INDUSTRIFORENINGEN I KJØBENHAVN. UDSTILLING I SOMMEREN 1880 AF KUNSTINDUSTRIELLE FREMBRINGELSER OG PORTRÆTTER FRA 1S4-S T IL NUTIDEN. Trykt KJØBENHAVN. hos Nielsen Jt Lydiche. 1880.
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK,
Industriforeningen har ved Indflytningen i sin nye Ejendom, Udstillingsbygningen, ønsket paa en saa fyldig Maade som muligt at kunne anskueliggjøre sin nu i en Aarrække udfoldede Virksomhed. At Midlet hertil var Afholdelsen af en Udstilling, laa nær for Haanden, og da det Lokale, Foreningen kunde raade over, ikke tillod nogen almindelig Udstilling, opstod den Tanke om muligt at fortsætte den af Fremtiden i Forbindelse med Foreningen forrige Sommer afholdte, saa vellykkede Kunstog Industriudstilling. Som bekjendt omfattede den Kunst- og Industrigjenstande, der vare ældre end 1848. Industriforeningens Udstilling er herved naturligt kommen til at omfatte væsentli g kunstindustrielle Gjenstande, der ere gjorte her i Landet efter 1848 og (efter det ved Udstillingen ifjor givne Forbillede) Portrætter af bekjendte (afdøde) Personer, som have virket i Tiden fra 1848 til Nutiden.
Foreningen har haft den Glæde, at Tanken om en saadan Udstilling er bleven mødt med Velvillie, og den haaber derfor sikkert, at dette første Led af dens Virksomhed i dens nye Lokaler maa blive til Gavn for Danmarks Industri. Til at forestaa Udstillingen har der været nedsat et Udvalg, bestaaende af følgende Medlemmer af Foreningens Forevisningsudvalg: Dhrr. Arkitekt H. V. Brinkopff, Hof-Fotograf Budtz- Muller, Hof-Møbelfabrikant Charles Hansen, Guldvarefabrikant Bernh. Hertz, Arkitekturmaler Chr. Hetsch og Arkitekt V. Tvede med Foreningens Formand, Rustmester G. Christensen, som Formand. Enkelthederne ved Udstillingens Ordning have været overdragne Dhrr. Brinkopff og Hetsch, og nærværende Katalog er udarbejdet af Foreningens Sekretær, Hr. Cand. jur. C. Nyrop. Industriforeningen i Kjøbenhavn, i Avgust 1880.
I. Arbejder i Træ, Horn, Ben o. lign. I Slutningen af forrige Aarhundrede, da et livligt Handelsrøre skabte en rig Handelsstand i Kjøbenhavn, er det naturligt, at de kjøbenhavnske Møbler fik et velhavende Præg. De vare af fuld Mahogni og tilhørte efter deres Form den til en vis Grrad fornemme Stil, som senere fik Navn af style de l'empire (Kejserstilen). Den var ikke klassisk skjøn, men den bar Klassicitetens værdige Præg, og der er næppe nogen Tvivl om, at den fra 1771 stammende Forbindelse mellem Kjøbenhavns Kunstakademi (vi minde om N. A. Abildgaard) og dansk Industri her har baaret Frugt. Datiden pegede med Stolthed paa en Række dygtige Snedkere, og deres Navne kunne forfølges ind i dette Aarhundrede, men de i dette indtrædende trange Tider undlod ikke at gjøre deres Indflydelse gjældende, og selv et saadant Foretagende som Udsmykningen og Udstyrelsen af det nyopbyggede Kristiansborg Slot har næppe haft den Indvirkning, som det under heldigere Forhold vistnok vilde have faaet. Slotsbygningskommissionen kæmpede med pekuniære Vanskeligheder, og Datidens Privatfolk havde ikke meget at kjøbe for. Men har det end ofte været smaat for Kjøbenhavns Møbelarbejdere i den Tid, der begynder med Kjøbenhavns Bombardement (1807), synes de dog vedblivende at have
6 staaet som en Stand, der med Lyst og Glæde arbejdede fremad, nogle Exempler ville vise det. Da det 1777 ved Statshjælp grundede Møbelmagasin var ophørt (1815), oprettede de Det forenede Kunstflids Møbelmagasin (1818), og da de i Udlandet opkomne Finerskærerier viste, at Møbler beklædte med tyndt skaarne Plader (Finerer) af vedkommende kostbare Træsort vilde fortrænge Møbler af fuldt Træ, anlagde de i Forening et Finerskæreri (1828), ikke at tale om at der i 1837 nærmest ved Snedkermester J. Lasenius Kramps Bestræbelser dannedes en Forening af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theori. Navnet er lidt langt, men derfor blev Foreningens Virksomhed lige gavnlig, den oprettede en Tegneskole og udgav Mønsterblade; fra 1870 hedder den slet og ret Snedkernes Tegneforening. De danske Snedkere have tidligt haft Øje for, at de trængte til Noget ved Siden af den blotte Yærkstedsoplærelse Prins Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole i Aarhus er (1828) stiftet af to Snedkermestere, og Det tekniske Institut i Kjøbenhavn