Landinspecteurmødet i Aarhus den 10de og Ilte August 1882,

II?- om Landinspecteurmødet i Aarhus den 10de og Ilte August 1882,

Ijandinspecteurforeningen afholdt Møde i Hotel Royal i Aarhuus den 10de August 1882, og efter Forhandlingsprotokollen meddeles herved følgende Beretning om dette Møde, der tillige var en Generalforsamling. Paa Forslag af Formanden valgtes Justitsraad B 1an g- strup som Dirigent og Landinspecteur Valdemar Møller valgtes til Secretair ved Mødet. Fra Jyllandspostens Redaction var der indløbet Forespørgsel om hvorvidt Foreningen havde noget at erindre imod, at Redactionen sendte en Referent til at overvære Forhandlingerne og man vedtog efter nogen Forhandling i den Anledning at svare, at man ønskede Mødet betragtet som privat, men at man, hvis Redactionen var enig deri, vilde sende et Referat af Forhandlingerne til Optagelse i Bladet (et saadant blev optaget i Jyllandsposten for 1 1 te August). 1. Formanden meddeelte, at Foreningens Medlemsantal nu var 51, hvilket var en Tilgang siden sidste Møde af 6 Medlemmer, man nærmede sig derfor stærkt det Maal, at Foreningen repræsenterede samtlige Landinspecteurer, hvis Praxis var af nogen Betydning. (I Forbindelse hermed kan bemærkes, at Foreningen siden Mødets Afholdelse har havt en Tilgang af 3 Medlemmer.) Da Forretningsføreren var forhindret i at give Møde, fremlagde Formanden paa hans Vegne Regnskaberne for de to forløbne Aar, som findes trykte i Slutningen af denne Beretning og hvoraf fremgaaer, at Legatfonden siden sidste Generalforsamling er forøget med ca. 600 Kr. medens det disponible Fond er formindsket med ca. 1000 Kr., hidrørende fra Udgifterne til Circulairesamlingen. Han meddeelte derhos, at Bestyrelsen i Henhold til den

paa forrige Generalforsamling tagne Beslutning havde anmodet Lektor P. Freuchen om at udarbeide en Frem stilling af Maaden, hvorpaa der kan tilvejebringes Forbindelse mellem de af Generalstaben bestemte Fixpunkter og de oeconomiske Maalinger; samt at Lektoren havde lovet at udføre dette Arbejde. Da Status i Foreningens disponible Fond imidlertid var bleven betydelig formindsket ved de foran nævnte Udgifter, havde man ikke søgt særlig at paaskynde Fremskaffelsen af det nævnte Værk. Dette Hensyn kunde gjøres saa meget mere gjældende som der i andre Henseender kunde være Grund til at stille Fordringer til Foreningens Kasse og i saa Henseende udtalte han som sin Formening det Ønskelige i, at der fra Foreningen kunde sendes Medlemmerne periodiske Meddelelser eller oplysende Fremstillinger, som kunde være til Nytte i deres Praxis ved Udstykningssagernes Behandling m. m. Han nærede det Haab, at den samme Velvillie som der var bleven vist Foreningen ved Udgivelsen af Circulairesamlingen, med Hensyn til Benyttelsen af forskjellige i Ministeriets Archiv beroende Skrivelser og Resolutioner, tillige vilde komme den tilgode, naar der kunde blive Tale om andre lignende Samlinger eller Fremstillinger og han antog, at Udsendelsen af saadanne baade vilde kunne lette Landinspecteurerne deres Arbeide og bidrage til at fremme den rette Forstaaelse af forskjellige Bestemmelser, hvoraf der saa ofte viste sig at være forskjellig Opfatning tilstede. Med Hensyn til Udarbeidelsen af de nævnte Fremstillinger gjorde han Regning paa Mørup som den, der baade ved sin mangeaarige grundige Virksomhed i Matrikulscontoiret og paa Landbohøjskolen havde sat sig mere ind i alle derhen hørende detaillerede Spørgsmaal end nogen anden Landinspecteur og tillige som den, der havde saainegen Interesse for Sagen, at man turde vente, at han vilde paatage sig et saadant Hverv. Den fremsatte Tanke fandt Tilslutning hos de tilsteværende Medlemmer, som eenstemmig bemyndigede Bestyrelsen til at

