DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021592014 v t
i *
GJENMÆLE mod Dr. Hornemanns Piece Den offentlige Sundhedspleje og Prostitutionen af L. B. --------------- Kjøbenhavn. H. Hagerups Boghandel. Triers bogtrykkeri (H. J.-S ch ou). 1880.
V $ $ I, u y y-.
»l/et gjør mig ondt, at Dr. Hornemann har skrevet den Piece«, har en anseet Mand ytret efter Gjennemlæsningen af Dr. H. s Særtryk af»hyg. Medd,«, betitlet:»den offentlige Sundhedspleje og Prostitutionen«; og det gjør sikkert mange alvorlige Mænd og Kvinder ondt, ikke blot a t han har skrevet til Forsvar for den lovværnede Prostitution, men at han har skrevet, som han har skrevet: man mærker ikke noget til den Aand, der gik igjennem Dr. H. s for nogle Aar siden udgivne Foredrag om»menneskets Tilstand kort for Døden«; var denne Piece til Glæde for Mange, saa at den udkom i andet Oplag, har den nyeste Piece været til Forargelse for Mange og fortjener den Lod, som Prostitutions^endernes Maanedsblad skal have faaet, maaske i Dr. H. s eget Hus:»strax at blive kastet i Ovnen«. 1 den haanende og affejende Myndighedstone, hvormed Dr. H. og hans Kampfæller imødegaa Førerne for»for. imod Lovbeskyttelse af Usæd.«, trods Erkjendelsen af deres»varme, filanthropiske Iver«, tør man se et Vidnesbyrd om, at de føle, at det af dem forfægtede System med dets Principer, Konsekventser og Virkelighedsbilleder ikke taaler at drages frem for Kritikkens Lys. De ville»kun nødigt indlade sig paa at diskutere derom«, neppe som de sige fordi Prostitutionsspørgs-
maalet er af en saa delikat Natur, at det ikke egner sig til offentlig Behandling, men fordi den nuværende Løsning af Spørgsmaalet er saa skandaløs, at den prostituerer Forsvarerne. De. foretrække derfor løse Paastande og falske Beskyldninger istedetfor en alvorlig, samvittighedsfuld Diskussion. Foreningen beskyldes saaledes i Dr. H. s lille Stridsskrift for»at ville have Lov af 10de April 1874 ophævet, uden at sætte noget Bedre istedet«, at ville have»en fuldkommen ukontrolleret Tilstand«,»slet ingen Kontrol«, at ville»begunstige og udbrede den hemmelige Prostitution«, altsaa at have»umoralske Bestræbelser«. Hvor usandt! Foreningen vil jo ingenlunde have nævnte Lov ophævet, men kun ændret saaledes, at det Gode i den beholdes, men de usædelige Foranstaltninger udskydes og erstattes af andre af sædelig Art, saa at det virkelig bliver en god Sundhedslov, der stiler efter det store Sundhedsmaal:»en sund Sjæl i et sundt Legeme«, uden at det Sidste sættes over det Første. At de Smittede tages under Behandling paa offentlig Regning, og at Kvinder, som gribes i Utugt for Betaling, første Gang advares, anden Gang straffes med Bøder og Fængsel, er i sin Orden; men naar de saa derefter, om de fortsætte paa samme Vis,»sættes under Politiets strenge Opsyn«, og dette betyder, ikke at de sættes t. Ex. i en Tvangsarbejdsanstalt og der, udelukkede fra Omverdenen, tvinges til at opgive deres usædelige Erhverv, m en tvertimod, at de faa Lov til uhindret at fortsætte den Virk
somhed, som de ere tiltalte og straffede for, vel under visse Indskrænkninger (som enhver lovlig Næringsvei), men ogsaa med visse Begunstigelser, saa kan der for sund Menneskeforstand dog ikke længere være Tale om Straf, men kun om»beskyttelse«, hvormeget end Dr. H. og Andre ivre mod denne Benævnelse.»Ved at straffe, beskytter og anbefaler man ikke«siger Dr. H.; det er sandt nok; men det maa ikke oversees, at Loven vel begynder med at straffe de utugtige Kvinder, men ender med at beskytte dem, ikke blot»tolerere«men virkeligt»beskytte«; thi Enhver, der er uhildet af forudfattede Meninger, maa dog indrømme, at det maa kaldes Beskyttelse, naar de utugtige Kvinder, der ikke ville afstaa fra deres strafværdige Levevej, faa Lov til at fortsætte den, og det paa langt gunstigere Betingelser med Hensyn til den pekuniære Fordel, idet det tillades dem at bo i markerede Forbygninger i umiddelbar Nærhed af befærdede Strøg og aabenlyst at maatte kapre Kunder. Mon noget indskrevet Fruentimmer betragter Bordellet som Straffeanstalt? eller mon Nogen overhovedet seer det under det Synspunkt? I alle Tilfælde er der da aldeles ikke Tale om Straf for den privilegerede Bordelvært, medens Rufferi ellers er strafbart. Nej, her kan kun være Tale om Lovbeskyttelse af Utugten, ja»anbefaling«. Man maa være lidet hjemme i Bordelgjæsternes Tankegang, naar man ikke ved, at de i øvrighedens Avtorisation og Kontrol se»en stiltiende, indirekte
