Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland

Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefanalytiker, Hans Andersen, haa@marselisborg.org og Chefkonsulent, Christina Hedlund, ch@jobmarselisborg.dk Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave marts 2013 www.ecograf.dk Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er det førende praksisvidencenter indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på www.marselisborg.org

Indhold Indledning og baggrund 5 1 Anbefalinger til fremadrettet praksis 7 Præsenterer anbefalinger til den fremadrettede indsats overfor målgruppen, som undersøgelsen giver anledning til 1.1 Fælles forståelse af mål og midler i indsatsen for unge 7 1.2 Fast struktur for tværsektorielt samarbejde 8 1.3 Øget brug af sociale tilbud parallelt med beskæftigelsesindsatsen 9 1.4 Øget fokus på psykiske problemstillinger i folkeskolen 10 1.5 Forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug i familien 10 1.6 Øget fokus på uddannelse 11 1.7 Fast sagsbehandler for skrøbelige unge i Ungegruppen 12 1.8 Øget fokus på dokumentation af indsatsen 12 1.9 Perspektivering til førtidspensionsreformen 13 2 Risikofaktorer for ledighed 15 Beskriver de risikofaktorer for hhv. ledighed og langtidsledighed, som analyserne har identificeret 2.1 Risikofaktorer for ledighed 15 2.2 Risikofaktorer for langtidsledighed 23 3 Kortlægning af den nuværende indsats 29 Indeholder en kortlægning af den nuværende indsats 3.1 Sociale foranstaltninger 29 3.2 Foranstaltninger i skolen 32 3.3 Beskæftigelsesforanstaltninger 33 3.4 Behandlingsmæssige foranstaltninger 35 4 Virkningsfulde indsatser 37 Beskriver de indsatser og foranstaltninger, som undersøgelsen peger på, som med virker til at mindske risikoen for hhv. ledighed og langtidsledighed. Udpeger en række områder, hvorpå der er potentiale for at styrke indsatsen yderligere 4.1 Virkningsfulde indsatser over for unge under 18 år 37 4.2 Virkningsfulde indsatser for unge der har søgt kontanthjælp 45 5 Udfordringer og potentialer 49 5.1 Forskelligt fokus på tværs af afdelinger 49 5.2 Manglende tilbud til unge med psykiske udfordringer 50 5.3 Manglende behandlingstilbud til misbrugere 51 5.4 Mere udbredt formelt samarbejde på tværs af forvaltninger 52 5.5 Organisering i Ungegruppen 53 5.6 Sociale tilbud til unge over 18 år 54 5.7 Manglende dokumentation i beskæftigelsesindsatsen 55 6 Datagrundlag 57 Præsenterer undersøgelsens datagrundlag 6.1 Sagsscreening 57 6.2 Oplysninger fra DREAM databasen 57 6.3 Interviewundersøgelse 58 6.4 Interviews med de unge 58 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 3

Undersøgelsens målgruppe Målgruppen: Aktiv sag i familie/handicapafd., årgang 90-92 Undersøgelsens målgruppe er unge, som var/er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed. Dette er i undersøgelsen blevet operationaliseret ved, at de unge har haft en sag i familie- & handicapafdelingen, da de var i alderen 15-17 år. For at kunne konstatere, hvorvidt de unge rent faktisk er endt i (langtids-) ledighed, har det været et supplerende kriterium, at de unge i dag har en alder på minimum 20 år (dvs. årgang 90-92). I alt indgår 200 unge i undersøgelsens datagrundlag. Se i øvrigt afsnit 6 for mere information omkring datagrundlaget. 4 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Indledning og baggrund Denne rapport indeholder en undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed i Hedensted Kommune. Undersøgelsen er gennemført af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden (Marselisborg) i samarbejde med Hedensted Kommune og undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland og Hedensted Kommune i fællesskab. Risikogruppe Langt hovedparten af de unge, der forlader folkeskolen i Hedensted Kommune, har et klart perspektiv for deres videre uddannelse og beskæftigelse. Der er dog også en mindre gruppe af unge, som har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og som er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed, når de overgår til beskæftigelsessystemet. 1 Ny strategi på ungeområdet Hedensted Kommune har blandt andet af denne grund besluttet at udvikle og implementere en ny strategi på ungeområdet, som skal medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring unge, der har brug for særlig vejledning og støtte for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Nærværende undersøgelse skal bidrage til denne proces ved at levere viden om de unge, der er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed og input til hvordan samarbejdet kan organiseres. 1) Hedensted ligger i bunden af klyngen hvad angår andelen af unge kontanthjælpsmodtagere (<20 år). Ligeledes viser opgørelser fra UU, at langt hovedparten af de unge fortsætter i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (ca. 90 pct.) Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er således at generere viden om følgende spørgsmål: Hvad kendetegner de unge med risiko for langtidsledighed? hvilke ressourcer og barrierer har de? Hvilke indikatorer kan identificeres for de unge, der har risiko for langtidsledighed? Hvilke foranstaltninger bliver anvendt i den nuværende indsats overfor unge? Hvilke foranstaltninger medvirker til at mindske risikoen for at unge ryger ud i langtidsledighed? Hvilke snitflader og udfordringer findes i den nuværende organisering af indsatsen over for unge? Hvordan kan man forbedre samarbejdet omkring unge med risiko for langtidsledighed på tværs af forvaltninger? Procesforløb Undersøgelsen ledsages af et procesforløb for ledere og medarbejdere i kommunen, hvor målet er at omsætte viden fra undersøgelsen til relevante ændringer i samarbejdsrelationerne mellem de kommunale forvaltninger. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 5

1

Anbefalinger til fremadrettet praksis 1 I det følgende præsenteres de anbefalinger, som undersøgelsen giver anledning til. Det skal indledningsvist bemærkes, at indsatsen overfor målgruppen på mange parametre fremstår som meget kvalificeret (jf. afsnit 1). De nedenstående anbefalinger skal således ses som bud på, hvordan man kan øge kvaliteten yderligere. Fælles forståelse af mål og midler i indsatsen for unge 1.1 Forskelligt fokus Undersøgelsen peger på, at der på tværs af forvaltningerne, hersker divergerende opfattelser af mål og midler i indsatsen over for unge. Hvor at man i Ungegruppen primært har fokus på selvforsørgelse, har man i familieafdelingen og i socialpsykiatrien først og fremmest fokus på de unges sociale eller psykiske problemstillinger. Det varierende fokus er som sådan naturligt, eftersom enhederne har hver deres specialiserede formål, men manglende forståelse for de øvrige forvaltninger afføder samtidig samarbejdsvanskeligheder i indsatsen omkring de unge, som har behov for en sammenhængende indsats. Det varierende fokus medfører, at man i familieafdelingen og socialpsykiatrien er af den opfattelse, at Ungegruppen stiller for store krav til skrøbelige unge, mens man i Ungegruppen oplever, at familieafdelingen og socialpsykiatrien fejlagtigt forsøger at skærme de unge. Konsekvensen af det ovenstående er, at den vejledning, som de unge modtager, i nogle tilfælde bliver modstridende, og at forvaltningerne kommer til at arbejde i hver sin retning, hvilket er frustrerende og forvirrende for de unge. Fælles forståelse af mål og midler Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter fokus på at få etableret en fælles forståelse af, hvad målet med indsatsen over for de unge er, og hvilke midler der kan medvirke til, at dette mål nås. Det er væsentligt, at medarbejderne på tværs af forvaltningerne får en oplevelse af at være en del af et samlet projekt, der har til formål at hjælpe de unge i gang med en bæredygtig voksentilværelse. Procesforløb Etableringen af en sådan fælles forståelse kræver i første omgang, at man i ledelsesgruppen bliver enige om en klar strategi for indsatsen over for unge, som definerer de overordnede mål og rammer for indsatsen på tværs af forvaltninger. Denne strategi skal efterfølgende kommunikeres klart til medarbejderne. Medarbejderne bør herefter indgå i et procesforløb, hvor de indenfor de overordnede rammer får mulighed for indgå i faglige diskussioner og udfordre hinandens holdninger og eventuelle fordomme. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 7

Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis Resultatet af processen kan med fordel formidles via manualer eller lignende, således at den fælles forståelse overlever medarbejderudskiftninger. Hedensted Kommune har med dette projekt allerede taget hul på en proces, som den der er beskrevet ovenfor. Marselisborg anbefaler dog, at man under og efter projektet arbejder videre med tematikken. 1.2 Fast struktur for tværsektorielt samarbejde Uformelt samarbejde Undersøgelsen viser, at samarbejdet på tværs af forvaltninger, både før og efter de unge fylder 18 år, er kendetegnet ved at være ustruktureret, uformelt og personbåret. Særligt inden de unge fylder 18 år, foregår der et samarbejde på tværs af forvaltninger, men det sker ikke ud fra en fast struktur. I stedet foranlediges samarbejdet oftere af, at man fysisk er placeret tæt ved den relevante medarbejder fra en anden afdeling, eller hvis man lige kender en. Dette har den konsekvens, at samarbejdet bliver meget skrøbeligt, og det øger risikoen for, at viden ikke bliver delt på tværs af forvaltninger eller går tabt i forbindelse med personaleudskiftninger. Medarbejderne efterspørger da også samstemmende et mere fast og struktureret samarbejde på tværs af forvaltninger omkring de unge. Marselisborg anbefaler derfor, at man udarbejder en fast struktur for det tværsektorielle samarbejde. Strukturen bør fastlægge klare procedurer eksempelvis: I hvilke situationer skal man mødes på tværs af forvaltninger? Hvornår skal det ske? Hvem tager initiativ til møderne? Hvem er tovholder på den unges sag? Hvilken form benyttes til overlevering af viden? Medarbejderne fremhæver Den gode overgang som et godt eksempel på en fast struktur på et tværfagligt samarbejde. Ungegruppen har desuden fornyelig etableret Den nye ungeindsats, som også fastlægger procedurer for samarbejdet på tværs af forvaltninger. 8 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 Øget brug af sociale tilbud parallelt med beskæftigelsesindsatsen 1.3 Få modtager sociale tilbud efter de er fyldt 18 år Sagsscreeningen viser, at sociale tilbud primært bliver anvendt inden de unge fylder 18 år. Indsatsen over for de unge, efter de er kommet ind i kontanthjælpssystemet, er således kendetegnet ved et udpræget beskæftigelses- eller uddannelsesrettet fokus. Under 10 pct. af de unge har modtaget et socialt tilbud parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats. 2 Mentorordningen under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats anvendes dog relativt jævnligt (28 pct.). Dette billede bekræftes både af de unge selv og af de øvrige forvaltninger, som oplever, at de først bliver inddraget, når alle beskæftigelsesrettede tiltag har været afprøvet uden succes. 2) Mentorordningen benyttes ofte som en forlængelse af evt. støttekontaktpersoner, fra de unge var under 18 år. Øget brug af parallelle indsatser Marselisborg anbefaler derfor, at man i højere grad benytter sociale tilbud parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats. Det er afgørende for de parallelle indsatser, at de iværksættes tidligt i forløbet, og inden de beskæftigelsesrettede tilbud er afprøvet og har fejlet. Dette fordrer, at man bliver bedre til tidligt at screene de unges behov for social støtte. På dette punkt skal denne anbefaling ses i tæt sammenhæng med den foregående anbefaling (se afsnit 1.2) omkring en fast struktur for det tværsektorielle samarbejde. En sådan struktur vil gøre det muligt allerede ved overgangen til beskæftigelsessystemet at lave en tværfaglig vurdering af, hvilke behov den enkelte unge har. Unge misbrugere Den ovenstående anbefaling er særlig relevant i forhold til de unge misbrugere, som i dag ofte overgår til beskæftigelsessystemet uden en sideløbende behandling af misbruget. I dag findes der beskæftigelsesrettede forløb i Hedensted Kommune, som er gode til at rumme unge med misbrugsproblemer, mens egentlige behandlingstilbud ikke anvendes/er tilgængelige. Det anbefales, at indsatsen gribes mere progressivt an og indsatsen i højere grad tilrettelægges ud fra en tværforvaltningstankegang, hvor behandling og beskæftigelse forenes til én indsats. Psykisk sårbare Anbefalingen gør sig ligeledes gældende i forhold til psykisk sårbare unge. Også denne gruppe har brug for en mere tværfaglig indsats, der sigter mod, at imødekomme flere problemstillinger og forene eksempelvis psykologbehandling med en beskæftigelsesrettet indsats. Ungdomskontrakter som metode Som det fremgår af afsnit 4.1.3, er ungdomskontrakterne i forbindelse med kriminelle unge et godt eksempel på en metode, som forpligter alle berørte parter til et helhedsorienteret samarbejde omkring den unge. Hedensted kan med fordel overveje, om man kan hente inspiration fra denne metode i indsatsen overfor unge, som ikke har været indblandet i kriminalitet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 9

Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis 1.4 Øget fokus på psykiske problemstillinger i folkeskolen Psykiske udfordringer og skolegang Undersøgelsen viser, at to af de primære risikofaktorer for ledighed og langtidsledighed er psykiske helbredsproblemer, og at denne gruppe af unge typisk ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangsprøve. Undersøgelsen viser samtidig, at godt halvdelen af de unge med psykiske helbredsproblemer ikke har modtaget nogen (dokumenteret) behandling for helbredsproblemerne. Medarbejderne genkender i interviewundersøgelsen det ovenstående billede, og giver udtryk for, at de ofte oplever, at der ikke tidligt nok er blevet taget hånd om de unges problemstillinger. Dette får den konsekvens, at problemstillingerne forværres, og ofte forgrener sig til faglige problemstillinger og sociale problemstillinger som misbrug eller isolation. De ubehandlede psykiske problemstillinger medvirker dermed også til at øge risikoen for, at de unge ikke afslutter folkeskolen. 3) Man skal dog være opmærksom på, at mange psykiske problemstillinger først udvikles senere i barnets opvækst f.eks i forbindelse med puberteten. PPRs rolle Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter øget fokus på at udrede og tage hånd om de unges psykiske problemstillinger tidligt om muligt allerede i folkeskolen. Helt konkret kunne man overveje i højere grad at anvende PPR i mellemklassetrinene. Som det er i dag, er PPR primært i kontakt med de unge i ind- og udskolingen. PPR efterlyser også selv øget mulighed for at blive inddraget i mellemklassetrinene. 3 Sundhedssystemet har en afgørende rolle Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at kommunens indsats ikke kan stå alene på dette punkt. Håndtering af psykiske problemstillinger vil i mange sammenhænge kræve et tæt sammenspil med sundhedssystemet, som undersøgelsen viser, i nogle tilfælde er udfordret ift. at imødekomme unge med psykiske lidelser. Man bør derfor fra kommunens side overveje, om man kan styrke samarbejdet med sundhedssystemet eller igangsætte initiativer internt eksempelvis igennem samarbejde med psykiatere, der kan hjælpe kommunen med at udrede flere af de unge. Øget fokus på psykiske udfordringer i folkeskolen betyder dog ikke nødvendigvis, at der skal sættes ind med decideret psykiatrisk behandling. I undersøgelsen fremhæves det, at eksempelvis mestringsstrategier kan være et effektivt forebyggende tiltag. 1.5 Forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug i familien Analysen peger på, at unge, der har oplevet misbrug i familien gennem deres opvækst, er i øget risiko for at søge kontanthjælp, efter at de er fyldt 18 år. Misbrug i familien kan også ofte resultere i, at de unge selv starter et misbrug. Analysen viser dog også, at forebyggende foranstaltninger, som eksempelvis familiebehandling, støttende foranstaltninger i hjemmet eller gruppeterapi med andre unge, der ligeledes har oplevet misbrug i familien, kan medvirke til at imødegå den negative effekt af misbruget. 10 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 31 pct. modtager en forebyggende foranstaltning Kommunen anvender allerede i dag disse foranstaltninger over for 31 pct. af de unge med denne problemstilling. Marselisborg anbefaler, at man gør øget brug af forebyggende foranstaltninger for denne gruppe af unge. Øget fokus på uddannelse 1.6 EGU har positiv effekt EGU og STU fremhæves både i nærværende sagsscreening og på landsplan, som tiltag der har en positiv effekt i forhold til at hjælpe unge videre i uddannelse og job. Screeningen viser imidlertid også, at disse tiltag kun sjældent anvendes. 4 Revalidering ses i en række tilfælde anvendt i sagerne, men disse unge ville være i målgruppen for unge med særlige behov og kunne derfor med fordel tilbydes STU forløb i stedet. Det unikke i disse ordninger er, at kommunerne har fået en mulighed for at imødekomme de unge på en langt mere fleksibel måde og sammensætte aktiviteter, som er målrettet deres problemstillinger. Særligt STU ordningerne giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter, der sigter mod en styrkelse af de unge både socialt og fagligt. 4) Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at STU ordningen først blev implementeret i august 2007. Mange af de sager som indgår i sagsscreeningen, går længere tilbage, og det kan derfor ikke afvises, at STU en anvendes oftere i dag. Erfaringen viser dog, at der er store variationer imellem jobcentrene, i forhold til hvordan STU ordningen forvaltes. Særligt målgruppen varierer meget, og nogle kommuner vælger at udbyde ordningen til de unge, som kandiderer til førtidspension eller allerede er tilkendt denne. Marselisborg anbefaler, at kommunerne i langt højere grad anvender STU ordningen til psykisk sårbare unge, der igennem et sådan forløb, i mange tilfælde vil kunne modnes og oprustes til at gennemføre et ordinært uddannelsesforløb efterfølgende. I den forbindelse er det dog vigtigt at pointere, at STU ordningen får succes, når den tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor der er fokus på individualitet. Faglige kompetencer har stor betydning Særligt i betragtning af at unge, som ikke afslutter folkeskolen, har en forøget risiko for at ryge ud i ledighed og langtidsledighed, så bør disse tiltag bringes i anvendelse oftere overfor gruppen af unge, som er bogligt svage. Marselisborg anbefaler derfor, at man øger brugen af EGU og STU. Et styrket fokus på STU og EGU vil med stor sandsynlighed kunne skabe øjeblikkelige resultater, og særligt målgruppen af psykisk sårbare unge vil i høj grad kunne profitere af STU-forløb, hvor fokus ligeledes er på deres sociale udfordringer. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 11

Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis 1.7 Fast sagsbehandler for skrøbelige unge i Ungegruppen Skiftende sagsbehandlere Som praksis er i dag, har de unge ikke en fast sagsbehandler i Ungegruppen. Denne praksis er valgt ud fra et hensyn om tilgængelighed; de unge kan til enhver tid henvende sig til en medarbejder, som kan tage vare på deres sag. Forvirrende for de unge Undersøgelsen viser imidlertid, at de unge oplever fraværet af en fast sagsbehandler som forvirrende. De udtrykker frustration over gentagne gange at fortælle deres personlige historie til forskellige medarbejdere. Manglen på en fast sagsbehandler fremstår således som en barriere for at opbygge en tillidsfuld relation til sagsbehandlerne i Ungegruppen, hvilket ofte vil være en forudsætning for et succesfuldt forløb. Differentieret praksis Der er fordele og ulemper ved organisationsmodeller hhv. med og uden en fast sagsbehandler. Overfor nogle målgrupper er det uden tvivl meget hensigtsmæssigt at arbejde med skiftende sagsbehandlere. Marselisborg anbefaler derfor, at man differentierer mellem målgrupperne, således at de unge, der har andre barrierer end ledighed, bliver tilknyttet en fast sagsbehandler. Overfor unge i matchkategori 1 vil hensynet til tilgængelighed veje tungere, hvorfor det vil være fornuftigt at bibeholde den nuværende praksis. To-personers teams En alternativ model kan være, at man organiserer indsatsen omkring to-personers teams, der har en fælles sagsstamme. Derved vil de unge have to faste medarbejdere, som de kan gå til, samtidig med at der opretholdes en høj tilgængelighed og fleksibilitet. Ungegruppen har taget hul på denne udfordring ved at oprette to teams, der har en fælles sagsstamme. Det ene team er tilknyttet unge fra matchkategori 1 og de mest ressourcestærke unge fra match 2, og det andet team er tilknyttet de mere ressourcesvage match 2 ere. Dette vurderes som et positivt tiltag, da det mindsker antallet af sagsbehandlere omkring den unge. Kobling til dokumentation De ovenstående overvejelser er i øvrigt nært koblet til dokumentationsniveauet (jf. afsnit 1.8). Hvis dokumentationsniveauet øges, vil en organiseringsform uden faste sagsbehandlere formentlig på tilfredsstillende vis kunne rumme et bredere spektrum af de unge, da sagsbehandlerne nemmere vil kunne holde sig orienterede om de unge. De unge, der har stort behov for tillidsfulde relationer, vil dog formentlig fortsat have behov for en fast sagsbehandler. 1.8 Øget fokus på dokumentation af indsatsen Det har i sagsscreeningen vist sig, at foranstaltninger og indsatser ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Der er konstateret i en række tilfælde, at der har været iværksat en foranstaltning, men begrundelsen for foranstaltningen, det præcise indhold eller resultaterne af foranstaltningen har ikke 12 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 været synlige/tilgængelige. Særligt savnes dokumentation i beskæftigelsessagerne og UU-sagerne. Derudover er det kun meget få foranstaltninger i skoleforvaltningen, der er dokumenterede, hvorfor det ikke har været muligt at danne et sikkert overblik over anvendelsen af foranstaltninger. Den manglende dokumentation kan medføre, at vigtig viden om den unge eller om de tiltag, der tidligere har været iværksat, går tabt. Dette kan få den konsekvens, at der ikke bliver bygget videre på tidligere resultater, eller at kontinuiteten i indsatsen forsvinder. Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter øget fokus på dokumentation af indsatsen. I denne forbindelse er det særligt vigtigt, at følgende punkter bliver beskrevet: Indhold af samtalerne, mål for indsatsen og hvilke virkemidler der igangsættes, bør fremgå af kontaktforløbet Klare jobplaner der beskriver, hvilke forpligtelser den unge har i forhold til indsatser, herunder også indsatser af mere social og behandlingsmæssig karakter, hvis indsatsen er sådan tilrettelagt UU bør særligt dokumentere deres arbejde i langt højere grad, fordi UU besidder en væsentlig viden om de unge samt de udfordringer, som de unge har haft i forhold til skole- og uddannelsessystemet. Denne viden er særlig væsentlig i planlægningen af efterfølgende indsatser for de unge, og kan være medvirkende til, at denne indsats kvalificeres yderligere Ungegruppen bemærker, at dokumentationsniveauet er et udtryk for et bevidst valg, hvor man prioriterer tid med de unge frem for dokumentation. Perspektivering til førtidspensionsreformen 1.9 Den tilgang, der ligger bag de ovenstående anbefalinger, er i meget høj grad i overensstemmelse med den tilgang, som foreslås i reformen af førtidspensionen og de dertilknyttede ressourceforløb. Ressourceforløbene skal således også tage udgangspunkt i et tværfagligt forum, hvor man i fællesskab lægger en langsigtet plan for den unge, der adresserer både sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold parallelt. Ressourceforløbenes målgruppe er ligeledes langt hen ad vejen sammenfaldende med denne undersøgelses målgruppe. Således viser de data, der ligger bag tilkendelsen af førtidspension til unge, at psykiske lidelser er den primære årsag til tilkendelsen i 83 pct. af sagerne. 5 De unge, der indgår i denne undersøgelses målgruppe, er således også i risiko for at ende i et ressourceforløb og eventuelt på førtidspension på længere sigt. 5) http://www.ast.dk/ Page_Pic/pdf/FØP_ årsstatistik_2011_29_ 06_2012_09_23.pdf Sættes denne rapports anbefalinger i sammenhæng med reformen af førtidspension, ses det således, at de tiltag, der mindsker risikoen for førtidspension, også mindsker risikoen for langtidsledighed. De strukturer og tilgange, som foreslås i de ovenstående anbefalinger, vil derfor kunne genbruges i forbindelse med reformen af førtidspensionen. Men som det også fremgår af de ovenstående afsnit, anbefaler Marselisborg, at man benytter tilgangen langt tidligere i forløbene inden den unge når til et punkt, hvor vedkommende er i risiko for at ende på førtidspension. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 13

2

Risikofaktorer for ledighed 2 I dette afsnit præsenteres resultaterne af en analyse, som har til hensigt at identificere de karakteristika ved de unge, som medvirker til at øge risikoen, for at de ryger ud i ledighed, efter de er fyldt 18 år. Afsnittet er delt op i to og belyser dels risikofaktorer for, at de unge søger kontanthjælp umiddelbart efter de er fyldt 18 år, og dels risikofaktorer for at de unge, der søger kontanthjælp, ender med at have langvarig tilknytning til kontanthjælpssystemet. Risikofaktorer for ledighed 2.1 Figuren nedenfor illustrerer, de faktorer, som analysen viser, medvirker til at øge risikoen for, at de unge søger kontanthjælp efter, de er fyldt 18 år. 6 Risikofaktorer for ledighed Figur 1 Har ikke afsluttet folkeskolen Adfærdsproblemer i folkeskolen Dansk baggrund Passive forældre 6) De unge, der har søgt kontanthjælp inden de er fyldt 20 år, er medtaget. Der er gennemført logistiske regressionsanalyser, som viser, at de faktorer, der fremgår i figuren, har signifikant betydning for risikoen for at de unge søger kontanthjælp (p-værdi > 0.1) Psykiske udfordringer Oplever mange boligskift Misbrug i familien Unge forældre Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 15