4 afholde de til Iværksættelsen heraf fornødne Midler af Foreningens Kasse. Mørup holdt dernæst et længere Foredrag om nogle interessante Forsøg, han havde foretaget for at komme til Kundskab om hvor nøiagtig man er istand til at justere et 25 Alens Staalbaand, Da dette Foredrag imidlertid vil blive optaget i technisk Forenings Tidsskrift og Bestyrelsen har faaet Løtte om at erholde Aftryk deraf til Omsendelse blandt Medlemmerne, gives der ikke noget Referat af samme i nærværende Meddelelse. Saavel Dirigenten som Wilkens bragte Mørup en Tak for hans med saa megen Grundighed udarbeidede Fremstilling, og der udtaltes et Ønske om at faae Foredraget trykt (saaledes som det ifølge Ovenstaaende nu vil skee). I Forbindelse med Foredraget udtalte Mørup Ønskeligheden af, at der tilvejebragtes et autoriseret Maal, helst paa 25 Alens Længde, enten i Matrikulscontoiret eller paa Landbohøiskolen, hvorefter Landinspecteurerne kunde faa deres Maalekjæder og Staalbaand justerede, idet han bemærkede, at de Grændser for Nøjagtigheden, indenfor hvilke Justeermesteren paatager sig Garantier, ere vide (c. 2 Duo decimallinier) og han vilde anbefale, at Foreningen henvendte sig til Indenrigsministeriet med Andragende om, at Samme vilde træffe Foranstaltning til Anskaffelse og Autorisation af et saadant Normalmaal. Efter nogen Forhandling, hvorunder det oplystes, at Savnet heraf i Virkeligheden praktisk viser sig derved, at der mellem forskjellige Staalbaand, som angives for at være justerede*1, ofte viser sig en ikke ubetydelig Forskjel, vedtoges Mørups Forslag eenstemmig, og det overdroges til Bestyrelsen at indgive et Andragende til Indenrigsministeriet som omhandlet, paa Foreningens Vegne. S. Fra Bestyrelsen fremkom dernæst Forslag om at nedsætte Prisen paa Circulairesamlingen fra 12 til 6 Kr. idet det havde vist sig, at der til den førstnævnte Pris kun havde været meget faa Kjøbere, og man antog, at

5 der til en nedsat Betaling mulig vilde være forskjellige Forretningsmænd, saasom Sagførere, Godsforvaltere o. fl., der kunde ønske at eje den nævnte Samling. Forslaget vedtoges, idet der tillige fremkom en Udtalelse om Ønskeligheden af, at de enkelte Medlemmer vilde søge at virke for Afsætning af Bogen (der vil kunne faaes tilsendt efter en til Formanden indsendt Rekvisition). 4. Der foretoges Valg af et nyt Bestyrelsesmedlem istedetfor Blangstrup, der fratraadte efter Tour. Blangstru p gjenvalgtes eenstemmig. 5. Den hidtilværende Forretningsfører Baumann havde anmodet om at blive fritaget for dette Hverv, og i hans Sted valgtes Landinspecteur N. F. Jensen af Kjøbenhavn. 6. De to hidtilværende Revisorer H a ld og W ilk e n s gjenvalgtes. 7. Angaaende Stedet for næste Møde foresloges fra forskjellige Sider henholdsvis Kjøbenhavn, Svendborg og Fredericia, og efter nogen Discussion vedtoges det med overvejende Stemmefleerhed, at Mødet i 1884 skal afholdes i sidtsnævnte By. Mødet blev derefter hævet, og Forhandlingsprotokollen underskreves af følgende Medlemmer. C. Blangstrup. T. V. Honum. L. M. Lauritzen, J. M. Amdisen. J. Biilow. Chr. Christensen. J. H. Henrichsen. N. F. Jensen. V. Moller. J, Mørch. E. Mørup. V. Pingel. P. J. Rønn. O. Sørensen. F. Gr. T, Wilkens. Mødet var af Hensyn til de forskjellige Togs Ankomst ansat til Kl. 4 Eftermiddag, men allerede om Formiddagen vare nogle af Deeltagerne ankomne og be

