Udvikling af et mere miljøvenligt dyrkningssystem med vårrapssorten Lysidé (2009-2011). Erik Tybirk, Knold & Top Aps (2014). Baggrund Denne rapport beskriver 3 storskalaforsøg med insekttællinger i hvidblomstret vårraps omgivet af en rand af gulblomstret vårraps. Forsøgene er udført i 2009 (Holeby), 2010 (Hatcliffe, Lincolnshire) og 2011 (Vedersø). Et dyrkningssystem med hvidblomstret hovedafgrøde og gulblomstret fangafgrøde betegnes Flower Power Systemet, uden at der endnu er udviklet en helt præcis definition af dyrkningssystemets detaljer. Med udgangspunkt i en række forforsøg udført i år 2000 og 2001 (1) blev storskalaforsøgene i 2009-2011 udført ud fra følgende principper: 1. Gule blomster tiltrækker skadeinsekter mere end hvide blomster. Det drejer sig om: Glimmerbøsser, skulpesnudebiller og formodentlig skulpegalmyg. 2. Ved at omgive en hvidblomstret hovedafgrøde med en gul rand, fangafgrøden, kan randen opfange mange skadeinsekter, som derfor ikke flyver ind i den hvidblomstrede hovedafgrøde. 3. Insekter, som flyver over den gule rand ( overflyvere ), kan opfanges ved at blande ca. 5 % gulblomstrede i den hvidblomstrede hovedafgrøde. 4. Der er ikke noget, der tyder på, at insekterne har forskellig præference for med forskellig blomsterfarve, så længe ne er i knopstadiet. Derfor er det i reglen nødvendigt at sprøjte mod glimmerbøsser i knopstadiet. 5. Hvis den gulblomstrede fangsort går i blomst ca. 5-7 dage tidligere end den hvidblomstrede hovedafgrøde, kan man undgå at sprøjte mod insekter både omkring begyndende blomstring og under blomstringsfasen. 6. Der vil være store års- og stedvariationer med hensyn til angreb af skadeinsekter under blomstringen. Derfor satses der på at gennemføre en række storskalaforsøg over flere år for at kunne sige noget generelt om, hvor mange insektbehandlinger, der er behov for med Flower Power Systemet. 7. For at Flower Power Systemet skal finde anvendelse i praksis, skal dette dyrkningssystem være enkelt at bruge. Indledning Det er velkendt, at glimmerbøsser tiltrækkes mere af gul end af hvid. Efter at den hvidblomstrede vårrapssort Lysidé er kommet på sortsliste, er det muligt at udnytte forskelle i blomsterfarver til et mere miljøvenligt dyrkningssystem i raps. Dette miljøvenlige dyrkningssystem består af en hovedafgrøde, som er den hvidblomstrede sort Lysidé, og en fangafgrøde, som er en gulblomstret rapssort. De 3 forsøg (Holeby, Hatcliffe og Vedersø) går ud på at undersøge, om farveforskelle i rapsblomster kan udnyttes til at nedbringe behovet for at behandle med insektmidler i praksis. I det følgende gennemgås de 3 forsøg. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 1
Forsøget ved Holeby, Lolland, i 2009. I sommeren 2009 blev der gennemført et dyrkningsforsøg på 29,5 ha på Lolland på en mark drevet af Nordic Seed. Som hovedafgrøde blev der sået Lysidé, som var iblandet 5 % Hunter (gulblomstret sort). Hunter blev brugt, da den var nem at skaffe på markedet. Hele marken var omgivet af en fangafgrøde i form af en rand på 8 m af den gulblomstrede sort Hunter, se figur 1. Der var ikke spildfrø af raps i denne mark. De 5 % iblandede Hunter skulle dels simulere spild, dels bruges til at undersøge om en sådan iblanding vil være i stand til at tiltrække overflyvere. Funktionen af den gule rand er altså at opfange angreb af glimmerbøsser og snudebiller. Funktionen af de 5 % gulblomstrede i hovedafgrøden er at være 2. forsvarslinje og opfange insekter, der flyver over den gule forsvarsvold. Marken og forsøgsdesignet fremgår