Generelle vilkår og betingelser. Vigtig information om dit nye CLEVER opladningsabonnement



Relaterede dokumenter
Clevers salgs og leverancevilkår. Vigtig information om din aftale med Clever

Abonnementsvilkår for TDC Webtekst

SÆRLIGE ABONNEMENTSVILKÅR FOR BOXER BREDBÅND

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014

YouSee Rate forudsætter CPR-nummer.

Stofa kabel-tv FAMILY AFTALEVILKÅR

Hiper aftalevilkår version december 2015

Produktspecifikke abonnementsbetingelser

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Tilslutningsvilkår. for NRGi Fibernet A/S

VILKÅR FOR TELMORES AFDRAGSORDNING. August 2013

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms.

Hiper aftalevilkår version september 2017

1. Aftalens omfang 2. Parterne 3. Indgåelse og oprettelse 4. Priser og betaling

Hiper aftalevilkår version juni 2016

leveringsbetingelser Leveringsbetingelser for SmartHjem Varmestyring

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Vilkår for tilslutning til Fibias fibernet

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Stofa Kabel-tv. AFTALEVILKÅR Gældende pr. 1. oktober Stofa Kabel-tv AFTALEVILKÅR

2.3 Alle UnoTels oplysninger og registreringer lægges til grund for abonnementsforholdet indtil der meddeles ændringer heraf.

ComX Networks A/S. IPTV abonnementsbetingelser. Privatkunder. Gældende pr. 1. juli 2009.

A Privatlejeaftale Elcykel. Den lejede cykel: Ordrenummer: Mærke: Model: Farve: Stelnr: B Lejeperioden:

Gældende fra: 03. Juni 2019 IPNord ApS Generelle forretningsbetingelser

MobilePeople Solutions A/S

e-mobility E.ONs Almindelige betingelser for privatkunder og erhvervsdrivende kunder Version 3. februar 2014

Betingelser for ADSL Bredbånd abonnement hos TelePlus

a) Engangsbetaling af tilslutningsgebyr på kr. Gebyret anvendes til den samlede drift. Betales efter en testperiode på max. en måned.

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Abonnementsvilkår. Tilslutning til Foreningen Samsø Bredbånds internettjeneste

Abonnementsvilkår for NOE

TrackMe GPS + GSM abonnement aftale. Abonnementsvilkår og betingelser for GPS enhed med adgang til TrackMe s sporingsside.

Salgs- & leveringsbetingelser hos Madsen Maskinteknik

Vilkår OiSTER Ekstra Data Tillægspakker

Salgs- og leveringsbetingelser

Lejekontrakt. Pilleovn til beboelsesejendom. Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig i et år XXXXXXXX

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

Betingelser for ADSL abonnement hos MWAtalk

Aftalevilkår om køb og fremføring af fritvalgskanaler

TENSO ELEKTROTERAPI VILKÅR FOR TENSO ABONNEMENT

Tilslutningsvilkår 1. VÆRD AT VIDE OM DINE ABONNEMENTER OG DIN TILSLUTNING TIL FIBERNETTET

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

BOXER kontrakt. Efterfølgende finder du en Abonnementsaftale, der er en PDF du kan skrive i. Her udfylder du følgende:

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Abonnementsvilkår og betingelser for GPS enhed med adgang til TrackMe s sporingsside.

Samhandelsbetingelser

Det er en forudsætning for abonnementsaftalen, at du har en adresse. Læs mere i vilkårenes

1.1. Kaldenavn I forbindelse med oprettelse af en Swipp-aftale, skal du angive et Kaldenavn, som du vil optræde under.

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

Vilkår - for bredbånds-abonnement

1 Generelt. 2 Kundens oplysningspligt

Tilslutningsvilkår for private

Abonnement Hobby Trailer Privat

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

Tillægsvilkår for Click

Stofa kabel-tv AFTALEVILKÅR

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Abonnement Campingvogn

MIDGAARD EVENT ApS INDLEDENDE BESTEMMELSER

, ( Virksomheden ) salg og levering

Generelt... 3 Kundens forpligtelser... 3 SkabelonDesigns forpligtelser... 3 Priser... 3 Betalingsvilkår... 4 Betaling udenfor normal arbejdstid og