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Som det fremgår, omfatter risikofaktorerne både forhold der knytter sig til de unges familiemæssige baggrund, til den unges helbred og til den unges skolegang. Risikofaktorernes betydning uddybes i det følgende. 2.1.1 Faktorer der knytter sig til de unges familiemæssige baggrund Faktorer der relaterer sig til familien Analyserne viser, at en betydelig del af de unge kommer fra hjem, der præges af forskellige sociale problemstillinger. Som det fremgår af figur 1, medvirker flere af disse problemstillinger til at øge risikoen for, at de unge søger kontanthjælp efter, at de er fyldt 18 år. Analyserne viser blandt andet, at de unge, der har oplevet mange boligskift gennem deres opvækst, har større risiko for at ryge ud i ledighed. Dette illustreres af figur 2. Figur 2 Risiko for ledighed blandt unge der har oplevet mange boligskift 100% 80% 84% n = 25/153 60% 58% 40% 42% 20% 16% 0% Mange boligskift (+3) Unge der har søgt kontanthjælp Ikke mange boligskift Unge der ikke har søgt kontanthjælp Mange boligskift Figuren viser, at 84 pct. af de unge i målgruppen, der har oplevet mere end tre boligskift i løbet af deres opvækst, har søgt kontanthjælp efter de fyldte 18 år, mens dette kun gør sig gældende for 58 pct. af de unge, der ikke har oplevet mange boligskift. De mange boligskift skal formentlig ses som et udtryk for sociale problemstillinger hos forældrene, hvilket direkte indvirker negativt på de unge. Derudover reducerer de mange boligskift også de unges mulighed for at danne netværk. Øger risikoen med 20 pct. Alt i alt har 13 pct. af de unge i målgruppen oplevet mange boligskift. Analyserne viser, at disse unge har 20 pct. større risiko for at søge kontanthjælp sammenlignet med unge, der ikke har oplevet mange boligskift. 23 pct. af de unge i målgruppen kommer fra familier, hvor den ene eller begge forældre havde et misbrug i løbet af deres opvækst. Disse unge er ligeledes i større risiko for at ryge ud i ledighed. Figur 3 illustrerer denne sammenhæng. 16 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Risiko for ledighed blandt unge der kommer fra familier med misbrug Figur 3 100% n = 42/140 80% 60% 69% 60% 40% 20% 31% 40% 0% Misbrug i familien Unge der har søgt kontanthjælp Intet misbrug i familien Unge der ikke har søgt kontanthjælp Misbrug i familien Figuren viser, at 69 pct. af de unge, der kommer fra familier, hvor den ene eller begge forældre har eller havde et misbrug, har søgt kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år, mens det samme gør sig gældende for 60 pct. af de unge, der ikke har misbrug i familien. Foranstaltninger hjælper Undersøgelsen viser, at der har været iværksat en forebyggende foranstaltning overfor cirka 1 /3 af de unge, der har oplevet misbrug i hjemmet. Disse foranstaltninger er tilsyneladende med til at mindske den negative effekt af misbrug i hjemmet. De unge, der har oplevet misbrug i hjemmet, og som har deltaget i forebyggende foranstaltninger, er således i mindre risiko for at blive ledige som 18-årige, end de unge der ikke har deltaget i sådanne foranstaltninger. Dette uddybes i afsnit 4. Pointen er her, at havde det ikke været for de forebyggende foranstaltninger, ville effekten af misbrug i hjemmet efter al sandsynlighed være større. BOKS 1. Input fra interviewundersøgelsen Input fra interviewundersøgelsen PPR og familieafdelingen bekræfter i interviews, at misbrug i familien skaber store udfordringer omkring den unge. Særligt fremhæver familieafdelingen, at det ofte er vanskeligt at italesætte problemet, da mange forældre dækker over eget eller partners misbrug. I sådanne sager er det erfaringen, at forældrene i mange tilfælde selv har været i kontakt med det offentlige system, og ofte har en mistroisk tilgang til de indsatser, der iværksættes over for den unge. I situationer, hvor forældrene modarbejder de kommunale indsatser, er der ifølge familie- og handicapafdelingen langt større sandsynlighed for, at den unge ligeledes vil være modvillig over for tilbuddet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 17

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Forældrenes medvirken Endelig viser analyserne, at forældrenes medvirken i familiesagen har stor betydning for, om de unge bliver en del af beskæftigelsessystemet, når de fylder 18 år. Hovedparten af forældrene medvirker aktivt i sagen. Dette gør sig gældende for 74 pct. I de resterende 26 pct. af sagerne er forældrene enten passive eller modarbejder direkte sagen, hvilket øger risikoen for at den unge søger kontanthjælp. Dette er illustreret i figur 4. Figur 4 Forældrenes medvirken i familiesagen og de unges risiko for ledighed 100% n = 134/48 80% 77% 60% 40% 20% 55% 45% 23% 0% Forældrene medvirker aktivt i (familie)sagen Unge der har søgt kontanthjælp Forældrene medvirker ikke aktivt i (familie)sagen Unge der ikke har søgt kontanthjælp Som det fremgår, har 77 pct. af de unge, hvis forældre ikke medvirker aktivt i sagen, søgt kontanthjælp, mens det samme gør sig gældende for 55 pct. af de unge, hvis forældre medvirker aktivt og konstruktivt i sagen. Mindsker risiko med 20 pct. Analyserne viser, at forældrenes aktive medvirken i sagen mindsker risikoen for, at de unge søger kontanthjælp som 18-årige med ca. 20 pct. Medarbejderne har i interviewundersøgelsen forholdt sig til, hvad der kendetegner og skaber det gode forældresamarbejde. Den nedenstående boks viser essensen af deres input. BOKS 2. Input fra interviewundersøgelsen Input fra interviewundersøgelsen Et godt forældresamarbejde kendetegnes ifølge PPR, at skoleforvaltningen samt familie- og handicapafdelingen ved, at forældrene er indstillet på at løse de problemstillinger, som deres børn står overfor. Det er afgørende for udfaldet af samarbejdet, og dermed også børnene/de unges chancer for at lykkes med indsatsen, at forældrene mødes med en anerkendende tilgang. Det konstruktive samarbejde opstår, når der lyttes til forældrene, og deres erfaringer med børnene/de unge medinddrages i den fremadrettede indsats. Når forældrene oplever at blive taget alvorligt, er det erfaringen, at forældrene ligeledes er mere modtagelige over for konstruktiv kritik. 18 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 De unges forældres alder Analyserne viser desuden, at de unges forældres alder har betydning for risikoen for at ryge ud i ledighed som 18-årig. Der er således en svag negativ sammenhæng mellem de unges forældres alder og risikoen for ledighed. De unge, der har meget unge forældre, har med andre ord større sandsynlighed for ledighed. Etnisk baggrund Endelig kan der spores en svag sammenhæng mellem de unges etniske baggrund og risikoen for ledighed. Det viser sig, at de unge, der enten er indvandrere fra et ikke-vestligt land eller er efterkommer af en indvandrer fra et ikke-vestligt land, er i mindre risiko for at ryge ud i ledighed. Da der er relativt få etniske unge med i stikprøven, er resultatet dog forbundet med vis usikkerhed. Faktorer der knytter sig til de unges helbred 2.1.2 Psykiske problemstillinger Undersøgelsen viser, at en betydelig del af de unge i målgruppen plages af psykiske problemstillinger. Dette gør sig gældende for ca. 25 pct. af de unge. Særlig betydning for drengene Ser man på den samlede målgruppe, har de psykiske problemstillinger kun mindre betydning for, om de unge søger kontanthjælp. Inddrages de unges køn i analysen, viser der sig imidlertid, at de psykiske problemstillinger har stor betydning for drengenes risiko for at ryge ud i ledighed, mens der ikke er nogen effekt for pigernes vedkommende. Dette ses i figur 5. Risiko for ledighed og psykiske helbredsproblemer Figur 5 100% 80% 75% n: kvinder = 20/70 mænd = 29/74 60% 40% 20% 55% 45% 58% 42% 25% 57% 43% 0% Psykiske helbredsproblemer Ingen psykiske helbredsproblemer Kvinder Unge der har søgt kontanthjælp Psykiske helbredsproblemer Ingen psykiske helbredsproblemer Mænd Unge der ikke har søgt kontanthjælp Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 19

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed 75 pct. søger kontanthjælp Figuren viser, at mens 55 pct. af de unge kvinder, der har psykiske helbredsproblemer, har søgt kontanthjælp, gør det samme sig gældende for 75 pct. af de unge mænd, der har psykiske helbredsproblemer. Figuren viser således, at psykiske helbredsproblemer udgør en større barriere for de unge mænd end for de unge kvinder. Nærmere bestemt øger psykiske helbredsproblemer de unge mænds risiko for at ryge ud i ledighed med ca. 10 pct. Diagnoser Den forskel, der fremgår af figur 5, udspringer formentlig til dels af de unges diagnoser, der også varierer mellem kønnene. Blandt de unge mænd er de hyppigst forekommende diagnoser ADHD og Asperger, mens angst, depression og cutting er mere fremtrædende blandt de unge kvinder. Medarbejderne har i fokusgrupperne drøftet problemstillingen omkring unge med psykiske udfordringer. Boksen nedenfor viser nogle af deres pointer. Disse uddybes yderligere i afsnit 4 og 5. BOKS 3. Input fra interviewundersøgelsen Input fra interviewundersøgelsen Det er generelt holdningen blandt medarbejdere i de kommunale foranstaltninger, at der er for få behandlingstilbud til børn og unge med psykiske problemstillinger. Børnepsykiatrisk afdeling er ifølge skoleforvaltningen ikke rustet til at behandle det stigende antal børn, som har atypiske børnepsykiatriske lidelser, herunder angst og depression. Behandlingssystemet er uoverskueligt for den unge, og lange ventelister betyder ofte, at den unge opgiver behandling og i stedet isolerer sig eller medicineres uden behandling. Hos unge mænd med diagnosen ADHD opleves selvmedicinering ofte som en følge af ovenstående problematik. Dette kan føre til et misbrug ud over den psykiske lidelse, hvilket vanskeliggør indsatsen overfor denne målgruppe yderligere. I indsatsen over for unge mænd med ADHD, adfærdsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær har det vist sig gavnligt at iværksætte tilbud, hvor den unge er fysisk aktiv gennem praktisk arbejde. For yderligere information om indsatsen overfor denne målgruppe henvises til afsnit 4 omkring virkningsfulde indsatser 2.1.3 Faktorer der relaterer sig til de unges skolegang De unges skolegang Undersøgelsen peger desuden på, at to forhold, som knytter sig til de unges forløb i folkeskolen, kan være determinerende for, om de ender med at søge kontanthjælp som 18-årige. Undersøgelsen viser således, at de unge, der ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangsprøve, er i større risiko for at ryge ud i ledighed. 7) I denne opgørelse er unge, der kun har været til eksamen i enkelte fag, taget med i den gruppe, der ikke har afsluttet folkeskolen. Blandt de unge, der indgår i målgruppen, har cirka 20 pct. ikke taget folkeskolens afgangsprøve. 7 Figur 6 illustrer effekten af dette på de lediges risiko for at søge kontanthjælp som 18-årige. 20 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Risiko for ledighed og afsluttet folkeskole Figur 6 100% 80% 83% n = 148/35 60% 40% 55% 45% 20% 17% 0% Den unge har afsluttet folkeskolen Unge der har søgt kontanthjælp Unge har ikke afsluttet folkeskolen Unge der ikke har søgt kontanthjælp Unge der ikke har afsluttet folkeskolen Som det fremgår, har det relativt stor betydning for den unges risiko for at ryge ud i ledighed, at de får afsluttet folkeskolen med en afgangsprøve. Således har 83 pct. af de unge, der ikke har en afgangsprøve haft et forløb på kontanthjælp. Blandt de unge, der har en afgangsprøve har 55 pct. været gennem et kontanthjælpsforløb. Øger risikoen med 25 pct. Mere præcist viser analyserne, at en manglende afgangsprøve øger risikoen for at ryge ud i ledighed med ca. 25 pct. Input fra interviewundersøgelsen De kommunale foranstaltninger nævner flere årsager til, at et stort antal unge ikke afslutter folkeskolen med et fuldstændigt afgangsbevis. En generel udfordring er, at børn med særlige problematikker ofte overses i indsatsen i folkeskolen. Dette gør sig særligt gældende for unge med lav intelligenskvotient, ordblinde unge og såkaldte stille piger, som ofte har dårligt selvværd og psykiske problemstillinger. Det er ligeledes problematisk, når indsatser først iværksættes så sent, at det ikke er muligt at bringe den unge op på et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne afslutte folkeskolen med et afgangsbevis. Dette gælder i særdeleshed unge med ADHD og adfærdsvanskeligheder. Et resultat af disse to problemstillinger bliver, at den unges selvværd og tillid til uddannelsessystemet nedbrydes, hvorfor den senere beskæftigelse- og uddannelsesindsats i UU og Ungegruppen vanskeliggøres. Adfærdsproblemer Analysen viser desuden, at en betydelig del af de unge i målgruppen havde adfærdsproblemer, da de gik i folkeskolen. Dette gør sig gældende for ca. 40 pct. Disse unge er tilsvarende i større risiko for at ryge ud i ledighed. Dette illustreres i figur 7. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 21

