DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: vand@kfst.dk Skanderborg, den 9. marts 2015 BI/TS Høringssvar til Costdriver-vejledning - Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018, henholdsvis Drikkevandsselskaberne og Spildevandsselskaberne Behov for forenkling DANVA mener, at der er brug for forenkling af den økonomiske regulering af vandsektoren. Det gælder også for den resultatorienterede benchmarking, hvor især indberetning af nye data er en belastning for selskaberne. DANVA meldte derfor klart ud (tidligt i processen - juni 2014), at DANVA ikke ønsker en mere kompleks benchmarking. Det er derfor meget overraskende, at Forsyningssekretariatet i det udsendte materiale skriver, at brancheorganisationerne ikke mener benchmarkingmodellen er tilstrækkeligt nuanceret. Det burde være klart for Forsyningssekretariatet, at DANVA ønsker forenkling og ikke udvidelser til den eksisterende model. DANVA mener ikke den nuværende benchmarking er præcis, men ønsker af hensyn til de administrative omkostninger ikke flere nuancer. Forøgelse af de administrative byrder Forsyningssekretariatet har allerede igangsat, at vandselskaberne skal implementere en ny konteringsvejledning for at fremskaffe bedre data til benchmarkingen. I høringsmaterialet kommer der nu et ret omfattende forslag om registrering efter en ny zoneinddeling, samt krav om en række indberetninger til revision af benchmarkingmodellen. Forsyningssekretariatet planlægger herudover at gennemføre en TOTEXbenchmarking af vandsektoren. Disse tiltag betyder samlet en markant forøgelse af den administrative belastning forbundet med benchmarking af vandsektoren. DANVA mener, at der skal fokus på at sænke og ikke øge den administrative belastning af vandselskaberne. Afvent en revideret vandsektorlov DANVA anbefalede inden processen med at revidere benchmarkingen, at Forsyningssekretariatet ventede med revisionen af benchmarkingen, til der foreligger en revision af vandsektorloven. Det kan ikke udelukkes, at vandsektorlovsforhandlingerne fører til ændringer, der gør genberegning af den reviderede benchmarkingmodel nødvendig. Et konkret eksempel er, at Forsyningssekretariatet i det udsendte materiale har inddraget blødgøring af vand i benchmarkingen til trods for, at det under de nuværende regler betragtes som et miljø- og servicemål. Konsekvensen er, at de nye beregninger på dette punkt ikke er tilpasset de nuværende regler, men tager udgangspunkt i at miljø- og servicemål bliver afskaffet. DANVA er ikke bekendt med, at der er truffet beslutning herom. Side 1 af 8 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk

Udsæt beslutning om TOTEX-benchmarking DANVA anbefaler at vente med revisionen af den nuværende benchmarking og udvikling af en TOTEXbenchmarking, til der foreligger en revideret vandsektorlov. Herefter vil det være afklaret, om der overhovedet er behov for en TOTEX-benchmarking, og den nuværende benchmarking vil kunne udvikles målrettet mod eventuelt ændrede regler. Det bemærkes, at en revideret vandsektorlov meget nemt kan foreligge inden foråret 2016, hvor det første bud på en TOTEX-benchmarking forventes at foreligge. Vandsektoren pålægges altså betydelige administrative omkostninger, uden det er afklaret, om der er et behov for en TOTEXbenchmarking. Forsyningssekretariatet har valgt at udbyde udviklingen af den ny TOTEX-benchmarking og kører sideløbende hermed selv en revision af benchmarkingen for driftsomkostninger. Da driftsomkostningerne er en del af de totale omkostninger, mener DANVA, at det ville være mere naturligt at lave modeludviklingen samlet. Dog er DANVA glad for, at Forsyningssekretariatet nu inddrager eksterne eksperter i udviklingen af benchmarkingen. Ny zoneindeling dyr og udokumenteret Det udsendte materiale ser generelt gennemarbejdet ud og indeholder markant færre nye indberetninger, end Forsyningssekretariatet tidligere har lagt op til i de udkast, der er sendt til den tilknyttede arbejdsgruppe. DANVA er glad for, at der er blevet lyttet til DANVAs input på dette punkt. Det mindsker vandselskabernes indberetningsbyrde væsentligt i forhold til Forsyningssekretariatets oprindelige oplæg. Der er dog stadig en væsentlig undtagelse, nemlig at Forsyningssekretariatet introducerer en ny zoneinddeling. Den nye zoneinddeling vil pålægge vandselskaberne store administrative byrder, uden at Forsyningssekretariatet har redegjort for, hvorfor og hvordan den nye zoneinddeling vil forbedre benchmarkingen. Det er ikke tilfredsstillende, at der igangsættes et så omfattende projekt, uden der foreligger en grundig forklaring på, hvorfor et byområdes samlede størrelse forventes at beskrive omkostningerne til en ledning bedre end den nuværende zoneinddeling, hvor der ses på antal indbyggere i en gridcelle på 100x100 meter. Ændringen betyder eksempelvis, at: Herlev ved København går fra at være et område med et betydeligt antal city-områder under den nuværende inddeling, til i stedet at blive sammenlignet med Sønderborg, der i dag ikke har cityområder. Giver det så en bedre sammenligning og hvorfor? Er der en forventning om, at større byer er dyrere end mindre? Og hvis det er tilfældet, hvorfor forventes et villaområde i eksempelvis Århus at være dyrere end et villaområde i Skanderborg? Det er spørgsmål som disse, DANVA gerne ser en diskussion af. Hertil kommer, at DANVA frygter betydelige registreringsomkostninger ved skiftet og opfordrer Forsyningssekretariatet til at estimere de forventede omkostninger ved en ny zoneinddeling. DANVA har i den tilknyttede arbejdsgruppe fremført behovet for en grundigere beskrivelse, analyse og diskussion af den nye zoneinddeling desværre uden det hidtil er blevet fundet relevant. DANVA kan på det foreliggende grundlag ikke anbefale en ny zoneinddeling. Side 2 af 8