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Abonnementsvilkår for MES FIBERNET A/S

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

Abonnementsvilkår for Uni-tel s IP-telefonitjeneste

1.1. Kaldenavn I forbindelse med oprettelse af en Swipp-aftale skal du angive et Kaldenavn, som du vil optræde under.

Stofa kabel-tv. AFTALEVILKÅR Gældende pr. 7 Februar 2013

2.3 Alle Altibox oplysninger og registreringer lægges til grund for abonnementsforholdet, indtil der meddeles ændringer heraf.

Abonnement Erhvervstrailer

Handelsbetingelser og abonnementsvilkår for privatkunder Marts 2017

Leasingaftale om fjernvarmeunit

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Handelsbetingelser og abonnementsvilkår for privatkunder (Sidst revideret den 17. oktober 2018)

Brugerregler for Swipp Erhverv Mobilnummer

LIC Mobilics Generelle Vilkår Oktober 2012

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Call2all Generelle Vilkår: Vilkår

Standardbetingelser for Telia Bredbånd privat

Concept Data a/s CVR nr Almindelige salgs- og leveringsbetingelser:

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

Abonnement: EL Knallert / EL Scooter

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Standardbetingelser for Telia TV

Abonnementsvilkår. Januar 2014

Fastnet.nu - Generelle Vilkår Januar 2012

Tillægsvilkår for Redundans Mobil og Redundans Mobil Plus

Abonnementsvilkår for TDC Alarmnet

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Abonnementsbetingelser DLG TV Bredbånd gennem Mobilic Oktober 2013

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Handelsbetingelser. 1. Fortrydelsesret for forbrugere

Hovedaftale - EnergiLeasing

SimService generelle betingelser

Transkript:

Generelle vilkår og betingelser Vigtig information om dit nye CLEVER opladningsabonnement Version 1.1. Ikrafttrædelse pr. 8. juni 2012

