Vejen til IFRS 9. Hvorfor erstattes IAS 39 af IFRS 9, vil EU godkende IFRS 9, og hvordan påvirker IFRS 9 på et konkret regnskab?

Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Dánial í Skemmuni Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Vejen til IFRS 9 Hvorfor erstattes IAS 39 af IFRS 9, vil EU godkende IFRS 9, og hvordan påvirker IFRS 9 på et konkret regnskab? Handelshøjskolen, Århus Universitet September 2010

Executive summary The Road to IFRS 9 The new standard for financial instruments, IFRS 9 is turning many of the rules and principals in IAS 39 on the head. The thesis is explaining 3 main reasons why IASB undertook the project to replace IAS 39 with IFRS 9, and tries to deal with the question: Is the EU going to endorse IFRS 9, with or with out a carve out? Last but not least the thesis is analysing the impact IFRS 9 has on a concrete financial statement in an entity. I have chosen Danske Bank financial statement for 2009 to be analysed. The thesis statement is: Why is IAS 39 replaced by IFRS 9, and will EU endorse IFRS 9 as it is, and what impact has IFRS 9 on a concrete financial statement. The thesis is spilt up in chapters that try to answer the thesis statement: 1. Why is IAS 39 replaced with IFRS 9? 2. Will EU make a carve out before they endorse IFRS 9? 3. What impact does IFRS 9 have on Danske Banks financial statement? The most important result of the thesis 1. Why is IAS 39 replaced with IFRS 9? The complexity of IAS 39 has been a problem for users and makers of financial statements, and is it the main reason why IASB is replacing IAS 39 with IFRS 9. IFRS 9 is a simpler standard. The way IFRS 9 measure and categorise financial instruments are easier and more transparent when users are comparing entities with each other. The financial crisis has been a catalyst for the making of IFRS 9. More time and energy has put in the project to hurry the process of making IFRS 9 because of the weaknesses that where reviled in IAS 39 in the crisis. Another goal for IASB with IFRS 9 is to make IFRS a global standard set for all the nations. IASB is therefore working close with FASB and the US SEC. Because without a good partnership with the USA, IFRS will only be a global standard set by name. i

2. Will EU make a carve out before the endorse IFRS 9? EU is concerned of the way IASB has undertook the project of making IFRS 9. IASB has split the standard up in 3 phases, and at the moment only phase 1 is completed, while IASB is working on the second and third phase. Thou many countries have endorsed phase 1 in IFRS 9; EU will not endorse IFRS 9 until all the phases are completed. EU has also many concerns regarding all the phases in IFRS 9. The main concern in phase 1 is the balance of the financial assets measured the fair value and amortised cost. EU s concerns is that more assets will be measured at fair value in IFRS 9, and it believes that entities are more vulnerable to fair value measurement if a new crisis should accrue. Therefore is EU encouraging IASB to change some of IFRS 9 s rules, so more assets can be measured to amortised cost. EU has ones before made a carve out in IAS 39. Therefore many are asking, if this is going to happen again in IFRS 9. The thesis has come to the result that the concerns in IFRS 9 are not on the same level as in IAS 39. In IAS 39 EU believed that the rules about Full Fair Value Option and other rules where violating the principle of true and fair view of an entities financial statements. 3. What impact does IFRS 9 have on Danske Banks financial statement? Danske Bank has to classify and measure there financial assets by there business model for managing the financial assets; and the contractual cash flow of the financial assets. This means that financial assets of DKK 281b measured to amortised cost in Danske Banks annual report 2009 would be measured to fair value using IFRS 9, which is 9 pct. of total Danske Banks assets. IFRS 9 is eliminating to of the main category for financial assets. Hold-to-Maturity and Available for Sale are gone. The bank has bonds for DKK 92b classified in Available for Sale in their annual report. Assets in Available for Sale are measured to fair value over Total Income instead of Lost and Gain. But in IFRS 9 all fair value regulation is thru Lost and Gain, which means that the bank would have gain 30 pct. more in there result for 2009, would they have used IFRS 9 instead of IAS 39. ii

Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling...1 1.1. Indgang... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Afgrænsning... 3 1.4. Struktur og metode... 4 1.5. Kildekritik... 6 2. Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9...7 2.1. Kritik af kompleksiteten i IAS 39... 8 2.1.1. Kritikken fra dem, som udarbejder regnskaber...8 2.1.2. Kritikken fra regnskabsbrugeren...10 2.1.3. IASB s svar på kritikken af kompleksiteten...11 2.2. Kritik af IAS 39 under den finansielle krise... 12 2.2.1. Kritikken af dagsværdi versus historisk kostpris...12 2.2.2. EU s kritik af IAS 39 og omklassificering af finansielle aktiver...13 2.2.3. Kritik af IAS 39 nedskrivningsmodeller...15 2.2.4. Sammenfatning...15 2.3. Ønske om et globalt standardregelsæt... 15 2.3.1. IASB fælles projekt med FASB...16 2.3.2. Støtte fra The Group of Twenty...17 2.3.3. Vil USA adoptere IFRS?...17 2.4. Delkonklusion... 18 3. Vil EU gøre et carve out, for at godkende IFRS 9...20 3.1. Faserne i IFRS 9... 21 3.1.1. Fase 1: Klassifikation og måling af finansielle instrumenter...22 a

3.1.2. Fase 2: Nedskrivningstest for finansielle instrumenter...23 3.1.3. Fase 3: Regnskabsmæssig sikring...24 3.2. EU s godkendelsesproces for en IFRS... 24 3.3. IAS 39 carve out... 25 3.3.1. Carve out af full fair value option i IAS 39...26 3.3.2. Carve out af visse regler i regnskabsmæssige sikringer...27 3.3.3. Hjemmel til carve out...27 3.4. Vil et carve out opstå i IFRS 9?... 28 3.4.1. Scenarie 1: EU godkender og vedtager IFRS 9 efter at den er helt færdig...28 3.4.2. Scenarie 2: EU vil foretage et carve in/out, før de vil vedtage IFRS 9...29 3.4.3. Scenarie 3: EU vil ikke godkende IFRS 9...30 3.4.4. Sammenfatning...30 3.5. Delkonklusion... 31 4. Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab...32 4.1. Overblik over Danske Banks finansielle aktiver... 34 4.2. Nye krav til indregning af finansielle aktiver... 35 4.3. Test af Danske Banks forretningsmodel... 36 4.3.1. Udlån...37 4.3.2. Tilgodehavende hos kreditinstitutter og centralbanker...38 4.3.3. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavende hos centralbanker...39 4.3.4. Bankens Hold-til-udløb investeringer...39 4.3.5. Sammenfatning af analyse af forretningsmodel...40 4.4. Instrumentets pengestrøms karakteristika... 42 4.4.1. Analyse af pengestrøm karakteristika i Danske Bank...42 4.4.2. Sammenfatning af karakteristika af pengestrømmen...44 4.5. Eliminering af kategorier for bankens obligationer... 45 4.5.1. Klassificering af Danske Banks obligationer ifølge IFRS 9...45 b

