Det økonomiske øko-sædskifte

Transkript

1 Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske sædskifteforsøg ved DJF (1998-2) indgår i beregninger af dækningsbidrag, der viser store forskelle i det økonomiske resultat mellem lokaliteterne Jyndevad og Flakkebjerg. Inden for samme lokalitet er forskellene i dækningsbidrag små og usikre uanset sædskifte, anvendelse af gødning og fangafgrøder. Kløvergræs har en udbyttestabiliserende effekt og kan endvidere spille en vigtig rolle i en fremtidig strategi mod rodukrudt. Indledning Resultaterne fra projektet Økologiske sædskifter til kornproduktion mht. udbytter, næringsstofudvaskning og ukrudtsforekomst er beskrevet i hhv. Askegaard et al: Lokalitetens og dyrkningsvilkårenes betydning i økologisk planteavl og Olesen et al.: Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl i nærværende rapport. Sædskifterne er målrettet til kornproduktion, så der sælges ikke grovfoder, men kløvergræs indgår i sædskifterne som grøngødning. For den økologiske landmand er det nødvendigt at vurdere resultaterne fra sædskifteforsøgene økonomisk og samtidig vurdere, hvilke optimeringsmuligheder, der kan tages i brug ved yderligere tilpasning af sædskifte, afgrødevalg, ukrudtsstrategi m.v. Udbytteresultaterne er i det følgende brugt til beregning af dækningsbidrag, så resultaterne kan vurderes ud fra omkostningerne og afgrødernes aktuelle markedsværdi. Forudsætninger Der er beregnet dækningsbidrag før og efter maskin- og arbejdsomkostninger for to sædskifter på to lokaliteter og for de fire strategier, der kombineres af med og uden husdyrgødning og med og uden fangafgrøder. Forudsætningerne for beregningerne kan kort summeres: Som værktøj til beregningerne er anvendt en tilpasset version af Økologi-kalkuler 22 udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Der er anvendt aktuelle priser for udsæd, gødning, maskinbehandlinger og støttesatser. Salgspriser for afgrøderne er tilpasset de aktuelle markedsforhold efter høst 22. Der er regnet for jordtyperne vandet sandjord svarende til sædskifterne 1 og 2 på Jyndevad, og for lerjord, svarende til sædskifterne 2 og 4 på Flakkebjerg. Der er anvendt udbyttegennemsnit for tre års resultater (1998-2) for hvert sædskifte, idet første års resultater er udeladt, da afgrøderne der ikke havde de rigtige forfrugter. Sædskifterne, benævnt S1, S2 og S4 i det følgende, er vist i tabel

2 Tabel 1. Tre sædskifter fra projektet Økologiske sædskifter til kornproduktion. * angiver de steder i sædskiftet, hvor der anvendes fangafgrøder i behandlingerne med fangafgrøde. Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 4 Jyndevad Jyndevad og Flakkebjerg Flakkebjerg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vårhvede* Lupin (smalbl.)* Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede* Ært/byg* Havre* Vinterhvede* Vintersæd* Ært/byg* Resultater I tabel 2 er det gennemsnitlige kerneudbytte pr. ha høstet areal i sædskifterne vist. Dækningsbidraget før og efter maskin- og arbejdsomkostninger, som er beregnet for hele sædskiftearealet er vist i figur 1 og benævnes herefter som hhv. DB1 og DB2. Tabel 2. Kerneudbytte (korn og bælgsæd) pr. ha høstet areal Sædskifte Lokalitet Gødning Med Uden Fangafgrøde Med Uden Med Uden 1 Jyndevad kg pr. ha Jyndevad kg pr. ha Flakkebjerg kg pr. ha Flakkebjerg kg pr. ha Vintersæd ikke nogen gevinst på sandjord Det økonomiske resultat er stort set ens i de to sædskifter på Jyndevad, både på DB1- og DB2-niveau, se figur 1. Da det ikke er nogen økonomisk fordel at have vinterhvede efter kløvergræs på denne jordtype, bør man vælge vårsæd og bruge fangafgrøder, idet det giver en mindre kvælstofudvaskning. Kerneudbyttet er størst, hvor der er brugt gødning, men merindtægten ved det større udbytte ser ud til at være delvist udhulet af de tilhørende omkostninger. I strategierne med fangafgrøder er udbytterne højere og maskinudgifterne er mindre, da der ikke foretages stubharvninger. Derfor er økonomien som regel bedre, hvor der er fangafgrøder. Der kan dog være større risiko for opformering af kvik, når der ikke stubharves. Gødning og fangafgrøde har større virkning på sandjord Sædskifte 2 er gennemført både på Jyndevad og Flakkebjerg. Udbytterne er størst på Flakkebjerg med lerjord, som opnår et højere økonomisk afkast - specielt DB2 er ca. dobbelt så stort på lerjord i forhold til sandjord, se figur 1. Betydningen af at bruge gødning og fangafgrøder er mindre på lerjord. Det kan ses på, at forskellen mellem bedste og dårligst resultat er lidt mindre på Flakkebjerg end på Jyndevad. 128

