Definitioner og anvendelsesområde Spørgsmål 1: hvad er formålet med den nye EU forordning? Svar: Formålet er at oprette et globalt system, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Den nye ordning ønsker at sikre en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som er truet af IUU-fiskeri. Certificeringsordningen skal ses som én af de nye krav, som tilsammen skal gøre IUU bekæmpelse mere effektivt. Spørgsmål 2: Hvordan defineres grønlandske fangster? Svar: Fangster er grønlandske, når de er fanget af et fiskefartøj, som er registreret i Grønland og hermed fører Grønlandsk flag. Fiskeriterritorium afgør ikke nationaliteten af fangsterne. Det vil sige, at fisk fanget af et grønlandsk fartøj i EU fiskeriterritorium eller Islandsk farvand, vil stadig betegnes som grønlandske fangster, og hermed skal validering anmodes hos GFLK. Spørgsmål 3: Hvordan defineres et "parti"? Svar: "Parti" er defineret i artikel 2 (23) i forordningen og henviser til varer, der enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument et fragtbrev, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, uanset størrelse, der kan gå fra en enkelt kasse op til flere containere. Spørgsmål 4: Hvilke produkter er omfattet af forordningen? Svar: Alle produkterne i kapitel 03, og position 1604 og 1605 i EU kombinerede nomenklatur indgår i forordningens anvendelsesområde, undtagen dem, der er opført i bilag I til forordningen, nemlig ferskvands-, akvakultur- og akvariefisk (prydfisk), nogle bløddyr (snegle, østers, muslinger) og mel, pulver og pellets af fisk, egnet til menneskeføde. Spørgsmål 5: Er fangster taget i 2009 omfattet af forordningen? Svar: Nej. Fangster taget siden 1. januar 2010 er omfattet af forordningen. Fangster fra 2009 kan eksporteres til EU uden certifikater, uanset om disse fangster indgår som råvarer i en forarbejdningsproces i 2010. Spørgsmål 6: Hvad er et fangstområde? Svar: Det er op til tredjelandet at beslutte om et fangstområde er enten de indre farvande eller EEZ i et land, et RFMO område, et FAO område, eller et konkret hav. GFLK har valgt at definere fangstområde som et RFMO
område, dvs. et ICES eller et NAFO-område. For disse områder som ligger indenfor den grønlandske EEZ, skal der tilføje GRL foran det pågældende område. Spørgsmål 7: Er formatet for certifikaterne fast? Svar: Der er obligatoriske felter, som ikke er op til tredjelandet at beslutte. Men tredjelandet kan beslutte, om yderligere bilag til udvidelse af afsnit eller bokse i certifikaterne er nødvendige. Således er formater for de grønlandske EU certifikater unikke. Når et format ændres skal det anmeldes Kommissionen. EU certificeringsordning Spørgsmål 8: Hvordan kan de involverede landes forskellige roller og ansvar kort beskrives? Svar: EU's medlemslandene foretager kontrol og inspektion af import og anmoder om bistand fra de relevante flag- og kyststater. Flagstaten er ansvarlig for validering af certifikaterne. Markeds- og forarbejdningslande skal ikke udføre validering eller kontrol af certifikaterne, men de skal sikre sporbarhed af produkterne og hermed godkende erklæringen vedrørende forarbejdning (appendiks 4). Spørgsmål 9: Hvem skal udstede certifikatet? Svar: Eksportøren er den operatør, som er ansvarlig for de eksporterede produkter, der angives i sektion 3 i A- certifikatet og sektion 1 i B-certifikatet, til et andet land herunder EU. Eksportører bør være opmærksomme på, at selv om produkterne eksporteres til lande uden for EU, er det nødvendigt med et certifikat, hvis produkterne er bestemt til EU-markedet på et senere tidspunkt (indirekte import). Hermed er det eksportøren, der skal sikre, at sektion 1-8 og 10 i A-certifikater og afsnit 1-4 og 6 i B-certifikater (og afsnit 6 og / eller 7 i tilfælde af omladning i A-certifikatet) er udfyldt, før det bliver sendt til den kompetente myndighed til validering, dvs. GFLK. Spørgsmål 10: Hvem validerer EU certifikater? Svar: Det påhviler den kompetente myndighed i flagstaten for fangstfartøjet at validere attesten. GFLK er anmeldt som den udpegede kompetente myndigheder for Grønland med ansvar for validering af EU certifikater til Kommissionen. Listen over de udpegede myndigheder forefindes på Kommissionens IUU hovedsiden under Notificerede lande.