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Figur 7 Risiko for ledighed og adfærdsproblemer 100% n = 70/99 80% 76% 60% 51% 49% 40% 20% 24% 0% Den unge havde adfærdsproblemer i folkeskolen Unge der har søgt kontanthjælp Den unge havde ikke adfærdsproblemer i folkeskolen Unge der ikke har søgt kontanthjælp Øger risikoen med 27 pct. Som det fremgår, har 76 pct. af de unge, der i folkeskolen havde adfærdsproblemer, søgt kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år. Det samme gør sig gældende for 51 pct. af de, der ikke havde adfærdsproblemer i folkeskolen. De formelle analyser viser, at adfærdsproblemer i folkeskolen øger risikoen for ledighed med ca. 27 pct. Den efterfølgende boks fremstiller en række af medarbejdernes pointer ift., hvad der skaber adfærdsproblemer. Input fra interviewundersøgelsen Kategorien af børn eller unge med adfærdsproblemer spænder bredt, og adspurgt under interviews påpeger familie- og handicapafdelingen, socialpsykiatrien samt skoleforvaltningen, at disse adfærdsmæssige problemer skyldes forskellige ting, som påvirker barnet/den unges evne til at indgå i sociale og faglige sammenhænge. Ofte har barnet/den unge lavt selvværd og søger dermed anerkendelse gennem påfaldende adfærd. Børn/unge med adfærdsvanskeligheder diagnosticeres ofte senere med en psykisk lidelse, hvilket ifølge fagpersonale i flere tilfælde kunne være undgået, såfremt der tidligere havde været fokus på barnets situation og omgivelser. Adfærdsvanskeligheder er ofte et resultat af en kaotisk og stresset hverdag, hvor barnet skal forholde sig til mange forskellige mennesker og miljøer. Særligt PPR efterlyser derfor mulighed for at lære disse børn redskaber til at håndtere en omskiftelig tilværelse, således at børnene i mindre grad bliver udadreagerende adfærdsvanskelige, fordi de ikke evner at reagere hensigtsmæssigt på deres oplevelser og frustrationer. 22 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Risikofaktorer for langtidsledighed 2.2 Langtidsledighed Figuren nedenfor illustrerer, hvad der særligt kendetegner de unge i målgruppen, som har haft en langvarig tilknytning til kontanthjælpssystemet efter de fyldte 18 år. 8 Risikofaktorer for langtidsledighed Figur 8 Har ikke afsluttet folkeskolen Er oftest kvinde 8) Langtidsledighed er defineret som 52 sammenhængende uger på kontanthjælp eller et forløb på 40 uger, som ikke var afsluttet, da den unge fyldte 20 år. Der er gennemført logistiske regressionsanalyser, som viser, at de faktorer, der fremgår i figuren, har signifikant betydning for risikoen for at de unges kontanthjælpsforløb bliver langvarigt. (p-værdi > 0.90) Har eller har haft et misbrug Har psykiske helbredsproblemer Forældrenes betydning bliver mindre Undersøgelsen viser, at de faktorer, der har betydning for, om de unge ender i langtidsledighed, knytter sig til de unges helbred og til deres skolegang/faglige kompetencer. De unges køn har ligeledes betydning. Derimod har de faktorer, der knytter sig til de unges forældre, tilsyneladende ingen systematisk betydning for risikoen for at blive langtidsledig (givet at de unge først har søgt kontanthjælp). Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 23

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Nedenfor uddybes sammenhængen mellem de faktorer, der fremgår af figur 8, og risikoen for langtidsledighed. I analyserne er kun de unge, der har søgt kontanthjælp, medtaget. 2.2.1 De unges køn Analysen viser, at blandt de unge, der har søgt kontanthjælp efter de er fyldt 18 år, har kvinderne størst risiko for at blive langtidsledige. Figur 9 illustrer forskellen mellem mænd og kvinder. Figur 9 Risiko for langtidsledighed og køn 100% n = 55/64 80% 60% 40% 51% 49% 61% 39% 20% 0% Mænd Unge med et langvarigt kontanthjælpsforløb Kvinder Unge med et kortvarigt kontanthjælpsforløb Kvinder bliver oftere langtidsledige Figuren viser, at mens halvdelen af de unge mænd i målgruppen, der har søgt kontanthjælp, har haft et langvarigt forløb, gør det samme sig gældende for 61 pct. af de unge kvinder. Denne tendens kan genfindes på landsplan, hvor kvinder er overrepræsenteret blandt langtidsledige. 2.2.2 Faktorer der relaterer sig til de unges helbred Psykiske helbredsproblemer Som allerede nævnt har en betydelig del af de unge i målgruppen psykiske helbredsproblemer, hvilket særligt for drengene medvirker til at øge risikoen for at de søger kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år. Analysen viser desuden, at de psykiske helbredsproblemer også har stor betydning, for om kontanthjælpsforløbet bliver langvarigt. Dette gør sig gældende for begge køn. Figur 10 illustrerer dette. 24 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Risiko for langtidsledighed og psykiske helbredsproblemer Figur 10 100% n = 33/83 80% 73% 60% 48% 52% 40% 20% 27% 0% Psykiske helbredsproblemer Unge med et langvarigt kontanthjælpsforløb Ingen psykiske helbredsproblemer Unge med et kortvarigt kontanthjælpsforløb Som det fremgår, har 73 pct. af de unge, der har søgt kontanthjælp, og som har psykiske helbredsproblemer, haft et langvarigt forløb, mens 48 pct. af de, der ikke har psykiske helbredsproblemer, har haft et langvarigt forløb. Denne effekt ses for både mænd og kvinder. Øger risikoen med 30 pct. Analyserne viser, at psykiske helbredsproblemer øger risikoen for langtidsledighed ganske betydeligt nærmere bestemt med knap 30 pct. Boksen nedenfor fremstiller nogle af medarbejdernes overvejelser omkring udfordringerne med at inkludere unge med psykiske udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Input fra interviewundersøgelsen UU og Ungegruppens beskæftigelsesindsats påpeger, at de i stigende grad møder unge med psykiske problemer, og at det vanskeliggør både den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats. De unge glemmer aftaler, melder sig syge eller udebliver, hvorfor deres kontanthjælpssag ofte lukkes og startes op igen flere gange, selvom den unge ikke har været i job i mellemtiden. Dette betyder, at den unge kan gå ledig over længere perioder uden at have været i gang med egentlige beskæftigelsesrettede forløb. UU fremhæver, at der er behov for en langsigtet indsats overfor denne gruppe unge, såfremt at længerevarende og gentagne kontanthjælpssager skal undgås. En langsigtet indsats, der indebærer mere fokus på de unges sociale og psykiske situation, vil betyde, at sandsynligheden for at den unge får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Her er blandt andet positive erfaringer med brug af sociale mentorer, som kan hjælpe de unge med at klare forskellige udfordringer i hverdagen såvel som i uddannelses- eller jobsammenhænge. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 25

Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Misbrug Blandt de unge, der har søgt kontanthjælp har 20 pct. enten et aktivt eller har tidligere haft et misbrug. Analyserne viser, at dette særligt for de unge mænd er medvirkende til at øge risikoen for langtidsledighed. Dette fremgår af figur 11. Figur 11 Risiko for langtidsledighed og misbrug 100% 80% 80% n : Kvinder = 8/44 Mænd = 15/49 60% 63% 61% 60% 40% 37% 39% 41% 20% 20% 0% Misbrug Intet misbrug Misbrug Intet misbrug Kvinder Mænd Unge med et langvarigt kontanthjælpsforløb Unge med et kortvarigt kontanthjælpsforløb Figuren viser, at 80 pct. af de unge mænd, der har eller har haft et misbrug, og som har søgt kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år, har haft et langvarigt forløb. Det samme gør sig gældende for 63 pct. af de unge kvinder, som har eller har haft misbrugsproblemer. Øger risikoen med 30 pct. Ligesom psykiske helbredsproblemer har misbrugsproblemer en relativt stor effekt ift. langtidsledighed. De formelle analyser viser, at misbrug øger de unge mænds risiko for langtidsledighed med ca. 30 pct. Input fra interviewundersøgelsen UU og Ungegruppens beskæftigelsesindsats pointerer, at misbrug blandt unge ofte betyder, at indsatser og vejledning ikke har nogen effekt. De unge har i disse tilfælde behov for en anden indsats før det giver mening at tale om uddannelse eller beskæftigelse. Ungegruppen beretter yderligere, at der kan være udfordringer i forbindelse med misbrug, når den unge forsøger at skjule misbruget eller ikke ønsker, at en potentiel arbejdsgiver skal kende til vedkommendes situation. Derudover medfører misbrug ofte psykiske problemstillinger, som vanskeliggør indsatsen yderligere. Netværksgrupper er forsøgt iværksat, men der efterlyses generelt behandlingstilbud til unge med misbrug i Hedensted Kommune. De unge er som oftest nødsaget til at tage til Horsens for at få behandling, hvilket i realiteten betyder, at mange unge ikke kommer af sted, da det både kræver større motivation og økonomisk råderum. 26 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Faktorer der knytter sig til de unges skolegang/faglige kompetencer 2.2.3 Afsluttet folkeskole Som det fremgår af afsnit 2.1.3, øger det risikoen for at de unge søger kontanthjælp, hvis de ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangsprøve. Undersøgelsen viser desuden, at risikoen for, at de unge ryger ud i langtidsledighed, ligeledes øges, hvis ikke de har gennemført folkeskolens afgangsprøve. Dette illustreres i figur 12. Risiko for langtidsledighed og afsluttet folkeskole Figur 12 100% n = 80/29 80% 76% 60% 40% 46% 54% 34% 20% 0% Den unge har afsluttet folkeskolen Unge med et langvarigt kontanthjælpsforløb Den unge har ikke afsluttet folkeskolen Unge med et kortvarigt kontanthjælpsforløb Øger risikoen med 30 pct. Figuren viser, at 76 pct. af de unge, der ikke har afsluttet folkeskolen, og som har søgt kontanthjælp, efter de fyldte 18 år, har haft et langvarigt kontanthjælpsforløb. Til sammenligning har 46 pct. af de unge, der har afsluttet folkeskolen, haft et langvarigt kontanthjælpsforløb. De formelle analyser viser, at de unge, der ikke har afsluttet folkeskolen, har cirka 30 pct. større risiko for at have haft et langvarigt kontanthjælpsforløb. Boksen herunder uddyber hvorfor de unge, der ikke har afsluttet folkeskolen, ofte har vanskeligere ved at blive selvforsørgende. Input fra interviewundersøgelsen UU oplever, at unge, som ikke har færdiggjort folkeskolen, møder udfordringer, når de senere ønsker elev- eller læreplads. Arbejdsgivere kræver ofte som minimum, at den unge har bestået folkeskolens afgangsprøve. Dette kan dog ligeledes være en motivation for den unge til at færdiggøre folkeskolen. UU beretter om tilfælde, hvor vejledning og samtale med den unge samt arbejdsgiver i forbindelse med ufaglært arbejde har resulteret i, at den unge har færdiggjort folkeskolen og efterfølgende er blevet ansat som elev eller lærling. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 27

3

Kortlægning af den nuværende indsats 3 Dette afsnit har til formål at tegne et billede af den nuværende indsats overfor målgruppen. Tidslinjen nedenfor giver et overordnet overblik over anvendelsen af de foranstaltninger, der anvendes oftest gennem de unges opvækst. Efterfølgende uddybes anvendelsen af foranstaltninger i de forskellige kommunale forvaltninger. Tidslinje over foranstaltninger Figur 13 0 år 6 år 15 år 18 år Sociale foranstaltninger Forebyggende indsatser: 8 pct. Aflastning: 1 pct. Anbringelser: 3 pct. Sociale foranstaltninger Forebyggende indsatser: 9 pct. Aflastning: 5 pct. Anbringelser: 9 pct. Foranstaltninger i skolen Specialklasse: 12 pct. Specialskole: 22 pct Sociale foranstaltninger Ungegruppen: 31 pct. Forebyggende indsatser: 29 pct. Anbringelser: 18 pct. Efterskole: 13 pct. Sociale foranstaltninger Efterværn: 7 pct. Beskæftigelsesforanstaltninger Vejledning & opkvalificering: 84 pct. Praktik: 40 pct. Mentor: 27 pct. Sociale foranstaltninger 3.1 Sociale foranstaltninger Dette afsnit beskriver de sociale foranstaltninger, der er blevet iværksat overfor de unge i målgruppen gennem deres opvækst. Afsnittet belyser desuden de systematikker, der kan identificeres i anvendelsen af foranstaltningerne. Tabel 1 giver et overblik over de foranstaltninger, der er blevet iværksat. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 29

Afsnit 3_Kortlægning af den nuværende indsats Tabel 1 Sociale foranstaltninger De unges alder 0 til 6 år 7 til 13 år 14 til 18 år Over 18 år Forebyggende foranstaltninger 5% 9% 29% - Aflastning 1% 5% 4% - Anbringelser 3% 9% 18% - Efterskole - - 13% - Kriminalforsorgen - - 2% 1% Ungegruppen - - 31% - Efterværn på anbringelser - - - 5% Efterværn på forebyggende foranstaltninger - - - 2% Botilbud - - - 3% 9) Den enkelte unge kan have modtaget flere foranstaltninger, hvorfor opgørelserne ikke summerer til 100 pct. Hovedparten modtager foranstaltninger i alderen 14-18 år Tabellen viser, at hovedparten af de sociale foranstaltninger iværksættes, mens de unge er i alderen 14 til 18 år. Mens 20 pct. af de unge har modtaget en foranstaltning, inden de fylder 14 år, har 72 pct. af de unge modtaget en eller flere sociale foranstaltninger, da de var i alderen 14 til 18 år. 9 Tabellen viser også, at antallet af sociale foranstaltninger falder kraftigt, efter de unge er fyldt 18 år. Hvem modtager foranstaltninger Figur 14 og 15 sammenholder opgørelserne i tabel 1 med en række baggrundskarakteristika ved de unge. Formålet er at tegne et billede af hvilke unge, der modtager foranstaltningerne. Figur 14 viser således andelen af de unge, der har modtaget en social foranstaltning inden det 14. leveår, mens figur 15 viser andelen af de unge, der har modtaget en foranstaltning, da de var i alderen 14 til 18. I figurerne er opgørelsen delt op på følgende undergrupper: Unge hvor en eller begge forældre havde et misbrug gennem opvæksten Unge hvor en eller begge forældre havde helbredsproblemer gennem opvæksten Unge som har psykiske helbredsproblemer Unge med misbrug (kun figur 15) 30 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Kortlægning af den nuværende indsats_afsnit 3 Sociale foranstaltninger i alderen 0 til 13 år Figur 14 100% n = 42/50/49 80% 60% 40% 20% 10% 24% 22% 10% 16% 12% 12% 8% 10% 0% Unge med misbrug i familien Unge med helbredsproblemer i familien Unge med psykiske helbredsproblemer Forebyggende foranstaltninger Anbringelser Aflastning Figuren viser, at 10 pct. af de unge, hvis forældre havde et misbrug gennem opvæksten, har modtaget en forebyggende foranstaltning, inden de fyldte 14 år. 24 pct. af de unge i denne gruppe har været anbragt inden det fyldte 14. år, mens 10 pct. har været i aflastning. Blandt de unge, hvis forældre har haft helbredsproblemer gennem opvæksten, har de forebyggende foranstaltninger været mere udbredte, idet 16 pct. har modtaget en sådan foranstaltning. Samme billede viser sig blandt de unge, som selv har psykiske helbredsproblemer. Her har 22 pct. modtaget en forebyggende foranstaltning, inden de fyldte 14 år. Få modtager en foranstaltning Samlet set tegner figur 14 således et billede af, at hovedparten af de unge, hvor de tre nævnte problemstillinger har gjort sig gældende, ikke har modtaget sociale foranstaltninger i alderen 0 til 13 år. Figur 15 viser en tilsvarende opgørelse for sociale foranstaltninger iværksat for de unge, da de var i alderen 14 til 18 år. Sociale foranstaltninger i alderen 14 til 18 år Figur 15 100% n = 42/50/49/29 80% 60% 40% 20% 0% 41% 29% 48% Unge med misbrug i familien 32% 34% 9% 8% 30% Unge med helbredsproblemer i familien 43% 29% 43% Unge med psykiske helbredsproblemer 25% 26% 4% 4% 61% Unge der har misbrugsproblemer Forebyggende foranstaltninger Anbringelser Aflastning Ungegruppen Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 31