4.5.2. Sammenfatning af klassifikation af Danske Banks obligationer...47 4.6. Omklassificeringer af finansielle aktiver ifølge IFRS 9... 48 4.6.1. Omklassificeringer af Hold-til-udløb kategorien...49 4.6.2. Omklassificeringer af dagsværdi...49 4.6.3. Omklassificeringer der er valgfrie...50 4.6.4. Omklassificeringer i Danske Bank...50 4.7. Andre relevante instrumenter ifølge IFRS 9... 52 4.7.1. Egenkapital instrumenter...52 4.7.2. Unoterede aktier...53 4.7.3. Kapitalandele i associerede virksomheder...53 4.7.4. Sammenfatning...54 4.8. Delkonklusion... 54 4.8.1. Hvordan påvirkes klassifikation og indregning af finansielle aktiver?...54 4.8.2.Hvordan er IFRS 9 simplere end IAS 39 at indregne og måle finansielle aktiver?55 4.8.3. Bliver flere finansielle aktiver målt til dagsværdi ifølge IFRS 9?...56 5. Konklusion...57 5.1. Hvorfor bliver IAS 39 erstatte af IFRS 9... 57 5.2. Vil EU gøre et carve out før de godkender IFRS 9:... 58 5.3. Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab:... 58 5.3.1. Hvordan påvirkes klassifikation og indregning af finansielle aktiver?...58 5.3.2.Hvordan er IFRS 9 simplere end IAS 39 at indregne og måle finansielle aktiver? 59 5.3.3. Bliver flere finansielle aktiver målt til dagværdier ifølge IFRS 9?...60 5.4. Har det lykkes IASB at gøre en ny standard som løser de grundlæggende problemer med IAS 39?... 60 6. Litteraturliste...61 7. Bilags overblik... A c

1. Problemstilling 1.1. Indgang IFRS 9 er den nye standard for finansielle instrumenter og erstatter IAS 39. IFRS 9 har fået overskrifter så som The end of financial assets as we knew them 1, The new Avatar 2 og The beginning of the end for IAS 39 3. Med dens nye metode at indregne og klassificere finansielle aktiver, vender IFRS 9 næsten reglerne om finansielle instrumenter på hovedet. IFRS 9 er opbygget i faser og skal gradvist afløse IAS 39. Indtil videre er kun første fase som er færdig og kan benyttes. Når der sker så radikale ændringer i hvordan man indregner og klassificerer finansielle aktiver på, giver det mening at spørge, hvorfor IASB ønsker at erstatte IAS 39 med IFRS 9. IASB angiver tre begrundelser hvorfor de gik i gang med at udarbejde IFRS 9 4. For det første er IAS 39 kompleks at forstå og anvende, og dette angives som hovedårsagen til, at den bliver erstattet. For det næste så kom den finansielle krise som en flodbølge og rystede den finansielle sektor. IAS 39 modtog stor kritik under den finansielle krise, og har dette medført en hurtigere proces at få den erstattet. Den tredje begrundelse er, at man ønsker et globalt standardregelsæt, så alle kan rapporterer ens. På nuværende tidspunkt vil EU ikke godkende IFRS 9. Virksomheder i EU kan ikke rapportere i henhold til standarden, og har dette skabt en vis usikkerhed om, hvordan disse virksomheder skal rapportere i fremtiden. EU har meldt ud, at de vil behandle IFRS 9, når hele standarden er færdigt udviklet af IASB. Dette sker sandsynligvis i 2011. Men indtil videre kender man ikke tidspunktet eller udfaldet af denne behandling, som EU har liggende foran sig. Virksomhederne ved ikke, om EU vil godkende standarden eller måske foretage ændringer (carve out) før den godkendes, på same måde EU gjorte et carve out i IAS 39 før den blev godkendt af EU. 1 IAB n.d. s. 1 2 Kahatri, J. & Master, A. (2010) 3 Deloitte (2009) 4 IASB (2009b), s. 4 Project Summary and Feedback Statement - IFRS 9 Financial Instruments. 1

IFRS 9 er en radikal standard på mange måder. Den ændrer fuldstændig hvordan virksomheder indregner og klassificere deres finansielle aktiver på. Regnskabsbrugere og udarbejdere af regnskaber ønsker at vide, hvilke påvirkninger IFRS 9 har på deres regnskaber. Finansielle instrumenter anvendes i fleste virksomheder. Det fortsat stigende brug af finansielle instrumenter giver virksomhederne regnskabsmæssige udfordringer, når de skal indregne instrumenterne i henhold IFRS 9. Påvirkningerne af disse ændringer har stor betydning for deres regnskabsmæssige værdier og reguleringer. De har derfor stor interesse i at vide, hvordan deres regnskaber påvirkes af IFRS 9. 1.2. Problemformulering Problemformuleringen vil tage sit udgangspunkt på baggrund af ovenstående betragtninger. Afhandlingen vil spørge indtil de begrundelser, IASB lægger til grund for, at IAS 39 bliver erstattet af IFRS 9. En beskrivelse og behandling af godkendelsesprocessen af IFRS 9 i EU, og afhandlingen vil give sit bud på, om EU vil foretage et carve out i IFRS 9. Til sidst vil afhandlingen analysere et konkret regnskab, for at se påvirkningerne IFRS 9 har på dette regnskab. Problemformuleringen tage sit udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: Hvorfor erstattes IAS 39 af IFRS 9, og vil EU godkende IFRS 9, som den er, herunder hvilke påvirkninger har IFRS 9 på et konkret regnskab? Overstående problemformuleringen vil svares med følgende underspørgsmål: 1. Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9 2. Vil EU foretage et carve out, før de godkender IFRS 9 3. Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab 1. Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9: IASB pointerer 3 begrundelser, som de lægger til grund for, hvorfor IAS 39 erstattes af IFRS 9: a) kritik af kompleksiteten i IAS 39 b) kritikken af IAS 39 under finanskrisen c) ønske om et globalt standardregelsæt. Afhandlingen vil behandle denne problematik og beskrive disse tre begrundelser. 2. Vil EU foretage et carve out, før de godkender IFRS 9: EU har meldt ud, at de ikke vil behandle IFRS 9, før alle tre faserne er færdigt udarbejdet af IASB. Spørgsmålet 2