af figur 1 3. Tællestierne blev markeret med svajestokke, et for hvert tællested, se figur 4. Marken blev sået i april. Til og med knopstadiet blev marken gødsket og behandlet som en ganske normal vårrapsmark. Insektbehandlinger: I knopstadiet blev marken behandlet d. 5. juni med Biscaya mod glimmerbøsser. Under rapsens blomstring blev der d. 23. juni foretaget 1 randbehandling (18 m sprøjte). Sprøjten blev lukket 10 m på begge sider af de 4 afmærkede tællestier, og denne randbehandling har derfor kun haft lille indflydelse på dette forsøg. Der blev talt glimmerbøsser og snudebiller 7 gange under afgrødens blomstring på topskuddet fra 10 i hvert tællepunkt. Insekterne blev forsigtigt banket af topskuddet og ned i en lille balje, se figur 4. Der var tællestier fra nord, syd, øst og vest 110 m ind i marken, se figur 2, med tællepunkter som anført i figur 2 og tabellerne 1-7. På dag 1 blev der talt insekter til højre for tællestokkene og den følgende tælling blev foretaget til venstre for stokken. Dette er for at undgå at tælle på, hvor insekterne var banket af 3 dage forinden. I den gule rand var der kun gule blomster at tælle, hvorimod der i hovedafgrøden både blev talt på 10 hvide og 10 gule blomstrende topskud for hvert tællepunkt. Figur 1. Marken ved Holeby, Lolland, d. 30. juni 2009. Man ser den 8 m brede rand af sorten Hunter og hovedafgrøden, Lysidé, som er iblandet 5 % Hunter. De iblandede i hovedafgrøden ses dog ikke på billedet. De første blomster kunne ses på marken den 14. juni, og den 17. juni var hele marken i blomst. Den 2. juli var sidste dag, hvor hele marken blomstrede. Hunter starter blomstringen lidt (ca. 2 dage) før Lysidé. Vejret var først varmt og stille, derpå 1 uge med kølig blæst fra øst. Fra ca. 30. juni blev stille og temmelig varmt, og der var derfor kraftig indflyvning af insekter. Allerede den 4. juli var dele af marken afblomstret, og på blot et par dage var blomstringen helt ovre. Blomstringen varede således ca. 15 dage. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 2
Tællepunkter i hver tællesti (blå streg): I fangafgrøden: 2 m fra markrand 6 m fra markrand I hovedafgrøden : 2 m fra gul rand 10 m fra gul rand 25 m fra gul rand 50 m fra gul rand 100 m fra gul rand Figur 2. Birkemosemarken med 4 tællestier (blå), samt det, der dyrkes i de omgivende marker i 2009 (se også figur 3). Tællepunkternes placering i tællestierne er anført i rammen til højre for figur 1. (Google maps billedet fra 2012). Figur 3. Luftfoto af Birkemosemarken, set fra østsiden. Den gule rand er sorten Hunter og den hvide hovedafgrøde er sorten Lyside iblandet 5 % af sorten Hunter. Foto: Claus Hovmand. Tællingen og forsøgsdesignet blev udført i samråd med Morten Helt Poulsen, og selve tællingerne blev udført af Ingrid Poulsen. Tællingerne er finansieret af Knold & Top. Vårrapsmarken blev primært sået for at være forfrugt til Nordic Seeds vinterhvedeforsøg i sæsonen 2009 / 2010. Derved blev der mulighed for at gennemføre dette første storskalaforsøg med gul- og hvidblomstret raps. Tak til Nordic Seed for velvilligheden til at være vært for forsøget. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 3
