Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland
Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefanalytiker, Hans Andersen, haa@marselisborg.org og Chefkonsulent, Christina Hedlund, ch@jobmarselisborg.dk Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave marts 2013 www.ecograf.dk Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er det førende praksisvidencenter indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på www.marselisborg.org
Indhold Indledning og baggrund 5 1 Anbefalinger til fremadrettet praksis 7 Præsenterer anbefalinger til den fremadrettede indsats overfor målgruppen, som undersøgelsen giver anledning til 1.1 Fælles forståelse af mål og midler i indsatsen for unge 7 1.2 Fast struktur for tværsektorielt samarbejde 8 1.3 Øget brug af sociale tilbud parallelt med beskæftigelsesindsatsen 9 1.4 Øget fokus på psykiske problemstillinger i folkeskolen 10 1.5 Forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug i familien 10 1.6 Øget fokus på uddannelse 11 1.7 Fast sagsbehandler for skrøbelige unge i Ungegruppen 12 1.8 Øget fokus på dokumentation af indsatsen 12 1.9 Perspektivering til førtidspensionsreformen 13 2 Risikofaktorer for ledighed 15 Beskriver de risikofaktorer for hhv. ledighed og langtidsledighed, som analyserne har identificeret 2.1 Risikofaktorer for ledighed 15 2.2 Risikofaktorer for langtidsledighed 23 3 Kortlægning af den nuværende indsats 29 Indeholder en kortlægning af den nuværende indsats 3.1 Sociale foranstaltninger 29 3.2 Foranstaltninger i skolen 32 3.3 Beskæftigelsesforanstaltninger 33 3.4 Behandlingsmæssige foranstaltninger 35 4 Virkningsfulde indsatser 37 Beskriver de indsatser og foranstaltninger, som undersøgelsen peger på, som med virker til at mindske risikoen for hhv. ledighed og langtidsledighed. Udpeger en række områder, hvorpå der er potentiale for at styrke indsatsen yderligere 4.1 Virkningsfulde indsatser over for unge under 18 år 37 4.2 Virkningsfulde indsatser for unge der har søgt kontanthjælp 45 5 Udfordringer og potentialer 49 5.1 Forskelligt fokus på tværs af afdelinger 49 5.2 Manglende tilbud til unge med psykiske udfordringer 50 5.3 Manglende behandlingstilbud til misbrugere 51 5.4 Mere udbredt formelt samarbejde på tværs af forvaltninger 52 5.5 Organisering i Ungegruppen 53 5.6 Sociale tilbud til unge over 18 år 54 5.7 Manglende dokumentation i beskæftigelsesindsatsen 55 6 Datagrundlag 57 Præsenterer undersøgelsens datagrundlag 6.1 Sagsscreening 57 6.2 Oplysninger fra DREAM databasen 57 6.3 Interviewundersøgelse 58 6.4 Interviews med de unge 58 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 3
Undersøgelsens målgruppe Målgruppen: Aktiv sag i familie/handicapafd., årgang 90-92 Undersøgelsens målgruppe er unge, som var/er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed. Dette er i undersøgelsen blevet operationaliseret ved, at de unge har haft en sag i familie- & handicapafdelingen, da de var i alderen 15-17 år. For at kunne konstatere, hvorvidt de unge rent faktisk er endt i (langtids-) ledighed, har det været et supplerende kriterium, at de unge i dag har en alder på minimum 20 år (dvs. årgang 90-92). I alt indgår 200 unge i undersøgelsens datagrundlag. Se i øvrigt afsnit 6 for mere information omkring datagrundlaget. 4 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune
Indledning og baggrund Denne rapport indeholder en undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed i Hedensted Kommune. Undersøgelsen er gennemført af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden (Marselisborg) i samarbejde med Hedensted Kommune og undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland og Hedensted Kommune i fællesskab. Risikogruppe Langt hovedparten af de unge, der forlader folkeskolen i Hedensted Kommune, har et klart perspektiv for deres videre uddannelse og beskæftigelse. Der er dog også en mindre gruppe af unge, som har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og som er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed, når de overgår til beskæftigelsessystemet. 1 Ny strategi på ungeområdet Hedensted Kommune har blandt andet af denne grund besluttet at udvikle og implementere en ny strategi på ungeområdet, som skal medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring unge, der har brug for særlig vejledning og støtte for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Nærværende undersøgelse skal bidrage til denne proces ved at levere viden om de unge, der er i risiko for at ryge ud i langtidsledighed og input til hvordan samarbejdet kan organiseres. 1) Hedensted ligger i bunden af klyngen hvad angår andelen af unge kontanthjælpsmodtagere (<20 år). Ligeledes viser opgørelser fra UU, at langt hovedparten af de unge fortsætter i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (ca. 90 pct.) Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er således at generere viden om følgende spørgsmål: Hvad kendetegner de unge med risiko for langtidsledighed? hvilke ressourcer og barrierer har de? Hvilke indikatorer kan identificeres for de unge, der har risiko for langtidsledighed? Hvilke foranstaltninger bliver anvendt i den nuværende indsats overfor unge? Hvilke foranstaltninger medvirker til at mindske risikoen for at unge ryger ud i langtidsledighed? Hvilke snitflader og udfordringer findes i den nuværende organisering af indsatsen over for unge? Hvordan kan man forbedre samarbejdet omkring unge med risiko for langtidsledighed på tværs af forvaltninger? Procesforløb Undersøgelsen ledsages af et procesforløb for ledere og medarbejdere i kommunen, hvor målet er at omsætte viden fra undersøgelsen til relevante ændringer i samarbejdsrelationerne mellem de kommunale forvaltninger. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 5
1
Anbefalinger til fremadrettet praksis 1 I det følgende præsenteres de anbefalinger, som undersøgelsen giver anledning til. Det skal indledningsvist bemærkes, at indsatsen overfor målgruppen på mange parametre fremstår som meget kvalificeret (jf. afsnit 1). De nedenstående anbefalinger skal således ses som bud på, hvordan man kan øge kvaliteten yderligere. Fælles forståelse af mål og midler i indsatsen for unge 1.1 Forskelligt fokus Undersøgelsen peger på, at der på tværs af forvaltningerne, hersker divergerende opfattelser af mål og midler i indsatsen over for unge. Hvor at man i Ungegruppen primært har fokus på selvforsørgelse, har man i familieafdelingen og i socialpsykiatrien først og fremmest fokus på de unges sociale eller psykiske problemstillinger. Det varierende fokus er som sådan naturligt, eftersom enhederne har hver deres specialiserede formål, men manglende forståelse for de øvrige forvaltninger afføder samtidig samarbejdsvanskeligheder i indsatsen omkring de unge, som har behov for en sammenhængende indsats. Det varierende fokus medfører, at man i familieafdelingen og socialpsykiatrien er af den opfattelse, at Ungegruppen stiller for store krav til skrøbelige unge, mens man i Ungegruppen oplever, at familieafdelingen og socialpsykiatrien fejlagtigt forsøger at skærme de unge. Konsekvensen af det ovenstående er, at den vejledning, som de unge modtager, i nogle tilfælde bliver modstridende, og at forvaltningerne kommer til at arbejde i hver sin retning, hvilket er frustrerende og forvirrende for de unge. Fælles forståelse af mål og midler Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter fokus på at få etableret en fælles forståelse af, hvad målet med indsatsen over for de unge er, og hvilke midler der kan medvirke til, at dette mål nås. Det er væsentligt, at medarbejderne på tværs af forvaltningerne