Spørgsmål 11: Hvordan kan føreren af et fiskerfartøj underskrive et certifikat, hvis han er på det åbne hav? Svar: Med henblik på at reducere tidsrum for udstedelsen af certifikater har GFLK givet mulighed til eksportøren at udfylde og underskrive i sektion 5 i A-certifikatet på vegne af skibsfører, betinget der er en registreret fuldmagt fra skibsføreren til eksportøren. Der er ikke underskriftspligt for skibsførere i et B- certifikat. Spørgsmål 12: Hvordan kan den kompetente myndighed i flagstaten validere et certifikat, hvis fangsten er landet i et andet tredjeland? Svar: Når der er tale om grønlands fangster, skal eksportøren altid anmode om validering af certifikatet til GFLK, uanset hvor fangsterne landes. Spørgsmål 13: Kan et EU certifikat omfatte fangster fra flere fartøjer? Svar: Et A-certifikat henviser altid til et enkelt fartøj. Når fiskevarer er fanget af flere mindre fartøjer, anvendes et B-certifikat, som indeholder en liste over fartøjer (appendiks II). Spørgsmål 14: Hvad er kriterierne for små fartøjer og anvendelse af et B-certifikat? Svar: Kystnært fiskeri varierer fra land til land. I mangel af en international definition af kystnært fiskeri har Kommissionens indført kriterier i sine gennemførelsesbestemmelser for at imødekomme denne form for fiskeri. Disse kriterier omfatter både kapaciteten af fiskerfartøjet, dets længde, at landing af fangsten skal ske i flagstaten og at hvert parti (en eksportforsendelse) udelukkende består af produkter leveret af fartøjer, der opfylder disse kriterier. Spørgsmål 15: Skal der være et særskilt certifikat pr. art? Svar: Et certifikat rekvireres fra eksportøren på parti-grundlag eller fragtbrev-grundlag. Det betyder, at hvis et parti består af mere end én art, vil alle de forskellige arter, der er angivet transportdokumentet, også være omfattet af certifikatet. Spørgsmål 16: Skal der være et særskilt certifikat pr. produkt?
Svar: Et certifikat rekvireres fra eksportøren på parti-grundlag eller fragtbrev-grundlag. Det betyder, at hvis et parti består af mere end ét produkt, der er omfattet af et transportdokument, er dette også omfattet af certifikatet. Spørgsmål 17: Skal hele fangsten medtages i certifikatet, selv om kun en del af den eksporteres til EU? Svar: Nej. Da certifikatet udstedes på parti- eller fragtbrev-grundlag, skal der kun oplyses med udgangspunkt i den mængde, der eksporteres. Spørgsmål 18: Kan referencenummeret på sundhedscertifikatet bruges som nummer til certifikatet? Svar: Nej. De er særskilte dokumenter med forskellige formål. Det er GFLK, som har fastsat strukturen for dokumentnummereringen med udgangspunkt i Kommissionen forslag. Det er udelukkende GFLK, der påfører nummer på certifikatet. Spørgsmål 19: Kan et sundhedscertifikat eller oprindelsescertifikat erstatte et certifikat? Svar: Nej Sundhedscertifikater eller oprindelsescertifikater kan ikke bruges som EU certifikater, da deres formål ikke er at sikre overholdelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. EU forordning forsøger at klarlægge sporbarhed og hermed medansvarlighed udelukkende omkring overholdelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger fra garnet til bordet. Spørgsmål 20: Kan en Port State Control erstatte et certifikat? Svar: Nej. PSC er en NAFO og NEAFC foranstaltning, som EU ikke endnu har godkendt og stille på lige fod med EU certificeringsordning. Spørgsmål 21: Hvad vil der ske hvis/når partiet adskilles efter ankom i EU og sælges til forskellige leverandører/opkøbere? Svar: Hver del af partiet skal ledsages af en kopi af det oprindelige certifikat. Spørgsmål 22: Er luftfragt omfattet af forordningen? Svar: Ja. Det er ikke transportformen, der afgår om produkterne er omfattet af forordningen. Forsendelser sendt med luftfragt, jernbane- eller vejtransport er omfattet af forordningen, og i tilfælde af luftfragt er fristen fastsat til 4 timer. For fragt ved containerskib er fristen fastsat til 3 dage.