er, om EU vil godkende IFRS 9, i nuværende ordlyd, eller om EU vil foretage sine egne ændringer til standarden, før den godkendes. Afhandlingen vil foretage en behandling af denne situation og give sit bud på, om EU vil foretage et carve out i IFRS 9, på samme måde som de gjorde med IAS 39, før den blev godkendt. 3. Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab: Spørgsmålet er hvordan IFRS 9 vil påvirke et konkret regnskab. Er det lykkedes IASB at udarbejde en standard, som reducerer kompleksiteten i IAS 39? Hvordan påvirkes de forskellige finansielle aktiver i Danske Banks årsregnskab af IFRS 9? Afhandlingen vil foretage en analyse af Danske Banks årsregnskab og behandle IFRS 9 påvirkninger på årsregnskabet i forhold til: a. Hvordan påvirkes klassifikation og indregning af finansielle aktiver? b. Hvordan er IFRS 9 simplere end IAS 39 at indregne og måle finansielle aktiver? c. Bliver flere finansielle aktiver målt til dagværdier ifølge IFRS 9? 1.3. Afgrænsning Med henblik på at begrænse afhandlingens omfang og samtidig at gå ned i dybden i de enkelte problemstillinger, er der foretaget følgende afgrænsninger. Den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter vil udelukkende koncentrere sig om de internationale regnskabsstandarder. Fokusområde er finansielle aktiver, idet at kun den del af IFRS 9 er færdigt udviklet af IASB. Finansielle forpligtelser og regnskabsmæssig sikring er ikke færdigt udarbejdet af IASB på nuværende tidspunkt og bliver ikke behandlet i denne afhandling. Afhandlingen vil omfatte følgende regnskabsstandarder: IAS 39 Finansielle instrumenter: indregning og måling og IFRS 9 Finansielle instrumenter. Der er en række oplysningskrav i regnskabet i relation til indregning og klassifikation iht. den internationale regnskabsstandard IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger. Disse oplysningskrav er omfattende. For at kunne komme i dybden med problemstillingen vil afhandlingen kun omhandler klassifikation og indregninger i henhold til IFRS 9 og IAS 39, hvorfor oplysningskravene i IFRS 7 ikke behandles. 3

Afhandlingen vil ikke behandle derivater og indbyggede derivater, som ellers er en del af de finansielle aktiver. Begrundelsen for, at de er udeladt, er fordi at de skiller sig ud af de andre primære instrumenter, og kræver yderlige behandling og analyse, uden at tilføje så meget til problemstillingen. I forbindelse med gennemgangen af globale standardregelsæt, bliver reglerne i US GAAP ikke beskrevet, men kun henvist til, i det omfang disse giver yderligere information, som er vigtig for problemstillingen. Jeg har valgt at foretage en analyse af Danske Banks koncernregnskab for 2009. Årsregnskabet indeholder en hel del finansielle aktiver, som kan give et godt eksempel på, hvordan IFRS 9 ændrer på indregning og klassificering af finansielle aktiver. Analysen af Danske Banks koncernregnskab 2009 er i forhold til IFRS 9, fra 12. november 2009. Moder- og datterregnskaber bliver ikke taget i betragtning i analysen. Behandlingen af de finansielle aktiver er prioriteret efter deres relevans i forhold til størrelse, indregning, måling og klassificering i årsregnskabet. Afhandlingen lægger vægt på forskellene på IFRS 9 og IAS 39. Afhandlingen vil ikke behandle ligheder mellem disse to standarder, og regler som er ens i disse to standarder. Afhandlingen er tidsmæssigt afgrænset til den 31. august 2010, hvilket betyder, at forhold, der er offentliggjort efter denne dato, ikke medtages i afhandlingen. 1.4. Struktur og metode Afhandlingen er af teoretisk karakter og bygger udelukkende på litteraturstudier. Afhandlingen er delt op i fem kapitler. Opbygningen af afhandlingen Kapitel 1: Problemformulering Kapitel 2: Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9 Kapitel 3: Vil EU foretage et carve out, før de godkender IFRS 9 Kapitel 4: Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab Kapitel 5: Konklusion Tabel 1 Kilde: Egen tilvirkning. Vægtning 10 pct. 22 pct. 20 pct. 42 pct. 6 pct. 4

Afhandlingen er skrevet som led i afslutningen af studiet Cand.merc.aud. ved Aarhus School of Business, University of Aarhus. De behandlede problemstillinger i nærværende afhandling målretter sig primært mod regnskabsbrugere og udarbejdere af regnskaber. Kapitel 2: Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9 forklarer baggrunden for, at IASB udarbejder nye regler til indregning og klassificering af finansielle aktiver, og hvorfor IAS 39 erstattes af IFRS 9. IASB angiver 3 begrundelser for, hvorfor de besluttede at udarbejde IFRS 9. Afhandlingen vil forsøge at forklare disse 3 begrundelser. Fremgangsmåden er deduktiv, da vi kender de 3 begrundelser. Kapitel 3: Vil EU foretage et carve out, før de godkender IFRS 9 giver et bud på hvilke senarier kan opstå, idet EU skal behandle og godkende IFRS 9. Kapitlet forsøger at opnå en forståelse af faserne i IFRS 9 og godkendelsesprocessen af en regnskabsstandard i EU, og om EU vil godkende IFRS 9. Kapitlet behandler EU s tidligere carve out i IAS 39 og behandler spørgsmålet, om EU vil foretage et carve out i IFRS 9. Fremgangsmåden er af beskrivende karakter, med en induktiv metode, idet at vi ikke kender udfaldet af EU s beslutning i deres behandling af IFSR 9. Kapitel 4: Hvordan påvirker IFRS 9 Danske Banks årsregnskab for 2009 er en analyse af Danske Banks årsregnskab, hvor vi vil behandle de finansielle aktiver i henhold til reglerne i IFRS 9, og hvordan de påvirker regnskabsværdierne og reguleringerne i årsregnskabet. En deduktiv metode bliver benyttet for at afprøve reglerne i IFRS 9 på et konkret regnskab, og se hvilke påvirkninger dette medfører. Kapitel 4 er en komparativ analyse af IFRS 9 og IAS 39, hvor vægten ligger på IFRS 9. IFRS 9 bliver behandlet i lyset af kritikken i kapitel 2 af IAS 39. Analysematerialet i dette kapitel er primært Danske Banks officielle årsrapport for 2009 og regnskabsstandarderne IFRS 9 og IAS 39. Talen er derfor om empiriske data, som skal tolkes ud fra IFRS 9 og IAS 39. Kapitel 5: Konklusion konkluderer på hovedspørgsmålet i afhandlingen. Konklusionen er en sammenfatning af de diskussioner, vurderinger, analyser og betragtninger, som fremkommer i de ovenstående kapitler. Forkortelser med mere er definerede i Bilag F. 5