Resultater Resultaterne af tællingerne er vist i tabel 1 7. Dato for tællingerne er opført ved hver tabel. Tabellerne viser summen af optællingerne fra nord + syd + øst + vest, altså fra 10 + 10 + 10 + 10, i alt fra 40. Desuden er vist gennemsnittet af optalte biller pr topskud fra disse optællinger. I tabel 8 er tallene fra tabel 1 7 summeret op. Figur 4. Tælling af insekter ved et tællepunkt i den gule rand på markens sydside. Man ser i tabel 1, at virkningen af blomsterfarverne endnu ikke er slået igennem. Men fra anden tælledag, tabel 2, til sidste tælledag ses, at insekterne har klar præference for den gule farve sammenlignet med den hvide (=helt lysegule) farve i sorten Lysidé. Antallet af insekter i randen og i de iblandede 5 % gulblomstrede i hovedafgrøden er langt højere end i de hvide blomster. Der ses også en klar afstandseffekt med et faldende antal insekter ind mod midten af marken. Tabel 1. Første tælling af insekter den 17. juni 2009. Antal insekter talt på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 19 0,5 3 0,1 6 m i den gule rand 26 0,7 4 0,1 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 32 0,8 28 0,7 3 0,1 3 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 38 1,0 27 0,7 3 0,1 1 0,0 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 32 0,8 15 0,4 0 0,0 0 0,0 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 20 0,5 17 0,4 0 0,0 0 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 12 0,3 7 0,2 1 0,0 0 0,0 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Tabel 2. Anden tælling af insekter den 20. juni 2009. Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 41 1,0 5 0,1 6 m i den gule rand 33 0,8 12 0,3 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 71 1,8 14 0,4 6 0,2 3 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 17 0,4 7 0,2 1 0,0 3 0,1 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 54 1,4 11 0,3 3 0,1 1 0,0 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 58 1,5 18 0,5 4 0,1 1 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 43 1,1 8 0,2 0 0,0 0 0,0 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 4
Tabel 3. Tredje tælling af insekter den 22. juni 2009. Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 112 2,8 10 0,3 6 m i den gule rand 91 2,3 11 0,3 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 138 3,5 41 1,0 10 0,3 6 0,2 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 103 2,6 49 1,2 13 0,3 2 0,1 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 79 2,0 23 0,6 12 0,3 1 0,0 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 42 1,1 20 0,5 4 0,1 1 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 49 1,2 14 0,4 7 0,2 1 0,0 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Tabel 4. Fjerde tælling af insekter den 25. juni 2009. Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 86 2,2 7 0,2 6 m i den gule rand 51 1,3 6 0,2 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 72 1,8 24 0,6 7 0,2 3 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 45 1,1 15 0,4 4 0,1 5 0,1 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 49 1,2 17 0,4 7 0,2 4 0,1 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 32 0,8 11 0,3 3 0,1 0 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 37 0,9 16 0,4 2 0,1 2 0,1 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Tabel 5. Femte tælling af insekter den 28. juni 2009. Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 72 1,8 3 0,1 6 m i den gule rand 66 1,7 1 0,0 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 87 2,2 17 0,4 5 0,1 2 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 53 1,3 11 0,3 3 0,1 1 0,0 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 30 0,8 8 0,2 2 0,1 2 0,1 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 50 1,3 12 0,3 6 0,2 2 0,1 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 35 0,9 11 0,3 2 0,1 2 0,1 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 5