Vandselskaberne er i gang med at implementere en ny konteringsvejledning. DANVA anbefaler derfor, at Forsyningssekretariatet foretager en genberegning af omkostningsækvivalenterne med de nye data og ser, om ikke det giver en forbedring af modellen. Herved mindskes udbygningen af de administrative byrder. DANVA har i bilag 1 til dette høringssvar anført nogle mere tekniske kommentarer. Med venlig hilsen Carl-Emil Larsen DANVA Side 3 af 8

Bilag 1: Tekniske kommentarer til udkast af Costdrivervejledning Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018 for henholdsvis Drikkevandselskaber og spildevandsselskaber. Materiale udsendt i høring af Forsyningssekretariatet d. 23. feb. 2015. Indledende skal Forsyningssekretariatet roses for, at det udsendte materiale er uddybende og forklarende samt let tilgængeligt. Nedenstående er kommentar til henholdsvis Drikkevand og efterfølgende Spildevand. Drikkevand: Vandværker: Vandbehandlingen opgøres i 3 typer, hvor type 3 er en mærkelig sammenblanding af forskellige behandlinger. Behandlingsformerne har meget varierende udgifter, og et vandværk kan have op til 2-4 af de nævnte typer. Nogle af typerne er for at oprense vandet til drikkevand f.eks. arsenfjernelse med aktiv kul. Andre er tilvalgte servicemål f.eks. blødgøring. Igen er UV ofte et tilvalg og etableres i forbindelse med forsyningssikkerhed. Nogle af behandlingsformerne er meget specifikke og findes kun på få anlæg f.eks. blødgøring og ozonbehandling. Disse typer bør håndteres ad anden vej f.eks. med servicemål eller særlige forhold. Ozonbehandling hører under kategorien kemisk iltning. Ionbytning og membranfiltrering kan anvendes til blødgøring. Er der nogle selskaber, der anvender teknologierne i praksis? Volumen af vandtårne og højdebeholdere bør indgå udover antal, hvis man vil indbygge denne parameter i modellen. Der vil være større driftsomkostninger ved en stor beholder i forhold til en lille. Trykforøgerstationer: Der lægges op til, at reservetrykforøger ikke skal tælles med i opgørelserne. Hvis dette fastholdes, skal der laves en tydeligere definition f.eks.: Hvordan registreres en trykforøgerstation, hvor der er 2 pumper, der kører lige meget, men hver især kan klare spidsbelastningen? Skal en trykforøger, der har været i drift 20 timer på et år tælles med, eller hvor går grænsen? DANVA foreslår, at alle trykforøgere tælles med, således at det ikke er op til det enkelte selskab at vurdere om det er en reserve trykforøger, eller om den er i drift. Det vil sikre en mere ensartet opgørelse, hvis alle in- Side 4 af 8