blev væsentlig skabt (1843) af den ovenfor nævnte Snedkermester Lasenius Kramp men Møbelindustrien er ogsaa den Industri, som tilbyder kunstnerisk formende Kræfter det største Omraade. En af de Mænd, der havde Indflydelse paa Kristiansborg Slots Udstyrelse, var Wiirtembergeren G. F. Hetscli, der kom hertil 1815 og snart blev af Betydning overfor enhver god Fremadstræben paa Kunstindustriens Omraade. Han stod væsentlig paa samme Grundlag som Kejserstilens Mænd. Den antike Kunsts høje Idealer vare hans Maal, men han naaede ikke at gj engive dem i deres fulde Finhed. Derfor skylder den danske Kunstindustri ham dog saa uendelig Meget, og i hvilket Omfang han arbejdede for Snedkerindustrien kan bl. A. ses af hans Fortegninger for Haandværkere (1839 1843), i denne af 72 Blade bestaaende Samling findes af ham tegnede Gjenstande, som ere udførte af Snedkerne
7 W. F. Ihle, H. C. Jacobsen, J. C. Meyer, H. Monsees og 4. C. Olsen. Og Hetsch dannede Skole. Den samme Stil, som gik igjennem hans Tegninger, ses i hans Elevers, og som væsentlig i saa Henseende kan nævnes Theofilus Hansen, der allerede som 20aarig (han er født 1813), tegnede Møbler, navnlig som det synes for den dygtige Snedker H. Madsen. En anden Elev er H. C. Stilling, der i Aarene fra 1844 til 1848 tegnede de fleste af de Blade, som Snedkernes Tegneforening udgav. Hetsch's Søn Chr. Hetsch hører ogsaa til den af hans Fader dannede Skole. Af det saaledes Meddelte maa man imidlertid ikke lade sig forlede til at tro, at Alt udviklede sig efter en akademisk Lineal. Allerede Tidernes Tranghed gjorde, at kunstnerisk Assistance ikke var almindelig søgt, men dernæst satte den Gang endnu flere Snedkere end nu en Ære i at arbejde efter egen Tegning. Det er derfor naturligt, at der opdukkede forskjellige Stilretninger. 1 Beretningen om den Industriudstilling, som afholdtes i Kjøbenhavn 1834, hedder det bl. A.:,.En Damesekretær af Mahogni med indlagte og udskaarne Forsiringer af hvidt Træ, udført af Snedkermester Pengel og Billedhugger Nielsen efter Arkitekt [Theofilus] Hansens smagfulde Tegning, giver et Bevis paa, hvorledes man ved en simpel Grundform dog kan anvende al den Rigdom, som man ønsker, uden at søge Nyheden i svejfede og forkrøppede Former, hvorved den ved ethvert Møbel saa væsentlige Betingelse af Bekvemmelighed og Hensigtsmæssighed tilsidesættes." Det er Rokokoen, som Hetsch, hvis Navn mellem Fleres findes under Beretningen, her kæmper imod, og snart kom Gotiken til. I saa godt som alle de senere Beretninger om Industriudstillingerne fra 1836 til 1852 læser man om Kampen, og i den sidste (1852), i hvis Affattelse Hetsch ogsaa havde Del, klages der over, at Smagen var paavirket af de mere og mere om sig gribende stilløse Former, som f. Ex. gjennem slette uden
8 landske Møbeltegninger udbrede sig rundt om i Landet." Aaret før havde Danmark ved Verdensudstillingen i London i Møbelfaget været repræsenteret af et Palisandertræs Skrivebord i Rokokostil fra Hof-Stolemager C. B. Hansen og et Egetræs Bogskab i gotisk Stil fra Snedkermester N. Nielsen, begge Dele i teknisk Henseende dygtige Arbejder, som synes at være blevne til uden kunstnerisk Assistance. Paa Udstillingen i 1852 fandtes de samme Arbejder, og den Retning, de repræsenterede, supleredes yderligere bl. A. ved to Bogskabe i gotisk Stil fra henholdsvis Snedkermesterne,7. G. Lund og P. L. Wolff. Oplysende er det i det Hele at lægge Mærke til, at H. V. Brinkopff, der paa denne Tid begynder sin Virksomhed som Møbeltegner, afgjort støtter Rokokoen. Hvor fortræffelige Ting en dygtig Snedker kan frembringe alene ved egen Hjælp, har forøvrigt J. G. Lund vist ved flere Lejligheder; ogsaa han begyndte i Rokokoen, men tilhører nu væsentlig Renæssancen. Det blev nemlig denne Stilart, som blev den herskende. Ved Siden af de to nævnte Indflydelser den akademiske og den ikke akademiske fremkom imidlertid en tredie, som ikke maa forbigaas; den kan ledes tilbage til Billedhugger H. E. Freund. Hjemkommen fra Italien (1828) dekorerede han sin Bolig ved Frederiksholms Kanal (Materialgaarden) med skjønne Farver og Linier i smagfuld pompejansk Stil og stræbte derpaa med sjælden Dygtighed og Kraft efter at udstyre den med et til Udsmykningen svarende Bohave, hvad der ogsaa lykkedes ham, paa en saadan Maade, at den fra ham udgaaede kunstindustrielle Paavirkning blev af Betydning. 1 Freunds Hus gjorde Dekorationsmaler G. Chr. Hilker sine første Forsøg (1830). 1838 udstillede Snedkermester P. L. Wolff ved den aarlige Udstilling paa Charlottenborg en Barnevogn og en Barneseng, begge dekorerede af Hilker; de tilhørte Billedhugger Bissen. Renæssancens skjønne Linier kom ind i den danske