Kapitel 1: Problemformulering Hvorfor erstattes IAS 39 af IFRS 9, og vil EU godkende IFRS 9, som den er, herunder hvilke påvirkninger har IFRS 9 på et konkret regnskab? Kapitel 2 Del spørgsmål 1 Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9 Kapitel 3 Del spørgsmål 2 Vil EU foretage et carve out, før de godkender IFRS 9 Kapitel 4 Del spørgsmål 3 Hvordan påvirker IFRS 9 Danske banks årsregnskab 1.5. Kildekritik Kildemateriale er udelukkende offentligt tilgængeligt materiale. Behandlingen af problemstillingen er hovedsageligt baseret på primære kilder. Primære kilder i afhandlingssammenhæng er materiale produceret direkte fra IASB, EU og Danske Bank, så som vejledninger, årsrapport, artikler, standarder, notater, love og m.m. De primære kilder betragtes hovedsagligt at være objektive fremstillet af høj kvalitet. Dog skal vi være opmærksom på, at både EU og IASB har deres politiske subjektive holdninger om de internationale regnskabsstandarderne, og dette kan præge de synspunkter, som fremføres i deres artikler og noter, men kilderne er ikke påvirket af individuelle holdninger, og skal vi tage dette med i betragtning når vi bruger deres kilder. Delkonklusion Delkonklusion Delkonklusion Kapitel 5: Konklusion Figur 1 Afhandlingens opbygning. Kilde: Egen tilvirkning. Sekundære kilder er materiale fra de store revisorfirmaer i form af publikationer, bøger og artikler som de har udgivet. Sekundære kilder er også diverse artikler fra respekterede organisationer og forlag, så som G20, ACCA, SEC, The Financial Times, Revision og Regnskabsvæsen, Børsen og Danske Nationalbank. I modsætning til de primære kilder kan denne litteratur være mere præget af forfatternes subjektive holdninger til de beskrevne problemstillinger. Derfor er der gennem opgaveprocessen forsøgt at bevare en naturligt kritisk holdning overfor de benyttede kilder. Litteratursøgningen for denne afhandling er afsluttet den 31. august 2010, hvorfor ny litteratur publiceret herefter ikke bliver inddraget i afhandlingen. Dette gælder for både nye standarder, vejledninger, love, publikationer, artikler og lignende. 6

2. Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9 IAS 39 blev udgivet i 1999 af IASC. I 2001 blev IASB grundlagt, og overtog rollen fra IASC som udvikler af internationale regnskabsstandarder 5. IASB nævner i Project Summary and Feedback Statement, hvorfor de gik i gang med at erstatte IAS 39 med IFRS 9. I afsnittet Why we undertook the project 6 nævner de disse 3 grunder, hvorfor de gik i gang med at udarbejde IFRS 9: 1. Many users of financial statements [ ] have told us that the requirements in IAS 39 are difficult to understand, apply and interpret. 2. The global financial crisis brought an even sharper focus onto the project. 3. we joined with the US Financial Accounting Standards Board (FASB) in publishing a discussion paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments. Ud fra disse begrundelser skal afhandlingen gennemgå problematikken i kritikken af kompleksiteten i IAS 39, og hvorfor flere brugere har problemer med at forstå denne standard. Under finanskrisen var der ikke kun IASB som havde et skarpere fokus på finansielle instrumenter. På det politiske plan havde EU lagt stort pres på IASB for at ændre reglerne i IAS 39, da EU mente, at virksomheder, der rapporterede ifølge IFRSstandarderne, ingen fordele havde i forhold til andre regnskabsstandarder. Dette fik IASB til at arbejde hurtigt med at udvikle en standard, som kunne afløse IAS 39. G-20 landene ønskede en løsning på de diverse regnskabsstandarder, som virksomhederne rapporterer ens efter. De ønskede et globalt standardregelsæt, som alle virksomheder skulle rapportere efter. Dette, for bedre at kunne sammenligne regnskaber tværs over landegrænser, og dermed mindske risikoen for bedrageri og eventuelt for at hindre en ny finanskrise. Problematikken i dette spørgsmål er delt op i tre, men er dette en sammenhængende problematik, hvor flere af elementerne indgår i alle begrundelserne. Derfor er der ikke en knivskarp skæringslinje mellem de tre grunde IASB har, for at erstatte IAS 39 med 5 IASB, n.d. History 6 IASB (2009b), s. 4 Project Summary and Feedback Statement - IFRS 9 Financial Instruments - Part 1: Classification and measurement 7

IFRS 9. Spørgsmålet, Hvorfor bliver IAS 39 erstattet af IFRS 9, er delt op i følgende afsnit: 2.1 Kritik af kompleksiteten i IAS 39 2.2 Kritik af IAS 39 under den finansielle krise 2.3 Ønske om et globalt standardregelsæt 2.4 Delkonklusion 2.1. Kritik af kompleksiteten i IAS 39 Flere mener, at IAS 39 er langt den mest komplekse regnskabsstandard, som nogen sinde er introduceret. Kritikken af kompleksiteten i IAS 39 kommer både fra dem, som udarbejder regnskaber og fra regnskabsbrugerne, som skal bruge informationen i regnskabet til at tage beslutninger efter. Kritikken har derfor to sider. Den ene side er, at det kan være komplekst at indregne og måle de forskellige finansielle instrumenter, og på den anden side kan det være komplekst at finde nytteværdien i informationen til at tage beslutninger efter. 2.1.1. Kritikken fra dem, som udarbejder regnskaber Flere virksomheder har meldt ud, at IAS 39 er kompleks at bruge. Indregning og måling af et finansielt instrument kan være vanskelig. Virksomhederne skal først kunne kategorisere det finansielle instrument i en af de kategorier, som er nævnt i nedenfor stående tabel. Der er flere måder at indregne et finansielt instrument på, alt efter hvilken kategori instrumentet er i. Kategoriseringen skal foretages ud fra det enkelte finansielle instruments karakteristika. Det er muligt for en type finansielle instrumenter at være i flere forskellige kategorier, alt efter hvilke karakteristika de enkelte instrumenter har. Kategorier Første indregning Efterfølgende indregning Indregning af urealiseret værdiregulering Finansielle aktiver Dagsværdi Dagsværdi Resultatopgørelsen målt til dagsværdi Udlån og tilgodehavender Dagsværdi plus transaktionsomk. Amortiseret kostpris Resultatopgørelsen (hvis udsat for værdifald) Hold-til-udløb Dagsværdi plus transaktionsomk. Amortiseret kostpris Resultatopgørelsen (hvis udsat for værdifald) Disponibel for salg Dagsværdi plus transaktionsomk. Dagsværdi Egenkapitalen (værdifald over resultatopgørelsen) Tabel 2 - Målingskategorier og indregningsmetoder ifølge IAS 39. Kilde: Egen tilvirkning, lavet ud fra en fusion af tabel 1 fra Choy (2008) s.10 og boks 2 fra PwC (2005) s.12. 8