6 nyttede Ledigheden til at foretage en Udflugt til de smukke Partier ved Marselisborg og Riis Skov, Da Mødet var sluttet, samledes Medlemmerne til et Fællesmaaltid og forble ve derefter endnu samlede et Par Timer under livlig Stemning, hvorpaa man søgte til Ro for at styrke sig til den paatænkte Udflugt næste Dag. Denne var efter det fastsatte Program bestemt at skulle anvendes til en Udflugt til Silkeborg og Himmelbjerget, og i Henhold dertil tog Forsamlingen med første Morgentog Vejen sydpaa. Efter i Silkeborg at have beseet Papirfabrikken og indtaget en Frokost i Hotellets store Sal, indskibede man sig i een af de smaa Hjulbaade, der nu i saa stor Mængde befare Silkeborg-Søerne, og førtes snart under livlig Samtale og i et henrivende Vejr hen under de smukke Skrænter, der danne Bredden af Silkeborg Aa. Man besøgte derefter under den kyndige Førers Vejledning forskjellige af de indelukkede Bugter, hvis Skjønhed er saa bekjendt, ligesom man besteg nogle af de berømteste Udsigtspunkter, og endelig landede man ved Foden af Himmelbjerget for efter Bestigningen af dette at samles i Hotellet af samme Navn. Man var nu noget anstrængt af den lange Tur, og det var derfor tilfredsstillende, at Middagen, som forud var bestilt, snart stod serveret. At forskjellige Skaaler her bleve udbragte er en Selvfølge, saaledes for Foreningens fremtidige Bestaaen og Opblomstren, for Bestyrelsen, for Mørup, der altid havde viist saa stor Interesse for F o r eningen, og hvis Arbejder havde bidraget saa meget til, at Foreningen havde kunnet drage Standens Medlemmer til sig, og for Wilkens, der ved sin utrættelige Humor og sit Arrangementstalent bidrog saa meget til at forøge Behageligheden ved vore Sammenkomster osv. Man forblev endnu et Par Timer samlede paa Himmelbjergets Top, men da Dampbaaden kaldte til Opbrud, maatte man afbryde den livlige Diskussion, hvori man var kommen, idet de fleste af Medlemmerne skulde med Toget østpaa. I den smukke Aftenstund skiltes man

7 ved Foden af Himmelbjerget, og efterhaanden opløstes Selskabet fuldstændig, idet hver søgte Vejen efter sin Hjemstavn, men det tør antages, at Alle medtog Mindet om en behagelig Dag samt Følelsen af, at Samtalerne med de forskjellige Colleger ikke havde været uden Udbytte. Under den ovenfor beskrevne Udflugt faldt Samtalen undertiden paa alvorligere Emner, og navnlig fremdrog Wilkens nogle Spørgsmaal, som der imidlertid paa det daværende Tidspunkt ikke blev Lejlighed til at underkaste en udførlig Drøftelse, og som derfor Bestyrelsen blev anmodet om at søge besvarede i denne Beretning. Af de nævnte Spørgsmaal fremhæves: 1) Vil det være at anbefale at benytte Prismet ved Landmaalingen istedetfor det hidtil anvendte Vinkelspejl? Det Glasprisme, som man har anvendt istedetfor Vinkelspejlet, er det retstaaende, 3 sidede Prisme, hvis Grundflade er en ligebenet, retvinklet Trekant; de F ordele, som dette besidder fremfor Vinkelspejlet, ere deels Instrumentets Uforanderlighed, o: Instrumentet kan ikke tåbe Verificationen, førend det slaaes i Stykker, deels at det giver et lidt klarere Billede; og Glasprismet staar tilbage for Vinkelspejlet, forsaavidt det er dyrere at anskaffe og i Begyndelsen mindre let at anvende, og det maa hertil føjes, at der kan tænkes den Mulighed, at man kjøber et urigtig slebet Prisme. I det Hele synes der ikke at være nogen Anledning til at opfordre til Anskaffelse af Glasprismet istedetfor Vinkelspejlet; begge Instrumenter staae i Henseende til Nøjagtighed og Hurtighed ved Anvendelsen omtrent lige, og man kan derfor lade det beroe paa den personlige Tilbøjelighed, om man vil benytte det ene eller det andet. Imidlertid vil formentlig en Forklaring af Prismets Theori ikke være uden Interesse, og man har derfor i det Følgende fremsat en saadan.

8 B A ABC forestiller et Snit parallelt med Prismets Grundflade, der altsaa er en ligebenet, retvinklet Trekant, < A = 90, < B <. G = 45. Antage vi nu, at en Lysstraale, udgaaende fra S, træffer Kathetefladen AB under en Vinkel e0 mod den punkterede Linie, der er J_ AB, vii denne Lysstraale ved Overgangen fra den tyndere til den tættere Materie brydes og danne <eu hvis Størrelse er bestemt ved Brydningsforholdet fra Luft til Glas; Lysstraalen forudsættes derefter at træffe Kathetefladen AO, hvor vi faae de paa Figuren betegnede Vinkler et af samme Størrelse som den foran med dette Bogstav og Mærke betegnede Vinkel, og gaaer derefter over mod Hypothenusefladen, d e r er b e la g t, saa at Lyset kastes tilbage, og hvor vi da faae Vinklerne e3 paa begge Sider af den punkterede lodrette Linie; Lysstraalen træffer da atter Kathetefladen AG under < e3 mod Perpendikulæren og gaaer derefter ud af Glasset under < e4. Efter den foran givne Forklaring vil det være indlysende, at naar < e0 = e4, da danne SD og ØF en ret Vinkel med hinanden. I A H KF er < H KF=13b som Supplement til < C, i A CrHJ er < GJH=135*; i disse 2 Trekanter ere 2 andre Vinkler mærkede e3 lige store, altsaa ex e3 eller c0 = e4.