får en oplevelse af at være en del af et samlet projekt, der har til formål at hjælpe de unge i gang med en bæredygtig voksentilværelse. Procesforløb Etableringen af en sådan fælles forståelse kræver i første omgang, at man i ledelsesgruppen bliver enige om en klar strategi for indsatsen over for unge, som definerer de overordnede mål og rammer for indsatsen på tværs af forvaltninger. Denne strategi skal efterfølgende kommunikeres klart til medarbejderne. Medarbejderne bør herefter indgå i et procesforløb, hvor de indenfor de overordnede rammer får mulighed for indgå i faglige diskussioner og udfordre hinandens holdninger og eventuelle fordomme. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 7
Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis Resultatet af processen kan med fordel formidles via manualer eller lignende, således at den fælles forståelse overlever medarbejderudskiftninger. Hedensted Kommune har med dette projekt allerede taget hul på en proces, som den der er beskrevet ovenfor. Marselisborg anbefaler dog, at man under og efter projektet arbejder videre med tematikken. 1.2 Fast struktur for tværsektorielt samarbejde Uformelt samarbejde Undersøgelsen viser, at samarbejdet på tværs af forvaltninger, både før og efter de unge fylder 18 år, er kendetegnet ved at være ustruktureret, uformelt og personbåret. Særligt inden de unge fylder 18 år, foregår der et samarbejde på tværs af forvaltninger, men det sker ikke ud fra en fast struktur. I stedet foranlediges samarbejdet oftere af, at man fysisk er placeret tæt ved den relevante medarbejder fra en anden afdeling, eller hvis man lige kender en. Dette har den konsekvens, at samarbejdet bliver meget skrøbeligt, og det øger risikoen for, at viden ikke bliver delt på tværs af forvaltninger eller går tabt i forbindelse med personaleudskiftninger. Medarbejderne efterspørger da også samstemmende et mere fast og struktureret samarbejde på tværs af forvaltninger omkring de unge. Marselisborg anbefaler derfor, at man udarbejder en fast struktur for det tværsektorielle samarbejde. Strukturen bør fastlægge klare procedurer eksempelvis: I hvilke situationer skal man mødes på tværs af forvaltninger? Hvornår skal det ske? Hvem tager initiativ til møderne? Hvem er tovholder på den unges sag? Hvilken form benyttes til overlevering af viden? Medarbejderne fremhæver Den gode overgang som et godt eksempel på en fast struktur på et tværfagligt samarbejde. Ungegruppen har desuden fornyelig etableret Den nye ungeindsats, som også fastlægger procedurer for samarbejdet på tværs af forvaltninger. 8 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune
Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 Øget brug af sociale tilbud parallelt med beskæftigelsesindsatsen 1.3 Få modtager sociale tilbud efter de er fyldt 18 år Sagsscreeningen viser, at sociale tilbud primært bliver anvendt inden de unge fylder 18 år. Indsatsen over for de unge, efter de er kommet ind i kontanthjælpssystemet, er således kendetegnet ved et udpræget beskæftigelses- eller uddannelsesrettet fokus. Under 10 pct. af de unge har modtaget et socialt tilbud parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats. 2 Mentorordningen under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats anvendes dog relativt jævnligt (28 pct.). Dette billede bekræftes både af de unge selv og af de øvrige forvaltninger, som oplever, at de først bliver inddraget, når alle beskæftigelsesrettede tiltag har været afprøvet uden succes. 