Tabel 6. Sjette tælling af insekter den 30. juni 2009. Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 94 2,4 2 0,1 6 m i den gule rand 77 1,9 4 0,1 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 127 3,2 31 0,8 7 0,2 2 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 65 1,6 18 0,5 1 0,0 0 0,0 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 36 0,9 6 0,2 6 0,2 4 0,1 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 29 0,7 6 0,2 1 0,0 0 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 24 0,6 6 0,1 1 0,0 1 0,0 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Tabel 7. Syvende tælling af insekter den 2. juli 2009 Antal insekter på 40 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr 2 m i den gule rand 365 9,1 1 0,0 6 m i den gule rand 230 5,8 1 0,0 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 313 7,8 49 1,2 1 0,0 1 0,0 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 178 4,5 22 0,6 0 0,0 2 0,1 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 112 2,8 10 0,3 2 0,1 0 0,0 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 36 0,9 6 0,2 1 0,0 0 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 32 0,8 6 0,2 0 0,0 2 0,1 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Tabel 8. Antal insekter i alt fra alle 4 tællestier og alle 7 tælledage opsummeret. Antal insekter på 280 (topskud) fra 4 tællestier, og antal i gennemsnit pr På 280 På 280 På 280 2 m i den gule rand 789 2,8 31 0,1 6 m i den gule rand 574 2,1 39 0,1 På 280 10 m (2 m fra gul) i hovedafgrøden 840 3,0 204 0,7 39 0,1 20 0,1 18 m (10 m fra gul) i hovedafgrøden 499 1,8 149 0,5 25 0,1 14 0,1 32 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 392 1,4 90 0,3 32 0,1 12 0,0 58 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 267 1,0 90 0,3 19 0,1 4 0,0 108 m (100 m fra gul) i hovedafgrøden 232 0,8 67 0,2 13 0,0 8 0,0 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. I tabel 8 er tallene fra de 7 tællinger opsummeret, og hvert tal stammer altså fra 280 topskud (280 ). Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 6
Regner man med en skadetærskel på 3 glimmerbøsse pr ved begyndende blomstring, ses af tabel 1 3 at dette tal ikke har været overskredet. I den gule rand og i de 5 % iblandede gulblomstrede i hovedafgrøden har antal glimmerbøsser ligget på skadetærskelen den 22. juni. Men da skadetærskelen hurtigt stiger, når blomsterne er sprunget ud, har glimmerbøsserne ikke gjort meget skade selv i de gulblomstrede på dette udviklingstrin. Ved den sidste tælling (tabel 7) var der mange glimmerbøsser i de gulblomstrede, men ikke i de hvidblomstrede. På dette udviklingstrin er skadevirkningen af det høje antal glimmerbøsser dog begrænset. Men tallene i tabel 7 viser, at under stille, meget varme vejrforhold kan der være meget kraftig indflyvning af glimmerbøsser. Flower Power Systemet ser ud til at afhjælpe denne situation, og det vil formodentlig også være tilfældet, hvis en sådan situation skulle opstå under den første del af blomstringen, hvor glimmerbøsser kan forvolde meget skade (som for eksempel ved stadie 60-61, 0-10 % blomstring). Glimmerbøsser gør størst skade i knopstadiet. Virkningen af Flower Power Systemet vil blive væsentlig forbedret ved at anvende en fangsort, som påbegynder blomstringen 5-7 dage før hovedsorten, idet man derved kan lokke glimmerbøsserne væk fra hovedsortens store knopper og de først udsprungne blomster. Opsummering af forsøget ved Holeby. Man ser i tabel 1 tabel 8: Der er flest glimmerbøsser i den gule rand og i første tællepunkt (i de gule blomster) i hovedafgrøden, Der er ca. 4 gange så mange glimmerbøsser på de gule blomster i hovedafgrøden sammenlignet med de hvide blomster i hovedafgrøden, Der er ca. dobbelt så mange snudebiller på de gule blomster i hovedafgrøden sammenlignet med de hvide blomster i hovedafgrøden, Der er en klar afstandseffekt, idet antal insekter falder fra markens rand og ind mod midten af marken. Dette gælder både for glimmerbøsser og snudebiller. Det højeste antal insekter findes i det første tællepunkt i den hvide hovedafgrøde hos de iblandede 5 % gulblomstrede. Der er flest insekter langs den gule rand, men blot 2 m inde i den hvide hovedafgrøde gør præferencen for den gule farve, at de 5 % gulblomstrede på dette sted får en kraftig invasion af biller. Skadetærsklen for insekticidbehandling mod glimmerbøsser er ikke overskredet, når skadetærsklen sættes til 3 glimmerbøsse pr topskud (skadetærskel ved 1-10 % blomstring, stadie 60-61). I dette forsøg var der på basis af optællingerne gennem hele perioden ikke behov for insekticidbehandling under afgrødens blomstring. Den gennemførte randbehandling den 23. juni var heller ikke nødvendig, hvis man vil acceptere et (måske) lidt lavere udbytte i den gule rand. Således var det kun nødvendigt med en behandling med insekticider, hvilket er et lavt forbrug til vårraps under danske forhold. Perspektiver Alt i alt opnår man med Flower Power dyrkningssystemet en række fordele: Generelt en mere miljøvenlig dyrkningsform. Mindre risiko for, at insekterne bliver resistente mod insektmidler. Mindre udgifter til insektmiddel. Tidsbesparelse i form af mindre arbejde med at sprøjte. Mindre afgrødeskade i marken, når der køres mindre (køreskade anslås ofte til 2 % udbyttetab). Øget niveau af parasitter (rovinsekter), som er rapporteret til at kunne dræbe 25 75 % af de skadelige insekters larver i ubehandlede afgrøder både hos glimmerbøsser (2) og skulpegalmyg (3). Økologisk rapsavl bliver mindre risikofyldt. Mindre risiko for at skade bier, selv om skade på bier i dag er sjældne. Teoretisk mindre risiko for rester af insektmiddel i olie og skrå. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 7
Forsøget ved Hatcliffe, Lincolnshire, England, ca. 10 km SV for Grimsby i 2010. Denne rapport bygger på en upubliceret rapport udarbejdet af George Hunter, Nickerson / Limagrain, som udførte forsøget med hvid- og gulblomstret vårraps. Formålet med forsøget var at gentage Holeby forsøget. Forsøgsmarken Forsøget blev udført i en 13 ha mark i Hatcliffe. Hovedafgrøden var vårrapssorten Lyside (hvide eller nærmere flødefarvede blomster), hvori der var blandet 5 % Hunter (gulblomstret vårrapssort). Marken var omgivet af sorten Ability som den gulblomstrede fangafgrøde. Bredden på fangafgrøden var 12 m. Funktionen af den gule rand er at opfange glimmerbøsser. Funktionen af de 5 % gulblomstrede raps i hovedafgrøden er at være anden forsvarslinje og opfange insekter, som flyver over den gulblomstrede rand. I markens nordvestlige side var der sået et større stykke med Ability for at undersøge, om det er farveeffekten eller afstanden fra markens rand, der fører til et lavere tal for glimmerbøsser i de hvide Lyside blomster. Dato for begyndende blomstring er ikke angivet for de 3 brugte sorter i den engelske rapport. Men ifølge karakteren for blomstring fra de engelske landsforsøg (HGCA) går Ability i blomst 2 3 dage før Hunter. Hunter går ifølge danske observationer i blomst ca. 2 dage