For eksempel kan instrumentet noterede obligationer være i kategorierne: Finansielle aktiver målt til dagsværdi, Hold-til-udløb eller Disponibel for salg 7. Hvis virksomheden har til hensigt at opnå gevinst på kort sigt med deres noterede obligationer, skal de kategoriseres som Finansielle aktiver målt til dagsværdi. Har virksomheden til hensigt at beholde deres noterede obligationer til udløb (og har muligheden for dette) kan de indgå i kategorien Hold-til-udløb. Er hensigten på den anden side hverken at holde til udløb eller sælge på kort sigt, skal instrumentet kategoriseres som Disponibelt for salg. Det vil sige, at samme type finansielle instrumenter kan være i flere kategorier på samme tidspunkt i en virksomhed, alt efter hvilken hensigt virksomheden har med det individuelle instrument. Det kan være kompliceret for virksomheden at holde styr på alle deres finansielle instrumenter, at indregne dem rigtigt og at overholde alle de kriterier som foreligger for at beholde et finansielt instrument i en bestemt kategori. Et nu er reglerne for kategorien Hold-til-udløb meget detaljerede og skarpe, og har fået kritik for dette. Hvis virksomheden ikke overholder reglerne, skal alle Hold-tiludløb instrumenterne klassificeres som Disponible for salg, se figur nedenfor og jf. IAS 39.52. Virksomheden kan derefter ikke bruge kategorien Hold-til-udløb de næste to år 8. Nye finansielle instrumenter dukker ofte op, som er besværlige både for virksomheden og dens revisor at afgøre hvilke målings- og indregningsmetode, den passer bedst til det nye instrument. Nogle instrumenter Har selskabet intentionen og muligheden for at holde det finansielle instrument til udløb? Har selskabet solgt ud af Hold-til-udløb - porteføljen i årets løb eller de to foregående år? Ja Nej - Udløb nært forestående - Enkeltstående tilfælde - Ubetydeligt beløb målt i forhold til den samlede beholdning af Hold-til-udløb Klassificerer alle Hold-til-udløb som Disponibel for salg har ikke klare regler og definition på, hvordan de skal indregnes og behandles 9. Vedligeholdelse og udlægning af alle disse komplekse krav er svære og tidskrævende for den, som udarbejder et regnskab og for virksomhedens revisor. I nogle tilfælde må Ja Nej Ja Klassificeres som Hold-til-udløb Figur 2 - Kilde: PwC (2005) s.25 Boks 9. 7 PwC (2005) s. 17 boks 5 8 IAS 39.9 Hold-til-udløb investeringer punkt c) 9 Sikringsinstrumenter kan ofte indeholde denne problematik 9

direktionen selv vælge, hvordan de skal indregne og måle et instrument. Hvis valget ikke er hensigtsmæssigt og ikke ordentligt dokumenteret, kan dette medføre et valg, som direktionen på et senere tidspunkt helst ville have undgået. I værste tilfælde er direktionen, på grund af fejl valg, nødt til at ændre og tilpasse tidligere regnskabsopgørelser for at korrigere for fejl 10. Derfor efterlyses nye eller ændrede regnskabsstandarder for finansielle instrumenter. 2.1.2. Kritikken fra regnskabsbrugeren Det vigtigste for en regnskabslæser er at kunne få nyttig information til at træffe sine beslutninger ud fra. Derfor er det vigtigt for regnskabsbrugeren, at regnskabet er enkelt og gennemskueligt. Problemet med IAS 39 er, at det ikke altid er nemt at opgøre, hvilke indregnings- og målingsmetoder der er anvendt, og på hvilke instrumenter det er anvendt på. Derefter er det ikke nemt at forstå konsekvensen af indregningen af de forskellige metoder. På grund af flere måder at indregne og måle det samme finansielle instrument på, kan det være vanskeligt for regnskabsbrugeren at sammenligne regnskabstallene fra år til år i en virksomhed. De forskellige poster i regnskabet kan være svære at sammenligne i en enkel virksomhed 11. De finansielle aktiver, som er målt til amortiseret kostpris foregående år, kan være målt til dagsværdi i indeværende år, og det kan derfor være svært for regnskabsbrugeren at forholde sig til 12. Værdireguleringen af et finansielt instrument kan være vidt forskellig, alt efter hvilken indregnings- og målingsmetode der anvendes. To eller flere målinger kan også være kombineret i samme linje i opgørelsen af totalindkomsten 13. Problemet opstår, når virksomhederne vil sikre sig en stabil vækst i deres erhverv. Det har stor betydning for deres regnskabsresultater, at de ikke har store udsving, som tegn på ustabilitet. Derfor har virksomhederne en trend til at skifte mellem forskellige indregningsmetoder for at give et mere stabilt billede af virksomheden. Den trend blev meget synlig under den finansielle krise, da flere virksomheder omklassificerede 10 Sammendrag fra IASB (2008) s. 17 11 IASB (2008) s. 17 12 Såfremt virksomheden har omklassificeret et finansielt aktiv, der skal måles til dagsværdi i stedet for amortiseret kostpris, oplyses årsagen til omklassificeringen (se IAS 39, afsnit 54). 13 IASB (2008) s. 17 10

deres aktiver, for at skåne deres resultater, jf. afsnit 2.2.2 EU s kritik af IAS 39 og omklassificering af finansielle aktiver s.13. Dette gør det meget komplekst og uigennemskueligt for regnskabsbrugeren at sammenligne informationen fra år til år i en given virksomhed. Derudover er det også vanskeligt at sammenligne regnskaber mellem flere virksomheder i samme branche, eftersom virksomhederne kan have vidt forskellige indregnings- og målingsprincipper for de samme typer finansielle instrumenter. Fra et regnskabsbrugers synspunkt, er IAS 39 meget kompleks og giver begrænset information til at træffe gode beslutninger efter. Derfor efterspørger regnskabsbrugeren en enkel og gennemskuelig standard, hvor regnskabsinformationen er nyttig til at træffe hensigtsmæssige beslutninger efter. 2.1.3. IASB s svar på kritikken af kompleksiteten IASB udarbejdede i 2008 et diskussions dokument /discussion paper (DP) med overskriften: Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments. I dette DP fremkommer IASB s holdning om kompleksiteten i IAS 39 og forslag til metoder til at reducere kompleksiteten på. IASB erkender, at måling af finansielle instrumenter er meget kompleks, og er af den opfattelse, at den langvarige løsning på dette problem vil være, at alle finansielle instrumenter bliver målt på en og samme måde. Dette ville medføre, at alle kategorierne i IAS 39 og de forskellige metoder til at indregne på ville blive afskaffet, og kun en enkelt metode til at indregne med ville benyttes. Dette ville være den simpleste og enkleste løsning til et så komplekst problem. IASB siger, at måling til dagsværdi, er den eneste måleenhed som er passende at bruge for fælles måling af alle finansielle instrumenter 14. IASB forstår også i denne sammenhæng, at måling til dagsværdi ikke er muligt på nuværende tidspunkt for alle finansielle instrumenter, men at den er talen om en langsigtet løsning. Der er flere spørgsmål og bekymringer, som der ikke er taget stilling til i denne sammenhæng, og det er ikke muligt at foretage denne løsning på kort sigt. IASB stiller nogle muligheder frem, som de tror vil reducere kompleksiteten på kortsigt. De er også interesseret i at reducere kategorierne, således at det bliver mere overskueligt at rapportere de finansielle instrumenter. IASB er interesseret i at 14 IASB (2008) s. 4, IN4-5 11