stallerede trykforøgere tælles med. Samtidig skal opgørelsen kun laves en gang og ikke justeres hvert år ud fra, om reservetrykforøgeren har været taget i brug eller ej. Beslutningen bør defineres nærmere i tabel 2.9. Der er indført 2 nye intervaller, hvilket betyder, at selskaberne igen skal gennemgå deres trykforøgerstationer med administrative omkostninger til følge. Ca. 60 % af de registrerede trykforøgerstationer ligger i kategorien 0 50 m3/t. Hvad er argumentet for, at trykreduktionsstationer ikke medtages? Argumentet bør indsættes i vejledningen. Rentvandsledninger og stik: DANVA er imod indførsel at en ny uafprøvet zonemodel, da der ikke foreligger dokumentation for, at den vil være bedre end den eksisterende zonemodel. Se kommentar omkring ny zoneinddeling i hovedteksten i høringssvaret. Kageformsprincippet lyder umiddelbart enkelt, men kan give store problemer i forhold til ledningsregistreringen, hvis tanken er, at et ledningsstykket skal deles i 2 stykker ved krydsning af en bygrænse inden opgørelse. Hvis der i ledningsregistreringsdatabasen er registreret et helt ledningsstykke på 200 m, hvor de 175 m ligger indenfor byzonen og de 25 m udenfor hvordan skal det opgøres? Det vil være et kæmpe arbejde for selskaberne at få opgjort længderne, da der vil være meget manuelt arbejde forbundet hermed. Det er dog positivt, at der arbejdes med en løsning baseret på offentligt tilgængelige data. Målere og kunder: Teksten bør gøres tydeligere. Det samlede antal målere skal fordeles i 3 kategorier. F.eks. antal målere, der har et registreret årsforbrug mellem 0 200 m3 osv. Hvad er argumentationen for valg af de anførte kategorier, som er ens for drikkevand og spildevand? Indenfor spildevand er der indført en spildevandstrappe vedr. betaling af vandafledningsbidraget, hvor intervallerne er: 0-500, 500-20.000 og over 20.000 m3/år. Vil disse intervaller ikke lige så godt kunne genbruges for at lave genkendelighed/forenkling? Spildevand: Ledninger: Zonemodel: DANVA er imod indførsel af en ny uafprøvet zonemodel, da der ikke foreligger dokumentation for, at den vil være bedre end den eksisterende zonemodel. Se kommentar omkring ny zoneinddeling i hovedteksten i høringssvaret. Side 5 af 8

Kageformsprincippet lyder umiddelbart enkelt, men kan give store problemer i forhold til ledningsregistreringen, hvis tanken er, at et ledningsstykket skal deles i 2 stykker ved krydsning af en bygrænse inden opgørelse. Hvis der i ledningsregistreringsdatabasen er registreret et helt ledningsstykke på 200 m, hvor de 175 m ligger indenfor byzonen og de 25 m udenfor hvordan skal det opgøres? Det vil være et kæmpe arbejde for selskaberne at få opgjort længderne, da der vil være meget manuelt arbejde forbundet hermed. Det vurderes, at især for spildevand vil der foreligge et stort arbejde i kageformsprincippet. Det er dog positivt, at der arbejdes med en løsning baseret på offentligt tilgængelige data. Definitioner: Definitionerne bør uddybes: Trykledning: o Skal trykledningen fra en husstandspumpe medtages under trykledninger, eller er den inkluderet i omkostningen for husstandspumpen? o Hører en trykledning, der pumper slam fra et renseanlæg til et andet renseanlæg med i opgørelsen? Rørbassin: Definitionen bør udbygges med nogle målbare parametre og ikke baseres på selskabets egne vurderinger. Pumpestationer: Der lægges op til, at reservepumper ikke skal tælles med i opgørelserne. Hvis dette fastholdes, skal der laves en tydeligere definition f.eks.: Hvordan registreres en pumpestation, hvor der er 2 pumper, der kører lige meget, men hver især kan klare spidsbelastningen? Skal en pumpe, der har været i drift 20 timer på et år tælles med, eller hvor går grænsen? DANVA foreslår, at alle pumper tælles med, således at det ikke er op til det enkelte selskab at vurdere, om det er en reserve pumpe, eller om den er i drift. Det vil sikre en mere ensartet opgørelse, hvis alle installerede pumper tælles med. Samtidig skal opgørelsen kun laves en gang og ikke justeres hvert år ud fra om reservepumpen har været taget i brug eller ej. Beslutningen bør defineres nærmere i tabel 2.9. Der er indført nye intervaller, hvilket betyder, at selskaberne igen skal gennemgå deres pumpestationer med administrative omkostninger til følge. Der er i alt godt 17.000 pumpestationer ekskl. hustandspumper, hvoraf de 16.000 ligger i kategorierne 0-10 og 10-100 l/s, som foreslås opsplilttet i nye kategorier. Intervallerne i tabel 2.5 og 2.6 er ikke ens. Ordet Trykforøger har sneget sig ind i tabel 2.6. Side 6 af 8

