Kapitel 6 De finansielle markeder

Transkript

1 Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen i bruttonationalprodukter, værdien af verdens aktiemarkeder og af de internationale obligationsmarkeder i de seneste 10 år for en række lande. Tabel 6-1 Værdi af verdens BNP og verdens aktiemarkeder i 1996 Lande BNP Andel af ver- Samlet værdi af Andel af i mia.usd dens BNP i % aktiemarked i verdens mia.usd aktiemarkeder i % USA , ,40 Japan , ,40 Tyskland , ,80 Frankrig , ,20 Italien , ,59 England , ,40 Brasilien 749 2, ,50 Spanien 582 2, ,13 Korea 485 1, ,09 I alt , ,5 Verden Kilde: Goldman Sachs, The International Economics Analyst, side 83, maj 1998, og IMF World Economic Outlook, side 145, maj 1998.Egen tilvirkning års gennemsnit.

2 Kapitel 6. De finansielle markeder 3 Som det ses af ovennævnte tabel får man en ide om udviklingen i verdens finansielle markeder målt ved bruttonationalproduktet og værdien af verdens aktiemarkeder i de sidste ca. 10 år. USA er stadig verdens rigeste land målt på BNP, og det amerikanske aktiemarked udgør mere end 50% af den samlede kapitaliserede værdi af verdens aktiemarkeder. Når man diskuterer krisen i Asien og i Japan, og japansk indflydelse på verdensøkonomien kan læseren hæfte sig ved, at Japan står for 16% af verdens samlede BNP.! Tabel 6-2. Verdens obligationsmarkeder i 1995 Land Størrelsen af obligationsmarked i mia.usd USA Japan 5324 Tyskland 2178 Italien 1618 Frankrig 1482 England 826 Canada 673 I alt Verden i alt Kilde: IMF publikation 1998 Som det fremgår af tabellen udgør det amerikanske obligationsmarked ca. 44% af verdens samlede udestående gæld fordelt både på den offentlige og den private sektor. Udviklingen i BNP, aktiemarkeder og obligationsmarkeder viser, at der er sket en udvikling i både globale flow, men ikke mindst i omfang. Den samlede værdi af BNP, aktiemarkeder og obligationsmarkeder udgør således mere end mia.usd. Til sammenligning udgør verdens samlede valutareserver mia. USD Goldman Sachs maj 1998 ibid.

3 Kapitel 6. De finansielle markeder 4 Et forhold der også har betydet en positiv udvikling i finansiel handel over landegrænserne er, at mange regeringer i de seneste 10 år har liberaliseret kapitalbevægelserne. I Danmark startede denne udvikling allerede i 1984, og der eksisterer i dag få restriktioner på kapitalbevægelser internationalt i de større industrialiserede lande. 6.2 Udviklingen i international handel med finansielle instrumenter Siden 1989 har Bank for International Settlements lavet en opgørelse over verdens valutahandel. Den blev også foretaget i I 1995 er undersøgelsen udvidet til dels at omfatte den globale handel med alle finansielle instrumenter i det såkaldte OTC-marked 59. Tabel 6-3. Global valutahandel Kategori Tal i mia.usd pr. dag April 1989 April 1992 April 1995 April 1998 Gns. Gns. Gns. Gns. omsætning omsætning omsætning omsætning Stigning i procent Spothandel % % % % Terminshandel % % % % og valutaswaps Futures og 30 5% 60 7% 70 6% % optioner I alt % % % % Kilde: Egen tilvirkning. Bank for International Settlements, Central Bank Survey of 59 OTC står for Over the Counter og dækker over finansielle instrumenter som handles direkte mellem en finansiel institution og en virksomhed eller direkte mellem finansielle institutioner. 60 Hovedtallene for april 1998 er netop offentliggjort den Hele rapporten foreligger først i foråret 1999.