erstatte de nuværende mange forskellige krav til indregning, med dagsværdimålinger med nogle obligatoriske undtagelser, der skal måles til amortiseret kostpris 15. IASB erkender i sit DP, at alle metoderne i nuværende IAS 39 skaber unødvendig kompleksitet for indregning og måling at finansielle instrumenter 16. 2.2. Kritik af IAS 39 under den finansielle krise Flere mener, at derivater er den direkte årsag til den finansielle krise. I artiklen Et isbjerg af derivater truer markedet siger Nielsen: det er i derivatmarkedet, at størstedelen af den gigantiske kreditboble, der nu er under afvikling, er blevet skabt. 17. Buffett, en af verdens største investorer, kalder disse finansielle instrumenter for finansielle masseødelæggelsesvåben og tidsindstillede bomber 18. ACCA 19 har en bredere fortolkning på finanskrisen, De mener, at det først og fremmest er bankernes ledelse, som har svigtet deres ansvar, og ikke har haft kompetente evner og træning til, at kunne gennemskue og styre risikoen med komplekse derivat handler. Dernæst har regnskabsmæssig og finansiel rapportering i sin helhed ikke været optimeret til at indregne den reelle risiko af derivaterne og dens værdi. Til sidst har der ikke været en overordnet regulering eller kontrol over denne del af det finansielle marked, og har derivat handlerne vokset uden begrænsninger 20. 2.2.1. Kritikken af dagsværdi versus historisk kostpris Derivater og flere andre finansielle instrumenter bliver målt til dagsværdi. Under krisen er dagsværdier blevet beskyldt for at undervurdere værdien på aktiver og derved medvirkende til, at kapitalforhold er blevet ødelagt. Dette har medført, at IAS 39 og måling til dagsværdi, har fået stor kritik under krisen. Fleste markeds- og indekspriser, der måler aktiver til dagsværdi, var så lave under krisen, at der tale var om urealistisk lave dagsværdi, da markedet ikke opererede i normale forhold, og afspejlede derved ikke aktivets reelle værdi. Effekten af dette var, at nedturen i krisen 15 IASB (2008) s. 5, IN-6 16 IASB (2008) s. 38, 2.89 17 Nielsen (2008) 18 Bentow (2003) 19 The Association of Chartered Certified Accountants (ACCA) er en global organisation for revisorer. 20 ACCA (2008) ss. 3-5 12

blev meget voldsommere, end hvis der for eksempel var brugt historiske kostpriser til at indregne de finansielle instrumenter med. Flere er tilhængere af historisk kostpris, ud fra den betragtning at dagsværdimetoden har vist sig at være sårbar, når markeder falder sammen. Historisk kostpris er ikke afhængig af markeds værdien. Men flere tror at den historiske kostpris ikke løser problemet, det har bankkrisen i Japan vist i 1990. I den japanske bankkrise, suspenderede man dagsværdi med historisk kostpris for at stoppe den voldsomme nedtur af bankernes værdier. Dette havde en positiv effekt på kort sigt, men negativ på lang sigt. Flere banker og virksomheder var i realiteten insolvente, men i årsregnskabet havde de positive værdier, og kaldtes derfor for zombi virksomheder. De kunne ikke operere uden en garanti fra staten, og skabte ingen vækst for samfundet i det længere løb 21. Dette medførte en lang kriseperiode for Japan. Financial Crisis Advisory Group (FCAG) har i deres rapport udtalt, at under denne finanskrise en aktiver, målt til dagsværdi, blevet undervurderet, mens aktiver målt til historisk kostpris er blevet overvurderet. De tilføjer, at kun en del af regnskabsværdierne i en bank er opgjort til dagsværdi, mens en stor del er målt til historisk kostpris efter amortiseret kostpris modellen. Selv om FCAG ikke tror, at regnskabsstandarder har skyld i denne under- og overvurdering, så mener de, at regnskabsstandarderne skal forbedres. FCAG lægger vægt på, at en standard skal være retfærdig, gennemskuelig og give relevant information til investorer 22. 2.2.2. EU s kritik af IAS 39 og omklassificering af finansielle aktiver EU har ikke været en forgænger for dagsværdi. EU kommissionen giver i 2008 IASB et ultimatum. såfremt IASB ikke ændre reglerne i IAS 39, således at det er muligt for virksomhederne i EU at omklassificere finansielle instrumenter til kategorier, der ikke skal måles til dagsværdi over resultatopgørelsen vil EU ikke støtte IASB og deres standarder i fremtiden 23. Årsagen til at EU stillede dette ultimatum var, at EU mente at andre virksomheder, som udarbejdede regnskab ifølge US GAAP havde en konkurrencemæssig fordel. Ifølge US GAAP fik virksomhederne lov til at omklassificere finansielle instrumenter, således at dagsværdiændringen ikke blev målt 21 Kobayashi (2008) 22 FCAG (2009) s. 4 23 Fedders (2009) 13

over resultatopgørelsen. Dette ville medføre, at virksomheder der udarbejdede regnskab ifølge IFRS ville få dårligere resultater end virksomheder der udarbejdede regnskab ifølge US GAAP 24. Dette kunne EU ikke acceptere. IASB indførte hurtigt nye regler om omklassificering, som EU forlangede. Deutche Bank var den første store bank, som brugte denne omklassifikationsmetode, og fik et overskud på 414 mio. i stedet for et tab på 122 mio. i deres regnskab for tredje kvartal i 2008. Aktierne i Deutche Bank steg 18% i denne periode 25. De fleste banker her i Danmark benyttete sig også af reglerne om omklassificering. Danske Bank omklassificerede 117 mia. kr. af obligationer fra kategorien Finansielle aktiver målt til dagsværdi til Disponibel for salg. Dette skånede resultatet for 2008 før skat med 1,9 mia. kr. i urealiserede kurstab, som blev ført direkte på egenkapitalen 26. Jyske Bank skånede deres resultat med 368 mio. kr. i 2008 ved at omklassificere aktiver fra Finansielle aktiver målt til dagsværdi til Hold-til-udløb 27. Nordea på den anden side benyttede sig slet ikke af disse nye regler 28. Det generelle problem med denne nye form for omklassificering har gjort det endnu mere komplekst at sammenligne virksomheder med hinanden. Danmarks Nationalbank skriver i deres finansiel stabilitets rapport for 2008: Koncernernes anvendelse af forskellige regnskabsprincipper og omklassificeringer af aktiver vanskeliggør sammenligninger af egenkapitalforrentningen. 29. Denne nye regel om omklassificering, har gjort det endnu mere vanskeligt og komplekst at sammenligne virksomheder. IASB har også mødt stor kritik dette vedrørende, og var de nødt til at finde en god løsning for finansielle instrumenter. Denne løsning måtte findes hurtigt, og det var ikke nok med at lappe eller ændre IAS 39. Der skulle udarbejdes en ny standard. 24 Hoon & Yang (2008) s. 9 25 Freshfields (2009) s. 5 26 Danske Bank (2009) 27 Jyske Bank (2009) 28 Danmark Nationalbank (2009a) s. 34 29 Danmark Nationalbank (2009a) s. 31 14

