Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 11/1430 Dato: 16. august 2011 Udarbejdet af: Kasper Westh E mail: Kasper.Westh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631456 Rapport fra studiebesøg i Bruxelles Regionsrådets forretningsudvalg 22. 24. maj 2011 Deltagere 1. Regionsrådsformand Carl Holst 2. Regionsrådsmedlem Kristian Grønbæk Andersen 3. Regionsrådsmedlem Peter Sonny Berthold 4. Regionsrådsmedlem Bente Gertz Hansen 5. Regionsrådsmedlem Preben Jensen 6. Regionsrådsmedlem Bo Libergren 7. Regionsrådsmedlem John Lohff 8. Regionsrådsmedlem Stephanie Lose 9. Regionsrådsmedlem Iben Kromann Madsen 10. Regionsrådsmedlem Henrik Jensen Møller 11. Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen 12. Regionsrådsmedlem Willy Sahl 13. 1. næstformand Poul Erik Svendsen 14. Regionsrådsmedlem Mette Valentin 15. Vicedirektør Anita Bisgaard 16. Afdelingschef Trine Korsgaard 17. Senior konsulent Kasper Westh Udbytte af studiebesøget De 14 regionsrådsmedlemmer fik samlet en omfattende orientering om den aktuelle status for reformprocessen vedr. EU s strukturfonde. Disse fonde er en væsentlig finansieringskilde for arbejdet med regional udvikling, og samtidig er de afgørende for det grænseoverskridende samarbejde mellem Syddanmark og Schleswig Holstein. De egentlige forhandlinger om strukturfondenes fremtid er ikke startet endnu, men ikke desto mindre er opfattelsen, at delegationen fra Region Syddanmark alene ved at opsøge en række aktører understregede at spørgsmålet er vigtigt for den regionale udviklingspolitik. Delegationen modtog opfordringer til at tage initiativ til møder mellem regionen, europaparlamentarikere og folketingsmedlemmer valgt i regionen. Her ville der kunne udveksles oplysninger af gensidig interesse, og strukturfondsreformen vil kunne følges løbende.
Søndag d. 22. maj Afrejse fra Billund Lufthavn kl. 14.10. Ankomst til hotel ca. 16.30. Herefter velkomst, introduktion, byrundtur og middag. Mandag den 23. maj Besøg hos South Denmark European Office, v/ direktør Ghita Wolf Andreasen. Direktør Ghita Wolf Andreasen orienterede om kontorets virke. SDEO har siden 2009 fokuseret på aktiviteter, der giver direkte værdi hos samarbejdspartnere i Syddanmark. Det er opfattelsen at denne fokusering er en succes. SDEO understøtter syddanske samarbejdspartnere i arbejdet med at indsende ansøgninger om EU finansiering. En række henvendelse skal dirigeres andre steder hen. Der er meget hård konkurrence om EU finansieringen, og en del af kontorets opgave er at formidle at også afslagsbegrundelser kan give mulighed for nyttig bearbejdning af projekter. I sidste ende skal der dog helst komme tilsagn ud af arbejdet. I 2010 gennemførte kontoret 100 rådgivningsforløb, der resulterede i 25 projektansøgninger og 7 forprojektansøgninger. I 2010 blev 10 ansøgninger godkendt, mens 15 afventer svar. Dette er en meget tilfredsstillende succesrate. SDEO har fokuseret sin dialog med de syddanske kommuner, så kommunerne har én dedikeret indgang til EU systemet. SDEO understøtter den regionale satsning på grøn offshore energi, og har samtidig fokus på at understøtte internationalt samarbejde inden for sundhed og velfærdsteknologi. Ghita Wolf Andreasen fratræder sin stilling pr. 1. august 2011 (familien flytter til Danmark). Carl Holst benyttede i den anledning lejligheden til at takke hende for den store indsats hun har ydet i stillingen. Orientering om Danske Regioners rolle som høringspart i forbindelse med den forestående reform af EU's strukturfonde, ved chefrådgiver Asger Andreasen, Danske Regioner. Chefrådgiver Asger Andreasen gav et oplæg, som fungerede som introduktion til temaet for studieturen: EU s strukturfonde i perioden 2014 2020. Strukturfondene er en væsentlig finansieringskilde for arbejdet med regional udvikling gennem de regionale vækstfora, og samtidig er de afgørende for det grænseoverskridende samarbejde, der i vid udstrækning er finansieret gennem Interreg støtte. Danske Regioners udgangspunkt i dette spørgsmål er, at det har en værdi at den regionale udvikling støttes af EU, og dermed ikke kun er et nationalt anliggende. EU s støtteprogrammer har en fast metodik, og planlægges i flerårige programmer. Nationale ordninger ville efter al sandsynlighed have kortere tidshorisonter og være betydeligt mere sårbare overfor dagsaktuel politik. Danske Regioners holdning er at det har en merværdi at deltage i europæiske programmer frem for rent nationale programmer. Side 2 af 6