4 Kapitel 6. De finansielle markeder 5 Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 3, 1995, og pressemeddelelse fra BIS Opgørelsen omfatter nu al valutahandel også med afledte instrumenter, og herudover alle finansielle instrumenter indenfor renter og aktie- og råvarehandel. Ambitionsniveauet har således været at se på den samlede risiko, der er knyttet til valuta, renter, aktier og råvarer. I undersøgelsen indgik finansielle institutioner fra 26 lande 61. For de fleste lande skønnes dækningen af udgøre mellem %. Som det fremgår af tabellen udgjorde den samlede handel med valutahandel dagligt mia. USD, der er lidt mere end en fordobling fra 1989, der svarer til at alverdens valutareserver købes og sælges hver dag året rundt. Som det også fremgår af tabellen er stigningen størst i terminshandel med valuta. Det fremgår ligeledes, at der er byttet om på de største kategorier, og det hænger sammen med at aktiviteten er steget betydeligt mere i terminshandel med valutaer end i spotforretninger Handel med valutaoptioner og futures er også steget, men ikke i samme omfang, og i betragtning af, at netop optioner og futures af mange opfattes som rigtige derivater er det interessant, at netop optioner og futures i denne sammenhæng kun udgør en ubetydelig andel af den samlede globale valutahandel. Kun 6% i I 1998 undersøgelsen indgår 43 lande.

5 Kapitel 6. De finansielle markeder 6 Tabel 6-4. Globale valuta- og rentepositioner og markedsværdi i Tal i mia.usd Samlet udestående (hovedstole ved slutningen af marts 1995 Kategori 62 OTC-kontrakter Børskontrakter Valutadrevet 17, Rentedrevet 28,850 7,835 I alt 47,530 8,186 Samlet markedsværdi 2,205 Valutadrevet 1,420 Rentedrevet 700 Kilde: Egen tilvirkning. Bank for International Settlements, Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 3, I 1995 undersøgelsen er for første gang undersøgt omfanget af handelen med finansielle instrumenter, der fremgår af ovenstående tabel. Som det fremgår af tabellen udgør de samlede valuta- og rentepositioner (kontrakter) mere end mia.usd, hvoraf finansielle produkter relateret til rentestyring udgør 61%, mens finansielle instrumenter relateret til valutahandel udgør 37%. Bemærk at det fremgår af tabellen at handel med børsnoterede valutakontrakter er relativ beskeden, mens handelen med børsnoterede renteprodukter udgør ca. 25% af de samlede rentepositioner. Den samlede markedsværdi er måske et mere håndgribeligt billede på risikoen, idet tallet på ca mia.usd dækker over hvad det vil koste at afvikle de finansielle instrumenter til markedsværdi. Til trods for at det samlede udestående på valutainstrumenter er væsentligt mindre end på renteinstrumenter, er risikoen opgjort som tilbagekøbsværdien dobbelt så stor. 62 Man har fra BIS side valgt at se bort fra finansielle instrumenter relateret til aktier og råvarer, idet de udgør henholdsvis 1,2% og 0,75% af de samlede instrumenter.

6 Kapitel 6. De finansielle markeder 7 Tabel 6-5. Samlet global handel i alle derivater, løbetid og risiko. Markedsrisiko og instrument Total i Op til 1 år Mellem Større Risiko mia. USD pct. 1 og 5 år end 5 år beløb pct. pct. mia. USD Valutahandel Forward swaps Valutaswaps Optioner Andre 61 Renter Forward rate agreements Swaps Optioner Andre 216 Aktie og indeks Forwards og swaps Optioner Råvarer Forwards og swaps Optioner I alt Kilde: Egen tilvirkning. Bank for International Settlements, Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 26 og 27, Tabellen viser de fire former for markedsrisiko fordelt på valuta, renter, aktier og råvarer. Nettoudeståendet udgør mia. USD, hvoraf valuta og renterisici udgør langt hovedparten. Det ses også, at langt hovedparten af de valutahandelsderivater der handles løber i mindre end 1 år. Hovedparten af den samlede risiko ligger på valutahandelsinstrumenter og udgør 60% af den globale risiko.