Afsnit 3_Kortlægning af den nuværende indsats Som det fremgår, er andelen af unge, der har modtaget foranstaltninger i alderen 14 til 18 væsentligt højere, end tilfældet var i aldersrummet 0 til 13 år. Eksempelvis ses det, at 61 pct. af de unge, der havde et misbrug inden de fyldte 18 år, har været tilknyttet Ungegruppen, ligesom 48 pct. af de unge, hvis forældre har et misbrug, har været tilknyttet Ungegruppen. 3.2 Foranstaltninger i skolen Tabel 2 viser et overblik over andelen af unge i målgruppen, der har modtaget en foranstaltning i folkeskolen. I læsningen af tabellen skal man være opmærksom på, at foranstaltningerne kun indgår i screeningen, hvis de er dokumenteret i familiesagen eller PPR sagen. Dette er langt fra altid tilfældet. Antallet af unge, der har modtaget en foranstaltning, er derfor formentlig højere, end hvad der fremgår af tabellen. Tabel 2 Foranstaltninger i skolen Andel Specialklasse 12% Specialskole 22% Støttelærer 3% Ekstraundervisning 4% STU 2% EGU 3% Foranstaltning i daginstitution 2% 22 pct. har gået i specialskole Tabellen viser, at de hyppigst anvendte foranstaltninger er specialklasse og specialskole. Således har 12 pct. af de unge været i specialklasse, mens 22 pct. har gået i specialskole. Hvem har modtaget en foranstaltning Figur 16 viser den ovenstående opgørelse delt op på tre undergrupper blandt de unge, nærmere bestemt: Unge der havde adfærdsproblemer i folkeskolen Unge der havde/har indlæringsproblemer Unge der har psykiske helbredsproblemer 32 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Kortlægning af den nuværende indsats_afsnit 3 Foranstaltninger i folkeskolen Figur 16 100% n = 70/60/49 80% 60% 53% 40% 20% 20% 34% 33% 24% 31% 0% Adfærdsproblemer Indlæringsproblemer Psykiske helbredsproblemer Specialklasse Specialskole 20 pct. har gået i specialklasse Figuren viser, at 20 pct. af de unge, som havde adfærdsproblemer i folkeskolen, har været placeret i en specialklasse, mens 34 pct. har været løftet helt ud af den almindelige folkeskole. Blandt de unge, der har/havde indlæringsproblemer, er de tilsvarende andele 33 pct. og 53 pct. Endelig ses det, at 24 pct. af de unge, der har psykiske helbredsproblemer, har været i specialklasse, og 31 pct. har været på specialskole. Beskæftigelsesforanstaltninger 3.3 Tabel 3 giver et overblik over de beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, der er blevet iværksat. Beskæftigelsesmæssige foranstaltninger Tabel 3 Andel Vejledning & opkvalificering 89% Virksomhedspraktik 40% Job med løntilskud 6% Mentor 28% Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 33

Afsnit 3_Kortlægning af den nuværende indsats 40 pct. har været i praktik Tabellen viser, at langt hovedparten af de unge, der har søgt kontanthjælp, har deltaget i vejledning og opkvalificering. Dette gør sig gældende for 89 pct. 40 pct. har været i virksomhedspraktik og 6 pct. i job med løntilskud. Endelig ses det, at 28 pct. har haft en mentor tilknyttet. Figur 17 viser den ovenstående opgørelse opdelt på følgende grupper: Unge med psykiske helbredsproblemer Unge med misbrugsproblemer Unge der ikke har afsluttet folkeskolen Figur 17 Beskæftigelsesmæssige foranstaltninger 100% 80% 89% 79% 81% n = 27/19/21 60% 59% 40% 40% 37% 26% 29% 20% 14% 0% Psykiske helbredsproblemer Misbrugsproblemer Folkeskolen ikke afsluttet Vejledning og Opkvalificering Praktik Mentor Figuren viser, at en betydelig del af de unge med psykiske helbredsproblemer har været i praktik på en virksomhed. Dette gør sig gældende for 59 pct. Det ses også at mentorordningen benyttes relativt flittigt over denne gruppe; 40 pct. har haft tilknyttet en mentor. 34 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Kortlægning af den nuværende indsats_afsnit 3 Behandlingsmæssige foranstaltninger 3.4 Tabel 4 viser, hvilke behandlingsmæssige foranstaltninger, der har været iværksat overfor de unge i målgruppen. I opgørelserne indgår kun de unge, som har hhv. fysiske helbredsproblemer, psykiske helbredsproblemer eller misbrugsproblemer. Behandlingsmæssige foranstaltninger Tabel 4 De unges alder Under 18 år Over 18 år Behandling for fysiske helbredsproblemer 29% 21% Behandling for psykiske helbredsproblemer 40% 22% Behandling for misbrug 21% 11% 29 pct. har modtaget behandling Tabellen viser, at hhv. 29 pct. og 21 pct. af de unge, der har fysiske helbredsproblemer, har været i behandling for disse problemer. Blandt de unge, der har psykiske helbredsproblemer, har hhv. 40 pct. og 22 pct. været i behandling. Endelig ses det, at 21 pct. og 11 pct. af de unge, der har/havde et misbrug, har været i behandling herfor. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 35

4

Virkningsfulde indsatser 4 I dette afsnit præsenteres de indsatser og foranstaltninger, som analysen viser, har haft en positiv effekt i forhold til at mindske risikoen for, at de unge overgår til kontanthjælp som 18-årige og bliver langtidsledige. Udgangspunkt i risikofaktorer Analysen tager udgangspunkt i de risikofaktorer, der er identificeret i afsnit 2, og beskriver på denne baggrund indsatser, som medvirker til at imødegå de negative effekter fra disse faktorer. Undervejs vil analysen løbende blive suppleret af casebeskrivelser, der illustrerer, hvordan indsatsen i konkrete tilfælde har medvirket til at unge, der var kendetegnet ved en eller flere af risikofaktorerne, er kommet i uddannelse eller beskæftigelse. Opdeling af afsnit Afsnittets struktur følger analysedesignet, og beskriver således først virkningsfulde indsatser i indsatsen over for unge under 18 år, og derefter virkningsfulde indsatser over for unge over 18 år (som har søgt kontanthjælp). Fokus i dette afsnit er således på Best Practice. I afsnit 5 rettes fokus mod de udfordringer og forbedringspotentialer i indsatsen, som analysen også peger på. Virkningsfulde indsatser over for unge under 18 år 4.1 I det følgende beskrives de indsatser, som analysen peger på, har haft en positiv effekt i forhold til at imødegå, at de unge søger kontanthjælp, når de fylder 18 år. Kontinuerlig indsats på tværs af forvaltninger 4.1.1 Som det fremgår af afsnit 2, viser analysen, at sociale forhold, som eksempelvis mange boligskift i opvæksten og misbrug i familien, medvirker til at øge risikoen for, at de unge søger kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år. Analysen viser samtidig, at de negative effekter fra problemstillinger som disse i nogen grad kan imødegås, men at det kræver en kontinuerlig og vedholdende indsats på tværs af forvaltningerne. De unges problemstillinger og dermed også typen af indsatser varierer, men på tværs af indsatserne ses det, at en vedholdende og kontinuerlig indsats skaber gode resultater. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 37

Afsnit 4_Virkningsfulde indsatser 10) Som det vil fremgå af afsnit 6, er det dog ikke i alle tilfælde, at det lykkes at skabe et godt tværfagligt samarbejde. Planlægning og tid Sådanne indsatser er kendetegnet ved, at der både i planlægnings- og udførelsesfasen tilrettelægges et længerevarende forløb, hvor der gives den fornødne tid til at arbejde med problemstillingerne. Når sådanne indsatser bliver iværksat, er resultatet oftest, at de unge kommer videre i job eller uddannelse, på trods af risikofaktorerne. 10 Den nedenstående case illustrer et vedholdende og kontinuerligt indsatsforløb, hvor der tidligt bliver taget hånd om de sociale problemstillinger, og de iværksatte foranstaltninger bliver fulgt til dørs. Indsatsen vurderes at have været stærkt medvirkende til, at den unge i dag er i uddannelse. Figur 18 viser sagsforløbet. Case Casebeskrivelse: Morten Figur 18 0 år 6 år 15 år 18 år Familieplejekonsulent Aflastningsfamilie Test hos PPR og kvalificering af skoletilbud SSP inddrages i forbindelse med misbrug Efterskole Uddannelse Casen omhandler en enlig mor, som i stigende grad har vanskeligheder med at klare moderrollen efter skilsmisse, hvor ægtefællen har udsat hende for fysisk og psykisk vold. Moderen har ikke nogen alvorligere diagnose, og der sker ingen indberetninger fra institutioner m.v., men moderen henvender sig selv til kommunen og formulerer selv sine vanskeligheder. Moderen er selvforsørgende og klarer alle øvrige livsfornødenheder. Som det fremgår af figur 18, har Hedensted kommune arbejdet intensivt med familien i mere end 10 år. Sagsforløbet bærer præg af høj faglighed og en vedholdende indsats. På nuværende tidspunkt, 4 år efter at foranstaltningerne ophørte, er den unge stadig selvforsørgende, og investeringen har i høj grad været succesfuld. Den støtte, som kommunen yder, får succes på flere planer, idet moderen fastholdes i, at kunne klare både familie- og moderrollen sideløbende med, at hun fastholder sin egen selvforsørgelse. En anden væsentlig faktor er, at kommunen har ydet en tidlig indsats, som igangsættes i umiddelbar nærhed af de sociale problemers opståen, efter at kommunen bliver bekendt med dem. 38 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Virkningsfulde indsatser_afsnit 4 Unge med psykiske helbredsproblemer 4.1.2 Psykiske lidelser Analysen peger på, at psykiske helbredsproblemer blandt de unge udgør en væsentlig faktor i forhold til at øge risikoen for (langtids)ledighed. I denne forbindelse understreger analysen vigtigheden af så tidligt som muligt, at få udredt og bearbejdet eventuelle psykiske problemstillinger. Hvis ikke problemstillingerne bliver bearbejdet i en tidlig alder (evt. allerede i folkeskolen), er der en betydelig risiko for, at de psykiske problemer forgrener sig til faglige og sociale problemer. Medarbejderne på tværs af forvaltningerne giver udtryk for, at de ofte mangler tilbud til denne gruppe af unge, og der er på dette punkt et forbedringspotentiale i indsatsen (se afsnit 5). Analysen viser dog også, at når der bliver taget hånd om problemstillingerne, er der gode muligheder for at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Den nedenstående case illustrerer. Casebeskrivelse: Christian Case Figur 19 0 år 6 år 15 år 18 år Efterskole med PPR støtte Visiteres til ungegruppen Påbegynder og afbryder virksomhedspraktik Påbegynder og falder fra uddannelse Psykiatrisk udredning der viser bl.a. ADHD, Tourettes Bevilling af støttekontaktperson Uddannelse Figuren illustrerer samarbejdet omkring en ung dreng. I casen bliver det tydeligt, hvor betydningsfuldt et godt samarbejde er, hvis målet om en ungdomsuddannelse skal indfries, samt vigtigheden af at problemstillingerne kortlægges grundigt, hvis en uddannelses- og beskæftigelsesplan skal lykkes. Casen viser, at viden om de grundlæggende problemstillinger er afgørende for, at en uddannelsesplan skal lykkes. I denne case bemærkes det, at uddannelsestiltag for den unge først lykkes, når han udredes psykiatrisk, som er medvirkende til at kvalificere indsatsen i forhold til gennemførelse af uddannelse. Tilrettelæggelsen af uddannelsesplanen for den unge lykkes fordi: Der sker en kortlægning af hans lidelser, som synliggør hans skånebehov Han bevilges den nødvendige støtte i form af både personlig støtte og arbejdsredskaber At alle instanser bidrager med viden til hinanden om den givne problemstilling At ingen af indsatserne kommer til at stå alene Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 39