9 Man kan nu tænke sig Stokken i S og Ø ieti 0 eller omvendt; naar Prismet har den angivne Form, dreies Lysstraalen under en Vinkel af 90 v e d denne dobbelte Tilbagekastning, og vi faae et fast Billede o: et Billede, som ikke dreier sig med Prismet. L} 2) Træffer Lysstraalen SD KathetefladenÆB paa en saadan Maade, at den efter Brydningen træffer H y- p o t h e n u- seflad en, kastes den tilbage og træffer derefter den anden Katbeteflade AC, hvorefter den gaaer ud af Glasset i Retningen FØ, saaledes at <e4= e 0, altsaa Vinklen imellem SD og FØ - 90 j~ Flyttes S til 8X, bliver 0 derved flyttet til Øu saaledes at Vinklen imellem SXD og FØX= 90 + 2e0. I A^ff^er D JG = 45 (DJXAB og G J l.b C ) e2 = 45 -{- ev I A F G H er < G U F 45, = 45 - f es, altsaa ex = e3 eller e0 Det paa denne Maade fremkomne Billede er bevægeligt samtidigt med Prismet, altsaa et løst Billede. Anm. For at simplificere Figuren ere Linierne FØ og FØx viste at udtræde af Prismet i samme Punkt F, medens det let vil sees, at de i Virkeligheden ville udtræde i forskjellige Punkter.

10 Dette Princip er i Bauernfeind s Prismekors bragt til Anvendelse for at erholde et Apparat, hvormed man kan finde Punkter i en ret Linie, naar kun Endepunkterne i denne ere mærkede, hvormed man altsaa under Maalingen af en saaledes mærket Linie kan controllere, at man holder sig i Linien. 2 Glasprismer ere anbragte det ene over det andet saaledes, at Hypothenusefladerne danne rette Vinkler med hinanden, at de 2 Katheteflader ligge i samme Plan og de 2 andre ere parallele; naar man befinder sig i den rette Linie med Prismekorset, vil der da i det ene Prisme dannes Vinklen 90 -{- 2e0 og i det andet 90-h'?e0> saa at altsaa S og 8{ ville komme til at staae lige over hinanden i de 2 Prismer. - Paa Instrumentet er der anbragt Skruer til Verificationen. 2) Om Fremgangsmaaden ved Taxationer til Bestemmelse a f Omkostningernes Fordeling ved Sænkning a f Afløbet til en bedre Afvanding a f de omliggende Enge. Under Forudsætning af, at dette Spørgsmaal gjælder alle de Tilfælde, hvor man søger ved Sænkning af et Afløb at tilvejebringe en bedre Afvanding, altsaa ikke alene for Enge, men for alle omliggende lave Jorder,

11 som lide af Vand, har det en stor Interesse, og det vilde være ønskeligt, om der kunde ved et kommende Møde blive Lejlighed til at optage det som Discussionsemne. Ved Aareguleringer, Sænkning af Vandspejl i Søer osv. er det i Regelen altid Spørgsmaalet om Omkostningernes Fordeling, der er det Vanskeligste at komme over, og endskjøndt der ikke kan gives nogen almindelig Regel for Fremgangsmaaden derved, idet saa meget beroer paa de locale Forhold, skulle vi dog ikke undlade at berøre nogle derhen hørende Punkter, der navnlig ere tagne fra den Fremgangsmaade, som i Reglen følges paa Sjælland, hvor Bentzon i alt Væsentligt har bragt denne Sag frem. Vi forudsætte, at det, vi have at meddele, vil være bekjendt for de Fleste, som have beskjæftiget sig med de herhen hørende Arbejder, men vore yngre Kolleger kunne dog muligvis deri finde nogen Vejledning. Den første Opgave bliver at bestemme Grændsen for det Areal, der skal inddrages under Fordelingen, altsaa for det Areal, der har Nytte af det paagjældende Vandspejls Sænkning. Den Dybde, til hvilken man i Almindelighed ønsker Grundvandet afledet, er 5 Fod, og det Areal, i hvilket Grundvandet ved det nuværende Vandspejl kan sættes op over denne Dybde, kan altsaa paa samme Vis siges at have Skade af den nuværende Vandstand og altsaa Nytte af en Sænkning. Det gjælder altsaa om at tinde, hvor højt denne Virkning gaaer op. Den vil i Hovedtrækket gaae saa højt op, at Grændsen vil være en Linie, der ligger 5 Fod over den højeste Vandstand i den Aa eller Sø, man har med at gjøre. Man kan altsaa begynde med at udfinde denne Curves Beliggenhed (Generalstabens Kort er i denne Henseende et fortrinligt Hjælpemiddel), og efter at dette er gjort, forskaffe sig Kort (f. Ex. Matrikulens minorerede Kort) over det af samme Curve indesluttede Terrain, idet man dog bør lade Kortet omfatte noget mere end netop til den nævnte Curve. Grændsecurvens Beliggenhed bør