3 Rent kornsædskifte kræver mere gødning Sædskiftets totale kerneproduktion bliver større, når kløvergræs udelades og erstattes af et ekstra kornskifte. Forskellen mellem strategierne bliver til gengæld større. Derfor bliver anvendelsen af gødning og fangafgrøder vigtigere, når der ikke er kløvergræsset i sædskiftet. Uden brug af gødning er der ikke forskel på DB1 mellem S2 og S4 på Flakkebjerg, selvom det samlede kerneudbytte er større ved S4. Det skyldes, at afgrødeværdien fra S2 er større i kraft af en registreret større ærteandel i byg-ært til modenhed. Ved brug af gødning bliver DB1 størst ved S4, og det er kun i S4 at gødskning gør en væsentlig forskel i de økonomiske resultater. DB2 er lidt større ved S2 end ved S4, da maskin- og arbejdsomkostningerne er lavere, når der er kløvergræs med i sædskiftet. Forskellen er størst, når der ikke bruges gødning og fangafgrøde. Forskellen på dækningsbidrag mellem S2 og S4 og strategierne i disse er dog generelt ret små, og de er derfor ret følsomme ved ændringer i f.eks. maskinindsatsen. Alternative strategier mod rodukrudt En af de kritiske observationer ved de økologiske sædskifteforsøg er den markante opformering af rodukrudt, specielt kvik på Jyndevad og tidsler på Flakkebjerg. Det rejser det generelle spørgsmål, som mange praktikere er optaget af i øjeblikket, nemlig om de økologiske sædskifter på planteavlsbrug generelt er for svage overfor rodukrudt, og de derfor ikke er holdbare på længere sigt. For at bidrage til denne vigtige diskussion er der i det følgende vist en økonomisk beregning i forskellige alternative systemer til bekæmpelse af kvik, idet de skønnes at være mere effektive end traditionel stubbehandling. Figur 1. Dækningsbidrag før og efter maskin- og arbejdsomkostninger på Jyndevad og på Flakkebjerg 129

4 Bekæmpelse af kvik ved sortbrak Det beskrevne princip for kvikbekæmpelse er ved forskellige lejligheder benævnt minisommerbrak, idet der er tale om sortbrak, der kan være begrænset ned til 1 måneds varighed. I de viste eksempler i tabel 3 er kvikken underskåret med en stubharve med vingeskær, når det tillades jf. reglerne for ha-støtte. Efterfølgende harves kvikudløberne fri af jorden med en fjedertandsharve, så de udtørres bedst muligt. I midten af august, eller evt. tidligere, pløjes arealet, og der sås olieræddike som fangafgrøde. Derved skulle det være muligt både at opnå en effektiv kvikbekæmpelse, og bevare eller øge næringsstofforsyningen til den næste afgrøde. Tilsvarende strategier kan stilles op og beregnes for andre arter af rodukrudt. Resultater I tabel 3 ses de forventede udbytter og dækningsbidrag over et treårigt forløb, hvor der andet år dyrkes en afgrøde, hvori bekæmpelse af kvik kan foretages om sommeren. Da bekæmpelsen kan påvirke afgrødevalget og udbyttet i både året før og efter selve året, hvor der bekæmpes, er det rimeligt at vurdere økonomien over et treårigt forløb. I tabel 3 ses, at dækningsbidraget i afgrøden med minisommerbrak varierer fra et betydeligt underskud til et lille overskud. Set over tre år bliver omkostningen til kvikbekæmpelse fortyndet, men der er stadig væsentlig forskel på det gennemsnitlige dækningsbidrag for de tre eksempler. Eksempel 2 og 3, hvor der er en indtægt i form af ha-støtte, giver det bedste økonomiske resultat. Konklusion En økonomisk vurdering af resultaterne fra sædskifteforsøgene viser, at der er meget små og usikre forskelle på sædskifternes økonomiske formåen indenfor samme lokalitet. Gødskning og fangafgrøder har størst økonomisk betydning på sandjord eller i sædskifter uden kløvergræs som helårsgrøngødning. Når kløvergræs er med i sædskiftet som helårsgrøngødning fås totalt en mindre kerneproduktion, men dækningsbidraget efter maskin- og arbejdsomkostninger er på samme niveau som sædskiftet uden kløvergræs. Sædskifterne bør i praksis tilrettes, så rodukrudtet kan kontrolleres uden at næringsstofforsyningen forringes. På den måde kan kløvergræs i sædskiftet få en vigtig dobbeltfunktion i forhold til den fremtidige frugtbarhed. 13

5 1 Udbytte, kg pr. ha. 2 Udbytte, kg pr. ha. 3 Udbytte, kg pr. ha. Afgrøde 1 Afgrøde 2 Afgrøde 3 Gns. Byg m. Kløvergræs Vårhvede udlæg Byg Grønrug Byg-ært Byg m. udlæg Kløvergræs, udtagning Vinterraps Karakter for chance for succesfuld bekæmpelse Tabel 3. Dækningsbidrag ved forskellige strategier for kvikbekæmpelse med minisommerbrak. Ukrudtsbehandling i afgrøde 2 Sortbrak 1. juli 15. aug. Sortbrak 15. maj 15 aug. Sortbrak 15. juli 15. aug. Kommentarer til strategierne i tabel 3: Der sælges ikke afgrøde fra de marker, hvor der er minisommerbrak (afgrøde 2). I strategi 1 er der kun økologi-støtte som indtægt. I strategi 2 og 3 er der henholdsvis ha-støtte og støtte til udtagne arealer. Udbytterne i de afgrøder, der følger efter minisommerbrak er skønnet og tilpasset ud fra standardudbytter i Økologi-kalkuler 22 efter en vurdering af, hvor stor en effekt grøngødningen eller fangafgrøden kan nå at opbygge. Der er givet en skøn for hvor god chancen er for at få en 1% bekæmpelse. Karakteren 1 svarer til en sikker chance (1%) og karakteren 6 svarer til 6% chance for succes. Karakteren er blandt andet givet ud fra længden af perioden med minisommerbrak. 131