tidligere end Lyside. De allerførste var i blomst 24. juni og fra 5. juli var marken i fuld blomst. Vejret var generelt varmt, blæsende og overskyet og det var tørt i perioden indtil blomstring. Selv om Abilty er den tidligste sort, var ne senere udviklet og dermed senere i blomst i en del af fangafgrøden rundt om marken på grund af jordbundsforholdene i markens rand. Resultater Der blev talt glimmerbøsser 3 gange: I det sene knopstadie (22/6), ved begyndende blomstring (29/6) og ved fuld blomstring (6/7). Antal glimmerbøsser blev optalt fra 10 topskud pr tællepunkt. Tællepunkterne lå 2 m og 12 m inde i fangafgrøden og ligeledes 2 m og 12 m inde i hovedafgrøden. Tællepunkterne lå med 7 gentagelser marken rundt. I tabel 9 er resultatet vist som det gennemsnitlige antal glimmerbøsser pr for de forskellige tælledage. For den tredje optælling er der for hovedafgrøden vist sorte og blå tal i tabel 9. De sorte tal i er antal glimmerbøsser talt på Lyside (hvidblomstret), og de blå tal er antal glimmerbøsser talt på Hunter (de iblandede gulblomstrede ). Tabel 9. Optællinger af glimmerbøsser i Hatcliffe, England i 2010 Antal glimmerbøsser i gennemsnit pr 1. optælling 2. optælling 3. optælling Tælledato: 22. juni 2010 29. juni 2010 6. juli 2010 Fangafgrøde 2m 1,7 0,9 9,3 Fangafgrøde 12m 2,6 1,6 10,7 Hovedafgrøde 2m 1,3 0,5 1,0 14,0 Hovedafgrøde 12m 2,0 0,4 0,6 14,2 Blå tal er talt på de 5 % iblandede gulblomstrede i den hvide hovedafgrøde. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 8
Man ser af tabel 9, at det største antal biller findes i fangafgrøden ved hver tælling. Ved tællingen den 22. juni (knopstadiet) skyldes dette formodentlig afstandseffekt, altså jo længere man kommer ind i marken, jo færre glimmerbøsser finder man. Antal glimmerbøsser ligger ved tællingen den 22. juni (sene knopstadie) lidt over behandlingsgrænsen, som på dette udviklingstrin er ca. 1,5 2 glimmerbøsse pr.. Ved begyndende blomstring, den 29. juni, er der 2 3 gange så mange glimmerbøsser i den gule rand som i hovedafgrøden. Antallet ligger lige under behandlingstærsklen i den gule rand, men i hovedafgrøden ligger antal glimmerbøsser væsentligt under behandlingstærsklen. Behandlingstærskelen er ca. 3 glimmerbøsser pr for dette udviklingstrin. Ved fuld blomstring ligger antal glimmerbøsser pr i den gule rand ca. 10 gange højere end i hovedafgrøden. Antal glimmerbøsser i hovedafgrøden ligger fortsat et pænt stykke under skadetærsklen for dette trin. Den engelske tærskel for behandling af blomstrende vårraps er 3 glimmerbøsser pr. Antal glimmerbøsser blev også talt på de iblandede 5 % (den gulblomstrede sort Hunter) ved tællingen den 6. juli, de blå tal i tabel 9. Man ser, at der er ca. 14 gange så mange glimmerbøsser på de gulblomstrede i hovedafgrøden som på hovedafgrødens hvidblomstrede. Diskussion Resultaterne viser, at Flower Power Systemet nedsætter angreb af glimmerbøsser i hovedafgrøden og altså virker efter hensigten. Systemet har dog den mangel, at det ikke virker i knopstadiet, hvor glimmerbøsserne gør mest skade. Derfor er man som regel nødt til at behandle med insektmiddel mod glimmerbøsser i knopstadiet. Ved at bruge en tidlig gulblomstret sort i randen, som starter blomstringen 5-7 dage tidligere end den hvidblomstrede sort, vil man ofte kunne undgå en sprøjtning i det seneste knopstadie lige omkring begyndende blomstring. I praksis vil man derved ofte kunne reducere anvendelsen af insekticider med en behandling. Fordelene ved at mindske forbruget af insektmiddel er oplistet på side 7 under punktet perspektiver. Figur 5. Blomst fra vårrapssorten Lyside. Kronbladene er lysegule (flødefarvede). Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 9