9 Kunstindustri, og da Frederiksborg Slot efter den det i 1859 overgaaede Brand paany skulde opføres, byggedes der med Dygtighed videre paa det tidligere skabte Grundlag. Af væsentlig Betydning i saa Henseende blev den i November 1860 til Fordel for Slottets Gjenopførelse oprettede Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder; den Kunstner, der paa Møbelomraadet ledede Bortlodningens Virksomhed, var Heinrich Hansen. De af ham tegnede og paa f. Ex. Verdensudstillingerne i London (1862), Paris (1867) og Wien (1873) udstillede Møbler i rig Renæssancestil vare udmærkede Stykker. Det 1873 udstillede Bogskab blev kjøbt af Industrimuseet i Wien, og den 1867 udstillede Portal til Bedestolen i Frederiksborg- Slotskirke vilde Kensington Museet have kjøbt, hvis den havde været til Salg. Portalen var ligesom Møblerne udført efter Heinrich Hansens Tegning. I de senere Aar har det navnlig været V. Dahlerup, hvis Tegninger Bortlodningen har benyttet, men ved Siden af ham maa ogsaa nævnes Chr. F. Christensen, Chr. Hansen, Hans J. Holm, H. B. Storch o. fl. Har Bortlodningen saaledes forstaaet at skaffe sig god Kunstnerhjælp, har den i ikke ringere Maade vidst at knytte dygtige Haandværkere til sig; af Snedkere maa fortrinsvis nævnes Firmaet Severin & Andreas Jensen, og desuden Billedskærer Wille og Dekupør C. Rønne. Det Sammenarbejde, som under Bortlodningens Ledelse har fundet Sted mellem Kunst og Haandværk, har virket befrugtende i vide Kredse. Ude af Betragtning skal det forøvrigt ikke lades, at Bortlodningens Indflydelse i Tid falder sammen med den fra Verdensudstillingerne udgaaende kunstindustrielle Rørelse, og endelig skal her gjøres opmærksom paa, at de som Bryllupsgaver til de danske Prinsesser i Aarene mellem 1863 og 1878 udførte kostbare Gjenstande, ved hvilke saa mange gode Kræfter arbejdede sammen, have spillet en betydningsfuld Rolle. Et af de ypperste Møbler, som Bortlodningen har udsendt, er sikkert det
10 Bogskab, som Museet i Wien kjøbte. Det var udført hos Severin & Andreas Jensen; men det var oprindeligt udført af Hof-Snedker J. G. Lund (af Ibentræ med Sølv) som Brudegave til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar (1866). Der var ved alle de her nævnte sammenstødende Omstændigheder vakt et ikke ringe Liv mellem Kjøbenhavns Møbeltilvirkere, og som et Udslag heraf fremtræder den af Snedkernes Tegneforening med J. G. Lund som Formand 1865 i Kasino afholdte Udstilling. Den talte 36 Deltagere og blandt dem, der tilkjendtes Sølvmedalje, skal her af yngre Snedkere nævnes H. J. Molter (en Buffet) og Th. Ottesen (forskjellige Møbler). Ogsaa ved den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 havde man Lejlighed til at se, hvad Kjøbenhavns Snedkere formaaede. Det er imidlertid ikke alene Møbelsnedkeriet som saadant, der liar taget et Opsving; Bevægelsen kan ogsaa spores i de med det beslægtede Fag. Ved Industriudstillingen i 1836 udtaltes det som et Savn, at Indlægning med Metaller, Perlemoder, Elfenben o. s. v. ikke var i Brug her, men snart efter fremkom dygtige Arbejder i denne Retning fra H. P. Frederiksen, der dog kun i faa Aar vedblev at arbejde som Dekupør. Andre optog imidlertid Virksomheden f. Ex. F. Dumont Hansen, og for Tiden virker den allerede ovenfor nævnte C. Rønne. Hvad Billedskæreriet angaar, er der ogsaa en god Fremgang at spore, og meget skyldes i saa Henseende Brødrene Wille; af andre Navne, der have Klang, skal nævnes J. M. Sundberg, V. Fjeldskov, Charles Blichfeldt og Hans Chr. Berg; den Sidste har i de senere Aar virket ikke alene som Billedskærer men ogsaa som Stukkatør. En særlig Plads indtager J. C. Meyer, der i en Menneskealder har arbejdet paa at frembringe en til Bordplader o. lign. brugelig Masse (imiteret Marmor og Mosaik). I Forgylderfaget har P. Chr. Damborg (f 1865) haft Betydning; for Tiden kan mærkes O. B. Schieltved og W. J. Mogensen.