Forarbejdede produkter Spørgsmål 23: Hvordan skal forarbejdningen oplyses? Svar: Hvis forarbejdningen foregår i samme land som fartøjets flagstat, vil forarbejdningen fremgå i sektion 3 i varebeskrivelse og "produktkode" i A-certifikatet og i tilsvarende sektion 1 i et B-certifikat. Hvis forarbejdningen foregår i et andet land end flagstaten, vil forarbejdningsstedet udfylde et særskilt appendiks 4. Appendiks 4 vil tage udgangspunkt i selve certifikatet for råvarerne, og den skal valideres af den valideringsmyndighed, hvor forarbejdningen finder sted. Spørgsmål 24: Hvad hvis grønlandske produkter forarbejdes i to forskellige tredjelande? Svar: I så fald skal den kompetente myndighed i hvert af de 2 forarbejdningslande validere en erklæring jf. appendiks IV. Spørgsmål 25: Hvordan kan en forarbejdningsvirksomhed udfylde appendiks IV, hvis den forarbejder produkter ud fra flere arter, som det er tilfældet for surimi? Svar: I det tilfælde skal alle anvendte arter anføres i erklæringen i appendiks IV. Spørgsmål 26: Hvem skal godkende erklæringen i appendiks IV? Svar: Den kompetente myndighed i forarbejdningslandet har ansvaret for overvågning af importerede råvarer til forarbejdning og for genudførsel. Spørgsmål 27: Betragtes indfrysning af produkter som forarbejdning? Svar: Nej indfrysning betragtes ikke som forarbejdning, men snarere konservering. Ved indirekte import, hvor produkterne er indfrosset i et andet land end flagstaten, finder artikel 14 (1) (b) i forordningen finder anvendelse, dvs. at fiskevarerne ikke har undergået en form for behandling. Spørgsmål 28: Hvad sker der, hvis et parti opdeles efter indførslen til et forarbejdningsland og sælges til forskellige producenter?
Svar: I så fald skal EU-importøren fremskaffe kopier af de originale certifikater til sine købere med supplerende oplysninger om de respektive mængder, der sælges, jf. artikel 14 (1) (b) i forordningen. Spørgsmål 29: Skal et parti, som stammer fra fem forsendelser af fisk, der er blandet sammen i forbindelse med forarbejdning, ledsages af fem certifikater ved import til EU? Svar: Ja. Der skal følge et certifikat med for hver fangst eller parti, der eksporteres. I dette tilfælde med en blandet vare, skal flere certifikater ledsage partiet for at sikre sporbarheden. Landinger udenfor Grønlands territorium Spørgsmål 30: Hvad er proceduren for landinger af et grønlandsk fartøj i et andet tredjelande? Svar: Da fangsterne betegnes som grønlandske, er det GFLK, der skal validere certifikat(er) og proceduren til validering er den samme som hvis landingen foregik i Grønland. Hvis varer ikke er solgt til en agent i det tredjelande, men blot landet til videre transport, er det stadigvæk eksportøren fra Grønland, der er ansvarlig for at udfylde appendiks 1 om transport. Spørgsmål 31: Hvad er proceduren for direkte landinger af et grønlandsk fartøj i et EU lande? Svar: Med EU certificeringen kan direkte landinger fra tredjelandes fartøjer foregå i udpegede havne. Listen over disse forefindes under Instruks og vejledende dokumentation. Der stilles stadig krav, om at fangsterne skal ledsages af et valideret certifikat. Fartøjet skal fremsende et valideret certifikat, samtidig med at det anmelder dets ankomst mindst 3 dage inden anløbning. Appendiks 1 om transport detaljer er overflødig. Kontrol afvisning af validering og sanktioner Spørgsmål 32: Kan et fartøj, der har udført ulovlige aktiviteter, men som er blevet sanktioneret for det, få valideret et certifikat for produkter, der stammer fra disse aktiviteter? Svar: Da sådanne produkter uanset sanktionerne ville stamme fra IUU aktiviteter, må myndighederne ikke validere det certifikat. Det vil være i strid med den garanti flagstaten giver ved validering, om at produkterne er fremstillet med iagttagelse af gældende bevarings- og forvaltningsmæssige regler. Spørgsmål 33: Hvordan vil EU medlemsstaterne tilrettelægge kontrol af certifikater ved import?