Forsøget ved Vedersø i 2011. Forsøget var placeret på en mark, som drives af Svend Ebbensgård Kjær, Kæret 13, Vedersø, 6990 Ulfborg. Marken, hvor der tælles insekter under vårrapsens blomstring, ligger syd for Munkhulevej 9, 6990 Ulfborg, se figur 6. Marken er på 5,5 ha (ca. 510 m lang og ca. 107 m bred). Marken er omkranset af 8 10 m brede grøfter, heraf er 6 8 m med græsbevoksning. I markens sydvestlige ende er der træbevoksning. Mod NV, N og NØ var marken omgivet af vårraps. 7 800 m vest for marken ligger Husby Sø og Nørre Sø. Marken ligger ikke særlig langt fra Vesterhavet og klitterne og er derfor meget påvirket af vestenvinden. Figur 6. Marken ved Vedersø med insekttællinger i 2011. De blå streger er de 4 tællestier, som er lagt så de danner 2 transsekter på tværs af marken. Placeringen af tællestierne er vist omtrentlig. Mark og forsøgsbehandlinger: Jordtype: Humusjord. Forfrugten var havre. Der var etableret sortbrak om foråret for at bekæmpe ukrudt i marken. Sådato derfor lidt sen: 13. maj 2011. Udsædsmængde 3 kg / ha. Ukrudtsbekæmpelse den 27/6: Fox 480 mod pileurt. Marken blev ikke behandlet mod glimmerbøsser eller andre insekter. Der var ingen svampebekæmpelse i forsøget eller omgivende mark. Gødskning: 23 t/ha minkgylle (ca. 80 kg N/ha), 100 kg/ha Kaliumsulfat MgS, 125 kg NS 27-4 (34 kg N/ha). Vårrapssorten Lyside med flødefarvede ( hvide ) blomster blev sået som hovedafgrøde. Langs markens rand var der sået 12 m af den gulblomstrede sort Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 10
Clipper som fangafgrøde. Ved anlæg af tællestierne ca. 22. juni var der meget ukrudt og ret tynd bestand. Det så en overgang ud til at ferskenpileurt ville tage magten fra vårrapsen, men en bekæmpelse med Fox viste sig effektiv. Vårrapsen groede fra ukrudtet og lukkede godt af. Igennem hele tælleperioden var vejret forholdsvis koldt og regnfuldt, hvilket formodes at have haft indflydelse på det lave antal insekter i marken. Endvidere er tilflyvende insekter fra nord og vest muligvis landet i de vårrapsmarker, som lå nord og vest for forsøgsmarken. Forsøget Forsøget blev udført gennem Landskontoret ved Ghita Cordsen Nielsen. Forsøgsansvarlig: Henrik Clemens, Vestjysk Landboforening. Forsøget (tællingerne) blev gennemført af Rikke Ilsø Mogensen. Udgifterne til forsøget blev betalt af Knold & Top aps. Markens bredde var ca. 113 m. Der blev etableret 4 tællestier, 2 fra hver side. Første tællepunkt var 6 m fra markranden midt i sorten Clipper. I Lyside var der 4 tællepunkter: 14 m, 18 m, 37 m og 62 m fra markranden. Ved hvert tællepunkt blev der talt insekter på 10. Der var også udsat gule fangfælder for at indfange skulpegalmyg. Desuden blev der talt glimmerbøsser med bankemetoden på 2 pr tællepunkt. Da antal talte skulpegalmyg og skulpesnudebiller var tæt på nul vil kun tællingerne for glimmerbøsserne blive omtalt i det følgende. Resultater. Disse er også offentliggjort i Oversigt over Landsforsøgene 2011, side 186-187. Resultaterne af tællingerne er opført som et gennemsnitligt antal glimmerbøsser pr i tabel 10. Disse tal er fremkommet ved at se på topskuddene, ikke ved bankemetoden. Blomstringen startede tidligere i sorten Clipper (1. juli) end i sorten Lyside (6. juli). Den grønne markering i tabel 10 viser, at ne i det pågældende tællepunkt på pågældende dato har været i knopstadiet. Gul farve markerer