11 Hvad Kunstdrejeriet angaar, da florerede det stærkt paa Overgangen fra forrige til dette Aarhundrede, Lorentz Spengler, der repræsenterede dets fuldendte Teknik, døde 1807 henved 90 Aar gammel. I hans Tid interesserede Hoffet sig for Faget, men Interessen aftog, og Faget led derunder. Paa Udstillingen i 1836 ses væsentlig kun forskjellige som Mesterstykker udførte Gjenstande, navnlig Skakspil, dog ogsaa en Rok, der var udført af J. C. Sørensen, efter Tegning af Theofilus Hansen. Derefter er i en Del Aar Kunstdrejeriet væsentlig repræsenteret af C. Bruunskov og C. G. Klingsey, til endelig det Schwartzske Etablissement, der kan følges tilbage til Aarhundredets Begyndelse, samler Interessen om sig. Dets Medindehaver fra 1847, J. A. Schwartz. virkede dygtigt i Kunstflidslotteriets Tjeneste til Fordel for Frederiksborg Slot, men ogsaa de iøvrigt fra hans Etablissement udgaaede Gjenstande vise, med hvilken Interesse han omfattede Kunstens og Industriens inderlige Sammenarbejde; den i Etablissementet som Brudegave til Prinsesse Alexandra udførte Elfenbensvifte (1863) belønnedes af Industriforeningen med H. C. Ørsteds Præmie. Den var som Etablissementets andre fremragende Præstationer tegnet af C. Peters. Vende vi os nu til Pianofortefabrikationen, hvis Frembringelser med Hensyn til deres ydre Fremtræden, falde fuldt ind under den her omhandlede Klasse Arbejder, se vi, at Fortidens underligt formede Pianoforter, saa kaldte Giraffer, Pyramider o. s. v., ere fortrængte af skjønt udseende Instrumenter. De Uldahlske og Marschallske, lette og for vore Ører kun svagt klingende Pianoforter ere blevne afløste af en i alle Retninger kraftigere Art, der kan glæde sig ved stor Popularitet. Det almindeligt udbredte Pianofortespil har fremkaldt en talrig Skare Pianofortefabrikanter, blandt hvilke det Hornung-Møllerske Etablissement særlig maa bemærkes. Efter sin Historie danner det Overgangen fra den tidligere
12 Periode til Nutiden, efter sine Tilvirkninger tilhører det helt Nutiden. Det er dette Etablissements Grundlægger, C. C. Hornung, som væsentlig har gjort Pianoforter med Jernkonstruktion almindelige her i Landet. Endnu skal her nævnes, at alle de her omhandlede Fag selvfølgelig efterhaanden have nydt godt af den Udvikling, Tiden medførte paa Maskinomraadet. Ovenfor er Finerskæreriets Indførelse nævnt, her skal sluttelig endnu nævnes, at Snedkermester F. Oxelberg fra 1872 har drevet et saa kaldet Maskinsnedkeri, i hvilket alle Sorter Bygningssnedker-Arbejde tilvirkes paa Maskine. Fra dette Etablissement er der imidlertid ikke udgaaet kun nyttige, men ogsaa smukke Gjenstande, bl. A. en stor Del monumentale Døre. Paa Udstillingen i Paris 1878 udstillede det en af H. J. Holm tegnet Dør, som senere er foræret til det tekniske Selskabs Skole; Dørene til den i Aar efter sin Ombygning paany indviede Helligaandskirke ere ogsaa udgaaede fra det; de ere tegnede af H. B. Storch. 1. Andersen, Anders, Høed Gyde ved Assens. En Knagerække til Jagtrekvisitter. 2. Andersen, Anders. Snedkermester, Holbæk. Et Egetræs-Linnedskab, udført 1877; egen Tegning. Udstilleren har begyndt sin Virksomhed den 22de Oktober 1844 og beskjæftiger som Regel 4 Arbejdere. 3. Bjørn, A. Chr., Snedkermester, St. Kongensgade 63. Et Bogskab; et Damebureau; et Etageremøbel.
