Øhop tur på Nakskov Fjord Lørdag d. 13 august 2016 Turen starter fra kajen ud for Bibrostrædet på Nakskov Havn, hvor vi skal sejle med Postbåden Vesta og med skipper Otto Paludan ved roret. Postbåden Vesta af Nakskov blev bygget i 1924 i Bandholm på Nordlolland. Den blev bygget som færge mellem Kragenæs og Fejø, Vesta var oven i købet automobilfærge og kunne medtage 2 biler! I 1937 bliver Vesta købt af postbådsfører Harald Nielsen. Og siden har Vesta sejlet med post, passagerer, proviant og hvad der ellers skulle og skal frem og tilbage mellem øerne i Nakskov Fjord og Lolland. Det er i år i alt 79 år! Vi sejler fordi det nu nedlagte Nakskov skibsværft på venstre hånd og på højre side ligger arbejderbyen Rosnæs, hvor en stor del af de ansatte fra skibsværftet boede i tidernes morgen. Længere ude kommer vi til Hestehoved på højre hånd, et beskæftigelsesarbejde, der startede lige efter krigen i 1945. På venstre side ses den lille ø Barneholm Hestehoved set fra luften - øverst i billedet ses helt til venstre Slotø, som bliver første stop, og i midten Vejlø
SLOTØ Den privatejede ø, Slotø, er mest kendt for ruinen Engelskborg, der er opført på ordre af Kong Hans i 1509-10. Denne borg er den meget specielle kombination af et skibsvært og en borg. Den er opført netop her, da stabelafløbninger var uproblematiske på grund af dybder ned til 8 meter umiddelbart uden for borgen. Samtidig løb sejlrenden til Nakskov midt mellem Slotø og Vejlø, så kanoner på borgen kunne beskytte indsejlingen til Nakskov, der dengang var en af landets væsentligste søfartsbyer. Endelig var hele Nordvestlolland dækket af store skove, så der var masser af skibstømmer, som nemt kunne flådes til øen. Når man kommer i land kan man ane, at skibsværftets beddinger lå mellem de to flankemure, der tidligere gik ud i vandet. Borgtårnet med 3 meter tykke vægge er tydeligt. Her ses de mange skydeskår. I skydeskårene er endnu huller efter svært egetømmer, der blev indmuret, så disse bjælker kunne tage rekylen fra datidens kanoner, der kaldes stenbøsser, idet de skød med runde sten. Bag borgen ses rester af voldgraven, der oprindeligt bestod af to grave, som gik ud i vandet. I bunden af voldgravene har der sikkert været nedbanket spidse egepæle, så fjenden ikke kunne gå på bunden. Der er kun adgang til selve ruinområdet, idet resten af øen er privatejet. Efter en kort sejltur (ca. 20 minutter) forbi den lille ø Rommerholm, som er beboet af en stor koloni af Skarver, som det tydeligt fremgår, idet alle træer er gået ud på grund afføringen fra disse fugle. Fra tid til anden kan man opleve at se havørnen sidde og hvile sig efter en god frokost på Langelandsbæltet. Skarverne ved den er mæt, så der er ikke nogen fare.
ENEHØJE Som en bølgebryder ligger den næsten 3 km lange ø Enehøje på kanten af Langelandsbæltet og beskytter de andre mindre øer i fjorden mod store bølger. Navnet Enehøje passer fint, idet øens højeste sted rager 16 meter op over havets overflade og i øvrigt det meste af det flade Vestlolland. Der er faktisk en 17-18 km til højereliggende områder. Øen ejes af staten, så der er offentlig adgang til det meste. Dog er bygningerne og arealerne tæt ved disse privatejede og nordspidsen er lukket for færdsel i fuglenes yngletid 15/3 15/7, men ellers kan man her nyde livet på en øde ø. Enehøje rummer en utrolig varieret natur. På læsiden af øen findes tætte tangrørskove med bugter og vige. På vestsiden finder vi en stejl skrænt, der opstår, når vinterens storme hærger fra nordvest. Materialet, der nedbrydes, former en lille krumodde i sydenden. Øens centrale dele domineres af bløde bakker med åbne overdrevsarealer brudt af levende hegn, men der er også en lille skov på det højeste område. Nordenden er lav med småsøer og kystlaguner. Enehøje kaldes også Peter Freuchens Ø, da den berømte grønlandsfarer boede på øen fra 1926-40. Der findes mange underholdende historier om hans liv på Enehøje. Som et vidnesbyrd om Peter Freuchens ophold ses på det højeste punkt hans hvalkæbelysthus. En rundtur på den høje ø byder altid på gode visuelle oplevelser, da man mange steder har en fantastisk udsigt over Nakskov Fjord og Langelandsbæltet. Enehøjes højereliggende jorde er meget sandede, hvilket er helt usædvanligt for Vestlolland. Derfor ser man her flere plantearter, der ellers er sjældne for landsdelen. Især de 3 små gråblå og hårede museurtearter er ganske usædvanlige. Der er specielt mange Liden Museurt, men den mere forgrenede Kugle Museurt og den grove 30 cm høje Ager Museurt kan man se på øen.