På denne og de følgende sider kan du læse de vilkår, som gælder for din abonnementsaftale med CLEVER. Vilkårene er sammen med kontrakten eller den fremsendte ordrebekræftelser grundlaget for aftalen mellem dig og CLEVER. Indledningsvis har vi fremhævet de forhold, som du særligt skal være opmærksom på, når du begynder at bruge dit nye opladningsabonnement: Det er dig som kunde, der hæfter for betaling for alle de ydelser CLEVER leverer i henhold til abonnementsaftalen. Det vil sige, at du skal betale for alle opladninger, der registreres med dit opladningskort. Læs mere i vilkårenes 1 Opbevar dit opladningskort forsvarligt og overlad kun kortet til andre, hvis du har sikkerhed for, at dem, som kortet overlades til, anvender kortet i overensstemmelse med jeres aftale. Mister du dit opladningskort, skal du straks ringe og spærre kortet på 86 16 88 88 for at undgå misbrug. Læs mere i vilkårenes 6. CLEVER har ejendomsretten til den leverede ladeboks medmindre andet er aftalt. Læs mere i vilkårenes 5.1. Abonnementsaftalen er først endeligt indgået, når CLEVER har godkendt. Læs mere i vilkårenes 3.2. Vær særligt opmærksom på eventuelle tillægsvilkår, der gælder for dit abonnement. 1 Parterne Denne aftale indgås mellem kunden (herefter benævnt Kunden ) og CLEVER A/S, CVR-nummer 32 46 83 49, Vester Farimagsgade 17, 1.sal, 1606 København V (herefter benævnt CLEVER ). Parterne er berettiget og forpligtet efter aftalen. Det er således Kunden, der hæfter for betaling af de tjenester, der leveres i henhold til aftalen. Kunden hæfter også for betaling af de tjenester, der leveres i henhold til aftalen, selvom Kunden overlader anvendelsen af abonnementet til en eventuel bruger. 2 Anvendelsesområde Disse betingelser gælder for CLEVER s aftaler om levering af en ladeboks, installation heraf og/eller adgang til opladningspunkter i Danmark (og - på sigt - i de øvrige lande, som er beskrevet på CLEVER.dk). Afvigelser fra disse betingelser skal aftales skriftligt for at være gyldige. Udover CLEVER s generelle vilkår og betingelser gælder de produktspecifikke betingelser, der måtte følge med det elbilprodukt og øvrige tjenester, som Kunden vælger. 3 Indgåelse af Abonnementsaftale 3.1 Registrering og behandling af oplysninger: A. Privatkunder skal ved aftaleindgåelse oplyse navn, folkeregisteradresse, CPR-nummer og evt. e-mailadresse. Abonnementsaftalen oprettes skriftligt mod forevisning af gyldig billedlegitimation og underskrives af Kunden. B. Er Kunden en juridisk person/virksomhed, herunder enkeltmandsvirksomheder, skal der ved aftaleindgåelse gives oplysninger om virksomhedens navn, adresse, selskabsform og CVR-nummer samt evt. e-mailadresse. Ligeledes skal der oplyses en adresse, hvortil betalingsopkrævninger og meddelelser vedrørende aftalen skal sendes. I forbindelse med etablering af ladeboks skal der endvidere oplyses en installationsadresse. Kundens oplysninger vil blive anvendt i forbindelse med de aftalte tjenester, ved fakturering og eventuelt ved indberetning til et kreditoplysningsbureau. Sker der ændringer i de oplysninger, som Kunden har oplyst ved aftalens indgåelse, har Kunden pligt til straks at oplyse CLEVER om disse ændringer, herunder ændringer af betalingsforhold og lignende. CLEVER forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage kreditundersøgelser af Kunden, herunder at indhente oplysninger hos et kreditoplysningsbureau. CLEVER kan til enhver tid på baggrund af en kreditvurdering indskrænke eller afvise Kundens brug af visse af CLEVER s services. 3.2 Fortrydelsesret: For privatkunder (forbrugere), hvor bestilling sker via CLEVER s hjemmeside finder reglerne om fortrydelsesret i forbrugeraftaleloven anvendelse. Disse bestemmelser gælder således ikke, når bestillingen (i) sker ved Kundens fremmøde på CLEVER s forretningssted eller hos en forhandler af CLEVER s tjenester eller (ii) foretages af en erhvervsdrivende.