13 4- Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder, Udstillingsbygningen, Vesterbrogade. En Chiffoniere med Dekupørarbejde, udført af Dekupør C. Bønne efter Etatsraad Heinr. Hansens Tegning (1868); en Buffet med Dekupørarbejde, udført af Dekupør C. Bønne efter Professor H. B. Storchs Tegning (1878). Bortlodningen, der i daglig Tale, gaar under Navnet Kunstflidslotteriet, er omtalt ovfr. 8. 9. I Illustr. Tid. II, 1860 61, S. 198, er af Lotteriets under Møbelfaget hørende Gevinster afbildet en Stol og et Bogskab, udførte af Dekupør Wille efter Tegning af Etatsraad Heinr. Hansen. Lotteriet har udgivet flere Farvetryksbilleder med forskjellige efter Etatsraad Heinr. Hansens Tegninger udførte Møbler. Jfr. ndfr. S. 38 og S. 76. 5. Eilertzen. Ih. C., Hof-Dekoratør, Kongens Nytorv 6. Et forgyldt Bord (1861) og en Egetræs Buffet (1878), tilhørende Fru Lensgrevinde B. Rewentlov; et Pillespejl med Fløjls Ramme (1874); en Lænestol, imiteret Porcellæn (1876); et sort Skab med hvidt Dekupørarbejde; to do. Stole; et forgyldt Skab; et Bronce Bord; et Egetræsskab med Etagere; et Draperi. Udstilleren etablerede sig i 1854 og beskjæftiger 27 Arbejdere. Af kunstnerisk Assistance har han benyttet Arkitekt H. V. Brinkopff og Gravør A. Danielsen. I Illustr. Tid. findes afbildet en fra hans Etablissement udgaaet Lænestol med Billedskærerarbejde af Wille (I., 1859 60, S. 238) og en Vugge (II., 1860 61, S. 108). 6. Eriksen, E., Snedkermester. Tordenskjoldsgade 24. Et Ibentræs Pibeskab (1878); to sortpolerede Spejle (1880), Alt efter Arkitekt
14 H. V. Brinkopffs Tegning; et Nøddetræs Toilettemøbel (1880). Udstilleren etablerede sig 1863 og beskjæftiger 9 Arbejdere. 7. Frederiksen, M. (J. C. Vieses Efterfølger), Snedkermester, Farvergade 19. Et Billard med tilhørende Queuestativ og Tavle (1880); tegnet af Arkitekt H. V. Brinkopff. J. C. Yiese begyndte sin Virksomhed 1835; den overtoges i Oktober 1874 af Udstilleren, der beskjæftiger 4 Arbejdere. 8. Hage, i., Godsejer, Ltnt., Nivaagaard. Et udskaaret Mahognitræs Bogskab, forfærdiget af Snedkermester Giese. 9. Hansen, C. B., Hof-Møbelfabrikant,'s Etablissement, Holmens Kanal 2. Et Herreværelse i Renæssancestil efter Tegning af Prof. Dahlerup. Etablissementet er grundlagt 1830 af Snedker og Hof-Stolemager C. B. Hansen, der allerede i Begyndelsen af Fyrrerne erhvervede den Ejendom paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Holmens Kanal (Eriksens Palæ), hvori Forretningen siden har haft Lokale. I Udstillingen i London 1851 deltog den med et Palisandertræs Skrivebord og en Lænestol, begge Dele i Rokokostil; Bordet, der nu findes paa Kristiansborg Slot, er afbildet i de af Snedkernes Tegneforening udgivne Blade (1ste Saml. Bl. 48) og i Official descriptive and illustrated Catalogue (III, London, 1851, S. 1357). Et til Udstillingen i Paris 1855 udført Egetræs Bibliotekskab, komponeret af Arkitekt C. V. Nielsen, er afbildet i Chr. Hetschs Industrielle Tegninger (II, A, Nr. 10) og er i 1879 kjøbt som Brudegave til Prinsesse Thyra. 1867 overdrog