Efter besøget på Enehøje tager vi det sidste stykke sejltur til Langø, hvor selve sejlturen slutter (der er mulighed for at sejle med tilbage til Nakskov). Vi skal begynde en vandring tilbage til Nakskov, som bliver anderledes på den måde, at vi har sejlet fra ø til ø, nu skal vi vandre fra ø til ø. Vi begynder som sagt på Langø Der er stadig nogen, der tror, at man skal sejle til Langø, men øen blev til en del af Lolland ved de store digebyggerier i 1870-erne. Inden digerne blev bygget var Langø fjordens næststørste ø med 4 gårde. I dag går der en stor landevej ud til Langø. Her finder man en mindre by med Vestlollands største fiskerihavn og en lystbådehavn. Fiskerihavnen, der blev indviet i 1909, rummer mange trækuttere, som er bygget på Langø Skibs- og Bådebyggeri, der blev etableret samme år. Der er altid en særlig atmosfære ved at færdes på havnen og følge livet, når fiskerne vender hjem efter en barsk arbejdsdag på havet. Selve Langø by er noget helt særligt. Ved Havnevej, Fjordvej og Vester Oddevej ligger det gamle Langø med fiskerhuse, kirke og købmand. Inde midt i byen er fortsat stejlepladser, hvor fiskerne kan tørre og rense deres garn og små bitte stier forbinder vejene på kryds og tværs. Det nye Langø ligger øst for landevejen. Her blev i 60-erne og 70-erne etableret et rigtigt parcelhuskvarter, da folk gerne ville flytte ud til lys og luft. Det allerældste Langø finder man ude ad Stendyssevej, hvor der på øens højeste punkt ligger en cirka 6000 år gammel stendysse, hvorfra der er en flot udsigt over fjorden. Der er et informationsskilt ved dyssen. Midt mellem Bogø og Store Vejle Skov ligger Bogø Vig. I vigen ligger to små øer den største og højeste hedder Kåreholm den mindre Smedeholm, er så lav, at den overskylles, når det bliver højvande. Bogø Vig er et af fjordens væsentligste fugleområder.
Bogø Vig er også det sted, hvor der er størst chance for at se de mægtige havørne jage vandfugle. I området ved Smedeholm ses jævnligt fascinerende jagtscener. Midt i fjorden ligger en lang skovbevokset pynt, der skiller Bogø Vig og Saunsø Vig. Her ligger to skove. Store Vejlø Skov ligger inderst og yderst ligger Lille Vejlø Skov de kaldes under ét for Vejlø Skov. Her finder man en usædvanlig stilhed, idet der sjældent kommer folk i skoven, da man ikke kan komme dertil med bil. De to skove er meget spændende kystskove med flotte skovbryn og usædvanlige træer og buske. I skovbrynene vokser blandt andet Tjørn, Naur, Abild, Kornel, Benved, Vildpære, Skovlind og Eg. Fra stier og veje kan man få mange spændende naturoplevelser, hvis man lister rundt og ikke forstyrrer dyrene.
Vi er efterhånden ved at forlade området der kaldes Det Forsvundne Ørige. Det kan være svært at se de gamle øer i landskabet, da mange af disse var ganske lave med flade kyster, men se kortet, hvor de største landeveje og byer er indtegnet, så kan du selv tage på opdagelse i Det Forsvundne Ørige. Et enkelt dige går på tværs i øriget på Langøvejen. Det er et såkaldt kassedige, hvoraf der findes 6 stykker, der går ind i land, så baglandet opdeles i 5 kasser. Sker der således digebrud et sted, så er det ikke hele baglandet, der oversvømmes, men kun den ene kasse. Når vi kommer ud af Store Vejleskov er vi tæt på Nakskov igen. Vi vandrer de sidste kilometer til udgangspunktet - havnekajen ud for Bibrostræde. Det er blevet en vandretur på ca. 12,5 kilometer Pris: 175,- kr Der er plads til 30 personer. Tilmelding efter først til mølle til enghave21@gmail.com