2) Mentorordningen benyttes ofte som en forlængelse af evt. støttekontaktpersoner, fra de unge var under 18 år. Øget brug af parallelle indsatser Marselisborg anbefaler derfor, at man i højere grad benytter sociale tilbud parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats. Det er afgørende for de parallelle indsatser, at de iværksættes tidligt i forløbet, og inden de beskæftigelsesrettede tilbud er afprøvet og har fejlet. Dette fordrer, at man bliver bedre til tidligt at screene de unges behov for social støtte. På dette punkt skal denne anbefaling ses i tæt sammenhæng med den foregående anbefaling (se afsnit 1.2) omkring en fast struktur for det tværsektorielle samarbejde. En sådan struktur vil gøre det muligt allerede ved overgangen til beskæftigelsessystemet at lave en tværfaglig vurdering af, hvilke behov den enkelte unge har. Unge misbrugere Den ovenstående anbefaling er særlig relevant i forhold til de unge misbrugere, som i dag ofte overgår til beskæftigelsessystemet uden en sideløbende behandling af misbruget. I dag findes der beskæftigelsesrettede forløb i Hedensted Kommune, som er gode til at rumme unge med misbrugsproblemer, mens egentlige behandlingstilbud ikke anvendes/er tilgængelige. Det anbefales, at indsatsen gribes mere progressivt an og indsatsen i højere grad tilrettelægges ud fra en tværforvaltningstankegang, hvor behandling og beskæftigelse forenes til én indsats. Psykisk sårbare Anbefalingen gør sig ligeledes gældende i forhold til psykisk sårbare unge. Også denne gruppe har brug for en mere tværfaglig indsats, der sigter mod, at imødekomme flere problemstillinger og forene eksempelvis psykologbehandling med en beskæftigelsesrettet indsats. Ungdomskontrakter som metode Som det fremgår af afsnit 4.1.3, er ungdomskontrakterne i forbindelse med kriminelle unge et godt eksempel på en metode, som forpligter alle berørte parter til et helhedsorienteret samarbejde omkring den unge. Hedensted kan med fordel overveje, om man kan hente inspiration fra denne metode i indsatsen overfor unge, som ikke har været indblandet i kriminalitet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 9
Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis 1.4 Øget fokus på psykiske problemstillinger i folkeskolen Psykiske udfordringer og skolegang Undersøgelsen viser, at to af de primære risikofaktorer for ledighed og langtidsledighed er psykiske helbredsproblemer, og at denne gruppe af unge typisk ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangsprøve. Undersøgelsen viser samtidig, at godt halvdelen af de unge med psykiske helbredsproblemer ikke har modtaget nogen (dokumenteret) behandling for helbredsproblemerne. Medarbejderne genkender i interviewundersøgelsen det ovenstående billede, og giver udtryk for, at de ofte oplever, at der ikke tidligt nok er blevet taget hånd om de unges problemstillinger. Dette får den konsekvens, at problemstillingerne forværres, og ofte forgrener sig til faglige problemstillinger og sociale problemstillinger som misbrug eller isolation. De ubehandlede psykiske problemstillinger medvirker dermed også til at øge risikoen for, at de unge ikke afslutter folkeskolen. 3) Man skal dog være opmærksom på, at mange psykiske problemstillinger først udvikles senere i barnets opvækst f.eks i forbindelse med puberteten. PPRs rolle Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter øget fokus på at udrede og tage hånd om de unges psykiske problemstillinger tidligt om muligt allerede i folkeskolen. Helt konkret kunne man overveje i højere grad at anvende PPR i mellemklassetrinene. Som det er i dag, er PPR primært i kontakt med de unge i ind- og udskolingen. PPR efterlyser også selv øget mulighed for at blive inddraget i mellemklassetrinene. 