Anbefalings en Tilskyndelse til at følge den sandselige Lyst, som ellers Samvittighedens Advarsler og Frygten for den guddommelige Nemesis vilde kunne tøjle. For at godtgjøre, at den regulerede Prostitution ikke er Beskyttelse, anfører Dr. H. til Exempel:»Ingen vil paastaa, at Mormonerne beskyttes, fordi detaales«; sandt nok! men naar man hjælper Mormonerne til at faa Tilhørere og Tilhængere, saa beskytter man dem dog vel; men det er jo en lignende Beskyttelse, øvrigheden yder Skjøgerne ved at hjælpe dem til at faa Kunder ved deres Boligers iøjnefaldende Beliggenhed samt ved Avtorisationens og Garantiens Stempel, og m aa yde dem, for at Hovedstrømmen af tøjleløst sandselige Mænd kan blive ledet ind i Bordellerne,»de offentlige Afløbsrender for Naturdrifter, som maa tilfredsstilles «, som en Fysikus meget smagfuldt og aabenhjertigt har udtalt. Naar Dr. H. videre siger:»derimod beskyttes Folkekirken af Loven«, maa dog undtages Lov af 10de April 1874; thi den beskytter ikke Folkekirken, der dog har grundlovsmæssigt Krav paa,»at Intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden«. Ovennævnte Straffrihed for de uforbederlige Skjøger vil Foreningen have hævet; den vil et fuldt gjennemført Modarbejdelsessystem; der skal ikke standses paa Halvvejen; vil Kvinden ikke trods Advarslen og den mildere Straf opgive den usædelige Næringsvej, maa hun straffes stren
gere, som Tilfældet er med Andre, der vedblive med at drive ulovligt Erhverv, øvrigheden forspilder sin Myndighed og Folks Agtelse, naar den erklærer sig fallit overfor Lasten og gaaer paa Akkord med den, saa at den under visse Betingelser tillader, hvad den ellers straffer.»prostitutionen er-det Uundgaaelige«, siger Dr. H. med en uheldig Tvetydighed: mener han den offentlige (efter den almindelige Talebrug, som ogsaa er benyttet i dette Indlæg), er det usandt mener han den hemmelige, er det vel sandt, men det benegter Foreningen heller ikke: men den vil, at der kraftigere end nu skal tages fat paa den hemmelige Prostitution, at der skal føres skarpere Tilsyn med Utugtens»Rekrutskoler» (Dandselokaler, Sangerindeknejper, Værtshuse og Hoteller), at der skal sættes Straf for al offentlig Opfordring til Utugt o. s. v. Foreningen mener med Føje, at ved strengere Sædelighedslove og ved kraftigere Tilsyn fra Politiets Side kan Forførelse til og Udøvelse af Utugt modarbejdes og hæmmes, ligesaavel som alt andet Ondt- Men dette kan dog ikke kaldes»at ville en fuldkommen ukontrolleret Tilstand«; ligesaalidt kan der siges, at Foreningen»ikke vil sætte noget Bedre istedet«: den vil jo ikke et Ligegyldighedssystem, men et Undertrykkelsessystem istedetfor et Beskyttelsessystem! Dr. H. kunde da godt have sparet sig at udmale Skræmmebilledet af en Tilstand uden Kontrol. Dr. H. vil selv»fjernelsen af Alt, hvad der kan friste til Usædelighed (Dandseboder, Sanger-
indeknejper, usædelige Billeder)"; hvorfor da ikke Fjernelsen af det, som allermest frister til Usædelighed: offentlige Bordeller for Alles -Øjne? Et Bordel med usædeligt klædte og usædeligt gestikulerende Fruentimmer ud til offentlig Gade er dog langt fordærveligere end usædelige Billeder i en Boghandlers Vindue. Naar Dr. H. siger, at Foreningens Blad»forgifter de Unges Fantasi«, er det kun en ubevist Paastand; men et uomstødeligt Faktum er det, at Utugtshusene gjøre det; det have Mange direkte og indirekte erfaret; thi det er jo ikke, som- Dr. H. siger, at den Næringsvej maa»sky Lyset og kun tør drives i det Skjulte«. Tvertimod: den drives jo under Politiets Ægide saa aabenlyst som vel muligt, saa at der hos dem, der kjende den nøgne Virkelighed, og som har sund Sædelighedssands, ikke kan Andet end vækkes stærk Forargelse med Forbitrelse og Bedrøvelse, saasandt de ere Menneskevenner og Fædrelandsvenner. Thi ved de offentlige Utugthuse svækkes vitterligt Folkets Sædelighedsbevidsthed. Det er ingen»tom Talemaade«. Stuart Mili siger et sandt Ord, naar han udtaler:»det synes mig meget vanskeligt at negte, at ubetænksomme Mennesker, naar de se, at der er truffet særegne Foranstaltninger for at skaffe mere Sikkerhed for en Art af Gjerninger, der almindeligt betragtes som dadelværdige, ville slutte, at disse Gjerninger ikke kunne betragtes af Loven som synderligt slette og maaske endog kunne betragtes som aldeles ikke slette eller som et nød
