udviklingsprojekter, men vi vil i 2013 koncentrere os om driftsoptimering af vores nuværende forretning. Renovationsområdet forventes udvidet i takt med byggeaktiviteten i forsyningsområdet samt lovgivningsmæssige krav. Strategiplan 2013-2017 Side 11
Inden for forsyningsområdet renovation har vi vedtaget at sætte fokus på følgende områder: Fokusområde Beskrivelse Affaldsplaner Skal udarbejdes i 2013 i samarbejde med Kerteminde Kommune. Driftsomkostninger Kortlægning af nøgletal Intern overvågning I 2012 vil der blive gennemført udbud på kørsel af alle fraktionerne på genbrugspladserne og iglostationerne, hvormed vi forventer et lavere omkostningsniveau fra 2013. I 2013 vil vi kortlægge vores indsamlede mængder, potentialer og genanvendelsesprocenter på bl.a. papir, pap, glas og metal. Koncernens interne overvågningsprogram vil blive implementeret fuldt ud i 2012. Strategiplan 2013-2017 Side 12
Økonomi og kundeservice Økonomi og kundeservice afdelingen er en servicefunktion til organisationen og kunderne og er dermed ikke et forretningsområde for sig. Funktionerne er dog meget vigtige, og har stor indflydelse på vores forretningsområders aktiviteter og økonomi. Inden for økonomi og kundeservice har vi vedtaget at sætte særlig fokus på følgende områder: Fokusområde Kundeservice Effektivitet / Benchmarking Beskrivelse Vi vil sætte særlig fokus på følgende del af vores vision: At vi er servicemindede og sætter kunden i centrum At vi altid er positive i vores kommunikation og information I forbindelse med prislofter og benchmarking har vi fået øgede krav til effektiviseringer. Det bevirker, at vi skal sætte øget fokus på administrations- og driftsomkostningerne. I forbindelse med øget fokus på effektiviseringer er vi pr. 1. april 2012 tilmeldt DANVAs procesbenchmarking og programmet forventes, at være fuldt implementeret pr. 1. januar 2013. Procesbenchmarking har fokus på nøgletal (benchmarks) og efterfølgende sammenligning og læring af andre vandselskaber. Information Kerteminde Forsyning har løbende mange faglige budskaber til vores kunder, som f.eks. energibesparelser, vandbesparelser, genbrug m.m. Kerteminde Forsynings informationsstrategi skal øge kundernes kendskab til vores forretningsområder, samt fastholde og forbedre vores image. Strategien skal bl.a. understøtte følgende: 1. Vi har løbende mange faglige budskaber som f.eks. energibesparelser, vandbesparelser, genbrug m.m. Et generelt godt image er en forudsætning for at vores kunder efterlever de budskaber vi kommer ud med. 2. Vi ønsker at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. 3. Vi tilstræber at blive opfattet som en kendt og seriøs samarbejdspartner i og af Kerteminde Kommune. Vores informationstiltag kan bl.a. omhandle følgende: 1. Pressemeddelelser 2. Annoncering 3. Information på renovationsbiler og egne biler 4. Direkte information ved begivenheder som f.eks. Fjordens dag, gågadearrangementer m.m. Markedsføring og sponsorater: Kerteminde Forsyning har ikke brug for sponsorater, men vil være behjælpelige med vores forretningsydelser (f.eks. renovation og levering af vand) ved store arrangementer i kommunen (f.eks. Kirsebærfestivalen, sportsarrangementer m.m.). Strategiplan 2013-2017 Side 13