En privatkunde kan herefter benytte sin fortrydelsesret ved at give meddelelse til CLEVER senest 14 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. Hvis Kunden ved bestilling har accepteret, at CLEVER påbegynder levering af tjenesten og eventuelle tillægsydelser inden fortrydelsesfristens udløb, ophører Kundens fortrydelsesret dog allerede, når CLEVER begynder leveringen. 3.3 Flytning til ny adresse: Ved flytning etableres mod et gebyr et tilsvarende ladeboks på den nye adresse (se gældende prisliste). 4 Levering Kundens abonnement og opladningskort vil blive aktiveret på det aftalte tidspunkt og i mangel af sådan aftale hurtigst muligt efter indgåelsen af abonnementsaftalen. CLEVER fastlægger på baggrund af en vurdering af arbejdets omfang et leveringstidspunkt for de ydelser, der er aftalt mellem Kunden og CLEVER, dog således at en eventuel fortrydelsesret er udløbet på tidspunktet for udførelse af opgaver. Leveringstidspunktet fastlægges i videst muligt omfang efter Kundens ønsker. Omfatter leverancen, at CLEVER installerer en ladeboks, der kræver ny kabling og installation, er det en forudsætning for CLEVER s levering, herunder overholdelse af det oplyste leveringstidspunkt, dels at de fornødne tilladelser, herunder eventuelle gravetilladelser mv. er indhentet af Kunden eller i særlige tilfælde og efter aftale af CLEVER, og dels at arbejdet i øvrigt kan udføres uhindret jf. nærmere nedenfor i 5.2. Installationstidspunktet oplyses altid med forbehold for eventuelle forsinkelser som følge af forhold, der ligger uden for CLEVER s kontrol. 5 CLEVER s leverancer og ansvar for udstyr 5.1 Ejendomsret til ladeboks og ansvar for CLEVER s udstyr CLEVER har ejendomsretten til den etablerede ladeboks og CLEVER s øvrige udstyr. En erhvervskunde erhverver dog ejendomsretten til ladeboksen, hvis dette fremgår af parternes aftale, og under forudsætning af, at Kunden har betalt for ladeboksen. Kunden kan ikke disponere over (sælge, udleje, pantsætte m.v.) CLEVER s udstyr og må ikke foretage indgreb i disse. Ladeboksen og andet udstyr, som kan være brugt, leveres på den aftalte adresse. Hvis installation, jf. nærmere nedenfor under punkt 5.2, skal foretages af CLEVER eller en af dennes samarbejdspartnere, leveres ladeboksen og andet udstyr i forbindelse med installationen. Ladeboksen må anvendes til opladning af Kundens og andres elbiler, såfremt de pågældende elbiler er godkendt af CLEVER til opladning via ladeboksen. De af CLEVER godkendte elbiler fremgår af CLEVER s hjemmeside: www.clever.dk. Ladeboksens typebetegnelse, fabrikationsnummer og lignende, der tjener til identifikation af ladeboksen, må ikke fjernes. Det samme gælder for øvrigt udstyr tilhørende CLEVER. Kunden er erstatningsansvarlig for skader på CLEVER s udstyr, herunder ladeboksen og andet udstyr ejet af CLEVER, som Kunden eller nogen, som Kunden har ansvar for forvolder. Kunden bærer desuden risikoen for ødelæggelse, forringelse ud over almindelig slid og ælde (eksempler herpå fremgår af CLEVER s hjemmeside), beskadigelse, bortkomst eller tyveri af CLEVER s udstyr. Kunden skal således godtgøre CLEVER s tab i de nævnte tilfælde. 5.2 Installation og tilslutning af ladeboks Kunden kan selv via tredjemand eller af CLEVER få foretaget installationen af ladeboksen. Uanset hvem der foretager installation skal tilslutning af ladeboks og certificering af installation foretages af CLEVER. Kunden kan vælge mellem en standard installation eller en individuel installation. Hvad en standard installation omfatter, fremgår af faktablad og af CLEVER s hjemmeside: www.clever.dk

