Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Relaterede dokumenter
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Smart Metering og datahåndtering. Flowtemadag 3. december 2013 Teknologisk Institut Anders Niemann

Måleusikkerhed, datahåndtering og dataanalyse i smarte systemer

Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør

PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lavtemperaturfjernvarme

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

PLINGMØDER MED LEGO! HOS KUNDEN OG HOS OS SELV

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Termis Fjernvarmeoptimering

04. april Hvad har afregningsmetode, omløb og effektiviseringer med hinanden at gøre?

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi.

FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

v. Kurt Brinkmann Kristensen, Århus Vand A/S

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL!

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING. Tom Diget

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme Frank Elefsen, CTO Energy & Climate

Legionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Kontaktkort. 3 Danfoss One

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

FJERNVARME COWI TERMIS CENTER

Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. Projekt nr Udvikling af styring for regulering af omløb hos kunden. Januar 2012

Convena BV.VV m/vejrkompensering

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

Tilbehør. CTS 602 by Nilan. Vandvarmeflade. Software-version: Varenr Z

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Om OE3i. Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af:

Driftsoptimering af distributionsnettet

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Danfoss Redan A/S.

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid.

Brugsanvisning til varmesystem

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Transkript:

Orientering om EUDP-projektet: Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur Workshop-indlæg Teknologisk Institut 4. september 2013 v/anders Niemann

Indledning EUDP-ansøgning og tilsagn i 2012 Opstart primo 2013 og afslutning ultimo 2014 Konsortiet består af 6 firmaer: Halicon A/S AffaldVarme Aarhus Silkeborg Varme A/S Teknologisk Institut Landis+Gyr Danfoss Redan A/S

Smart Grid?? Smart Grid traditionelt relateret til el-nettet! A smart grid is a modernized electrical grid that uses information and communications technology to gather and act on information, such as information about the behaviors of suppliers and consumers, in an automated fashion to improve the efficiency, reliability, economics, and sustainability of the production and distribution of electricity Definition også gyldig for andre energisystemer (Smart Energy)!

Baggrund 2 testområder med parcelhus bygget i årene fra henholdsvis 1955 65 og 1998-99 78 smart meters installeret i to testområder i Århus 65 husstandsmålere 9 omløbsskabe 4 målere på blandeskabe til de to områder Data bliver samplet på minutbasis Data fra før og efter driftsoptimeringstiltag

Projekts formål Udnytte minutdata fra husstandsforbrugsmålere til optimering vha. af eksisterende modelleringsværktøj suppleret med statistiske værktøjer til eliminering af dårlige data, prioritering af data og reduktion af usikkerheden. Anvende minutdata for at få information om forbrugsmønstre rettet mod en mere dynamisk drift af systemerne samt til vurdering af potentialet for energibesparelse ved ændret forbrugeradfærd. Anvende minutdata samt viden om forbrugsmønstre, med supplerende modeller til optimering af frem- og returløbstemperaturen, herunder adressere det problem at fremløbstemperaturen ikke kan sænkes uhæmmet. Anvende de forbedrede modeller baseret på minutdata til at analysere energibesparelsespotentialet ved automatisering af ventiler i omløbsskabe. Analysere optimeringspotentialet for driften af distributionsnettet ved tilpasning/udskiftning af forbrugerfjernvarmeunits med henblik på en optimeret/forbedret afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugeren når fremløbstemperaturen sænkes.

Arbejdspakkerne WP 1: Modelleringsstrategier WP 2: Driftsoptimering med temperatursænkning og unitudskiftning WP 3: Driftsoptimering via automatiske omløbsventiler WP 4: Formidling WP 5: Projektledelse

Arbejdspakke 1: - Modelleringsstrategier Formål: At kunne anvende det minutbaserede datamateriale til præcise beregninger og analyse af driftssituationen i distributionsnettet Fremgangsmåde: Verifikation og usikkerhedsanalyse af målerdata via statistiske metoder for at sikre kvaliteten af inputdata til videre analyser Udarbejde simuleringsmodel og metode i TERMIS baseret på validerede minutdata Analyse og estimering af usikkerheden på outputtet fra simuleringerne ved variationsmetoden eller Monte Carlo simulering Analyse af samplingsfrekvensens indflydelse på resultatet, altså minutdata kontra lavere tidsopløsning (f.eks. timeværdier)

Arbejdspakke 2: - Driftsoptimering 1 Formål: at undersøge effekterne/ændringen af forskellige driftsfaktorer ved en sænkning af middelfremløbstemperaturen At undersøge hvorledes optimerede fjernvarmeunitsystemer kan begrænse en forventelig stigning af temperaturen i returløbet, som følge af en temperatursænkning i fremløbet Fremgangsmåde: Udarbejde generisk model for ændring i samtidighedsfaktoren som følge af en sænkning af middelfremløbstemperaturen Undersøge ændringer i forbrugsmønstre og afkøling hos individuelle forbrugere, som følge af temperatursænkning og installation af optimerede fjernvarmeunitsystem. Udarbejde værktøj til at analysere kritiske tryktab i distributions-systemet Udføre analyser af ændringer i varmetab, pumpeeffekt og returtemperaturstigning.

Arbejdspakke 3: - Driftsoptimering 2 Formål: At teste omløbsventiler i omløbsskabe med automatisk omstilling fra sommer- til vinterdrift og tilbage igen. Endvidere at teste og dokumentere besparelsespotentialet, replicer- og skalerbarhed Fremgangsmåde: Installation af ventiler i omløbsskabe (9 stk.) Halvårlig analyse af henholdsvis sommer- og vinterdrift for at verificere og udlede generelle betragtninger om besparelsespotentialet. Installering af ventiler hos andet fjernvarmeselskab med henblik på test af replicer- og skalerbarhed

Perspektiver Skalerbare, validerede og generiske modeller for ændringer af driftsparametre, som følge af optimeringstiltag Statistiske metoder til at verificere og validere data fra fjernvarme-smart meters Verificerede simuleringsmodeller der baseres på statistiske validerede data

Pointen er ikke at der skal installeres fjernvarme-smart meters med minutaflæsning alle steder, men at udvikle validerede og verificerede analyse- og optimeringsværktøjer, der kan udnytte data fra de smart meters med lavere samplingsfrekvens, der allerede er installeret eller planlægges at blive installeret.