Danske Regioner argumenterer i denne forbindelse for en stedbundet indsats for regional udvikling og at regionale samarbejder er de bedste til at forløse udviklingspotentialer. Denne form for vækstpolitik er mere effektiv end sektorpolitikker, hvor man ser forskellige erhvervsgrene isoleret. Asger Andreasen lagde stor vægt på at de kommende strukturfondsprogrammer skal bidrage til den såkaldte 2020 strategi, hvis målsætning er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi gennem et omfattende innovationsprogram. Denne målsætning stemmer i høj grad overens med de regionale vækstforas opgaver. I Danske Regioners lobbyindsats i Bruxelles betones det, at strukturfondene (også) bør investere i de regioner, hvor vækstpotentialerne er størst. Denne dagsorden er konkurrence med en dagsorden hos EU s fattigere medlemmer, der helst ser at strukturfondene primært investerer i konvergens, hvor netop de fattigere regioner skal have støtte til at indhente det øvrige Europa. I sidste ende bliver de kommende strukturfonde med sikkerhed et kompromis mellem disse hensyn. Der er næppe nogen tvivl om at reformen vil give støtte til både konvergens (mål 1) og vækstpotentialer i mere velstående regioner (mål 2) og at der også vil være støtte til tværnationale samarbejder. Det største problem er formodentligt budgetternes størrelse. Den økonomiske krise har givet et voldsomt pres på EU s budgetter. Møde med repræsentanter for den Europæiske Globaliseringsfond (EGF), v/ deskofficer Marta Alvarez og deskofficer Malgorzata Koslowska. I forbindelse med tre konkrete ansøgninger (fra Sønderborg, Kolding/Haderslev/Vejen og Odense/Kerteminde) har Region Syddanmark søgt støtte fra EGF på samlet 225 mio. kr. I Sønderborg er omstillingsindsatsen for fyrede fra særligt Danfoss og Linak i fuld gang, mens indsats for fyrede fra LM Glasfiber og Lindø lige er gået i gang i forventning om at støtten faktisk bevilges. Marta Alvarez og Malgorzata Koslowska fra Europa Kommissionens EGF enhed orienterede om de støttemuligheder fonden giver. Dette skete på baggrund af, at kommissionen i starten af maj har indstillet til Europa Parlamentet og Ministerrådet, at der gives støtte som ansøgt til de to verserende ansøgninger fra Region Syddanmark. Et tema i orienteringen var, at sagsbehandlingstiden i EU systemet er meget lang, hvilket skyldes at fonden ikke har et selvstændigt budget. Når der gives støtte, skal beslutning om at anvende midlerne konfirmeres i hver enkelt sag af både Europa Parlamentet og Ministerrådet. Det forventes at ordningen reformeres. Møde med vicekabinetschef Michael Starbæk Christensen fra EU Kommissær Connie Hedegaards kabinet Michael Starbæk Christensen startede mødet med en konstatering af at spørgsmålet om reform af strukturfondene er et afgørende spørgsmål i den aktuelle politikudvikling i EU. Ikke mindst på grund af den meget tætte sammenhæng med EU s samlede budget. Det er et spørgsmål som der ikke er intern enighed om i Kommissionen. Set fra en klimakommissærs synspunkt er det afgørende hvordan klimaspørgsmålet kan håndteres i denne sammenhæng. Mens klimaspørgsmålet var et hedt emne op til klimatopmødet i København, så har den verdensøkonomiske krise siden forrykket fokus afgørende. Der er ikke udsigt til at klimaet bliver et selvstændigt tema med egne budgetter i forbindelse med strukturfondene. Side 3 af 6