Uanset typen af installation, skal følgende være opfyldt for, at CLEVER kan foretage installation af ladeboksen, herunder til den aftalte pris, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af ordrebekræftelsen/aftalen: 1. Kunden accepterer, at der kan laves et hul i mur/bygningselement til at trække kablet for tilslutning af ladeboksen; 2. Kundens eksisterende el-installation har virksom jordelektrode; 3. Kundens eksisterende el-installation har den fornødne effekt til rådighed for at kunne levere den nødvendige forsyning til ladeboks; og 4. Kunden har indhentet fornødne tilladelser, herunder fra ejer eller administrator af ejendommen, i det omfang det er relevant. 5. Det forudsættes at der er fornøden kapacitet til rådighed og at der er indlagt 3 faser. For at CLEVER kan foretage installationen som en standard installation, skal følgende være opfyldt: 1. Ladeboksen skal monteres på/ved samme bygning, som gruppetavlen er placeret i 2. Gruppetavlen skal være placeret i stueplan og højdeforskelle mellem el-installation og terræn uden for bygningen må maksimalt udgøre 1 meter; 3. Der må ikke være ledninger i jord, som ikke er registreret eller kan påvises; 4. Installationen må ikke kræve udskiftning af forurenet eller ikke-bæredygtig jord; og 5. Kunden skal acceptere, at der vil forekomme en kort strømafbrydelse ved opsætning af ladeboksen. 6. CLEVER forbeholder sig ret til at kræve ekstra betaling, såfremt en eller flere af de ovenfor oplistede forhold ikke er opfyldt. Hvis det er aftalt, at CLEVER foretager en standard installation, vil CLEVER - i det omfang det er muligt - på installationsadressen opsætte et kombirelæ (20A) i Kundens eksisterende gruppetavle. I øvrige tilfælde opsættes en kasse med kombirelæ (20A), som tilsluttes Kundens eksisterende gruppetavle. Fra den eksisterende gruppetavle eller opsatte kasse, trækkes et installationskabel på 5x2,5 kvadrat op til 10 meter langs eksisterende gulv eller væg, medmindre andet aftales med Kunden. Kablet monteres i ladeboksen. Eventuel ekstra føringsvej faktureres Kunden pr. meter jf. gældende prisliste. Hvis kunden ønsker en anden placering af ladeboksen end den af CLEVER foreslåede, vil CLEVER imødekomme dette, såfremt det er muligt og mod betaling af de udgifter, der er forbundet hermed. Hvis Kunden ønsker en udvidet tilslutning med andre elementer end indeholdt i standard installationen, etablerer CLEVER dette mod særskilt betaling. Hvis der mellem Kunden og CLEVER er indgået aftale om en individuel tilslutning af en eller flere ladebokse, gælder de særlige bestemmelser fastsat i ordrebekræftelsen i tillæg til disse vilkår. Kunden skal sørge for, at der er uhindret adgang for CLEVER til at installere kombirelæ, ledningsføring samt tilslutning af ladeboks. Gives der ikke CLEVER uhindret adgang på det aftalte leveringstidspunkt, er CLEVER berettiget til at fakturere Kunden efter gældende prisliste. Kunden skal selv sørge for bygningsreparationer som f.eks. maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der er en nødvendig følge af opsætning, nedtagning eller flytning af installationer. Hvis en ladeboks skal flyttes, opkræves der særskilt betaling efter gældende takst. Når abonnementet ophører, skal Kunden på CLEVER s anmodning med bistand fra en elektriker nedtage og tilbagesende den opstillede ladeboks til den adresse, som CLEVER anviser. I modsat fald forbeholder CLEVER sig for Kundens regning at nedtage ladeboksen. Kunden skal dokumentere, at ladeboksen er i forsvarlig stand ved afsendelsen til CLEVER. Selve kablerne og stikledninger efterlades i jorden/væg i afsluttet og sikker stand. 6 Opladningskort Ved abonnementsstart udleveres et eller flere opladningskort, som giver adgang til, at Kunden i det offentlige rum kan foretage opladning af elbil på alle ladebokse tilhørende CLEVER eller tredjemand, som CLEVER har indgået aftale, og hvor der er tilsluttet et identifikationsmodul. Kunden er ansvarlig for, at kortet eller kortene opbevares forsvarligt. Kunden skal destruere eller returnere et beskadiget opladningskort til CLEVER. CLEVER ombytter mod betaling beskadigede opladningskort. Hvis kode til opladningskortet benyttes sender CLEVER oplysningerne om kode til opladningskortet til den adresse, som er oplyst og registreret om Kunden. Af sikkerhedsmæssige årsager oplyses koder ikke telefonisk.