3 Sundhedssystemet har en afgørende rolle Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at kommunens indsats ikke kan stå alene på dette punkt. Håndtering af psykiske problemstillinger vil i mange sammenhænge kræve et tæt sammenspil med sundhedssystemet, som undersøgelsen viser, i nogle tilfælde er udfordret ift. at imødekomme unge med psykiske lidelser. Man bør derfor fra kommunens side overveje, om man kan styrke samarbejdet med sundhedssystemet eller igangsætte initiativer internt eksempelvis igennem samarbejde med psykiatere, der kan hjælpe kommunen med at udrede flere af de unge. Øget fokus på psykiske udfordringer i folkeskolen betyder dog ikke nødvendigvis, at der skal sættes ind med decideret psykiatrisk behandling. I undersøgelsen fremhæves det, at eksempelvis mestringsstrategier kan være et effektivt forebyggende tiltag. 1.5 Forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug i familien Analysen peger på, at unge, der har oplevet misbrug i familien gennem deres opvækst, er i øget risiko for at søge kontanthjælp, efter at de er fyldt 18 år. Misbrug i familien kan også ofte resultere i, at de unge selv starter et misbrug. Analysen viser dog også, at forebyggende foranstaltninger, som eksempelvis familiebehandling, støttende foranstaltninger i hjemmet eller gruppeterapi med andre unge, der ligeledes har oplevet misbrug i familien, kan medvirke til at imødegå den negative effekt af misbruget. 10 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune
Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 31 pct. modtager en forebyggende foranstaltning Kommunen anvender allerede i dag disse foranstaltninger over for 31 pct. af de unge med denne problemstilling. Marselisborg anbefaler, at man gør øget brug af forebyggende foranstaltninger for denne gruppe af unge. Øget fokus på uddannelse 1.6 EGU har positiv effekt EGU og STU fremhæves både i nærværende sagsscreening og på landsplan, som tiltag der har en positiv effekt i forhold til at hjælpe unge videre i uddannelse og job. Screeningen viser imidlertid også, at disse tiltag kun sjældent anvendes. 4 Revalidering ses i en række tilfælde anvendt i sagerne, men disse unge ville være i målgruppen for unge med særlige behov og kunne derfor med fordel tilbydes STU forløb i stedet. Det unikke i disse ordninger er, at kommunerne har fået en mulighed for at imødekomme de unge på en langt mere fleksibel måde og sammensætte aktiviteter, som er målrettet deres problemstillinger. Særligt STU ordningerne giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter, der sigter mod en styrkelse af de unge både socialt og fagligt. 4) Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at STU ordningen først blev implementeret i august 2007. Mange af de sager som indgår i sagsscreeningen, går længere tilbage, og det kan derfor ikke afvises, at STU en anvendes oftere i dag. Erfaringen viser dog, at der er store variationer imellem jobcentrene, i forhold til hvordan STU ordningen forvaltes. Særligt målgruppen varierer meget, og nogle kommuner vælger at udbyde ordningen til de unge, som kandiderer til førtidspension eller allerede er tilkendt denne. Marselisborg anbefaler, at kommunerne i langt højere grad anvender STU ordningen til psykisk sårbare unge, der igennem et sådan forløb, i mange tilfælde vil kunne modnes og oprustes til at gennemføre et ordinært uddannelsesforløb efterfølgende. I den forbindelse er det dog vigtigt at pointere, at STU ordningen får succes, når den tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor der er fokus på individualitet. Faglige kompetencer har stor betydning Særligt i betragtning af at unge, som ikke afslutter folkeskolen, har en forøget risiko for at ryge ud i ledighed og langtidsledighed, så bør disse tiltag bringes i anvendelse oftere overfor gruppen af unge, som er bogligt svage. Marselisborg anbefaler derfor, at man øger brugen af EGU og STU. Et styrket fokus på STU og EGU vil med stor sandsynlighed kunne skabe øjeblikkelige resultater, og særligt målgruppen af psykisk sårbare unge vil i høj grad kunne profitere af STU-forløb, hvor fokus ligeledes er på deres sociale udfordringer. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 11