Regnvandsbassiner og spildevandsbassiner: Det bør tydeliggøres i definitionen, at det er valgt, at der ikke skelnes imellem åbne og lukkede bassiner samt mekaniske og ikke-mekaniske. Vedr. regnvandsbassiner bør definitionen for opgørelse af vedligeholdelse udbygges med en forklaring på arealopgørelse ved lukkede bassiner. Renseanlæg: Vedr. minirenseanlæg lægges der op til, at de skal opgøres i antal, samlet kapacitet og samlet belastning. De sidste 2 parametre bør ikke medtages og det bør overvejes om minirenseanlæg er en betydelig omkostnings ækvivalent. I den nuværende model udgør minirenseanlæg under 0,1 % af det samlede netvolumenbidrag. Hvorfor er der udarbejdet et specifikt bilag B med yderligere parametre, som sagtens kunne indgå i tabel 2.14? I bilag B er anført: Hvad er enheden for rensegrad er det %? Energiproduktion: Det giver ikke tilstrækkelig viden blot at få at vide om anlægget har energiproduktion samt type! Hører egen slamforbrænding med til energiproduktion? Slambehandling: I tabel 2.16 er nedenstående afsnit: Hvordan skal teksten forstås? Hvis et selskab sender slam til behandling hos et andet selskab (underlagt vandsektorloven) vil det være en 1:1 omkostning, og selskabet skal ikke indberette slammængde og slamdisponering. Der skal ikke være dobbeltmængder i opgørelserne, som derved vil indgå i beregningen af omkostningsækvivalenterne 2 gange. Hvis et selskab sender slam til et andet selskab, der ikke er underlagt vandsektorloven, giver det måske mening, at selskabet skal opgøre slammængder og slamdisponering, for at kunne modregnes i netvolumenmålet. Tabel 2.17: Begrebet overskudsslam indgår ikke i tabellen og er muligvis også overflødig, da slammængderne sagtens kan opgøres på de 3 parametre i tabel 2.17. Det mindsker muligheden for fejlopgørelser. Side 7 af 8

Herved får man også slammængder, der tilføres direkte til biogasanlægget med i opgørelserne. Eksternt materiale fra f.eks. virksomheder tilføres oftest direkte til biogasanlægget fortanke og indgår ikke i opgørelserne omkring overskudsslam. Det bør overvejes, om tabel 2.17 bør udvides med en ny parameter Eksporteret slam. Parameteren kunne dække det slam, som sendes på tværs af selskaberne, som er underlagt vandsektorloven. Nogle selskaber har udgifter til en tank og pumper og trykledning, men har ikke selve udgiften til slambehandlingen på renseanlægget. Parameteren skal ikke omfatte slam flyttet imellem selskabets egne renseanlæg. Slamdisponering: Det bør præciseres, at opgørelserne for Tons tørstof (tts) i tabel 2.20 ikke indeholder slammængder fra slammineralisering, da disse opgøres separat. Problembarnet indenfor slamdisponering er slambede og slammineraliseringsanlæg. Derfor er det positivt, at oplægget lægger op til at håndtere denne slammængde separat. Det er problematisk at spørge ind til omkostningerne og mængderne, som der er lagt op til i konteringsvejledningen og nærværende udkast til costdriveromkostningerne. Årsagen er, at omkostningerne om tømningen er periodevis, og derfor kommer alle tilgængelige data ikke med i én opgørelse baseret på 2015, som skal bruges til beregning af nye omkostningsækvivalenter. Endvidere forvirrer 8 ansøgninger beregningerne. Det anbefales, at Forsyningssekretariatet nedsætter en speciel arbejdsgruppe med repræsentanter fra selskaber, som anvender slammineralisering, og gerne DANVA for at klarlægge omkostningerne og håndtering af slambede og slammineralisering i en kommende model. Det er DANVAs mening, at den nuværende model er fejlbehæftet og direkte forkert vedr. håndtering af slammineralisering. Målere og kunder: Samme kommentar som er anført under drikkevand. Det bør præciseres, at opgørelserne skal være ens for drikkevand og spildevand, hvilket betyder, at det er drikkevandsvandmængden, der er solgt til forbrugeren. Spildevandsselskaberne kan derfor bruge samme opgørelse som vandselskaberne. Spildevandsselskaberne skal ikke tage højde for, at f.eks. slagteren har en produktionshane, der måler det vand, der puttes i produkterne og efterfølgende fratrækkes, når der skal betales udledningsafgift. Det vurderes som et ekstra stort arbejde at lave denne ekstra opgørelse, og derfor anbefales det, at spildevandsselskaberne kan basere deres opgørelse på den, de kan modtage fra drikkevandsselskaberne. Side 8 af 8