CLEVER er ikke ansvarlig for tab som følge af, at et opladningskort er bortkommet, beskadiget eller på anden måde defekt. opladningskortet tilhører CLEVER og skal destrueres eller returneres, hvis CLEVER kræver dette. Indgreb, kopiering m.v. af opladningskortet er ikke tilladt af andre end CLEVER og opfattes som en væsentlig misligholdelse af aftalen. Se nærmere vilkårenes 12. CLEVER hæfter i henhold til betalingstjenesteloven for tab som følge af, at opladningskortet har været misbrugt af en anden person, medmindre Kunden har handlet svigagtig eller med forsæt har undladt at opfylde forpligtelserne i disse vilkårs 6. Mister kunden sit opladningskort, skal Kunden straks ringe på telefon 86168888 og få spærret opladningskortet for at undgå misbrug. CLEVER kan kræve en skriftlig bekræftelse fra Kunden på spærringen, og i tilfælde af tyveri kan CLEVER tillige kræve, at Kunden anmelder forholdet til politiet. 7 Service og forsyningssikkerhed Hvis der er fejl i en af CLEVER ladebokse, reparerer CLEVER ladeboksen eller erstatter ladeboksen med en anden ladeboks senest 2 hverdage efter Kundens henvendelse. Fejlretning foretages indenfor normal arbejdstid (mandag til fredag kl. 08.00 til kl. 16.00). Der er dog mulighed for at få fejlrettet ladeboksen uden for normal arbejdstid mod betaling af et gebyr jf. prislisten. I det offentlige rum kan Kunden benytte opladningskort på alle ladebokse tilhørende CLEVER eller tredjemand, som CLEVER har indgået aftale, og hvor der er tilsluttet et identifikationsmodul. Hvis Kunden anmelder fejl, som viser sig ikke at være en fejl i CLEVER s udstyr, eller installationer/tilslutning udført af CLEVER, er Kunden forpligtet til at dække CLEVER s rimelige udgifter til fejlsøgning og transport til Kunden. CLEVER er uden ansvar for dækning og generel forsyningssikkerhed i energinettet. 8 Tekniske ændringer og forstyrrelser CLEVER kan til enhver tid uden varsel foretage tekniske ændringer m.v. i CLEVER s ydelser og tjenester af hensyn til driften eller som følge af myndighedskrav, hvilket kan medføre, at opladning ikke er mulig. CLEVER tilstræber at gøre opladninger tilgængelige igen hurtigst muligt. 9 Priser Alle priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste for det valgte abonnement. Prislisten kan endvidere ses på www.clever.dk. 10 Betaling CLEVER fremsender en faktura for alle ydelser og tjenester i henhold til denne aftale. CLEVER er berettiget til at opkræve et gebyr for fremsendelse af faktura, medmindre Kunden har tilmeldt sig betalingsservice (BS). Betaler Kunden via BS, har CLEVER ret til alene at give regningsoplysningerne på BS oversigten og ikke fremsende særskilt faktura. CLEVER har ret til at fremsende elektronisk faktura, hvis Kunden har accepteret dette. CLEVER har ret til at opkræve gebyr for fremsendelse af kopi af fakturaen. Beløbet forfalder til betaling den dag, der angives på fakturaen. CLEVER kan dog ændre betalingsdatoen til umiddelbart forfald, hvis CLEVER s økonomiske risiko er forøget. Ved aftalens indgåelse kan der opkræves et oprettelsesgebyr. Abonnementsbetalingen opkræves månedsvis forud. Forbrugsbetaling ved brug af opladningskortet samt øvrig betaling opkræves sædvanligvis bagud. Ved supplerende tjenester og ekstra services kan der kræves en hel eller delvis forudbetaling. Mindre beløb i CLEVER s favør kan efter CLEVER s ensidige valg overføres til næste faktureringsperiode. Ved forsinket betaling er CLEVER berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker i henhold til rentelovens bestemmelser. CLEVER er endvidere berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af

