Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Transkript

1 Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER 52 FDI 5 OCDE 1 Vedr.: Den private sektors rolle med hensyn til gennemførelsen af dagsordenen for bæredygtig udvikling - Oplæg PUBLIC I bilaget følger til delegationerne et oplæg om ovennævnte spørgsmål, som EU-Udenrigstjenesten har udarbejdet med henblik på samlingen i Rådet (udenrigsanliggender/udvikling) den 12. maj /16 taa/fh/hsm 1 DG C 1 LIMITE DA

2 BILAG Samlingen i Rådet (udvikling) den 12. maj 2016 Oplæg Den private sektors rolle med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling For at kunne gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vil den eksisterende og fremtidige officielle udviklingsbistand (ODA) og anden offentlig finansiering ikke være tilstrækkelig. Andre investeringsstrømme under et "business as usual"-scenario, navnlig i udviklingslandene, er heller ikke tilstrækkelige. Der er brug for langt flere ressourcer, idet vi er nødt til at overgå fra "milliarder til billioner". Der er private menneskelige og finansielle ressourcer, der kan udnyttes, også i Den Europæiske Union (EU); udfordringen er at styre dem effektivt hen imod gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Udviklingslandene er stadig mere attraktive markeder for den private sektors ressourcer til fordel for handel, investering og produktion. Miljøet er gunstigt, da der ifølge Addis Abebahandlingsplanen skal ske en overgang til et nyt bæredygtigt finansieringsparadigme med god regeringsførelse i centrum, ansvar for alle, centraliseret mobilisering af nationale ressourcer, betydningen af sunde og fremmende politikker, et tilsagn om politikkohærens fra alle og ligestilling som en tværgående prioritet. Den omstilling, der skal ske ifølge Addis Abeba-handlingsplanen, 2030-dagsordenen og klimaaftalen fra Paris, kræver stimulering af den private sektors investeringer og udveksling/overførsel af nye grønne teknologier, der er altafgørende for at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse, og tilvejebringelse af livsmuligheder for befolkningerne i vores partnerlande. 8545/16 taa/fh/hsm 2

3 Støtten fra den private sektor i udviklingspartnerlande skal have større og større betydning, da bæredygtig beskæftigelse og vækst skabes i den private sektor. EU kan bygge på sin politik fra 2014 om styrkelse af den private sektors rolle i udviklingssamarbejdet 1. EU har investeret 2,2 mia. EUR til blanding under den sidste flerårige finansielle ramme og sigter mod endnu større investeringer frem til Men vi er nødt til at gå ud over de nuværende scenarier for udvikling af den private sektor, som overvejende fokuserer på, hvor let det er at drive virksomhed, og på, hvordan man kan sætte skub i en virksomhed i et udviklingsmiljø. Massive private investeringer er nødvendige. Vi er nødt til at overveje, hvordan man kan skabe winwin-situationer, hvor europæiske virksomheder kan styrke deres engagement betydeligt og dermed fremme bæredygtig udvikling. De seneste erfaringer kan give et nyttigt input til en udvidelse af EU's engagement med den private sektor, også i partnerlandene. Der er behov for et klart tilsagn om, at ODA anvendes til at katalysere flere og flere private finansieringsstrømme, så der frembringes additionalitet. EU's blandingsrammer er et værktøj til at mobilisere offentlige og private midler. Fra de planlagte ressourcer for perioden vil EU-tilskud kunne tiltrække omkring 100 milliarder EUR i investeringer fra finansielle institutioner og private investorer i partnerlandene i naboskabsområdet, Afrika syd for Sahara, Asien og Latinamerika. Men der kan og skal gøres endnu mere. 1 Kommissionens meddelelse COM(2014)263 "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" og Rådets konklusioner i forbindelse hermed 8545/16 taa/fh/hsm 3

4 Vi blander og katalyserer, men vi er nødt til at være ambitiøse på lang sigt og forsøge at integrere de 169 mål i de finansielle markeder ved at blande de institutionelle investorers kompetencer med de forskere og specialister, der beskæftiger sig med bæredygtige udviklingsmål, og deres mål. Med henblik på at mobilisere de nødvendige milliarder og billioner og gøre en reel forskel må vi også udforske nye tendenser såsom at lede mange institutionelle investorer i retning af biodiversitet, økosystemer eller bæredygtige byer, eller udforske nye finansielle indekser, som er acceptable og anvendelige for de globale finansielle markeder. Vi kan søge udbytte fra bæredygtighed i de globale, regionale og lokale værdikæder og udnytte de muligheder, som innovation, nye teknologier og digitalisering kan give, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at hjælpe dem med at blive integreret og bevæge sig op i de globale værdikæder. Vi kan også udnytte innovative instrumenter som f.eks. ElectriFI- eller AgriFI-initiativerne, der er udviklet med henblik på at fremme den private sektors investeringer i elektrificering i landdistrikter og i landbrug og agroindustri, lige netop der, hvor disse investeringer i dag ikke strømmer til på grund af for lave afkast eller oftere for høj risiko. Et sådant kvantespring i engagement fra den private sektor i EU betyder, at den vil blive konfronteret med betydelige finansielle og muligvis omdømmemæssige risici. Til gengæld bør den offentlige sektor i EU udforske og undersøge, hvordan man kan bidrage til at reducere de finansielle risici for virksomhederne, når de beslutter at investere i bæredygtig udvikling. Overgang fra den traditionelle model for virksomhedernes sociale ansvar til en bredere strategi for ansvarlig virksomhedsadfærd med henblik på bæredygtig udvikling vil blive en udfordrende, men nødvendig udvikling for den private sektor i EU. Det igangværende arbejde med ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningssektoren er et godt eksempel herpå. Civilsamfundet har også en vigtig rolle at spille, da det bør være facilitator og fortaler for yderligere bæredygtigt og ansvarligt engagement fra den private sektors side. Det kan arbejde sammen med den private sektor om, hvordan retfærdige investeringer kan fremmes, og samtidig bistå med håndteringen af sociale spørgsmål i de respektive samfund og engagere sig i bæredygtig og omskabende økonomisk vækst. 8545/16 taa/fh/hsm 4

5 Gensidig forståelse, dialog og strategier med flere aktører er nøglen til succes. Vi har brug for partnerskaber, som tilskynder virksomhederne til at sætte bæredygtighed i centrum for deres strategier og fremme innovative, inklusive og socialt ansvarlige forretningsmodeller samt forsknings- og innovationsaktiviteter. Den private sektor i EU, de ansvarlige offentlige institutioner og civilsamfundet skal udgøre en "alliance". Der bør være en fælles forståelse for, at opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling er i alles interesse, og at alle interessenter skal trække i samme retning. Spørgsmål til drøftelse: Hvordan kan vi tilskynde til investeringer fra den private sektor i EU med henblik på at fremme bæredygtig udvikling i vores partnerlande, især, men ikke udelukkende, de fattigste? Hvordan kan vi bedre udnytte ODA og offentlig finansiering som katalysator og løftestang for disse investeringer? Hvordan kan vi forbedre bæredygtigheden og inklusiviteten i disse investeringer? Hvordan bør disse emner behandles inden for rammerne af revisionen af den europæiske konsensus om udvikling? 8545/16 taa/fh/hsm 5