Svar: Den kompetente myndighed i EU medlemsstaten kan vælge fremviste certifikater til verifikation på grundlag af risikostyring, eller tilfældigt. Verifikationen kan omfatte fysisk kontrol med undersøgelse af fiskevarerne, oplysningerne i erklæringen og ægtheden af dokumenterne, kontrol af transportmidler, containere og lagerområder mv. De kompetente myndigheder i EU medlemsstaterne kan anmode om bistand til verifikationen fra de kompetente myndigheder i flagstaten eller i et andet involveret tredjeland, når der er begrundet tvivl om gyldigheden af certifikatet eller dets overholdelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Spørgsmål 34: Hvad sker der med fiskevarer, hvis de ankommer til et EU grænsekontrolsted (BIP) uden certifikater? Svar: Hvis fiskevarer ankommer til et grænsekontrolsted uden certifikat(er), må partiet ikke indfortoldes i EU. Det er importørernes (eller deres repræsentants) ansvar at sikre, at den korrekte dokumentation er til stede ved indførslen. Spørgsmål 35: Hvem betaler for opbevaring, hvis et parti tilbageholdes, indtil verifikationen er afsluttet? Svar: Importøren vil være ansvarlig for lageromkostninger. Spørgsmål 36: Formodes et fartøj at have udøvet ulovlige aktiviteter, hvis fangsten ikke ledsages af et certifikat? Svar: Fiskevarer uden et valideret certifikat vil ikke lovligt kunne indføres i EU. Fravær af certifikatet betyder, enten at flagstatens myndigheder ikke har valideret certifikatet, eller at eksportøren ikke har ansøgt om en validering. Importøren og EU medlemsstatens myndighed kan anmode om oplysninger til flagstatens myndigheder. EU forordningen indebærer pligt til samarbejde mellem myndigheder. Fravær af certifikatet medfører ikke pr. automatisk en notifikation på EU sorte lister. Spørgsmål 37: Hvilken grad af ansvar har en kompetent myndighed i forbindelse med valideringen af et EU certifikat? Svar: GFLK, som kompetente myndighed, kan godkende, at fangsten overholder bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, hvis der på tidspunktet for validering ikke forelå modstridende oplysninger, der tyder på andet. Hvis en EU medlemsstat har bevis for at dette ikke er tilfældet, vil den kompetente myndighed i tredjelandet blive anmodet om bistand, men ikke draget til ansvar.
Spørgsmål 38: Hvad kan skyldes afvisning af en validering? Svar: Når GFLK modtager en anmodning om validering, kontrolleres alle oplysninger. GFLK vil anmode om rettelser, så længe der er tale om almindelige fejl. Til gengæld vil valideringen afvises, hvis det viser sig at fiskeren/fartøjet ikke har en gyldig licens hvor den er påkrævet, eller hvis fiskeren/fartøjet har oplyst ukorrekte information ved indhandling. Spørgsmål 39: Vil valideringen af hele partiet afvises selv om en brøkdel af partiet formodes ulovligt? Svar: Ja. Så længe den formodede ulovlige del af partiet ikke fysisk kan fjernes fra forsendelsen, vil valideringen af certifikatet, der dækker hele forsendelsen, blive afvist. Der er ikke tale om bagatelgrænser. Hvis blot 1 kg af forsendelsen formodet stammer fra ulovligt fiskeri, vil hele forsendelsen være påvirket, uanset om der er tale om 100 kg, 1.000 kg eller 100.000 kg.