Afsnit 4_Virkningsfulde indsatser To centrale pointer Den ovenstående case understreger to væsentlige pointer. For det første ses det klart, at udredningen og behandlingen af de psykiske problemstillinger har en afgørende effekt, ift. at den unge kommer i gang med og fastholdes på uddannelse. For det andet er det også tydeligt, at de beskæftigelsesrettede tiltag ingen effekt har, før de psykiske problemstillinger er udredt. Dette understreger vigtigheden af at iværksætte den udredning tidligt i forløbet, således at den unge ikke udsættes for flere nederlag. Som det fremgår af casen lykkes dette ikke altid. Dette berøres yderligere i afsnit 5. Medarbejderne har i interviewene peget på følgende indsatser, som de oplever ofte har en gavnlig effekt overfor unge med psykiske vanskeligheder. Erhvervsklasser målrettet drenge Som det fremgår af afsnit 2, udgør psykiske problemstillinger en større barriere for drenge end piger. Der er således ofte behov for en særlig indsats over for denne målgruppe. Skoleforvaltningen fremhæver i denne sammenhæng gode erfaringer med såkaldte erhvervsklasser særligt for drenge, som har psykiske og/eller faglige udfordringer. Erhvervsklasserne har til formål at fritage eleverne for nogle af de boglige fag og i stedet rette fokus mod kreative og praktiske fag. Det er oplevelsen, at mange elever har kompetencer indenfor disse områder, som den almindelige folkeskole kun i begrænset omfang giver mulighed for at udnytte. Erhvervsklasserne kan derfor give eleverne den anerkendelse og succesoplevelse, som de mere eller mindre direkte efterspørger. Hjemmeundervisning Det er væsentligt at slå fast, at hjemmeundervisning ikke anbefales som en permanent løsning. Skoleforvaltningen fremhæver imidlertid tilbuddet som et middel til at få eleven tilbage i folkeskolen i tilfælde, hvor eleven grundet den psykiske helbredstiltand ikke magter at møde i skole og derfor udebliver fra undervisningen. Hjemmeunderviseren kan i disse situationer agere mellemled og forsøge at motivere og hjælpe eleven til komme tilbage i klassen. Mestringsstrategier PPR fremhæver, at løsningen på børns/unges psykiske problemer ikke udelukkende skal findes i form af psykologisk eller psykiatrisk behandling, herunder diagnosticering. Der er ligeledes ud fra en mestringsstrategi behov for at gribe forebyggende ind ved at lære børn/unge nogle redskaber til at håndtere og takle den modstand, de møder i en ofte kaotisk og stresset hverdag. Metoder som Mindfulness fremhæves i denne sammenhæng som et virkningsfuldt tiltag. Skræddersyet undervisning PPR anbefaler på samme vis som skoleforvaltningen, at elever med særlige udfordringer fritages for enkelte boglige fag, og at den resterende undervisning i stedet tilrettelægges efter elevens behov. Særligt er der gode erfaringer med flere idrætstimer eller sportsaktiviteter på skoleskemaet hos unge diagnosticeret med ADHD eller depression. Skræddersyet undervisning kan derfor være en mulighed for at rumme elever i deres almindelige klasser samtidig med, at elevernes udfordringer imødekommes. Samtale- og aktivitetsgrupper På nuværende tidspunkt er der i Hedensted kommune et tilbud til psykisk sårbare unge i form af gruppesamtaler. Dette, samt lignende tilbud, anbefales i høj grad af PPR, da det kan være gavnligt for unge at tale med andre i samme situation som dem selv. Angstgrupper, aktivitetsgrupper og sorggrupper kan nævnes som anbefalelsesværdige eksempler. Mentorstøtte Ungegruppen fremhæver gode erfaringer med mentorstøtte til unge med psykiske udfordringer. En mentor kan hjælpe den unge både med praktiske gøremål samt støtte på det personlige plan, 40 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Virkningsfulde indsatser_afsnit 4 hvilket kan være afgørende for, om den unge har overskud og energi til at gennemføre en uddannelse eller blive i et job. Ligeledes profiterer unge med psykiske problemer af at have én fast person tilknyttet, da dette giver stabilitet. Ungdomskontrakter Ungdomskontrakter for kriminelle unge fremstår ligeledes som et tiltag, der mindsker risikoen for, at de unge ender i ledighed. Ungdomskontrakternes positive effekter er ligeledes blevet dokumenteret på landsplan, hvor der kan påvises en positiv effekt i forhold til recidiv. 11 Ungdomskontrakterne indgås som en fire-partsaftale mellem den unge, den unges forældre, socialforvaltningen og politiet. De betydeligste fokuspunkter i de virkningsfulde kontrakter skitseres nedenfor: 4.1.3 11) Justitsministeriet: Evaluering af Ung domskontraktordningen (2003) Skolegang/uddannelse Betydningen af, at den unge gennemfører skolegang eller anden uddannelse, tydeliggøres i ungdomskontrakten som en præmisse for at undgå yderligere retsforfølgelse af den unge. Ungdomskontrakten forholder sig ret præcist til hvilke skole- og uddannelsesaktiviteter den unge skal gennemføre i perioden, og har således et tydeligt budskab til både den unge og forældrene. Ungdomskontrakten ses også at indeholde vilkår om at passe fritidsjob ved siden af skolegangen. Forældresamarbejde I alle sagerne, hvor der foreligger en ungdomskontrakt, ses der også et aktivt forældresamarbejde. Forældrene forpligter sig til, at støtte den unge i at gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i ungdomskontrakten. Behandling En væsentlig del af ungdomskontrakten kan ligeledes være, at den unge forpligter sig til at deltage i medicinsk behandling. I de gennemgåede sager er det oftest i tilfælde, hvor den unge er kendt med en psykiatrisk diagnose. Dette betyder, at den unge forpligter sig til et sociallægeligt samarbejde med enten praktiserende læge eller andre behandlingsinstanser. Kontakt til socialforvaltningen I alle sagerne baserer ungdomskontrakten sig i udbredt grad på samarbejdet med Hedensted kommunes socialforvaltning. I den forbindelse ses det i sagerne, at samarbejdet enten resulterer i få rådgivningssamtaler eller ender i andre foranstaltninger, fordi kommunen bliver opmærksom på flere sociale problemstillinger. I de fleste sager er der tale om få rådgivningssamtaler. Ungdomskontrakterne som metode Metoden er effektiv:ungdomskontrakternes positive effekt udspringer i sagsscreeningen af deres forpligtende karakter, hvor der opstilles klare konsekvenser, såfremt den unge ikke overholder kontrakten, men hvor forvaltningen ligeledes forpligter sig til at følge planen. Det er ligeledes helt væsentligt at kontrakterne har fokus på en helhedsorienteret indsats, hvor der tages hånd om den unges sociale problemstillinger. Inspiration Størstedelen af de problemstillinger, der behandles i ungdomskontrakterne, er sammenfaldende med risikofaktorerne. Rent metodisk kunne man derfor med fordel lade sig inspirere af tilgangen bag ungdomskontrakterne i indsatsen overfor unge, som ikke har været involveret i kriminalitet. Det skal naturligvis pointeres, at der ikke er mulighed for at iværksætte samme sanktioner over for unge der ikke er involveret i kriminalitet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 41

Afsnit 4_Virkningsfulde indsatser 4.1.4 Ungegruppens foranstaltningsindsats over for unge under 18 år Ungegruppen fremstår i sagsscreeningen som et kvalificeret tilbud til unge under 18 med sociale udfordringer. Det er karakteristisk for Ungegruppens indsats over for unge under 18 år, at den har uddannelse og beskæftigelse som et væsentligt mål, men at man samtidig arbejder helhedsorienteret. Det ses således i stort set alle statusrapporter fra Ungegruppen, at en betydelig del af indsatsen handler om bekæmpelse af sociale problemer. Til trods for at beskæftigelse indgår som en central del af både mål og indsatser, arbejder Ungegruppen i lige så høj grad med de barrierer, der observeres med øje for, at dette er en forudsætning for, at målet om uddannelse og beskæftigelse skal lykkes. Eksempler på sociale problemstillinger, som indgår i Ungeindsatsens indsatser kan være: At den unge opnår en stabil boligsituation At den unge får styrket sine sociale relationer At den unge får styrket sit familienetværk At den unge får brudt en negativ døgnrytme At den unge lærer at benytte offentlige transportmidler At den unge udvikler sine sociale kompetence 4.1.5 Forebyggende foranstaltninger for unge med misbrug i familien Som det fremgår af afsnit 2, er de unge, hvis forældre havde et misbrug gennem de unges opvækst, i større risiko for at ryge ud i ledighed, når de er fyldt 18 år. Analyserne viser dog samtidig at forebyggende foranstaltninger medvirker til at mindske effekten af denne risikofaktor. Dette illustreres af figur 20. Figuren viser udelukkende de unge, der har oplevet misbrug i familien. Figur 20 Forebyggende foranstaltninger og misbrug i familien 100% 80% 69% 86% n = 15/29 60% 40% 31% 20% 14% 0% Har deltaget i forebyggende foranstaltning Unge der har søgt kontanthjælp Har ikke deltaget i forebyggende foranstaltning Unge der ikke har søgt kontanthjælp Stor effekt Figuren viser, at forebyggende foranstaltninger tilsyneladende har en betydelig effekt for de unge, som har oplevet misbrug i familien. Således at 31 pct. af de unge, der har oplevet misbrug i familien, og som har modtaget en forebyggende foranstaltning, efterfølgende har søgt kontanthjælp. Blandt de unge, der ikke har modtaget en forebyggende foranstaltning, er den tilsvarende andel derimod 86 pct. 42 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Virkningsfulde indsatser_afsnit 4 Figuren viser således, at misbrug i familien udgør en betydelig risikofaktor, hvis ikke der bliver taget hånd om den unge eksempelvis via en forebyggende foranstaltning. Typer af foranstaltninger Hovedparten af de unge har modtaget den forebyggende foranstaltning, da de var i alderen 14 til 18 år. De forebyggende foranstaltninger udgør fortrinsvis familiebehandling, familierådgivning, støttende foranstaltninger i hjemmet eller gruppeterapi med andre unge, der ligeledes har oplevet misbrug i familien. Screeningen viser i øvrigt en tendens til, at misbrug hos mødrene rammer familien hårdere end misbrug hos fædrene. Unge der ikke afslutter folkeskolen 4.1.6 Analysen viser, at en af de væsentligste risikofaktorer i forbindelse med ledighed og langtidsledighed er, at de unge ikke har afsluttet folkeskolen. De unge, der ikke afslutter folkeskolen, kan groft opdeles i to grupper: 1) Unge som ikke magter at afslutte folkeskolen på grund af omfattende psykiske eller sociale problemstillinger og 2) Unge hvor den primære barriere er svære faglige problemstillinger. I forhold til den første af disse grupper peger undersøgelsen som allerede nævnt på vigtigheden af, at der sættes tidligt ind. Hvis problemstillingerne først udredes og bearbejdes sent i folkeskoleforløbet, er der stor risiko for, at den unge er kommet så langt bagud rent fagligt, at det ikke kan lade sig gøre at afslutte folkeskolen. Afsnit 5 beskriver en række udviklingspotentialer på dette punkt. Unge med faglige problemer I forhold til gruppen af unge med svære faglige problemstillinger giver medarbejderne i interviewene udtryk for, at de unge i nogen grad overses, da de ikke er så psykisk eller socialt svage, at der bliver iværksat en egentlig foranstaltning. Det pointeres dog, at de faglige nederlag på sigt kan medføre deciderede psykiske problemstillinger. Medarbejderne peger dog samtidig på, at følgende initiativer medvirker til at øge denne gruppes muligheder for at færdiggøre folkeskolen: Folkeskole- og virksomhedspraktik UU påpeger, at forlænget folkeskolepraktik samt virksomhedspraktik efter folkeskolen i mange tilfælde øger unges motivation for uddannelse. I tilfælde hvor den unge har store faglige udfordringer, kan praktikken give et afbræk fra undervisningen og styrke den unges selvtillid, idet vedkommende gennem praktisk fagligt arbejde oplever at have kompetencer og være god til noget. Forlænget folkeskolepraktik betyder, at de unge har større chance for at afslutte folkeskolen, særligt hvis de kan se et mål i form af lære- eller elevplads i virksomheden, såfremt at de afslutter folkeskolen. På samme måde kan virksomhedspraktik efter folkeskolen hjælpe den unge til at se et uddannelsesformål. Heltidsundervisning på Ungdomsskolen I Hedensted Kommune er det muligt for unge, der af forskellige årsager har vanskeligt ved at gennemføre folkeskolen, at få hjælp til dette gennem heltidsundervisningen på Hedensted Ungdomsskole. Dette nævner skoleforvaltningen som et udmærket tilbud også til fagligt udfordrede unge. Heltidsundervisningen består af undervisning i obligatoriske folkeskolefag i overbygningen kombineret med praktisk arbejde, således at skolegangen bliver mere overskuelig for disse unge. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 43

