Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Relaterede dokumenter
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Smart Metering og datahåndtering. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann

Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer

EUDP-2013, Journalnr.: Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. Teknologisk Institut, Kongsvang Allé, 8000 Aarhus C

Smart analyse af Fjernvarmedata

Smart metering. Udviklingstendenser indlæg som oplæg

Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør

PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem

FRESMIR Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer. Lars Reinholdt Køle- og varmepumpeteknik

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

Intelligente værktøjer til overvågning af fjernvarmenettet

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker

Lavtemperaturfjernvarme

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

PLINGMØDER MED LEGO! HOS KUNDEN OG HOS OS SELV

BALANCERING AF FJERNVARME FOR ØGET OPTAG AF LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Termis Fjernvarmeoptimering

Opfølgning pr. 1. marts Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august maj 2015 Journalnummer: Kontraktens parter

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

SmartGrids i et internationalt perspektiv

04. april Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre?

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi.

FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

Kopi fra DBC Webarkiv

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Afsluttende selvevaluering, 5. august Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august maj 2015 Journalnummer:

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

v. Kurt Brinkmann Kristensen, Århus Vand A/S

HPCOM Fieldtest af varmepumpe

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Unik AFCteknologi. Her er Max

TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL!

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING. Tom Diget

Optimering af processer og uider i varmepumper

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

Indledning. Energisparerådet den

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme Frank Elefsen, CTO Energy & Climate

Sammendrag PSO

Varmebesparelser vha. data-drevet modellering af den eksisterende bygningsmasse

Legionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Kontaktkort. 3 Danfoss One

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

FJERNVARME COWI TERMIS CENTER

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. Projekt nr Udvikling af styring for regulering af omløb hos kunden. Januar 2012

Convena BV.VV m/vejrkompensering

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

Tilbehør. CTS 602 by Nilan. Vandvarmeflade. Software-version: Varenr Z

Varmebehov i boliger og dimensionering. ledningsnet. F&U Projekt DANSK FJERNVARME

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Tænk grønt det betaler sig

Om OE3i. Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af:

Driftsoptimering af distributionsnettet

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Danfoss Redan A/S.

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid.

Brugsanvisning til varmesystem

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Transkript:

Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur Workshop-indlæg Teknologisk Institut 4. september 2013 v/anders Niemann

Indledning EUDP-ansøgning og tilsagn i 2012 Opstart primo 2013 og afslutning ultimo 2014 Konsortiet består af 6 firmaer: Halicon A/S AffaldVarme Aarhus Silkeborg Varme A/S Teknologisk Institut Landis+Gyr Danfoss Redan A/S

Smart Grid?? Smart Grid traditionelt relateret til el-nettet! A smart grid is a modernized electrical grid that uses information and communications technology to gather and act on information, such as information about the behaviors of suppliers and consumers, in an automated fashion to improve the efficiency, reliability, economics, and sustainability of the production and distribution of electricity Definition også gyldig for andre energisystemer (Smart Energy)!

Baggrund 2 testområder med parcelhus bygget i årene fra henholdsvis 1955 65 og 1998-99 78 smart meters installeret i to testområder i Århus 65 husstandsmålere 9 omløbsskabe 4 målere på blandeskabe til de to områder Data bliver samplet på minutbasis Data fra før og efter driftsoptimeringstiltag

Projekts formål Udnytte minutdata fra husstandsforbrugsmålere til optimering vha. af eksisterende modelleringsværktøj suppleret med statistiske værktøjer til eliminering af dårlige data, prioritering af data og reduktion af usikkerheden. Anvende minutdata for at få information om forbrugsmønstre rettet mod en mere dynamisk drift af systemerne samt til vurdering af potentialet for energibesparelse ved ændret forbrugeradfærd. Anvende minutdata samt viden om forbrugsmønstre, med supplerende modeller til optimering af frem- og returløbstemperaturen, herunder adressere det problem at fremløbstemperaturen ikke kan sænkes uhæmmet. Anvende de forbedrede modeller baseret på minutdata til at analysere energibesparelsespotentialet ved automatisering af ventiler i omløbsskabe. Analysere optimeringspotentialet for driften af distributionsnettet ved tilpasning/udskiftning af forbrugerfjernvarmeunits med henblik på en optimeret/forbedret afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugeren når fremløbstemperaturen sænkes.

Arbejdspakkerne WP 1: Modelleringsstrategier WP 2: Driftsoptimering med temperatursænkning og unitudskiftning WP 3: Driftsoptimering via automatiske omløbsventiler WP 4: Formidling WP 5: Projektledelse

Arbejdspakke 1: - Modelleringsstrategier Formål: At kunne anvende det minutbaserede datamateriale til præcise beregninger og analyse af driftssituationen i distributionsnettet Fremgangsmåde: Verifikation og usikkerhedsanalyse af målerdata via statistiske metoder for at sikre kvaliteten af inputdata til videre analyser Udarbejde simuleringsmodel og metode i TERMIS baseret på validerede minutdata Analyse og estimering af usikkerheden på outputtet fra simuleringerne ved variationsmetoden eller Monte Carlo simulering Analyse af samplingsfrekvensens indflydelse på resultatet, altså minutdata kontra lavere tidsopløsning (f.eks. timeværdier)

Arbejdspakke 2: - Driftsoptimering 1 Formål: at undersøge effekterne/ændringen af forskellige driftsfaktorer ved en sænkning af middelfremløbstemperaturen At undersøge hvorledes optimerede fjernvarmeunitsystemer kan begrænse en forventelig stigning af temperaturen i returløbet, som følge af en temperatursænkning i fremløbet Fremgangsmåde: Udarbejde generisk model for ændring i samtidighedsfaktoren som følge af en sænkning af middelfremløbstemperaturen Undersøge ændringer i forbrugsmønstre og afkøling hos individuelle forbrugere, som følge af temperatursænkning og installation af optimerede fjernvarmeunitsystem. Udarbejde værktøj til at analysere kritiske tryktab i distributions-systemet Udføre analyser af ændringer i varmetab, pumpeeffekt og returtemperaturstigning.

Arbejdspakke 3: - Driftsoptimering 2 Formål: At teste omløbsventiler i omløbsskabe med automatisk omstilling fra sommer- til vinterdrift og tilbage igen. Endvidere at teste og dokumentere besparelsespotentialet, replicer- og skalerbarhed Fremgangsmåde: Installation af ventiler i omløbsskabe (9 stk.) Halvårlig analyse af henholdsvis sommer- og vinterdrift for at verificere og udlede generelle betragtninger om besparelsespotentialet. Installering af ventiler hos andet fjernvarmeselskab med henblik på test af replicer- og skalerbarhed

Perspektiver Skalerbare, validerede og generiske modeller for ændringer af driftsparametre, som følge af optimeringstiltag Statistiske metoder til at verificere og validere data fra fjernvarme-smart meters Verificerede simuleringsmodeller der baseres på statistiske validerede data

Pointen er ikke at der skal installeres fjernvarme-smart meters med minutaflæsning alle steder, men at udvikle validerede og verificerede analyse- og optimeringsværktøjer, der kan udnytte data fra de smart meters med lavere samplingsfrekvens, der allerede er installeret eller planlægges at blive installeret.