12 nemlig, efter at være foreløbig bestemt ved den directe Høide over Vandspeilet, underkastes en nærmere Verification, idet forskjellige andre Forhold end selve Høiden, have Indflydelse paa samme. Det vil saaledes let sees, at medens Sænkningen af Vandspeilet, f. Ex. i et Vandløb, virker directe og forudsat, at Jorderne ere af eens Beskaffenhed med samme Nytte, paa de umiddelbart tilgrændsende Arealer, er Virkningen meget forskjellig, for de fjernere liggende Jorders Vedkommende, eftersom de hæve sig med svag Stigning jævnt fra Hovedløbet og først længere borte faae en stærkere Stigning eller de stige forholdsviis stærkt i Begyndelsen og derefter svagere. I førstnævnte Tilfælde vil man efter Sænkningen lettere kunne drage et større Terrain ind under en sammenhængende Dræningsplan end i sidstnævnte og af den Grund gaae noget høiere op med Grændsecurven. Et practisk Skjøn vil her være af væsentlig Betydning. Endvidere er det indlysende, at naar Curven trækker sig langt bort fra Bredden af det paagjældende Vandspeil, hvilket f. Ex. vil være Tilfældet op ad et Terrain, der afvandes af et Tilløb med svagt Fald, vil Virkningen af den foretagne Sænkning kunne strække sig en Deel høiere end 5 Fod, nemlig 5 F'od -f- det Fald, Tilløbet maa have for at føre Vandet ud til Hovedløbet (eller Søen). I Regelen vil man altsaa paa saadanne Steder kunne trække Grændsecurven længere udad (altsaa opad). Den Grændse, hvortil man vil kunne komme, er naaet, naar det for de paagjældende Jorders Vedkommende bedre vil kunne betale sig, og samme Nytte vil kunne opnaaes; ved at udgrave Tilløbet med svagt F'ald og dertil hørende store Dimensioner, saaledes, at man kan være uafhængig af, om Hovedløbet (Søen) sænkes eller ei. Dette vil omtrent kunne afgjøres ved en Beregning, men et practisk Skjøn vil i Regelen være tilstrækkeligt. I det Foranstaaende vil formeentlig være nævnt de væsentligste Hensyn, der bliver at (age ved Bestemmelsen

13 af Grændsen for det bidragydende Areal om der end paa Grund af særlige Forhold vil kunne være andre særlige Punkter, der kunne have Indflydelse. Naar Grændsen er bestemt i Marken overføres den paa det fremskaffede Kort over Terrainet, der maa angive samtlige Matrikulsgrændser og Numere. Det Næste der bliver at gjøre er at dele det bidragydende Areal i forskjellige Dele efter den forskjellige Nytte, der kan haves af Sænkningen og man kan hensigtsmæssigst benytte Taxtbetegnelsen paa samme Maade som ved Jordboniteringer idet man dog i Regelen ikke benytter alle Taxter indtil 24. Ved denne Taxtansættelse spiller Høiden selvfølgelig atter en væsentlig Rolle og det vil derfor være ønskeligt at have et Curvenivellement med I Fods Ækvidistance lagt over hele Terrainet, men da Udgiften til et saadant Arbeide i Regelen vil blive altfor høi i Forhold til de øvrige Udgifter, vil man i de allerfleste Tilfælde hjælpe sig med et Skjøn, mulig i Forbindelse med en nøiagtig Bestemmelse af enkelte Punkter. For de fjernere liggende Jorders Vedkommende bliver tillige at tage Hensyn til at de i Regelen ikke faae directe Nytte af Hovedvandspeilets Sænkning og at Nytten først indtræder, naar det særlige Afløb tillige uddybes, saa at de af den Grund maa sættes i en saameget lavere Tact, som svarer til Bekostningen ved en saadan Uddybning. løvrigt vil foruden Høiden selvfølgelig Jordens Beskaffenhed have væsentlig Indflydelse paa Taxterne. Saafremt man ikke samtidig med Sænkning af Vandspeilet kan faa fastsat Bestemmelser om Ret til Opstemning paa visse Tider af Aaret, kan der endog tænkes forholdsviis lave Jorder (Enge og Moser) som ville have Skade af Sænkningen. Naar de forskjellige Taxter ere satte, og Grændserne for dem bestemte, blive de at overføre paa Kortet, hvorefter Arealerne beregnes taxtviis for hver enkelt Eiendom og reduceres efter Taxten som sædvanlig. Idet man for Nemheds Skyld kan bortkaste de to sidste Chiffre,