Afsnit 4_Virkningsfulde indsatser Individuelt tilrettelagt undervisning Såvel som hos børn/unge med psykiske problemer er der hos svagt begavede børn/unge behov for en individuel tilgang til den enkelte elev i undervisningen. Skoleforvaltningen fremhæver, at lav boglig begavelse ikke nødvendigvis medfører praktisk begavelse, hvorfor det er vigtigt at oprette undervisningstilbud ligeledes til elever, som mangler motivation og evner i begge henseender. 4.1.7 Velfungerende forældresamarbejde Analysen viser, at et velfungerende og inddragende samarbejde med de unges forældre har stor betydning for, om de unge søger kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år. Som det fremgår af afsnit 2.1, forøger det den unges risiko for at ryge ud i ledighed med cirka 20 pct., hvis den unges forældre ikke har samarbejdet aktivt i familiesagen. De kommunale forvaltninger er naturligvis ikke herre over, hvorvidt de unges forældre er indstillet på at samarbejde, men ikke desto mindre fremhæver medarbejderne en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med opbygningen af et godt forældresamarbejde: Anderkendende tilgang Det er væsentligt at forvaltningen har en anderkendende tilgang over for forældrene. Dette indebærer blandt andet, at man udviser forståelse over for forældrenes problemstillinger og udfordringer, og tager dem seriøst. Det er ligeledes vigtigt at lade forældrene forstå, at de selv kender deres børn bedst. Inkluderende tilgang Det fremhæves desuden som en forudsætning, at man gør meget ud af at inkludere og inddrage forældrene i de beslutninger, der træffes i sagen og de foranstaltninger/undersøgelser, der sættes i værk. Forældrene bliver langt mere modtagelige over for gode råd og vejledning, såfremt de inkluderes i processen. Kontaktform Det kan ofte kræve ekstra tid og ressourcer at vinde forældrenes tillid og få dem til at forstå hvilke udfordringer, som deres barn står overfor. Dette bør dog prioriteres, da det er erfaringen, at de bedste resultater opstår, når forældre og professionelle mødes ansigt til ansigt og får skabt et tillidsfuldt forhold. Det pointeres desuden, at det i nogle tilfælde kan være befordrende for at skabe en tillidsfuld relation, at møderne afholdes på neutral grund, dvs. udenfor sagsbehandlernes normale kontorer. 44 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Virkningsfulde indsatser_afsnit 4 Virkningsfulde indsatser for unge der har søgt kontanthjælp 4.2 Indsatser for unge over 18 år I det følgende præsenteres de indsatser, som analysen peger på medvirker til at mindske risikoen for, at de unges kontanthjælpsforløb bliver langvarigt. Man skal i læsningen være opmærksom på, at afsnittet forholder sig til de unge i målgruppen, som typisk har andre barrierer end ledighed. 12 Tilgængelighed og intensivitet i indsatsen Undersøgelsen viser, at ungegruppen er præget af, at de unge er i stor kontakt med medarbejderne, hvor der for mange af de unges vedkommende er daglig kontakt. Dette vurderes at være af meget stor betydning for de unge, som plages af sociale eller psykiske problemstillinger. Intensiteten af indsatsen betyder, at de unge altid har mulighed for at opnå sparring på deres problemstillinger, og der er mulighed for at forebygge, at opståede problemstillinger eskalerer. Organisering Ungegruppens organisatoriske og fysiske placering som en del af jobcentret har ligeledes en række fordele, som har positive effekter i forhold til unges forløb. Modsat lignende forløb hos eksterne aktører har Ungegruppen den force, at den har beslutningskompetencer indenfor rækkevidde og samtidigt er udførende myndighed, hvilket kan fremrykke generelle afgørelser i sagerne. 4.2.1 12) Det har i en betydelig del af beskæftigelsessagerne været vanskeligt se sammenhæng mellem aktiviteter og resultater, på grund af et lavt dokumentationsniveau. Dette har gjort det vanskeligt at pege på virkningsfulde tiltag. Medarbejderne i Ungegruppens beskæftigelsesindsats fremhæver, at det er vigtigt for samarbejdet med de unge, at der er daglig kontakt parterne imellem. Ungegruppen er placeret samme sted som Jobsøgningen, og de unge har derfor altid mulighed for at henvende sig i løbet af dagen, hvis de har spørgsmål eller har brug for at snakke med en medarbejder. Alt i alt kendetegnes beskæftigelsesindsatsen i Ungegruppen altså ved en tilgængelighed og smidighed, som er befordrende for en effektiv og resultatskabende indsats. Der er dog også ulemper ved Ungegruppens organisering. Disse behandles i afsnit 5.5 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 45

Afsnit 4_Virkningsfulde indsatser 4.2.2 EGU og STU forløb Undersøgelsen peger på, at de unges faglige kompetencer udgør en af de vigtigste risikofaktorer i forbindelse med både ledighed og langtidsledighed. Et af de tiltag, som både i sagsscreeningen og på landsplan viser sig, at have en særlig positiv effekt i forhold til unge med begrænsede faglige kompetencer, er EGU og STU forløb. Således viser en landsdækkende undersøgelse, at 60 pct. af de unge, der deltager i EGU forløb, kommer direkte videre i job og uddannelse (kilde: KL). Nedenstående case illustrerer eksempel på et vellykket EGU forløb, som medfører, at den unge overgår til det ordinære uddannelsessystem undervejs i forløbet. Case Casebeskrivelse: Bo Figur 21 0 år 6 år 15 år 18 år Diagnosticeret ADHD Afslutter 9. klasse uden eksamen Bortvises fra efterskole Dropper ud af Teknisk Skole Påbegynder EGU Bevilliges støttekontaktperson EGU konverteres til en ordinær uddannelse Casen omhandler Bo, der lider af ADHD i svær grad. Bo gennemfører 9. klasse uden afgangseksamen og påbegynder efterfølgende efterskoleophold. Opholdet afbrydes efter få uger på grund af adfærdsog tilpasningsvanskeligheder. Et år senere påbegynder Bo forløb på Vejle Tekniske Skole, men skolen ønsker ikke at medvirke til, at Bo indtager sin medicin, og har ikke forståelse for hans sygdom. Bo må opgive forløbet få uger før afslutning og påbegynder i stedet identisk forløb på teknisk skole i Horsens. Her indgår man et tæt samarbejde omkring Bo, og han gennemfører grundforløbet med topkarakterer. Bo bevilges EGU forløb hos lastvognsmekaniker, der er grundigt sat ind i Bos skånebehov som følge af lidelsen. Bo bevilges sideløbende støttekontaktperson fra handicapafdelingen, der skal forberede Bo på at flytte hjemmefra og sikre, at hans uddannelse forløber planmæssigt. Forløbet bliver så vellykket, at Bo overgår til læreplads på almindelige vilkår. Det er Marselisborgs erfaring fra andre jobcentre, at der er store afvigelser, i måden de unge betragtes på i forhold til EGU forløb. Nogle kommuner udbyder primært ordningen til unge med varig nedsat arbejdsevne (ofte i betydelig grad), og andre kommuner anvender i højere grad ordningen til unge, der har en chance for at udvikle sig mod et ordinært uddannelsesforløb. 46 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Virkningsfulde indsatser_afsnit 4 Støttekontaktpersoner og mentorer 4.2.3 Ungegruppens beskæftigelsesindsats fremhæver, at mentorstøtte er et tilbud, som de ofte benytter, som skaber gode og positive resultater for de unge. Mentorstøtte bevilges til de unge, som har brug for ekstra støtte til at møde op til de tilbud, som de skal følge. Særligt vurderer ungegruppens beskæftigelsesindsats, at en mentor kan være en god løsning for de unge, som har psykiske problemstillinger, og derfor ofte har behov for at have én fast kontaktperson at støtte sig til. Ligeledes vurderes det gavnligt for unge, som ikke har været på arbejdsmarkedet gennem en længere periode, og derfor har brug for ekstra hjælp til at fokusere på fremtidig beskæftigelse. Mentoren arbejder ud fra en individuel plan, som sammensættes mellem Ungegruppen, den unge og mentoren, således at alle parter med kontakt til den unge arbejder ud fra samme plan. Ungegruppens beskæftigelsesindsats laver på baggrund af samtaler individuelle match mellem den unge og mentoren, så det bedst mulige forløb sikres. Dette vurderes også som et positivt element, der kvalificerer tiltagets effekt. De unge giver i interviewene ligeledes udtryk for, at en mentorordning eller tilknytning af en støttekontaktperson er en afgørende metode, der har været afgørende for, at de er kommet i gang med uddannelse og job. Mentoren/støttekontaktpersonen har i disse tilfælde både været behjælpelig i forhold til praktiske såvel som personlige gøremål. Den praktiske hjælp har været medvirkende til, at de unge har kunnet opretholde en struktur i hverdagen, som har været afgørende for, at de kunne koncentrere sig om deres uddannelse. Marselisborg har tidligere gennemført analyse med lignende resultater. I en sammenligning af 5 jobcentre fremtræder mentorordninger som et særligt effektivt redskab til, at bringe langtidsledige borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 47

5

Udfordringer og potentialer_afsnit 5 Udfordringer og potentialer 5 I dette afsnit rettes fokus mod de udfordringer i indsatsen og de udviklingspotentialer, som undersøgelsen har identificeret. Da der i flere tilfælde er tale om udfordringer, som går på tværs af indsatsen før og efter de unge fylder 18 år er afsnittet ikke delt op i to. Forskelligt fokus på tværs af afdelinger 5.1 Interviewundersøgelsen viser tydelige samarbejdsproblematikker, som opstår på grund af forskelligt fokus i indsatsen på tværs af forvaltningerne. Ungegruppens tilgang er først og fremmest beskæftigelsesrettet (særligt for unge over 18 år), mens familieafdelingens og socialpsykiatriens fokus primært er på de unges sociale og psykiske problemstillinger. Handicapafdelingen og UU befinder sig tilsyneladende midt mellem disse to poler. De forskellige tilgange bevirker, at man i familieafdelingen og socialpsykiatrien har den opfattelse, at Ungegruppen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de skrøbelige unges sociale eller psykiske problemstillinger. De unge mødes med et normalitetskrav, som de har vanskeligt ved at honorere. Omvendt er opfattelsen i Ungegruppen, at familieafdelingen og socialpsykiatrien fejlagtigt forsøger at skærme de unge, hvilket gør det vanskeligt at iværksætte den indsats, som Ungegruppen mener, er nødvendig. Modstridende vejledning Konsekvensen af de ovenstående uenigheder er, at samarbejdet bliver mangelfuldt, og at man ikke har tilstrækkelig viden om, hvad der foregår i andre forvaltninger. De unge risikerer derfor at opleve, at vejledningen fra de forskellige afdelinger er modstridende, og at der kan eksistere egnede tilbud oprettet i en afdeling, som ikke er kendt af medarbejdere i de andre forvaltninger. Et konkret eksempel på dette er, at UU ikke er informeret om at familieafdelingen har bevilliget en mentor/støttekontaktperson, og derfor selv tilknytter en mentor. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 49

Afsnit 5_Udfordringer og potentialer 5.2 Manglende tilbud til unge med psykiske udfordringer Som allerede nævnt giver medarbejderne på tværs af forvaltningerne samstemmende udtryk for, at der mangler egnede tilbud til unge med psykiske udfordringer. Særligt fremhæves det, at der er begrænsede handlemuligheder overfor børn i folkeskolealderen, som har psykiske diagnoser ud over autisme, asperger eller ADHD, da dette sjældent accepteres som børnepsykiatriske lidelser. Dette betyder, at børn med sådanne problemstillinger ikke får den hjælp, som de har behov for. Dette opleves i høj grad hos de resterende afdelinger, som er i kontakt med børnene i deres unge og voksne år. Her pointeres det, at mange ikke har fået den rette behandling eller støtte igennem deres barndom, og derfor er kommet langt bagud fagligt, har oplevet adskillige nederlag i uddannelses- og jobsammenhænge, og/eller er startet misbrug. PPRs rolle En særskilt problematik i forbindelse med en tidlig indsats over for børn med psykiske udfordringer er, at PPR først og fremmest bliver bragt i spil i ind- og udskolingen. Hvis de psykiske problemstilliner ikke er fremtrædende i indskolingen, eller først udvikler sig i mellemklasserne, er der stor risiko for, at PPR først kommer i kontakt med de unge, når de er på vej til at forlade folkeskolen. På dette tidspunkt kan de psykiske problemstillinger være stærkt forværret og samtidig have medført svære faglige problemer eller sociale problemer som eksempelvis misbrug eller isolation. En tidligere udredning og behandling ville derfor med stor sandsynlighed også have en positiv effekt på antallet af unge, der ikke færdiggør folkeskolen, hvilket som bekendt er en anden af de primære risikofaktorer for ledighed. 13 Der skal tages forbehold for, at de unge har modtaget behandling, som ikke er dokumenteret i sagerne. De begrænsede tilbudsmuligheder træder også frem i sagsscreeningen, hvor 60 pct. af de unge med psykiske helbredsproblemer ingen behandling har modtaget inden deres 18. leveår, og 78 pct. ingen behandling har modtaget efter det 18. leveår. 13 Ikke muligt at angive hvor mange, der har behov På baggrund af analysen kan der imidlertid ikke gives et endeligt kvalificeret svar på, hvor mange af de unge, der burde være i behandling, men tallene indikerer, at for mange unge forsøges placeret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet med en utilstrækkelig behandlingsindsats for deres psykiske problemstillinger. Ingen effekt af tilbud Konsekvensen af, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om de psykiske problemstillinger, er ifølge medarbejderne, at effekten af en job- eller uddannelsesrettet indsats udebliver. Ungegruppens beskæftigelsesindsats konstaterer eksempelvis, at mange unge ønsker en uddannelse eller et arbejde, men grundet deres psykiske helbred ikke magter at møde op i jobcentret og dermed heller ikke på en fremtidig uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. De manglende tilbud til unge med psykiske udfordringer relaterer sig også til samarbejdet med behandlingssystemet. Både i sagsscreeningen og i interviewene træder det tydeligt frem, at sundhedssystemet er udfordret ift. at imødekomme unge med psykiske lidelser. Den følgende case illustrer denne pointe. 50 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Udfordringer og potentialer_afsnit 5 Casebeskrivelse: Søren Case Figur 22 0 år 6 år 15 år 18 år Samtaleforløb hos psykolog Udredning peger på psykiatrisk behandling Psykiater afviser behandling Kontanthjælp 17-årige Søren får tiltagende psykiske vanskeligheder og fremstår med alvorlige symptomer på dette. Kommunen indleder i december 2006 et længerevarende samtaleforløb for Søren hos psykolog, der peger på en grundigere psykologisk udredning på grund af manglende effekt af psykologsamtalerne. Denne udredning foreligger i juni 2007, og peger på stor risiko for at udvikle en gennemgribende personlig udviklingsforstyrrelse og anbefaler en psykiatrisk udredning af Søren. Kommunen modtager efterfølgende en skrivelse fra ungdomspsykiater, hvor det fremgår, at der er tale om dependente træk og mangeårige personlighedsmæssige træk, der kvalificerer ham til en personlighedsforstyrrelsesdiagnose, men at der fra psykiatrisk side ikke kan foretages yderligere. Psykiater peger på psykologbehandling, til trods for at der er manglende effekt af tidligere iværksat psykologbehandling. Søren er i dag fortsat på offentlig forsørgelse Manglende behandlingstilbud til misbrugere 5.3 Sagsscreeningen viser, at en stor del af de unge, der har eller har haft et misbrug, ikke har modtaget nogen behandling for deres misbrug. Som det fremgår af tabel 4 på s. 35 har 21 pct. af de unge, der havde et misbrug inden de fyldte 18 år, modtaget behandling for deres misbrug, mens 11 pct. af de unge, der har/havde et misbrug efter de fyldte 18 år, har modtaget behandling. Som det også fremgår af afsnit 2, er misbrug en af de primære risikofaktorer i forbindelse med langtidsledighed. De manglende behandlingstilbud udgør derfor en udfordring ift. at imødegå langtidsledighed. Medarbejderne kan i høj grad genkende billedet af, at der ikke altid bliver taget hånd om misbrugsproblematikkerne. Det fremhæves, at situationen pt. er sådan, at unge med misbrug i Hedensted kommune ofte er nødsaget til at tage til Horsens for at få behandling. Det betyder i realiteten, at mange unge ikke kommer af sted, da det både kræver større motivation og økonomisk råderum. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 51