15 C. B. Hansen Etablissementet til sin Søn og Svigersøn Hof - Møbelfabrikanterne Charles Hansen og L. Larsen. Det allerede betydelige Etablissement er under dem yderligere udvidet. 1874 kjøbte de en større Ejendom (Adelgade Nr. 82) for her at have Snedker- og Stolemagerværkstederne i Forening med Billedskærer- og Drejerværkstederne; i Aar er hertil føjet Maskindrift ved Dampkraft samt Værksted for Møbelmaling og Dekoration; allerede fra tidlig Tid har Etablissementet haft en Tapetserer- og Dekoratørafdeling. Det beskjæftiger omtr. 150 Arbejdere. Etablissementets Deltagelse i den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 er gjengivet i Illustr. Tid. (XIV, 1872 73, S. 13). C. B. Hansens Portræt findes nedenfor mellem Portrætterne. 10. Jensen, Severin & Andreas. Møbelfabrikanter. Hotel du Nord (Kongens Nytorv 13). Et Skrivebord (1861), Mesterstykke; et Dameskrivebord og en Skrivebordsstol (1864), tilhører Kapt. Brygger J. C. Jacobsen, Carlsberg; en Sofa, to Stole, et Bord, et Skrivebord og en Piedestal (1875), tilh. Godsejer, Ltnt. J. Hage og ere gjorte til Kunstflidslotteriet efter Etatsraad Heinrich Hansens Tegning; et Bogskab (1876) og en indlagt Sofa (1877), tegnede af Prof. V. Dahlerup; en Piedestal (1878), tegnet af Architekt H. C. Amberg] en Damepult, tegnet af Prof. V Dahlerup (de fire sidste Stykker tilhører Brygger C. Jacobsen jr., Ny Carlsberg; Broderierne paa Bogskabet ere udførte af K. Konstantin Hansen, Bindesbøll & Sarauw); en Seng, et Toilettemøbel, et Klædeskab, to Senge-
16 skabe, Alt af Citrontræ (1879); et Skrivebureau, to Dameskriveborde; et rundt Divanbord; tre indlagte Piedestaler (1880); et sort Divanbord, en do. Sofa, to do. Stole (1880); m. m. Udstillerne, af hvilke A. Jensen har lært Snedkerprofessionen og S. Jensen Malerprofessionen, etablerede sig i 1861 i Studiestræde, flyttede derfra til Skandinavisk Hotel i Gotersgade, og efter en Ildebrand her 1869 til Hotel du Nord, som nu ejes af dem. De beskjæltige 100 Arbejdere og derimellem foruden Snedkere og Stolemagere, baade Dekupører, Billedskærere, Drejere, Smede og Malere. Tapetserer L. B. Gottschalck, hvis Værksteder er i Forbindelse med Etablissementets, udfører dettes Tapetsererarbejde. Udstillerne, der strax fra deres Forretnings Begyndelse udelukkende tilvirkede Møbler i Renæssancestil efter Kunstneres Tegninger, kom, som ovfr. S. 9 nævnt, tidligt i Forbindelse med Kunstflidslotteriet og har navnlig arbejdet sammen med Prof. V. Dahlerup. Som Specialiteter i deres Virksomhed kan nævnes den Vægt, de lægge paa deres Lærlinges Oplærelse og den særlige Maade, hvorpaa Træet behandles, forinden det benyttes. I første Henseende kan mærkes, at Lærlingene arbejde i et særligt Værksted, saaledes at de udelukkende beskjæftiges i Fagets Gjerning og saaledes, at de lære dettes samtlige Specialiteter; Lærlingene forpligtes til i hele Læretiden at besøge det tekniske Selskabs Skoler. Hvad Træets Forbehandling angaar, da sker denne, der kan strække sig gjennem flere Aar, i særlig dertil indrettede Lokaler, hvor Træet, efter først at have ligget i Vand, baade lufttørres og ovntørres. Ingen af de udstillede Gjenstande ere gjorte til Udstillingen. 11. Johansen, J. J., Snedkermester, St. Kongensgade 48. Et Bogskab, et Toilettemøbel, en Sekretær (1880). Alt egen Tegning.