Spørgsmålet er herefter, hvordan håndtering af klimaproblemerne kan bidrage aktivt til EU s 2020 strategi om en konkurrencedygtigt og innovativ økonomi. Det er gode muligheder for, da særligt spørgsmålet om nye energiformer og energieffektivisering anses for absolut centrale i de fleste lejre. Danmark og danske regioner kan spille en progressiv rolle i denne sammenhæng. Tirsdag den 24. maj Oplæg om dansk interessevaretagelse i EU ved DR korrespondent Ole Vigant Ryborg Ole Vigant Ryborg har virket som dansk journalist i Bruxelles i mere end 20 år, og har således en omfattende indsigt i europæiske spørgsmål og dansk deltagelse i EU. Så sent som dagen før dækkede Ole Vigant Ryborg en sag om en bombetrussel mod Danmarks Faste EU repræsentation. Sagen viste meget godt, hvor mange aspekter der kan være i europæisk politik. Indenrigspolitik er også udenrigspolitik. Ryborg fremhævede i denne sammenhæng at man både rundt omkring i Europa og bestemt også i Bruxelles i høj grad havde bemærket det nyligt indgåede forlig om genindførelse af en eller anden form for grænsekontrol i Danmark. Det blev ikke pænt modtaget. Med hensyn til strukturfondsreformen bemærkede Ryborg at det fremsatte ønske om at få en dansk rabat på EU medlemskabet på linje med andre netto bidragydere i en dansk kontekst er meget forståeligt. Det er dog en svær sag at håndtere samtidig med at Danmark som kommende formand for EU s ministerråd skal søge at fremme brede kompromisser. Dette skisma bliver imidlertid næppe afgørende, for alt peger i øjeblikket på at de afgørende forhandlinger om strukturfondene og dermed EU s budget i perioden 2014 2020 først vil komme efter det danske formandskab i foråret 2012. Orientering om Danmarks varetagelse af rollen som formand for EU s Ministerråd, v/ ambassadesektretær Stefan Ilcus. Ambassadesekretær Stefan Ilcus, Udenrigsministeriet, tog imod på den Danmarks Faste Repræsentation ved EU. Det blev indledningsvist slået fast, at der i øjeblikket ikke er officielle forhandlinger om strukturfondsreformen. De forslag, der skal forhandles om, er ikke fremsat af Europa Kommissionen endnu. Hermed står det allerede nu klart, at der ikke er udsigt til et forlig om spørgsmålet under det danske formandskab. Det betyder at den efterfølgende programmering først for alvor vil kunne tage fart i 2013. Stefan Ilcus bekræftede de informationer om de afgørende spørgsmål, som gruppen tidligere havde modtaget. Vedrørende spørgsmålet om en dansk rabat på medlemskabet understregede han Udenrigsministeriets officielle standpunkt: tallene taler for sig selv. Danmark er nu EU s største nettobidragyder pr. indbygger, og derfor bør en dansk rabat ikke virke provokerende i forhandlingerne. Med hensyn til indholdet af de kommende strukturfondsforordninger er det centrale tema de forskellige former for konditionalitet (betingelser), som kan blive knyttet til programmerne. Tidligere i processen har der været meget tale om en makro økonomisk konditionalitet hvor modtagerlandene skal opfylde krav om ikke at have for stort et budgetunderskud og lignende for at kunne modtage strukturfondsstøtte. Dette spørgsmål er imidlertid i den senere tid blevet nedtonet noget. Side 4 af 6
Til gengæld bliver det arbejdet videre med betingelser, der er forbundet med målopfyldelse af programmerne. Dette gælder både en revideret udgave af det kendte N+2 system (altså at midlerne faktisk bliver forbrugt af slutbrugerne) og nye metoder til at fastholde programmernes målsætninger og præmiere de lande og regioner, der kan fremvise gode resultater. Orientering om kommerciel rådgivning af dansk erhvervsliv v/ Mette Filtenborg Mette Sicard Filtenborg leder et lille kontor på den danske EU repræsentation, der varetager rådgivning af dansk erhvervsliv vedr. strukturfondsmidler i andre EU lande. Den danske andel af strukturfondene er ganske lille i forhold til det samlede budget, og sådan vil det også være i fremtiden. Derfor er det interessant for danske virksomheder at deltage i projekter af forskellig art i andre medlemslande, som modtager strukturfondsstøtte. Det kan både være som direkte modtager af støtte til aktiviteter i disse medlemslande, og mere almindeligt som underleverandør til sådanne projekter. Udenrigsministeriet støtter virksomhederne med information, og kan også hjælpe hvis der opstår problemer som er forbundet med fortolkning er reglerne for strukturfondenes anvendelse. Udenrigsministeriet vil meget gerne i kontakt med syddanske virksomheder, som har interesse