Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer

Relaterede dokumenter
Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: Link to publication

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/ Krull, Lars

Grøn Open Access i Praksis

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Fritidslivet i bevægelse

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Multiple-level Top-down design of modular flexible products

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2),

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning Fischer, Jutta. Publication date: 2007

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Danish University Colleges

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen?

Komponenter og delsystemer

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Energiøkonomisk boligventilation

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

Transportindikatorers politiske anvendelse og indflydelse

Danish University Colleges

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling. Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. Århundrede - vakuumrørsolfangere Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Transkript:

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 29, 2016 Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Hansen, C. T., & Jørgensen, A. H. (2012). Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer [Lyd og/eller billed produktion (digital)]., Fredericia, Danmark, 29/05/2012 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

DUN-konferencen 2012 Fredericia Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Claus Thorp Hansen & Anker Helms Jørgensen 1. Motivation 2. Muligheder 3. Tre metoder til formulering af læringsmål 4. Udfordringer og effekter 5. Afslutning 1. Motivation Læringsmål har været på vej ind i universitetsverdenen i de senere år. Skabe bedre sammenhæng mellem kursusmål, undervisnings- og evalueringsformer. Kandidatspecialet er ikke et kursus, men det er en læringsproces. Specialer er af natur meget forskellige. Hvad ligger der i mødet mellem specialernes diversitet og læringsmålene? CTHA & AHJ 29/05/2012 2 1

Implicitte eller eksplicitte læringsmål? De krav og forventninger der stilles til opgaven, er vidt forskellige. Eksplicitte itt og især implicitte itt bedømmelseskriterier i varierer fra institution til institution, fra uddannelse til uddannelse, og til en vis grad også fra eksaminator til eksaminator og fra censor til censor. [Leth Andersen & Tofteskov Eksamen og eksamensformer 2008] Læringsmål for kandidatspecialer eksisterer ikke i et vakuum: Kvalifikationsrammen for alle uddannelser, Kompetencebeskrivelse for hvert kandidatprogram, Læringsmål for specialer, Læringsmål for alle kurser. Vi foreslår eksplicitte læringsmål for specialer! CTHA & AHJ 29/05/2012 3 Generiske eller specifikke læringsmål? Typer af kandidatspecialer på ingeniøruddannelserne: Matematik/naturvidenskab, teknik/ingeniørvidenskab, socio-teknik/ samfundsvidenskab. Analyse-, syntese-, metode- og forskningsprojekter. Rekvirent: Vejleder, industrivirksomhed, offentlig institution og/eller interesseorganisation. Mange kombinationsmuligheder! Et sæt generiske eller standard læringsmål skal fortolkes, justeres eller modificeres for at blive oprationelle for det enkelte speciale! CTHA & AHJ 29/05/2012 4 2

2. Muligheder Hvad kan man så gøre? Det har været DTU s politik, at der ikke formuleres læringsmål for specialer centralt. Specialer er så forskellige, at et sæt centralt formulerede læringsmål vil være uanvendeligt i praksis. Læringsmål for kandidatspecialet indgår som en del af vejledningen. [DTU s studiehåndbog] CTHA & AHJ 29/05/2012 5 Hvem skal formulere læringsmålene? 1. Dekanen formulerer et sæt generiske læringsmål for specialer. 2. Studielederen formulerer læringsmål for specialer inden for sin uddannelse. 3. Institutstudienævnet formulerer et eller et par sæt af standard læringsmål, og vejlederen vælger det relevante sæt til specialet. 4. Hver vejleder har sit eller sine sæt af læringsmål, som udleveres til den studerende. 5. Læringsmål er implicitte inden for hvert fagområde. 6. Den studerende og vejlederen udarbejder i dialog et sæt læringsmål for specialet. 7. CTHA & AHJ 29/05/2012 6 3

3. Tre metoder til formulering af læringsmål DTU Management (1) Vi havde et tilfælde for et par år siden på DTU Management, hvor vejleder og censor ikke kunne blive enige om bedømmelseskriterier i og bedømmelse. Hvad gør man for at undgå en lignende situation i fremtiden? DTU Managements institutstudienævn: Det er næppe muligt for os at formulere læringsmål for et lille antal projekttyper, hvis læringsmålene skal kunne benyttes i praksis. Vi kan måske udarbejde en folder til de studerende (samt vejledere og censorer) Aflevering af kandidatspecialer, der kan inspirere og hjælpe de studerende i de vigtige g overvejelser vedr. læringen gennem specialet. Altså specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/2012 7 DTU Management (2) Notatet beskriver: Et speciales forskellige mål og interessenter. Hvad gode læringsmål er. Bloom s taksonomi, aktive verber. Bedømmelseskriterier for censorer. Notatets foreslår en metode: 1. Læs kandidatprogrammets kompetencebeskrivelse. 2. Kig på læringsmålene for de kurser, der førte til specialet. 3. Udarbejd et forslag til et sæt læringsmål for specialet. 4. Lad vejleder læse og kommentere. 5. Diskuter med vejleder og juster/ret til. Opstilling af læringsmål er en del af vejledningen ligesom problemformulering og projektplan. CTHA & AHJ 29/05/2012 8 4