14 bliver den reducerede Størrelse Betegnelse for den Part Eiendomraen tilkommer af det samlede Beløb af Omkostninger. Det maa formeentlig være rettest, at Landinspecteuren udarbeider en fuldstændig Fordelingsplan forinden Sagen gaaer til Vandsynsmænd eller Landvæsenscommission og at han, saafremt han vil benytte landbrugskyndig Hjælp selv søger denne, saa at der for Commissionen kan foreligge et fuldstændigt Forsla g. Da Udarbeidelsen af en saadan Plan imidlertid er et meget vanskeligt Arbeide og saameget deraf beroer paa et Skjøn, maa det fremdeles være ønskeligt, at Planen revideres og gjennemgaaes flere Gange og saavidt den eventuelle Landvæsenscommission vil gaae ind derpaa, maa det ansees for heldigst, at Kjendelsen affattes saaledes, at Planen i sine Hovedtræk bliver at følge, men at en Revision af samme forbeholdes, naar Sænkningen er foregaaet. Paa dette Tidspunkt vil der nemlig kunne vindes Klarhed over Virkningen paa flere Punkter, hvor denne paa et tidligere Stadium kan være vanskelig at bestemme. 3) Hviike Erfaringer ere gjorte i Henseende til Paalideligheden a f de med Planimeter foretagne Arealberegninger. Den væsentligste Brug, der hertillands er bleven gjort af Planimeter er vistnok ved Revision i Matriculscontoiret af de Arealberegninger, der ere udførte over Kjøbstædernes Bygrunde i Anledning af Matrikuleringen, Ved disse Revisioner er Planimetret næsten gjennemgaaende bleven benyttet og der har været en god Leilighed til at prøve forskjellige Planimetres Anvendelighed. Heelt igjennem har det imidlertid viist sig, at medens de ved. en Række af Beregninger kunne gfve et godt Resultat (saa som ViPCt. af Arealet), indtræffer der Tilfælde, hvor man paa eengang faaer en større Fejl, uden at man har kunnet opdage Grunden dertil. I saadanne Tilfælde kan man ved at gjentage Maalingen faa det samme Resultat, men begge Resultater ere urigtige. Naar ikke

I& den Beregning, man reviderer, har netop den samme Feil, hvad dog meget sjeldent vil indtræffe, medfører et saadant Tilfælde jo ingen anden Ulempe, end at man beregner Arealet med Passer og finder derved, at Planimetret har været misvisende; men ved en Originalberegning ved Hjælp af Planimeter vilde Følgen let blive, at man accepterede det udfundne men urigtige Resultat. Erfaringen gaaer altsaa ud paa, at de Planimetre, man har brugt hertillands, ikke give et saa tilstrækkelig stabilt Resultat, at de kunne anbefales til Originalberegninger, men at paa den anden Side de eiendommelige Afvigelser, de undertiden kunne give, dog ere saa sjeldne, at man særdeles godt kan anbefale dem til Revision af en paa almindelig Maade foretagen Arealberegning. Paa et godt Planimeter bør Førerstiften altid kunne forskydes lidt, lodret paa Stangens Retning, for at man derved kan rette en mulig tilstedeværende Feil. 4) Har man en Skala for Beregning a f Betaling fo r Arealberegnjnger til Brug ved Taxationer i Anledning a f Laan m. v. Saavidt det har kunnet bringes i Erfaring, er det en meget forskj ellig Betalin gsmaade, der bliver fulgt ved disse Sager, men man skal ikke undlade som Exempel paa en Skala, der formeentlig maa ansees for praktisk, at nævne den, som følges af nogle Landinspecteurer i Vendsyssel, nemlig: 2 Kr. for et Areal af indtil 10 Tdr. Land, 3 imellem 10 og 20 Tdr. Land, samt for Arealer over 20 Tdr. Land desuden 5 Øre pr. Tde. Land af hele Arealet. Mulig vil denne Taxt dog af Flere blive anseet for at være for lav, og det vil ikke være uden Interesse, om Medlemmerne leilighedsvis ville meddele Bestyrelsen, hvilke Regler der følges ved Betalingen saavel for disse, som for andre Arbeider, idet der igjennem det derved samlede Materiale vilde kunne fremkomme Bidi ag til