talte insekter fra den gule rand i blomstringsfasen (Clipper), og hvid farve er talte insekter fra hovedafgrøden Lyside i blomstringsfasen. Da Clipper begynder blomstringen ca. 5 dage før Lyside, er den velegnet som fangsort. Tabel 10. Antal insekter i gennemsnit af 40 (fra 4 tællestier hvor der er talt 10+10+10+10 = 40 ). Antal glimmerbøsser pr Tælledato 27/6 1/7 4/7 8/7 11/7 15/7 18/7 22/7 25/7 29/7 6 m i den gule rand 0,9 0,9 1,5 2,2 0,9 0,4 0,2 0,4 0,1 0,2 14 m ( 2 m fra gul) i hovedafgrøden 0,3 0,3 0,1 1,0 0,4 0,2 0,2 0,2 0,0 0,1 18 m ( 6 m fra gul) i hovedafgrøden 0,0 0,3 0,4 0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 0,0 0,0 37 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 0,2 0,3 0,3 0,8 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 62 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 0,1 0,1 0,2 0,5 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 Af tabellen ses, at i denne mark var antal glimmerbøsser lavt og lå i hovedafgrøden under skadetærskelen i hele tælleperioden. I fangafgrøden lå antallet den 4/7 og 8/7 kun lidt under skadetærskelen. Der har været klart flere glimmerbøsser i den gule rand, men forsøgsdesignet kan ikke afgøre, om det skyldes farveeffekt eller afstandseffekt (afstand fra markrand). Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 11
Der blev også bedømt procent aborterede skulper for at skønne over skaderne fra glimmerbøsserne. Resultatet heraf ses i tabel 11. Selv om sådanne bedømmelser er usikre, er der en tydelig tendens til at der er flere aborterede skulper i den gule fangsort Clipper. Tabel 11. Aborterede skulper bedømt som gennemsnit af fra 4 tællestier. Procent aborterede skulper Dato for bedømmelse 18. juli 22. juli 25. juli 29. juli 6m i den gule rand 5,0 20,0 7,5 27,5 14 m ( 2 m fra gul) i hovedafgrøden 0,0 2,5 2,5 12,5 18 m ( 6 m fra gul) i hovedafgrøden 17,5 5,0 0,0 2,5 37 m (25 m fra gul) i hovedafgrøden 2,5 7,5 2,5 12,5 62 m (50 m fra gul) i hovedafgrøden 0,0 5,0 2,5 5,0 Ovenstående 4 billeder viser alle fangafgrøden Clipper til højre og hovedafgrøden Lysidé til venstre. Billedet mærket A er taget den 1. juli (begyndende blomstring i Clipper), B den 4. juli (blomstring godt på vej i Clipper, meget få hvide blomster), C den 8. juli (fuld blomstring i Clipper og blomstring godt i gang i Lyside) og D den 11. juli, hvor begge sorter er i fuld blomst. Foto: Rikke Ilsø Mogensen. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 12
Konklusion Selv om der ikke var mange glimmerbøsser i Vedersø forsøget, viser tallene, at der er flest glimmerbøsser i den gule rand langs markens kant. Ud fra det valgte forsøgsdesign kan det ikke afgøres, om det højere antal glimmerbøsser i den gule rand skyldes farveeffekt eller afstandseffekt. I den gule rand lå antal glimmerbøsser lidt under skadetærskelen ved de 4 første tællinger, men langt under i de øvrige 6 tællinger. I hovedafgrøden (Lysidé) lå antal glimmerbøsser i hele tælleperioden under skadetærskelen. På grund af tællingerne blev forsøgsmarken og de omgivende vårrapsmarker ikke behandlet med insekticider. Litteratur (1) Erik Tybirk (2014): The Influence of the Flower Colours Yellow and Cream on the Behaviour of Pollen Beetles in Spring Oilseed Rape. The First Trials 2000 and 2001. Upubliceret rapport, 12 sider. (2) Ghita Cordsen Nielsen (2012): Styr på skadedyrene I raps. Indlæg på Plantekongres 2012, side 164 166. (3) Anon (2003): Pest management in cereals and oilseed rape a guide. HGCA, 24 sider. Erik Tybirk, marts 2014, rapport 2009-2011 13