17 Udstilleren etablerede sig den 30. Oktober 1862; lian beskjæftiger 32 Arbejdere. 12. Kjerulf, Casper, Snedkermester, St. Annæplads 10. Et Salonmøbel, udført 1880 efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. Udstilleren har etableret sig i 1879 og beskjæftiger 8 Arbejdere. 13. Knock, J, E., Møbelfabrikant, Bredgade 15. En Sofa, fire Stole, to Lænestole, en Hvilestol, et Geværskab, et Bogskab, et Biblioteksbord, et Skrivebord, et forgyldt Uhr m. m. Alt udført i 1879 og 1880 efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegninger. Udstilleren har etableret sig i 1858 og sysselsætter direkte og indirekte omtrent 100 Arbejdere. Lofts- og Væggedekorationen i det Værelse, hvori Knocks Møbler findes, er en Udstillingsgjenstand af Malermester C. Møllmann (se ndfr.). 14. Knudsen, H.,s Enke, Vognfabrikant, Nørregade 35. En kombineret Barnevogn, en do. Yugge, et Vuggestativ. Alt udført i 1879 og 1880. H. Knudsen grundlagde Virksomheden 1835; den nuværende Indehaver af Firmaet, Enkefru S. C. W. Knudsen, indtraadte i 1869. Etablissementet beskjæftiger fra 10 til 16 Arbejdere og har egen Dampmaskine. 15. Larsen, Vilhelm, Snedkermester, Badstuestræde 11. Et Bogskab i sort imiteret Træ (1878); et Etagereskab i Nøddetræ med Indlægning (1879), begge Dele efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. Etablerede sig i 1859 og beskjæftiger 12 Arbejdere. 2
18 16. Lassen, D. J, & Søn, Snedkermestere, Amagerbro 6. E t Dameskrivebord med Dekupørarbejde i forskjellige Træsorter (1860); et sort Skab indlagt med Elfenben (1879 1880); væsentlig efter egen Tegning. Forretningen er grundlagt 1847 af D. J. Lassen; 15 Arbejdere; Specialitet: Restavrering af Fortidsmøbler. 17. Lomholt, S., Grosserer, Tordenskjoldsgade 3. Et Nøddetræs Spillebord med Dekupørarbejde ; en udskaaren Cedertræs Tobakskasse; en udskaaren Elfenbens Snusdaase; et med Plader af Ben belagt Miniatur Chatol af Træ. Disse fire Gjenstande have tilhørt Kong Frederik VII. Tobaksdaasen, der er gjort af Billedskærer Wille, er meget stor; en Bonde i Nationaldragt danner Laagets Knap, og paa den findes følgende Inskription, der skal skrive sig fra Kongen: Naar man sidder ved Tobak, Samtalens Morskab det forøger, Man efter Emnet aldrig søger, Det blier en meer fortrolig Snak. Chatollet skal være gjort af en Stokhusfange, der bl. A. skal have benyttet de efter hans Maaltider tiloversblevne Ben som Arbejdsmateriale. 18. Lund. j. G., Hof-Snedker, Gamle Kongevej 11. Forskjellige Møbler. Udstilleren etablerede sig i 1842 med 2 Svende, og hans Virksomhed udviklede sig saa hurtigt, at han i 1845 havde 20 Svende, i 1846 35 foruden 5 Lærlinge og siden 1860 har Antallet paa de af ham beskjæftigede Arbejdere varieret mellem 70 og 100, herimellem baade Snedkere, Billedskærere, Drejere, Forgyldere, Tapetserere m. m. Hans Værksteder ere paa GI. Kongevej 11,
19 og hans Udsalg paa Kongens Nytorv 6, hvor det ovfr. S. 6 nævnte Kunstflids Møbelmagasin tidligere havde Lokale. Lund havde fra 1844 været Interessent i det, og i 1849, da det ophørte, overtog han det. Det Lundske Etablissement har leveret Møbler til saavel Indland sorp Udland, men navnlig har det sin Kundekreds blandt de danske Godsejere, og der gives ikke mange Herregaarde eller Slotte her i Landet, uden at det har leveret endog store Arbejder til dem. Som.Regel ere de Møbler, der udgaa fra dets Værksteder, tegnede af Udstilleren selv, der i alle Henseender maa siges selv at lede Virksomheden, dog har han selvfølgelig ogsaa udført en stor Række Møbler efter Tegninger af Kunstnere saasom G. F. Hetsch, Teojilus Hansen, H. C. Stilling, P. C. Kramp, Chr. Christen- Sen, Heinr. Hansen, V. Dahlerup o. s. v. Monteringen af den danske Afdeling paa Udstillingen i Paris 1867 var udført af J. G. Lund efter.heinr. Hansens Tegning og et af ham ogsaa efter dennes Tegning ved samme Lejlighed udstillet Spejl i Ibentræs Ramme og et dertil hørende Salonmøbel (rig Renæssancestil) blev kjøbt af Kensington Museet. Det ovfr. S. 10 nævnte i Ibentræ med Sølv, som Brudegave til Prinsesse Dagmar ogsaa efter Heinr. Hansens Tegning udførte Bogskab udgik fra Lunds Etablissement og findes afbildet i Illustr. Tid. (VIII, 1866-67, S. 418). Sst. (III, 1861 62, S. 225) ses et af Lund selv tegnet Egetræs Buffetskab (Udstillingen i London 1862); en af ham paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1855 udstillet Sekretær er afbildet i Snedkernes Tegneforenings Blade (1ste Saml., Bl. 54). 19. Molter, J. H., Snedkermester, Gotersgade 8. Et Sybord (1878); et Herreskrivebord (1878); et Dameskrivebord (1878); en Buffet (1879); en Dam e-sekretær (1879); en Dame- Chiffoniere (1879); et Salonmøbel (1880). Alt 2*