16 Løsningen af et tidligere reist Spørgsmaal: Tilvejebringelsen af eensartede Taxter. Landinspecteurforeningen bestaaer af følgende Medlemmer: Kammerraad, Landinspecteur Birk, R. af D., Kjøbenhavn, Æresmedlem. Landinspecteur Am disen, Overmølle pr. L an g aa...fra 1. Oktb. 1875. N. Andersejn, Odense Baumann, Kjøbenhavn Bentzon,R., Kjøbenh. Berggreen, Kjøbenh. R. F. Bi rk, Vadum Torp pr. Nørresundby.. A. G. Birk, Kjøbenhavn Justitsr. Blangstrup, R., Nykjøbing Falster Bloch, Aarupgaard pr. Viborg... B o e s e n, Aarup... Bonnesen, R., Fre densborg... Biilow, Nørupgaard pr V e jle... Christensen, Grenaa Crone, Kjøbenhavn. Dedenroth, Sorø, Fritz, Roskilde... Hald, Randers... N.P.S.Hanse n, Svendb H. P. Hans en, Frede rik s b o rg... H. Hansen, Vester brønderslev.,. Henrichsen, Odense Justitsraad Honum, R., A a rh u s... Jacobsen, Kjøbenhavn Justitsraad N. Jensen, N a k sk o v... N. F. Jensen, Kbhavn Jespersen, Rønde.. 1. Oktb. 1880. 1. Juli 1877. 1. Juli 1876. 1. Oktb. 1875. 1. Oktb. 1875. l.jan. 1879. 1. Oktb. 1875. 1. Juli 1. Jan. 1882. 1879. l.ja n. 1880. l.jan. 1880. 1. Oktb. 1875. l.jan. 1879. l.jan. 1879. l.jan. 1880. 1. Oktb. 1875. 1. Juli 1876. l.jan. 1880. l.nov. 1880. 1. Juli 1876. 1. Oktb. 1875. l.jan. 1879. 1. Oktb. 1875. 1. Aug. 1882. 1. Oktb. 1875.

17 Landinspecteur Kirk, Holmegaard pr. Rudkjøbing... Landmaaler Kammerraad Kruhoffer, T ra n ek jæ r... Larsen, Frederiksværk Lauritzen, Kjøbenh.. Lind, Nykjøbing Mors Ma r s ch all, Kjøbenhavn H. H. Muller, Kolding OberstMyhre, R. afd. og Dm., Aalborg. V. Møller, Horsens Mørch, Hobro... Mørup, Kjøbenhavn Nielsen, Verninge. Nors, Løgstør... Olesen, Vejle... Pingel, Kolding.. Ring, Hjørring... Rønn, Holstebro.. Schmidt, Sæby.,. Seidelin, Aalborg, S m i t h, Vordingborg S te ns trup, Rudkjøbing Stockfleth, Herning O. Sørensen, Hillerød Vadum, Kjøbenhavn W ejtem eyer,svinninge Wilkens, Fredericia 1. Oktb, 1875. 1. Oktb. 1876. 1. Oktb. 1880. 1. Oktb. 1875. 1. Oktb. 1875. 1. Oktb. 1875. 1. Oktb. 1875. 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Jan. 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Jan. 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Juli 1. Jan. 1. Jan. 1. Juli 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. Bestyrelsen bestaaer af: Landinspecteur Justitsraad Blangstrup, R. af D. Justitsraad Honum, R. af D. Lauritzen (FOrmand). Revisorer: Landinspecteur H al d. Wilkens. Forretningsfører: Landinspecteur N. F. Jensen. 1881. 1875. 1875. 1876. 1880. 1875. 1*275. J 879. 1879. 1875. 1875. 1875. 1876. 1880. 1882. 1876. 1880. 1875. 1875.

Landindspecteurforenmgens Regnskab for -A.aa?e b 1880. Legationdet. I n d t æ g t. ^ Kr. Øre U d g i f t. p Kr. Ø re cra cre 1. Contant Beholdning fra forrige A a r... 1. Indsat i Landmandsbanken paa Sparekasse- Si. Contingent fra 48 M e d l e m m e r.. 1 240 bog Nr. 2,914... 2 250 8. Indm eldelsesgebyr for 10 Medlemmer.. 1 50 2. Godskrevne ikke hævede R e n t e r...74 %% 4. Indvundne R e n t e r...... 2 74 22 3. Uerholdte R estancer- for 1877 og 1878.. 4 18 5. Restancer fra 1877 og 1878. 4 18 4.. Contant B e h o l d n i n g.......... 40 ' S u m m a... 382 22 S u m m a... Status. I ørfl Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0. * forrige A a r.. 1,882. 92. Hele Indtægten i 1880 -j- den contante B e h o l d n i n g. 324. 22. ------------ -2,207 14 Contant B e h o l d n i n g... 40 Restancer fra 1877 og 1878. 18 Summa... 2,265 14