Afsnit 1_Anbefalinger til fremadrettet praksis 1.7 Fast sagsbehandler for skrøbelige unge i Ungegruppen Skiftende sagsbehandlere Som praksis er i dag, har de unge ikke en fast sagsbehandler i Ungegruppen. Denne praksis er valgt ud fra et hensyn om tilgængelighed; de unge kan til enhver tid henvende sig til en medarbejder, som kan tage vare på deres sag. Forvirrende for de unge Undersøgelsen viser imidlertid, at de unge oplever fraværet af en fast sagsbehandler som forvirrende. De udtrykker frustration over gentagne gange at fortælle deres personlige historie til forskellige medarbejdere. Manglen på en fast sagsbehandler fremstår således som en barriere for at opbygge en tillidsfuld relation til sagsbehandlerne i Ungegruppen, hvilket ofte vil være en forudsætning for et succesfuldt forløb. Differentieret praksis Der er fordele og ulemper ved organisationsmodeller hhv. med og uden en fast sagsbehandler. Overfor nogle målgrupper er det uden tvivl meget hensigtsmæssigt at arbejde med skiftende sagsbehandlere. Marselisborg anbefaler derfor, at man differentierer mellem målgrupperne, således at de unge, der har andre barrierer end ledighed, bliver tilknyttet en fast sagsbehandler. Overfor unge i matchkategori 1 vil hensynet til tilgængelighed veje tungere, hvorfor det vil være fornuftigt at bibeholde den nuværende praksis. To-personers teams En alternativ model kan være, at man organiserer indsatsen omkring to-personers teams, der har en fælles sagsstamme. Derved vil de unge have to faste medarbejdere, som de kan gå til, samtidig med at der opretholdes en høj tilgængelighed og fleksibilitet. Ungegruppen har taget hul på denne udfordring ved at oprette to teams, der har en fælles sagsstamme. Det ene team er tilknyttet unge fra matchkategori 1 og de mest ressourcestærke unge fra match 2, og det andet team er tilknyttet de mere ressourcesvage match 2 ere. Dette vurderes som et positivt tiltag, da det mindsker antallet af sagsbehandlere omkring den unge. Kobling til dokumentation De ovenstående overvejelser er i øvrigt nært koblet til dokumentationsniveauet (jf. afsnit 1.8). Hvis dokumentationsniveauet øges, vil en organiseringsform uden faste sagsbehandlere formentlig på tilfredsstillende vis kunne rumme et bredere spektrum af de unge, da sagsbehandlerne nemmere vil kunne holde sig orienterede om de unge. De unge, der har stort behov for tillidsfulde relationer, vil dog formentlig fortsat have behov for en fast sagsbehandler. 1.8 Øget fokus på dokumentation af indsatsen Det har i sagsscreeningen vist sig, at foranstaltninger og indsatser ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Der er konstateret i en række tilfælde, at der har været iværksat en foranstaltning, men begrundelsen for foranstaltningen, det præcise indhold eller resultaterne af foranstaltningen har ikke 12 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune
Anbefalinger til fremadrettet praksis_afsnit 1 været synlige/tilgængelige. Særligt savnes dokumentation i beskæftigelsessagerne og UU-sagerne. Derudover er det kun meget få foranstaltninger i skoleforvaltningen, der er dokumenterede, hvorfor det ikke har været muligt at danne et sikkert overblik over anvendelsen af foranstaltninger. Den manglende dokumentation kan medføre, at vigtig viden om den unge eller om de tiltag, der tidligere har været iværksat, går tabt. Dette kan få den konsekvens, at der ikke bliver bygget videre på tidligere resultater, eller at kontinuiteten i indsatsen forsvinder. Marselisborg anbefaler derfor, at man sætter øget fokus på dokumentation af indsatsen. I denne forbindelse er det særligt vigtigt, at følgende punkter bliver beskrevet: Indhold af samtalerne, mål for indsatsen og hvilke virkemidler der igangsættes, bør fremgå af kontaktforløbet Klare jobplaner der beskriver, hvilke