- 20 af Nøddetræ undtagen Chiffonieren, der er af sort Træ; egen Tegning er benyttet. Udstilleren etablerede sig 1862 og har 14 Arbejdere paa sit Værksted. Hans paa Snedkernes Udstilling i 1865 prisbelønnede Buffet efter egen Tegning, findes afbildet paa et af de af Snedkernes Tegneforening udgivne Blade. 20. Nlorck. J. P., Møbelfabrikant. Vesterbrogade 2-3. Et rundt Nøddetræs Bord (1874); et mindre Bord i sort Træ (1876); et Nøddetræs Sølvskab (1877); et Egetræs Linnedskab (1877). tilh. Kunstflidslotteriet, efter Arkitekt H. C. Ambergs Tegning; et Nøddetræs Skrivebureau (1878); et Pianoforte (1879), tilh. Snedkermester C.Henrichsen; samt forskjellige andre Møbler, alle efter egen Tegning. Udstilleren etablerede sig i 1869 og beskjæftiger 17 Snedkere, 2 Billedskærer og 1 Stolemager. Ingen af de udstillede Møbler ere særlig gjorte til Udstillingen; det udstillede Pianoforte er det samme, som nævnes nedenfor S. 30 under Pianofortefabrikant (?. Sørensen & Hartenberg. Tapetsererarbejdet i dette Rum, hvori Udstillerens Møbler findes, er af J. P. Hansen. 21. Rønne, Christian. Dekupør, H. C. Ørstedsvej 22. Et Skrivebord af Messing og Skildpadde (1878) efter Arkitekt C. V. Nielsens Tegning. Udstilleren etablerede sig den 12te Oktober 1854 og beskjæftiger 3 Arbejdere. Han er omtalt ovfr. S. 9 og 10. 22. Rønne, Peter L., Snedker- og Stolemagermester, Kjøbmagergade 26. En Palisandertræs Ottomanstol med Dekupørarbejde
21 (1850), et Nøddetræs Salonmøbel med Dekupørarbejde (1878). Virksomheden er grundlagt 1820 af Jacob 11. Rønne og gik fra 1ste Juni 1844 over til hans Søn, Udstilleren. Etablissementet beskjæftiger 85 Arbejdere. I Chr. Hetsch's Industrielle Tegninger findes flere af Udstilleren gjorte Møbler afbildede (II, A, Nr. 12; III, A, Nr. 15 19; III, A, 4 Nr. 8), de ere tegnede dels af Chr. Hetsch, dels af H. V. Brinkopff. 23. Topp, N. Chr., Snedkermester, st. Kongensgade 27. Et sort Dameskrivebord (1880). egen Tegning. Udstilleren har etableret sig i 1879 og har 5 Arbejdere. Det udstillede Bord er iaar bleven belønnet med Sølvmedalje af Udvalget for det tekniske Selskabs Skoles kunstindustrielle Prisopgaver. 24. Wilbrodt, C. D., Snedker- og Stolemagermester, Helsingørsgade 4. Forskjellige Møbler efter Arkitekt H. V. Brinkopffs Tegning. Udstilleren har været etableret siden 1864 og beskjæftiger 48 Arbejdere. 25. Hansen, Adam, Bogholder, Nansensgade 27. En Model til et Tagværk, udført 1843 af Tømmermester P. Hansen. 26. Hiittmann, C. G., Tømmermester, Gotersgade 14. En Model i Mahognitræ til en Vindeltrappe med Panel (1824).
22 27. Bræck, H., Forgylder, Gotersgade 91. Et forgyldt Spejl (1875); et do. (1878); to Malerirammer (1880); en Sofa, et Bord og fire Stole (1880). Udstilleren begyndte sin Virksomhed i 1870 og beskjæftiger som Regel 6 8 Arbejder. 28. Jeppesen, Chr., Forgylder, St. Peder- 10. Prøver af forgyldte og polerede Lister (1877). Udstilleren etablerede sig i 1866 og beskjæftiger 20 Arbejdere. 29. Schieltved.O.B., Forgylder-Firma, Kjøbmagergade 42. Et forgyldt Toilettebord med imiteret Plade og Spejlopsats (1867), et forgyldt Toilettespejl med hvidlakeret Kasse (1867), et Par forgyldte Pillespejle med lave Fodkonsoller (1879). Firmaet er grundlagt 1828 af Krigsassessor O. B. Schieltved; 1879 optoges hans to Sønner L. og P. Schieltved. Etablissementet beskjæftiger 14 Arbejdere. 30. Schieltved, 0. B., Krigsassessor, Forgylder. Kjøbmagergade 42. Et forgyldt Træ- Urfoderal (1849). tilh. Fru Grønlund; et Par forgyldte trearmede Stager af Træ og Maché med Biskuitfigurer (1869), efter Billedhugger C. Scliieltveds Tegning. Jfr. ndfr. S. 47. 31. Miinchenberg, R., Kurvemager, Løngangsstræde 37. En Lænestol (1874), tilh.