DTU Kemiteknik (1) Gennemfører et pilotprojekt med at indføre læringsmål på projekter. Et kandidatspeciale kunne som ramme have følgende sæt af læringsmål: 1. Identificere sin egen problemstilling/projektformulering. 2. Forfølge og besvare sin problemstilling gennem rapporten. 3. Finde og beskrive relevant litteratur inden for problemstillingen. 4. Argumentere for valg af teori og metode. 5. Anvende teori og metode på problemstillingen. 6. Forholde sig kritisk til teori og metode. 7. Diskutere, konkludere og perspektivere resultaterne i forhold til teori og empiri. 8. Rapportere de opnåede resultater struktureret, fyldestgørende, kortfattet, klart, kritisk vurderende/konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling inden for fagområdet (f.eks. således at eksperimenter kan gentages af andre). 9. Besvare kandidatspecialets specifikke problemstilling (formulér selv): Altså en kombination af generiske og specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/2012 9 DTU Kemiteknik (2) Den nye fremgangmåde: Den studerende og vejlederen indgår en mundtlig aftale om specialet. Aftalen skrives i en kontrakt: opgave, forventet resultat, tidsperiode, leverancer,... + læringsmål formuleret på basis af standard sættet. Kontrakten sendes til institutstudienævnet til behandling. CTHA & AHJ 29/05/2012 10 5

ITU (1) De overordnede læringsmål for ITU specialer: 1. To identify, define and delimit a problem within information technology. 2. To identify and analyse relevant means for solving the problem, such as academic theories, methods, literature, tools and other sources, as well as existing solutions to the problem. 3. To combine the selected means, develop them further if necessary, and apply them in a concerted effort towards the solution of the problem. 4. To evaluate the achieved solution. 5. To report in a coherent and stringent way the problem, the background research, the work towards the solution, the achieved solution, the evaluation, and other relevant material, while adhering to the academic standards. 6. To reflect upon the problem, the chosen approach, the achieved solution, and other findings. Altså generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/2012 11 ITU (2) Vurdering af Brugerinddragelse i dansk webudvikling af Johan Wansted Gode ting mht. indhold 5. Meget omfattende og dyb viden om de relevante teori-områder. Og denne teori anvendes sikkert og konsekvent 6. Johan har haft en betydelig indflydelse i Pelfort & Co. mht. brugerinddragelse 9. Selvstændigt bidrag med de to observerede tilgange: brugermodellering og auteur 12. Meget velargumenteret og velbegrundet, fx. overvejelser om metodevalg Ting der kunne være bedre mht. indhold 1. En diskussion af resultatet (to tilgange og fire anbefalinger) i forhold til PD-teori 3. Manglende redegørelse for feltnoters tilblivelse og deres rolle i analyserne 6. De to tilgange (brugermodellering og auteur) kunne godt være forankret mere i observationerne Form: gode ting 3. Gode klare illustrationer, præcist doserede Form: ting der kunne være bedre 11. Henvisinger til bilag er noget lemfældige Systematisk, specifik feedback ud fra ITU s generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/2012 12 6

4. Udfordringer og effekter Vejlederens udfordringer (1) a) Hvad er bedømmelsesgrundlaget? Processen og/eller resultatet. t t To metaforer [Helms Jørgensen, 2007] Hvilken rute tog den studerende? (processen) Midt på vejen eller ud i vildnisset? Hvad byggede den studerende? (resultatet) En carport, et hus eller et slot? CTHA & AHJ 29/05/2012 13 Vejlederens udfordringer (2) b) Vejlederens to roller: Give vejledning undervejs og bedømme specialet efter aflevering. Ved et sæt eksplicit formulerede læringsmål kan vejlederen: -give kriterie-baseret vejledning undervejs (formativ evaluering), - bedømme specialet baseret på samme sæt kriterier (summativ evaluering). Hvad er den relative vægtning af proces, resultat og dokumentation? Hvordan bedømmer man - et velbygget slot, midt på vejen over for - en pæn carport, gennem vildnisset? Hvordan vil censor oversætte læringsmålene til bedømmelseskriterier? Afhandling Resultat Proces CTHA & AHJ 29/05/2012 14 7

De studerendes udbytte af eksplicitte læringsmål Hvilke effekter kan vi forestille os? Positive effekter: At den studerende bliver bevidst om egen læring i specialet. At den studerende oplever double-loop learning At den studerende bliver mere sikker på opnået specialeresultat samt bedømmelsen af det. Negative effekter: At læringsmålene hegner specialet ind. At den studerende d hakker læringsmålene af et efter et og tror, at det er godt nok for perfekt resultat. At den studerende formulerer uambitiøse læringsmål. At den studerende mister fokus på projektets problemstilling. Erfaringerne på DTU Management og ITU er positive! CTHA & AHJ 29/05/2012 15 5. Afslutning Åbne spørgsmål: Hvordan formuleres læringsmål for kandidatspecialer? Hvem skal formulere dem? Læringsmål bliver til bedømmelseskriterier, så hvordan sikres en retfærdig bedømmelse af specialet i forhold til andre specialer inden for fagområdet, kandidatuddannelsen og på tværs af uddannelsesinstitutioner? Hvilken rolle spiller læringsmålene for de studerendes læring, vejledningen og bedømmelsen? Vi har givet vores bud; hvad er jeres svar? CTHA & AHJ 29/05/2012 16 8