7 Kapitel 6. De finansielle markeder 8 Renteswaps udgør hovedparten af de derivater, der handles under renteprodukter, og det for størstedelens vedkommende med længere løbetid. Helt korte rentesikringer som FRA (forward rate agreements) udgør 17% af den samlede handel med renteprodukter og renteoptionsprodukter udgør 13%. Handel med derivater i aktier er udelukkende optioner Ikke mindre end 91% af alle aktieog indeksinstrumenter sker heri. For råvarer udgør optionsandelen ca. 35% 6.3 Omsætningens fordeling Eftersom en valutahandel involverer to valutaer ses i det følgende på de valutaer, der er de mest handlede. Tabel 6-6. Udvalgte valutaers andel i procent af den globale valutahandel Tal i mia.usd pr. dag Valuta April 1989 April 1992 April 1995 USD DEM JPY GBP FRF CHF I alt alle Kilde: Egen tilvirkning. Bank for International Settlements, Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 8, Som det fremgår er USD ikke overraskende den mest handlede valuta i verden. I 1995 indgår den i 83% af den samlede valutahandel, og USD indgår i de syv mest handlede valutakryds mod USD (i 1995 udgør USD/DEM 29% og USD/JPY 18%). I valutaswapmarkedet er USD s dominans mere udtalt, her indgår den i 95% af alle valutaswaps. DEM er den anden mest handlede valuta i lighed med tidligere år. Det er måske lidt

8 Kapitel 6. De finansielle markeder 9 bemærkelsesværdigt, at CHF, der ofte opfattes som en flugtvaluta, kun udgør 7% af den samlede handel. En mere interessant konklusion er, at når ovennævnte 5 valutaer repræsenterer langt den overvejende del af den globale valutahandel, må det kunne sluttes at af de ca. 2,2 mia.usd, der er i risiko på de samlede udestående forretninger, må langt den væsentligste risiko kunne findes i disse 5 valutaer. 6.4 Aktørerne på den globale scene Hvem sætter dagsordenen på den finansielle scene? Ikke overraskende er det de finansielle institutioner, der primært er forretningsbanker. De private erhvervsvirksomheders deltagelse er beskeden i forhold til de finansielle virksomheder. Tabel 6-7. Spillerne i finansielle instrumenter Tal i mia.usd pr. dag Modpart April 1992 Procent April 1995 Procent Other dealers lokale internationale Andre finansielle institutioner lokale internationale Ikke-finansielle virksomheder lokale internationale Alle modparter Kilde: Egen tilvirkning. Bank for International Settlements, Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 12, Det globale og internationale ved verdenshandelen med valuta fremgår af, at mere end 54% af handelen sker over landegrænserne. Forretninger med ikke erhvervsvirksomheder sker lokalt, da mere end 66% sker med hjemlige modparter, og den samlede

9 Kapitel 6. De finansielle markeder 10 verdenshandel er domineret af banker og ikke erhvervsvirksomheder. En fortolkning heraf kunne være, at virksomheder i vid udstrækning anvender lokale bankforbindelser, og at den mere spekulative del af valutahandelen foregår internt mellem finansielle institutioner. Det passer meget godt på den store interbankhandel med finansielle instrumenter. 6.5 Hvor handles de finansielle instrumenter Tabel 6-8. De finansielle metropoler Tal i mia.usd pr. dag Land April 1992 Procentandel April 1995 Procentandel England USA Japan Singapore Hongkong Schweiz Danmark I alt Total Kilde: Bank for International Settlements, Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity, side 14, Som det fremgår af tabellen sker hovedparten af handelen med finansielle instrumenter i de tre finansielle centre: London, New York og Tokyo, og Londons er fortsat verdens finansielle metropol for handel med finansielle instrumenter med en vækstrate fra 1992 til 1995 på ikke mindre end 60%. Af verdens samlede handel med valuta udgør London ca. 30%. 6.6 Delkonklusion Omsætningen på de finansielle markeder er steget betydelig i løbet af de sidste 10 år. Finansielle derivater som optioner og futures udgør en forsvinde del af omsætningen, der

10 Kapitel 6. De finansielle markeder 11 er koncentreret på valuta-og renteinstrumenter. Spothandel i den globale handel falder fortsat, og udviklingen er størst på renteinstrumenter. 6.7 Litteratur Bank for International Settlements (1996). Central Bank Survey of Foreign Exchange and Derivatives Market Activity BIS. Danmarks Nationalbank (1996). Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte instrumenter i april Nationalbankens kvartalsoversigt, februar 1996.

11 Kapitel 6. De finansielle markeder 12