rykkerbreve. CLEVER er i tilfælde af betalingsmisligholdelse berettiget til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau. CLEVER kan, efter orientering til Kunden, lade tredjemand, herunder andre koncernforbundne selskaber, varetage opkrævningen af betaling for ydelser leveret af CLEVER. Betaling sker i danske kroner. 11 Kundens misligholdelse CLEVER kan deaktivere abonnementet og opladningskortet samt afhente udstyr tilhørende CLEVER, herunder ladeboks og andet udstyr, hvis det erfares, at Kunden væsentligt misligholder dennes forpligtelser i henhold til vilkårene. Væsentlig misligholdelse er f.eks. men ikke begrænset til: Kunden undlader at betale efter forudgående rykkerprocedure. CLEVER afskæres fra at få adgang til eget udstyr med henblik på fejlsøgning mv. Kundens afgivelse af urigtige oplysninger ved denne abonnementsaftales indgåelse samt efterfølgende manglende meddelelse om ændringer, herunder adresseændringer. Kunden tilslutter udstyr til ladeboksen, som ikke opfylder kravene i hertil. Kunden disponerer over (sælge, udleje, pantsætte m.v.) eller foretager indgreb i CLEVER s udstyr i strid med vilkårene Afbrydelse i de ovenfor nævnte tilfælde er ikke en ophævelse af abonnementet og medfører således ikke et nedslag i betaling af abonnementet eller andre faste udgifter i perioden, hvor Kunden har misligholdt abonnementsaftalen. Ved abonnementer hvor der var/er inkluderet forudbetalte tjenester og ydelser, såsom SWAP-CAR vouchers, vil vouchernes gyldighed bortfalde i den periode, Kunden misligholder abonnementet. Eventuelle ubrugte forudbetalte tjenester og ydelser vil ikke blive udbetalt ved abonnementsaftalens ophør. Hvis Kunden ændrer det forhold, der var i skyld i deaktiveringen af opladningskortet, herunder betaler det forfaldne beløb, kan CLEVER vælge at aktivere abonnementet og opladningskortet eventuelt med restriktioner. I forbindelse med aktiveringen af abonnementet og opladningskortet, er CLEVER berettiget til at opkræve et gebyr. 12 Opsigelse 13.1 CLEVER s opsigelse I tilfælde af Kundes misligholdelse kan CLEVER opsige abonnementsaftalen med 1 måneds varsel, hvorefter udstyr tilhørende CLEVER, herunder ladeboks vil blive afhentet for Kundens regning. En Kunde, der ikke har betalt forfalden gæld, kan ikke indgå en ny abonnementsaftale med CLEVER, før det skyldige beløb er betalt. Hvis CLEVER beslutter at ophøre med at tilbyde en infrastrukturløsning til elbiler, kan CLEVER opsige abonnementet med 2 måneders varsel. CLEVER kan herudover til enhver tid opsige abonnementet med et varsel på minimum 3 måneder. Ophører abonnementet på grund af opsigelse eller misligholdelse, opgør CLEVER mellemværendet og foretager refusion eller opkræver differencebeløb. I tilfælde af CLEVER s opsigelse på grund af Kundens misligholdelse, hæfter Kunden for abonnement samt anden fast betaling i bindingsperioden, jf. 13.2 nedenfor. 13.2 Kundens opsigelse For privatkunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 5 måneder fra abonnementets aktivering. Kunden kan derefter opsige abonnementsaftalen med et varsel på 1 måned til udgangen af en måned. Opsigelse af abonnement og/eller supplerende tjenester og ydelser kan ske skriftligt eller mundtligt til kundeservice på telefon 82303030 på hverdage ml. 08.00 16.00 for privatkunder og vil blive bekræftet i form af en ordrebekræftelse. For erhvervskunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 36 måneder med mindre andet fremgår af abonnementsaftalen. Kunden kan derefter opsige abonnementsaftalen skriftligt med et varsel på 3 måneder.