Afsnit 5_Udfordringer og potentialer Beskæftigelsestilbud til misbrugere Det skal dog i denne sammenhæng bemærkes, at Ungegruppen giver udtryk for, at de har tilgængelige beskæftigelsestilbud, der kan rumme unge med misbrugsproblematikker eller tidligere misbrug. Det er dog væsentligt, at disse tilbud ikke er målrettet egentlig behandling af misbrug, men derimod job og uddannelse. Ungegruppen er således enige i, at der ofte mangler egentlige behandlingstilbud. Som med de ubehandlede psykiske udfordringer er konsekvensen af den manglende misbrugsbehandling, at den beskæftigelsesrettede indsats kun har en mindre effekt. 5.4 Mere udbredt formelt samarbejde på tværs af forvaltninger Begrænset tværfagligt samarbejde Sagsscreeningen viser, at der sjældent bliver arbejdet tværfagligt i beskæftigelsessagerne. Således kan der kun konstateres et tværfagligt samarbejde i cirka 25 pct. af kontanthjælpssagerne. Dette skyldes formentlig til dels, at et eventuelt tværfagligt samarbejde ikke er dokumenteret. Interviewundersøgelsen støtter op om denne formodning, idet medarbejderne giver udtryk for, at det samarbejde, som de har med andre forvaltninger, ofte er uformelt og personbåret. Dette udgør dog også en udfordring, da samarbejdet, bliver meget skrøbeligt, og viden nemt går tabt f.eks. ved personaleudskiftninger. Uformelt Under alle omstændigheder viser sagsscreeningen i sammenhæng med interviewundersøgelsen, at det tværfaglige samarbejde, mellem forvaltningerne som oftest er ustruktureret, uformelt og personbåret. Manglen på en formel struktur for det tværfaglige samarbejde betyder, at samarbejdet kommer til at afhænge af den enkelte sagsbehandler og evt. vedkommendes aktuelle arbejdsbelastning. Når der ikke indledes et tværfagligt samarbejde, vil det ofte medføre, at vigtig viden ikke bliver delt på tværs af forvaltningerne, hvilket kan resultere i, at forvaltningerne arbejder i hver sin retning. Interviewundersøgelsen Denne oplevelse træder også i nogen grad frem i interviewundersøgelsen blandt de unge, som giver udtryk for, at de kun i mindre grad har oplevet, at sagsbehandlerne i de forskellige afdelinger har arbejdet sammen om den unges sag. De unges fortællinger er i stedet præget af oplevelser af, at skulle gentage og opdatere nye medarbejdere og forskellige afdelinger. Ønske om mere samarbejde Medarbejderne udtrykker da også samstemmende ønske om et mere formelt samarbejde på tværs af forvaltningerne. Konkret kan nævnes, at UU efterspørger mere viden om de unges psykiske udfordringer, mens PPR omvendt oplever, at den viden, som de ligger inde med, ikke bliver anvendt. Begge enheder ønsker således et tættere og mere formelt samarbejde. Tilsvarende giver Ungegruppen og familieafdelingen/socialpsykiatrien ligeledes udtryk for, at de ønsker et mere fast samarbejde. 52 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Udfordringer og potentialer_afsnit 5 Et eksempel på et formelt samarbejde, der fremhæves som velfungerende, er Den gode overgang, hvor der er udarbejdet retningslinjer for overlevering af viden i forbindelse med, at den unge overgår til Ungegruppen. Det skal dog i denne sammenhæng bemærkes, at Den gode overgang også kun sjældent dokumenteres i beskæftigelsessagen, hvilket som allerede nævnt kan gøre overleveringen skrøbelig og medføre, at vigtig viden tabes. Ungegruppen har desuden fornyelig etableret Den nye ungeindsats, som fastlægger en procedure for samarbejde på tværs af forvaltninger. Organisering i Ungegruppen 5.5 Skiftende sagsbehandlere De unge tilknyttes ikke en fast sagsbehandler i Ungegruppen. Som udgangspunkt kan de unge bruge alle de medarbejdere, som er tilgængelige i Ungegruppen. De unge: forvirrende De unge giver i interviewene udtryk for, at manglen på en fast sagsbehandler medvirker til at skabe forvirring og frustration. De har en oplevelse af at har været nødsaget til at fortælle deres personlige historie til mange forskellige medarbejdere. Manglen på en fast sagsbehandler fremstår i interviewene som en hindring for, at der kan skabes en tillidsfuld relation mellem de unge og medarbejderne i Ungegruppen. Medarbejderne giver udtryk for gode intentioner som en begrundelse for, at man har valgt en struktur, hvor den unge ofte ikke har en fast sagsbehandler. Begrundelsen er, at den unges tilgængelighed i forhold til sparring og hjælp øges, da der altid er en medarbejder tilgængelig, og de unge derfor ikke er nødsaget til at vente på en sagsbehandler. Medarbejderne giver dog udtryk for, at såfremt den unge har problematikker ud over ledighed, forsøger de imidlertid at indkalde den unge til samtale hos samme rådgiver, da det i disse tilfælde kan være vigtigt at lære den unge bedre at kende for at kunne finde det rette tilbud. Ungegruppens beskæftigelsesindsats har desuden for nylig oprettet en ny struktur, hvor medarbejderne deles op i to teams. Det ene team varetager indsatsen over for unge i matchkategori 1 samt de mest ressourcestærke unge i matchkategori 2, mens det andet team tilknyttes de svageste unge i matchkategori 2. Ungegruppen vurderer, at dette vil medføre en mere tæt relation mellem de skrøbelige unge og sagsbehandlerne. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 53

Afsnit 5_Udfordringer og potentialer 5.6 Sociale tilbud til unge over 18 år Sociale tilbud parallelt med beskæftigelsestilbud Sagsscreening viser, at det er forholdsvis få af de unge, der modtager et socialt tilbud, efter de er fyldt 18 år. Som det fremgår af tabel 1 på s. 30, gør dette sig gældende for cirka 10 pct. af de unge. Indsatsen efter, at de unge er fyldt 18 år, er hovedsageligt beskæftigelsesrettet/uddannelsesrettet. Man skal naturligvis være opmærksom på, at en del af de unge på dette tidspunkt i deres liv har fået styr eventuelle sociale problemstillinger, og derfor ikke har behov for yderligere foranstaltninger. Der er dog også mange af de unge, der fortsat har et behov, som ikke dækkes, hvilket får den konsekvens, at de har vanskeligt ved at leve op til kravene i beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår af afsnit 4.2 har sociale tilbud, som eksempelvis støttekontaktpersoner, botilbud eller mentorer, en meget positiv effekt i forhold til at sikre, at de unge med andre barrierer end ledighed hurtigt kommer videre i job eller uddannelse. Manglende social støtte Flere af de unge, der indgår i interviewundersøgelsen, giver også udtryk for at den sociale støtte forsvandt, så snart de fyldte 18 år, hvilket har været en udfordring for dem. De unge oplever, at de først får hjælp og støtte (til deres sociale problemstillinger), når det er gået galt, og de eksempelvis er droppet ud af en uddannelse. Denne oplevelse deles af medarbejderne i socialpsykiatrien, der oplever, at de først bliver inddraget i sagerne, når alle muligheder indenfor beskæftigelseslovgivningen er afprøvet uden succes. Det kan derfor opsummeres, at iværksættelse af parallelindsatser ikke i tilstrækkeligt omfang benyttes som led i at sikre, at de unge bliver i stand til at mestre de udfordringer, der ligger i vejen for en integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i øvrigt. Det hører dog med til billedet, at Ungegruppens beskæftigelsesindsats relativt ofte anvender mentorer (28 pct.). Mentorerne fungerer, som en videreførelse af støttekontaktpersoner fra de unge var under 18 år. 54 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Udfordringer og potentialer_afsnit 5 Manglende dokumentation i beskæftigelsesindsatsen 5.7 Dokumentationsniveau I ungesagerne tegner der sig generelt et billede af, at mange af de indsatser, der iværksættes, ikke dokumenteres i sagerne. Særligt for Ungegruppens beskæftigelsesindsats og UU gør det sig gældende, at det er vanskeligt at se hvilken strategi, der ligger for den enkelte unges forløb samt, lige så væsentligt, hvilke erfaringer man gør sig i forhold til afprøvede indsatser. Nuværende dokumentationspraksis for UU og Ungegruppens beskæftigelsesindsats kendetegnes ved, at der ofte anvendes standardformuleringer, systemnotater eller meget kortfattede notater. Konsekvensen af dette er for det første, at væsentlig viden om den unges forhold går tabt, og den unges sag er sårbar overfor skift af sagsbehandler. Statusrapporter med højt niveau Det skal dog bemærkes, at Ungegruppen i deres statusrapporter leverer et materiale, der på systematisk og præcis vis beskriver, hvilke indsatser og mål der er anvendt i sagerne, samt hvilke erfaringer man har draget. I familieafdelingen foreligger der i langt højere grad en dokumentationspraksis, der medfører, at resultaterne af de indsatser og foranstaltninger, der iværksættes, dokumenteres og medvirker til, at der kan samles op på vigtig viden om barnet og den unge. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 55

6

Datagrundlag_Afsnit 6 Datagrundlag 6 Dette afsnit præsenterer undersøgelsens datagrundlag. Undersøgelsen bygger på følgende datakilder: Sagsscreening af 200 sager Oplysninger fra DREAM databasen Fokusgruppeinterviews/interviews med medarbejdere i forvaltninger Interviews med unge fra målgruppen Sagsscreening 6.1 Oplysninger om de unge og om iværksatte foranstaltninger stammer fra en sagsscreening af 200 sager. Marselisborgs konsulent har gennemgået sagsakter vedrørende 200 borgere. Screeningen har inkluderet sagsakter fra følgende forvaltninger: Jobcenter Familie/handicap PPR På baggrund af sagsakterne har konsulenten udfyldt en screeningsskabelon for hver af de unge. Udvælgelse af unge til analysen Målgruppen for undersøgelsen er unge, der i alderen 15-17 år havde en aktiv sag i familie/handicap afdelingen. For at kunne konstatere, hvor vidt de unge har været langtidsledige, har det tillige været et krav, at de i dag minimum er 20 år. Populationen for undersøgelsen er således unge fra årgang 90-92, der har haft en aktiv sag i familie/handicapafdelingen, da de var i alderen 15-17 år. Dette drejer sig om 241 borgere. Blandt disse er der tilfældigt udvalgt 200 borgere. Oplysninger fra DREAM databasen 6.2 Analyserne inddrager oplysninger fra DREAM databasen. De oplysninger, der er benyttet, drejer sig om: De unges forsørgelse da de var i alderen 18-20 år De unges forældres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem de unges opvækst Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 57

Afsnit 6_Datagrundlag 6.3 Interviewundersøgelse Der er gennemført fokusgruppeinterviews med repræsentanter for følgende enheder: Ungegruppen UU Familie/handicap afdelingen PPR Der udover er der gennemført et personinterview med en konsulent fra skoleforvaltningen. 6.4 Interviews med de unge Der er gennemført fire telefoninterviews med unge fra målgruppen. De unge er udvalgt af Jobcenter Hedensted 58 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune

Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C www.marselisborg.org Ungeanalyse