2.2.3. Kritik af IAS 39 nedskrivningsmodeller Kritikken af nedskrivningsmodellerne i IAS 39 er på politisk plan og har sit udgangspunkt i finanskrisen. Både politikere og andre her hjemme i Danmark og internationalt kritiserer IAS 39 s regnskabsregler vedrørende nedskrivning af udlån og andre finansielle aktiver. Kritikken går på, at nedskrivningsmodellerne ikke tager højde for de forventede, men endnu ikke indtrufne kredittab 30, hvorved flere aktiver er overvurderede i IAS 39 ifølge disse regler. Dermed skaber dette en utryghed mellem regnskabsbrugere, og de kan have svært ved at se tallene som pålidelige tal. 2.2.4. Sammenfatning IAS 39 er blevet afprøvet under den finansielle krise. Som ovenfor nævnt var der påpeget, at standarden har flere svagheder hvad angik behandling af derivater, omklassificering, nedskrivning af udlån og dagsværdi kontra historisk kostpris. EU lægger pres på IASB for at få udarbejdet en ny standard til finansielle instrumenter. De skriver i et brev til IASB: The ongoing financial crisis requires all parties to seek urgent solutions, which requires a creative and flexible approach og I urge the IASB to work towards developing solutions as soon as possible 31 Dette medførte at IASB satte fokus på finansielle instrumenter, og satte en hurtig proces i gang for at udarbejde en ny standard til finansielle instrumenter. Denne hurtige proces kaldes fast track processen. I stedet for at bruge flere måneder til at udarbejde og godkende en standard, så er det muligt med fast track processen kun at bruge nogle få måneder til at få udarbejde en standard jf. bilag C - godkendelsesprocessen uden fast track. 2.3. Ønske om et globalt standardregelsæt IASB har forbundet sig til i offentlighedens interesse at udvikle et enkelt regelsæt af globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, som stiller krav om gennemskuelighed og sammenlignelighed af information i regnskaber. Med dette mål for øje samarbejder IASB med nationale udstedere af regnskabsstandarder for at opnå konvergens i hele 30 Lindegaard & Thygesen (2010) 31 European Commission (2008) 15

verden. Siden 2001 har flere end 100 lande pålagt eller tilladt IFRS, mens andre lande har lavet en tidsplan for hvornår de adopterer IFRS 32. 2.3.1. IASB fælles projekt med FASB Da regnskabsprincipperne i IFRS og US GAAP er vidt forskellige, og det er svært for investorer og regnskabsbrugere at sammenligne tværs af standarderne og at gennemskue sammenhængen mellem dem, har IASB har siden 2002 arbejdet sammen med FASB for at fjerne alle forskelle mellem IFRS og US GAAP standarderne, således at de kommer til at ligne hinanden mere. For at opnå målet om at udvikle et globalt standardregelsæt, har IASB i 2006 aftalt et Memorandum of Understanding (MoU) med FASB, som har til formål at gøre et betydeligt sammenløb mellem IFRS og US GAAP. I november 2009 afgjorte parterne, efter henvendelse fra G-20, at sammenløbet mellem IFRS og US GAAP skulle fuldføres i 2011, således at man kun havde et globalt standardregelsæt i fremtiden 33. I dette fælles projekt bliver flere IFRS standarder ændret og lavet om på, og er ændringerne i IAS 39 en central del af projektet. I den opdaterede MoU i november 2009 har parterne planlagt og aftalt de fælles betingelser og regler, som skal være gældende for finansielle instrumenter i en sammenløbet standard mellem IFRS og US GAAP 34. Da reglerne om finansielle instrumenter er så forskellige ifølge IFRS (IAS) og US GAAP, er IASB nødt til at udarbejde en ny IFRS (IFRS 9) der skal erstatte IAS 39 for at komme hele problematikken i møde. IFRS 9 skal være den anerkendte globale standard, som er med til at adressere kompleksiteten i IAS 39 og de problemer, som den finansielle krise har medført 35. FASB har ændret deres regelsæt med finansielle instrumenter, og har offentliggjort et udkast af reglerne i maj 2010. Reglerne i dette udkast er ikke helt ens med reglerne i IFRS 9. Selv om dette er tilfælde har IASB og FASB aftalt at forsætte deres 32 IASB n.d. Global convergence of IFRSs 33 IASB n.d. Convergence between IFRSs and US GAAP 34 FASB & IASB (2009) Appendix A 35 IASB (2009a) s. 2 16

samarbejde, som skal være endeligt i juni 2011. FASB s nye udkast er åbent for høring indtil 30. september 2010. Hvorefter FASB vil måske lave de seneste ændringer før standarden er endelig færdig. IASB vil i deres høringssvar til FASB prøve at forene parterne, således at deres projekt ikke går i opløsning 36. 2.3.2. Støtte fra The Group of Twenty The Group of Twenty (G-20), som repræsenterer 19 lande og 90 pct. af verdens økonomi, har til formål at skabe en dialog mellem nationer og skal være med til at støtte en stabil vækst i verdensøkonomien 37. G-20 støtter arbejdet med at udvikle et globalt standardregelsæt. De har henvendt sig til IASB, og anbefaler at der bliver et globalt standardregelsæt, og at IASB skal stå for denne udvikling. De støtter samarbejdet som IASB og FASB har, og lægger vægt på at arbejdsindsatsen skal fordobles, således at målet om et enkelt standardregelsæt kan være nået i 2011 38. Den største årsag til at G-20 landende, har forespurgt FASB og IASB om at udvikle et globalt standardregelsæt er, at alle verdens virksomheder kan rapportere ens, og at få større gennemskuelighed i regnskabsinformationen samt at undgå besvigelser og en ny finanskrise. Argumenterne for et globalt standardregelsæt, er at det vil være effektivere at tildele og allokere kapital, at virksomheder ikke kan udnytte en hver standard som passer bedst til deres behov, og at flere af de større regnskabsskandaler ville kunne undgås 39. 2.3.3. Vil USA adoptere IFRS? Det store spørgsmål, vedrørende et globalt standardregelsæt, er i øjeblikket om USA vil adoptere IFRS som deres eneste regnskabsstandard. På nuværende tidspunkt er det muligt for amerikanske virksomheder at aflægge regnskab ifølge IFRS eller US GAAP. US Securities and Exchange Commission (SEC) skal afgøre hvorvidt amerikanske virksomheder skal holde op med at bruge US GAAP, og i stedet kun 36 KPMG (2010) 37 G-20 n.d. About G-20 38 G-20 (2009) s. 6 39 Sanderson & Hughes (2010) 17