i dette ganske særlige eksportmarked. Møder med danske Europaparlamentarikere Tirsdag eftermiddag blev der gennemført en serie på 4 møder med danske medlemmer af Europa Parlamentet. Hver af en halv times varighed. Emilie Turunen, SF Som medlem af den grønne gruppe i parlamentet er hun optaget af at 2020 strategien, og hermed også strukturfondene, understøtter en vækststrategi med fokus på miljømæssig bæredygtighed. Hun ser et stort potentiale, også for jobskabelse, i nye miljøteknologier. Samtidig er hun kritisk overfor det danske ønske om at opnå en rabat på EU medlemskabet. Efter hendes opfattelse bør man helt skrotte det nuværende system, og så starte forfra og på den måde opnå en mere retfærdig byrdefordeling. Hun oplyste at hun følger de syddanske ansøgninger om EGF finansiering, og at forventningen er at parlamentet vil vedtage at give tilskud den 7. juli 2011. Christel Schaldemose, S Udtrykte glæde over at Region Syddanmark viser interesse for europæisk politik ved at møde talstærk frem. Efter hendes opfattelse er det påfaldende at hun som parlamentariker oftere ser regionale repræsentanter end f.eks. folketingspolitikere, der sjældent eller aldrig viser interesse for Europa Parlamentet. Hun foreslog i denne forbindelse at Region Syddanmark med jævne mellemrum indkalder både europaparlamentarikere og folketingsmedlemmer valgt i regionen til et netværk. Her ville man f.eks. løbende kunne følge med i strukturfondsreformen. På spørgsmål fra delegationen fortalte hun at sagen om den danske grænsekontrol havde givet en betydelig reaktion i den socialistiske (socialdemokratiske) gruppe, hvor mange havde udtalt sig kraftigt imod det danske tiltag. Samtidig fastholdt hun er spørgsmålet om grænseoverskridende kriminalitet bestemt er seriøst, og at der bør arbejdes med bedre kriminalitetsbekæmpelse. Side 5 af 6
Bendt Bendtsen, K Understregede kraftigt at den europæiske konkurrenceevne er for ringe. Det gælder ikke kun i Syd og Østeuropa. Også i Danmark er der behov for en væsentlig opstramning vedr. erhvervslivets produktivitet. Ellers vil vi simpelthen blive udkonkurreret af Østasien, særligt Kina. En strukturfondsreform med fokus på erhvervslivets vækstbetingelser er nødvendig. Bendt Bendtsen har personligt fokus på f.eks. rederibranchens konkurrencebetingelser. Bendt Bendtsen understregede også at danske europaparlamentarikere samarbejder på tværs af partiskellene og i det daglige praktiske arbejde udveksler informationer. Han nævnte i denne forbindelse som eksempel at han ofte spørger Christel Schandelmose om forbrugersikkerhed, og at den danske europaparlamentariker, der ved mest om budgetspørgsmål er Anne E. Jensen. Anne E. Jensen, V Orienterede om sit medlemskab af parlamentets budgetudvalg. Dette udvalg vil få en væsentlig betydning når strukturfondsreformen til sin tid skal til godkendelse i parlamentet. I den forbindelse må der forventes en række krav fra parlamentet om budgetdisciplin og fokusering på effektivitet i forvaltningen. Anne E. Jensen fortalte også om den frustration man kan opleve i forbindelse med den manglende fleksibilitet i EU s budgetter. Aktuelt er alle f.eks. enige om at man bør kunne støtte de nye demokratier i Nordafrika, også med penge. Der er imidlertid så godt som ingen frie midler i EU s budgetter, fordi de store omkostningsposter er fastlagt i fler eller mangeårige programmer. Her er tale om et dilemma, for netop planlægningshorisonterne er med til at gøre EU støtten attraktiv for f.eks. den regionale vækstpolitik, hvor man ikke kan forvente effektive resultater på kort sigt. Efter møderne var der direkte afgang til lufthavnen. Ankomst til Billund kl. 21.10. Samlet indtryk Studieturen var særdeles informationsmættet, og gav deltagerne et godt indtryk af den aktuelle status for reformen af EU s strukturfonde. Formålet med turen var primært at søge information, ikke at søge at påvirke processen. Det er imidlertid opfattelsen, at delegationen fra Region Syddanmark alene ved at opsøge aktørerne faktisk understregede at spørgsmålet er vigtigt for den regionale udviklingspolitik i regionen. Side 6 af 6