forpligtelser den unge har i forhold til indsatser, herunder også indsatser af mere social og behandlingsmæssig karakter, hvis indsatsen er sådan tilrettelagt UU bør særligt dokumentere deres arbejde i langt højere grad, fordi UU besidder en væsentlig viden om de unge samt de udfordringer, som de unge har haft i forhold til skole- og uddannelsessystemet. Denne viden er særlig væsentlig i planlægningen af efterfølgende indsatser for de unge, og kan være medvirkende til, at denne indsats kvalificeres yderligere Ungegruppen bemærker, at dokumentationsniveauet er et udtryk for et bevidst valg, hvor man prioriterer tid med de unge frem for dokumentation. Perspektivering til førtidspensionsreformen 1.9 Den tilgang, der ligger bag de ovenstående anbefalinger, er i meget høj grad i overensstemmelse med den tilgang, som foreslås i reformen af førtidspensionen og de dertilknyttede ressourceforløb. Ressourceforløbene skal således også tage udgangspunkt i et tværfagligt forum, hvor man i fællesskab lægger en langsigtet plan for den unge, der adresserer både sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold parallelt. Ressourceforløbenes målgruppe er ligeledes langt hen ad vejen sammenfaldende med denne undersøgelses målgruppe. Således viser de data, der ligger bag tilkendelsen af førtidspension til unge, at psykiske lidelser er den primære årsag til tilkendelsen i 83 pct. af sagerne. 5 De unge, der indgår i denne undersøgelses målgruppe, er således også i risiko for at ende i et ressourceforløb og eventuelt på førtidspension på længere sigt. 5) http://www.ast.dk/ Page_Pic/pdf/FØP_ årsstatistik_2011_29_ 06_2012_09_23.pdf Sættes denne rapports anbefalinger i sammenhæng med reformen af førtidspension, ses det således, at de tiltag, der mindsker risikoen for førtidspension, også mindsker risikoen for langtidsledighed. De strukturer og tilgange, som foreslås i de ovenstående anbefalinger, vil derfor kunne genbruges i forbindelse med reformen af førtidspensionen. Men som det også fremgår af de ovenstående afsnit, anbefaler Marselisborg, at man benytter tilgangen langt tidligere i forløbene inden den unge når til et punkt, hvor vedkommende er i risiko for at ende på førtidspension. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 13
2
Risikofaktorer for ledighed 2 I dette afsnit præsenteres resultaterne af en analyse, som har til hensigt at identificere de karakteristika ved de unge, som medvirker til at øge risikoen, for at de ryger ud i ledighed, efter de er fyldt 18 år. Afsnittet er delt op i to og belyser dels risikofaktorer for, at de unge søger kontanthjælp umiddelbart efter de er fyldt 18 år, og dels risikofaktorer for at de unge, der søger kontanthjælp, ender med at have langvarig tilknytning til kontanthjælpssystemet. Risikofaktorer for ledighed 2.1 Figuren nedenfor illustrerer, de faktorer, som analysen viser, medvirker til at øge risikoen for, at de unge søger kontanthjælp efter, de er fyldt 18 år. 6 Risikofaktorer for ledighed Figur 1 Har ikke afsluttet folkeskolen Adfærdsproblemer i folkeskolen Dansk baggrund Passive forældre 6) De unge, der har søgt kontanthjælp inden de er fyldt 20 år, er medtaget. Der er gennemført logistiske regressionsanalyser, som viser, at de faktorer, der fremgår i figuren, har signifikant betydning for risikoen for at de unge søger kontanthjælp (p-værdi > 0.1) Psykiske udfordringer Oplever mange boligskift Misbrug i familien Unge forældre Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 15