benytte IFRS, som de fleste andre lande indregner efter 40. SEC har forpligtet sig at tage en beslutning i 2011 om de vil anbefalede IFRS eller om de vil beholde US GAAP 41. Deadline en 2011 kan give problemer for IASB. Det er EU og G-20 landene som lægger pres på IASB til at lave hurtige løsninger til den finansielle krise, mens SEC kun har lovet at forholde sig til deadline en. EU og G-20 landene ønsker at få deres ønskede ændringer med det samme, mens USA er mere bekymret for den lynproces, som IASB har lagt ud med 42. Afgørelsen, som SEC i sidste ende træffer, er vital for IASB, fordi uden støtte fra USA, som er verdens største kapitalmarkedet, vil IFRS kun være global standard ifølge navnet 43. 2.4. Delkonklusion IASB giver indirekte tre grunde til, hvorfor de vil erstatte IAS 39 med IFRS 9: a) kompleksiteten b) den finansielle krise c) globalt standardregelsæt. a) Kompleksiteten: Den vigtigste fællesnævner for disse tre grunde er kompleksiteten. IAS 39 er kompleks for udarbejdere af regnskaber og for dem, som skal bruge informationen i regnskabet til at tage nyttige beslutninger efter. Den måde som IAS 39 klassificerer og indregner finansielle aktiver på er kompleks og vanskelig at forstå. Virksomheder klassificerer og indregner ikke disse aktiver på samme måde. Dette medfører at det meget svært at sammenligne regnskaber. Værdireguleringer af et finansielt aktiver kan være vidt forskellig, alt efter hvilken indregnings- og målingsmetode der anvendes. Dette medfører, at nytteværdien er meget lav for regnskabsbrugeren. IASB har behandlet problematikken. De foreslår en langvarig og en kortvarig løsning. I den langvarige løsning foreslår IASB at alle finansielle aktiver bliver indregnet til dagsværdi. Hermed afskaffer man alle kategorierne og de diverse metoder at indregne 40 Sanderson & Hughes (2010) 41 Jones & Slack (2009) s. 6 42 Jones & Slack (2009) s. 6 43 Sanderson & Hughes (2010) 18

aktiverne på. Den kortvarige løsning er at alle finansielle aktiver skal måles til dagsværdi med nogle obligatoriske undtagelser, der måles til amortiseret kostpris. b) Den finansielle krise: Den finansielle krise har virket som en slags katalysator for udviklingsprocessen af en ny standard, som skal erstatte IAS 39. Under krisen kom flere problemer og svagheder frem i IAS 39, som havde ligget under overfladen før krisen. Men da hele det finansielle marked kollapser, kommer svaghederne i IAS 39 frem. Krisen satte lys på problematikken med derivater, dagsværdi og på hvordan reglerne af nedskrivningsmodellerne var efter IAS 39. Krisen fik EU til at stille IASB et ultimatum om at ændre reglerne vedrørende omklassificering af finansielle aktiver. Kompleksiteten kom også frem i finanskrisen. Selv bankernes ledelse havde ikke træning til at kunne gennemskue risikoen for disse finansielle instrumenter på baggrund af kompleksiteten, siger ACCA. Som følge af finanskrisen har EU og G-20 lagt pres på IASB om hurtigt at få udarbejdet en ny standard. Dette har medført, at IAS 39 skal erstattes med IFRS 9. For at udarbejde en standard hurtigt har IASB delt IFRS 9 op i tre faser. c) Globalt standardregelsæt: Kompleksiteten i IAS 39 er ikke kun et lokalt problem. I den globale sammenhæng er forståelsen af finansielle instrumenter meget kompleks. De fleste multinationale virksomheder aflægger årsregnskaber ifølge IFRS eller US GAAP. Disse regler er ikke ens og er det kompliceret at sammenligne årsregnskaber mellem disse to standardregelsæt. EU, USA og G-20 har lagt pres på IASB og FASB til at gå i et fælles projekt for at udarbejde ens regnskabsstandarder, fordi at det er en politisk vilje at man udvikler en fælles og global standard som alle lande kan bruge. Disse er de 3 begrundelser som har medført at IASB har erstattet IAS 39 med IFRS 9. 19

3. Vil EU gøre et carve out, for at godkende IFRS 9 EU vil ikke godkende IFRS 9 på nuværende tidspunkt. EU har meldt ud, at de vil behandle alle tre faserne i IFRS 9, da de er endeligt udviklet af IASB. Tre-fase modellen, som IASB har brugt i sin udviklingsproces, er ikke faldet i god jord hos EU Kommissionen (Kommissionen). Der er for mange usikkerheder forbundet med udviklingsprocessens opdeling. Bekymringer, som Kommission har vedrørende elementerne i alle tre faser, er ikke løste 44. Kommissionen opfordrer IASB til at løse disse problemstillinger 45. Det er svært for EU at godkende fase 1, uden at vide om deres bekymringer vil blive gået i møde i fase 2 og 3 af IASB. Et er at udvikle en standard, et andet er at få den godkendt af landene, som bruger IFRS. Det har været et problem at få IAS 39 godkendt at EU. EU valgte at foretage et såkaldt carve out til IAS 39 i 2004. Dette har givet IASB noget at tænke over med IFRS 9. Spørgsmålet er, om EU vil foretage et nyt carve out før de godkender IFRS 9, eller om de måske slet ikke vil godkende IFRS 9. Kapitlet skal redegøre for IFRS 9 tre faser og kort belyse problematikken, som EU har med disse faser. Dernæst gives et bud på, hvilke scenarier kan opstå, da EU skal behandle og godkende IFRS 9. Kapitlet prøver at opnå en forståelse af godkendelsesprocessen af en regnskabsstandard. Kapitlet kommer ind på EU s tidligere carve out i IAS 39, og behandler spørgsmålet, om EU vil foretage et nyt carve out i IFRS 9. Kapitlet er delt op i følgende afsnit: 3.1 Faserne i IFRS 9 3.2 EU s godkendelsesproces for en IFRS 3.3 IAS 39 carve out 3.4 Vil EU gøre et carve out i IFRS 9? 3.5 Delkonklusion 44 Fedders (2009) 45 Holmquist (2009a) s. 1 20