I tilfælde af at der er oprettet en leasingaftale på en elbil gennem CLEVER, eller en af CLEVER s samarbejdspartnere, er abonnementet uopsigeligt i samme periode som løbetiden på leasingaftalen dog minimum 36 måneder, med mindre andet fremgår af abonnementsaftalen. I tilfælde af at en kunde ændrer abonnementstype, udløser dette ikke en ny bindingsperiode, med mindre andet er nævnt i tillægsvilkår for specielle tjenester og ydelser. 13 Ansvar Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, dog med nedenstående begrænsninger: CLEVER er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab, tab af data, produktionstab, tab som følge af at en aftale med en tredjepart bortfalder, misligholdes m.v. CLEVER s erstatningsansvar er desuden beløbsbegrænset og kan således aldrig overstige et beløb svarende til det beløb, som kunden inden for de seneste 12 måneder har betalt CLEVER i henhold til abonnementsaftalen. CLEVER er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser m.v., der kan henføres til andre udbydere, herunder leverandører af el, producenter, leverandører eller netudbydere. Ligeledes er CLEVER ikke ansvarlig for skader eller tab, som Kunden måtte lide, der kan henføres til brugerfejl, herunder men ikke begrænset til fejlopladning, virus m.v. CLEVER er ikke ansvarlig for produkter, der ikke er købt gennem CLEVER. CLEVER tilsigter at følge Kundens anmodning om ønskede opladningstidspunkter, men kan ikke garantere, at opladningen foretages i den økonomisk mest fordelagtige periode og er ikke ansvarlig, hvis dette måtte forekomme. CLEVER er ikke forpligtet til at opfylde abonnementsaftalen, nærværende abonnementsvilkår og dertilhørende services, tjenester og ydelser, hvis dette forhindres af omstændigheder, der er uden for CLEVER s kontrol, herunder men ikke begrænset til, brand, krig, militæraktioner, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, herunder lynnedslag og oversvømmelser, væsentlige afbrydelser eller forstyrrelser i tekniske eller IT-mæssige systemer, som CLEVER ikke kunne have undgået eller overvundet uden urimelige omkostninger, eller som der ikke kunne have været taget højde for ved abonnementsaftalens indgåelse. 14 Overdragelse Kunden kan med CLEVER s samtykke overdrage abonnementet til tredjemand. CLEVER kræver i denne forbindelse skriftlig tiltrædelse fra både Kunden og tredjemand, samt at forfalden gæld betales, inden overdragelsen gennemføres. Ligeledes er CLEVER berettiget til at foretage en kreditvurdering af den nye kunde i forbindelse med overdragelsen og at opkræve et gebyr af Kunden. CLEVER kan uden varsel overdrage abonnementsaftalen til tredjemand eller anden ejerstruktur. 15 Ændring af vilkår og priser CLEVER gennemfører ændringer til fordel for Kunden uden varsel. Væsentlige ændringer af vilkår og priser til ugunst for Kunden varsler CLEVER med minimum 1 måned enten ved brev, e-mail, på faktura eller betalingsoversigt og lignende. Kunden kan i forbindelse med sådanne væsentlige ændringer opsige aftalen med et varsel på mindst 14 dage til tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne. Alle ændringer kan ses på CLEVER s hjemmeside: www.clever. dk. 16 Kundeservice Kundeservice kan kontaktes på telefon +45 82303030. E-mails til kundeservice kan sendes til kundeservice@clever. dk. Skriftlige henvendelser skal sendes til CLEVER A/S, Vester Farimagsgade 17, 1.sal. 1606 København V. Kundeservice kan ligeledes kontaktes, hvis kunden ønsker at klage. Oplysninger om det til enhver tid værende kvalitets- og serviceniveau, herunder leveringstider og fejlretningstider, kan fås ved henvendelse til CLEVER. 17 Ikrafttræden Generelt administrationsgebyr

Prisliste Generelt administrationsgebyr Oprettelsesgebyr Overdragelsesgebyr Genåbningsgebyr ved suspendering Genåbningsgebyr ved tyverispærring Nyt opladningskort Faktureringsgebyr, indbetalingskort Kopi af faktura (genudsendelse) Rykkergebyr Gebyr ved ændring af abonnement Gebyr for forgæves teknikerbesøg Gebyr for flytning af ladeboks, plus tillæg for faktiske omkostninger Pris for nedtagning af ladeboks (pr. ladeboks) Gebyr for fejlretning af ladeboks udenfor normal arbejdstid, plus tillæg af faktiske omkostninger Tillæg til kørsel til ikke brofaste øer eller udenfor Danmarks grænse Pris pr. time ved teknikerbesøg i forbindelse med kundefejl (kundens egen fejl). kr. 295,00 pr. forhold. Afhænger af abonnementstype jf. hjemmeside Kr. 495,00 kr. 495,00 kr. 495,00 kr. 295,00 kr. 39,00 kr. 39,00 kr. 100,00 + renter kr. 250,00 kr. 1.495,00 kr. 495,00 kr. 1.895,00 kr. 495,00 Faktiske omkostninger kr. 795,00 De nævnte gebyrer er de for tiden gældende og er inkl. moms. med mindre at andet fremgår.