I> e t d i s p o n ib l e F o n d. I n d t æ g t. j gp Kr, Øre U d g i f t. & Kr. Øre CPQ 1. Contant Beholdning for 1879... 44 1. Bogtrykkerregning for Circulairesamiingen 5 1,019 95 2. Cøntingent for 48 M e d le m m e r. 1 240 2. Afskrivning af C irk u la ire rn e...6 105 3. Indvundne R e n te r... 3 1815.3. Regnskabsførerens Reisegodtgjørelse... 7 45 4. Udtaget af Landmandsbanken paa Spare- 4. do. P o r to u d læ g.8 10 28 kassebog Nr. 2,915... 3 1,005 5. Indvundne ikke hævede R e n te r...3 18 15 5. Restancer for 1877 og 1878...... 4 18 6. TJerholdte Restancer for 1877 og 1878.. 4 18 7. Indsat i Landmandsbanken paa Bog 2,915 3 100 8. Contant B e h o ld n in g... ---------- i---------- ---- ---------- 8 77 S u m m a...! 1,325! 15 Summa.... 1,325 15 S t a t u s. Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0.! Kr. Øre forrige A a r... 938. 94. j Indsat paa Sparekassebogen Nr, i 2915... 100. Indvundne R e n t e r... 18. 15. Contant Beholdning... 8 77. Ialt... 1065. 86. -f- Udtaget af Landmandsbanken 1005. Rest... 60 86 Resttilgodehavende af et Laan til et forhenværende M e d le m... 53 Udestaaende Restancer.... 18 Summa... 131 86

20 Foreningens Form ue udgjørs L egatfondet....... 2265 Kr. 14 Øre Det disponible Fond... 181 86 Ialt... 2397 Kr. Øre Kjøbenhavn, den 1. Januar 1881. A. Baumann. Revideret og rigtig befunden. S. Hald, F. G. T. Wilkens.

Landinspecteurforeningens Regnskab f o r 1881. L e g a t f o n d e t. I n d t æ g t. Ir Kr. Øre U d g i f t. Kr. Øre cr=2 crq Beholdning fra forrige Aar...40 Indsat i Landmandsbanken paa Sparekassebog Contingent fra 50 Medlemmer... 250 Kr. 1 Nr. 2 9 1 4...2 230 Fragaaer R e s t a n c e r...10 Godskrevne ikke hævede Renter....... 41 16 - j 240 Uerholdte Restancer fra 1877 78... 4 18 R e s t a n c e r......10 Uerholdte Restancer fra 1881.... 10,, Indmeldelsesgebyr for 2 Medlemmer..... 10 Contant B e h o ld n in g...60 Indvundne R e n t e r... 2 41 16 Restancer for 1877 78....... 4 18 S u m m a... 359 16 S u m m a. 359 ] IG S t a t u s. Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0. Kr. Øre forrige Aar... 2207. 14. Hele Indtægten i 1881 -f- den contante Beholdning og Restancerne 271. 16. ------------------------------------ 2478 ; 80 Contant B e h o ld n in g....60 Restancer fra 1877 og 1878... 18 Restancer fra 1 8 8 1.... ; 10 Summa.. j 2566 j 30

D e t d i s p o n ib l e F o n d «I n d t æ g t. ir Kr. Øre U d g i f t. Ir Kr. Øre CW j crsj. Beholdning fra forrige A a r...... J 3877 Mørup for Udarbejdelse af Circulairesamlingen 10 400 M Contingent fra 50 Medlemmer...... l 250 Bogtrykkerregning for Beretning om General- Indvundne R e n te r. 31 97 forsamlingen i 1880... Udtaget af Landmandsbanken paa Spare- Godskrevne ikke hævede R e n t a r... 3 97 kassebog Nr. 2 9 1 5... 31 52 Uerholdte Restancer for 1877 og 1878... 4 18 Afdrag paa Laan fra et Medlem... 10 Uerholdte Restancer for 1881. 10 Indkommen ved Salg af: I I Cimdairesamlingen...I 11 105 ' Om Gammelskatsfordelinger...11 11 50 Restancer fra 1877 og 1878........ 18 Udlæg af Forretningsføreren...15 73 Sum m a.471 [ 97 Sum m a...471 97 S t a t n s. Kr. Øre Beholdning i Landmandsbanken fne forrige Aar 52,09 Kr., herfra 52Kr... 09 Indvundne Renter... 97 Udestaaende Restancer for 1877 og 78... 18 Udestaaende Resiancer for 1 8 8 1.. 10 Resttilgodehavende af et Laan til et forhenværende Medlem.... 43 i' 72 06 Fragaaer Forretningsførerens Udlæg... 15 73 Summa... i 56 33 *

24 Foreningens Formue udgjør: L egatfondet... 2566 Kr. 30 Øre Det disponible Fond... 56 33 Ialt... 2622 Kr. 63 Øre Kjøbenhavn, den 1ste Januar 1882. A. Baumann. Revideret og rigtig befunden. S. Hald. F. G. T. Wilkens. Trykt hoa M.Lazarus, Ny vej 19. v.