Afsnit 2_Risikofaktorer for ledighed Som det fremgår, omfatter risikofaktorerne både forhold der knytter sig til de unges familiemæssige baggrund, til den unges helbred og til den unges skolegang. Risikofaktorernes betydning uddybes i det følgende. 2.1.1 Faktorer der knytter sig til de unges familiemæssige baggrund Faktorer der relaterer sig til familien Analyserne viser, at en betydelig del af de unge kommer fra hjem, der præges af forskellige sociale problemstillinger. Som det fremgår af figur 1, medvirker flere af disse problemstillinger til at øge risikoen for, at de unge søger kontanthjælp efter, at de er fyldt 18 år. Analyserne viser blandt andet, at de unge, der har oplevet mange boligskift gennem deres opvækst, har større risiko for at ryge ud i ledighed. Dette illustreres af figur 2. Figur 2 Risiko for ledighed blandt unge der har oplevet mange boligskift 100% 80% 84% n = 25/153 60% 58% 40% 42% 20% 16% 0% Mange boligskift (+3) Unge der har søgt kontanthjælp Ikke mange boligskift Unge der ikke har søgt kontanthjælp Mange boligskift Figuren viser, at 84 pct. af de unge i målgruppen, der har oplevet mere end tre boligskift i løbet af deres opvækst, har søgt kontanthjælp efter de fyldte 18 år, mens dette kun gør sig gældende for 58 pct. af de unge, der ikke har oplevet mange boligskift. De mange boligskift skal formentlig ses som et udtryk for sociale problemstillinger hos forældrene, hvilket direkte indvirker negativt på de unge. Derudover reducerer de mange boligskift også de unges mulighed for at danne netværk. Øger risikoen med 20 pct. Alt i alt har 13 pct. af de unge i målgruppen oplevet mange boligskift. Analyserne viser, at disse unge har 20 pct. større risiko for at søge kontanthjælp sammenlignet med unge, der ikke har oplevet mange boligskift. 23 pct. af de unge i målgruppen kommer fra familier, hvor den ene eller begge forældre havde et misbrug i løbet af deres opvækst. Disse unge er ligeledes i større risiko for at ryge ud i ledighed. Figur 3 illustrerer denne sammenhæng. 16 Ungeanalyse_Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune
Risikofaktorer for ledighed_afsnit 2 Risiko for ledighed blandt unge der kommer fra familier med misbrug Figur 3 100% n = 42/140 80% 60% 69% 60% 40% 20% 31% 40% 0% Misbrug i familien Unge der har søgt kontanthjælp Intet misbrug i familien Unge der ikke har søgt kontanthjælp Misbrug i familien Figuren viser, at 69 pct. af de unge, der kommer fra familier, hvor den ene eller begge forældre har eller havde et misbrug, har søgt kontanthjælp, efter de er fyldt 18 år, mens det samme gør sig gældende for 60 pct. af de unge, der ikke har misbrug i familien. Foranstaltninger hjælper Undersøgelsen viser, at der har været iværksat en forebyggende foranstaltning overfor cirka 1 /3 af de unge, der har oplevet misbrug i hjemmet. Disse foranstaltninger er tilsyneladende med til at mindske den negative effekt af misbrug i hjemmet. De unge, der har oplevet misbrug i hjemmet, og som har deltaget i forebyggende foranstaltninger, er således i mindre risiko for at blive ledige som 18-årige, end de unge der ikke har deltaget i sådanne foranstaltninger. Dette uddybes i afsnit 4. Pointen er her, at havde det ikke været for de forebyggende foranstaltninger, ville effekten af misbrug i hjemmet efter al sandsynlighed være større. BOKS 1. Input fra interviewundersøgelsen Input fra interviewundersøgelsen PPR og familieafdelingen bekræfter i interviews, at misbrug i familien skaber store udfordringer omkring den unge. Særligt fremhæver familieafdelingen, at det ofte er vanskeligt at italesætte problemet, da mange forældre dækker over eget eller partners misbrug. I sådanne sager er det erfaringen, at forældrene i mange tilfælde selv har været i kontakt med det offentlige system, og ofte har en mistroisk tilgang til de indsatser, der iværksættes over for den unge. I situationer, hvor forældrene modarbejder de kommunale indsatser, er der ifølge familie- og handicapafdelingen langt større sandsynlighed for, at den unge ligeledes vil være modvillig over for tilbuddet. Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Kommune_ungeanalyse 17