vendigt Onde«. Men de, der bære Ansvaret for Svækkelsen af Folkets Sædeligliedsfølelse gjennem den privilegerede Utugt, ere den nuværende Ordnings Forsvarere: hellere end tale i høje Toner om Ansvar for dem, der ville arbejde for et Undertrykkelsessystem istedetfor det nuværende Beskyttelsessystem, skulde de tænke paa det tunge Ansvar, der falder paa dem selv Ansvaret for at bringe mange unge, ubefæstede Mennesker til Fald, at overgive mange unge, faldne Kvinder til bundløs Fordærvelse, at volde mange samvittighedsfulde Fædre og Mødre, Ægtefæller, Husbonde og Lærere Bekymringer og Taarer. Naar Dr. H. fra sit høje Stade vender sig mod Foreningen med den Beskyldning, at den danner»en Propaganda, der truer med at omstyrte en af de vigtigste Støtter for al sand Kvindelighed, nemlig Blufærdigheden«, da turde det komme Sandheden nærmere at sige, at det netop er Forsvarerne af den lovbeskyttede Prostitution, der omstyrte denne Støtte, idet de hævde for øvrigheden Ret til at tillade utugtige Kvinder at færdes om Aftenen paa offentlig Gade med forføriske Blikke og Tilraab til de Forbigaaende. I en Provindsby er Skandalen fornyligt dreven saa vidt, at da en Bataillon marscherede fra Byen til Lejren, fulgte Byens offentlige Fruentimre med til en Kro lvs Mil fra Byen, kjørende i nedslaact Wienervogn i Skridtgang, umiddelbart foran den højeste Officer og det ved højlys Dag, da der langs Vejen var samlet mange Tilskuere af begge Kjøn og alle Aldre. De har dog
vist ikke følt sig som Straffefanger fra et Tvangshus!' Dr. H. vil, som alle hans samstemmende Kolleger, gjerne hævde Privilegiet for Læger (og Politiembedsmænd) til alene at være»de Sagkyndige«i denne Sag; ja, om de Læger, som ikke ere enige med dem, er der, skjøndt de dog have gjort Prostitutionen til deres særlige Studium, sagt,»at de ere aldeles inkompetente og mangle Forudsætningen for at kunne dømme i denne Sag«. Saa er det ikke underligt, at Dr. H. anseer»dhr. Præster og Damer«for endnu mere inkompetente:»neppe nok for Præster, endsige for Damer er her nogen tvingende Nødvendighed til at blande sig i slibrige Sager, som de ovenikjøbet ikke forstaa sig paa«. Men mod dette bureaukratiske:»vi alene vide«skal og tør hævdes, at Lægerne ingenlunde ere de eneste»sagkyndige«. Loven har, som overhovedet enhver Sundhedslov og som ofte er sagt, tre Sider, hvorfra den kan sees: den hygiejniske, den retslige og den moralske. Lægerne have qva Læger vel Krav paa, at der fortrinsvis lægges Vægt paa deres hygiejniske Udtalelser; thi med Hensyn til Utugtssygdommenes Natur og Forekomst ere de»de rette Sagkyndige«. Men de maa dog indrømme, at Troen paa, at de med Hensyn til profylaktiske Forholdsregler have grebet det Rette, maa svækkes betydeligt hos os Ikke-Læger allerede ved den Omstændighed, at der vitterligt er stærk Uenighed i deres egen Kreds, herhjemme og udenlands. Engelske,
11 franske og hollandske Læger have bestemt udtalt sig mod den lovbeskyttede Prostitutions Nytte, og deres ansete Stillinger som Overlæger ved Hospitaler og Redaktører af medicinske Blade maa dog give deres Udtalelser Vægt.. Og herhjemme er det ingenlunde»heldigvis, kun 3 Læger«, der ere imod Prostitutionen; thi ved Afstemningen i»medicinsk Forening«stemte jo 5 kjebenhavnske Læger imod, og vel 75 for, men 45 efter én Opgivelse, 120 efter en anden, afholdt sig fra at stemme, og af Provindslægerne have dog enkelte udtalt sig for Foreningens Anskuelser. Naar nu inden- og udenlandske Læger ( -og ligeledes flere ansete Politiembedsmænd) sige os, at Intet af Betydning er udrettet ved Beskyttelsessystemet, at Kontrollen er upaalidelig og ufuldstændig, at den offentlige Prostitution netop fremmer den hemmelige, at Bordellernes Nedlæggelse i 4 danske Provindsbyer faktisk har haft en gavnlig Indflydelse paa Sædeligheds- og Sundhedstilstanden, saa maa dog allerede herved Tilliden til de øvrige Lægers Lovprisning af Systemets Fortræffelighed rokkes hos os»usagkyndige«smaafolk. Hvad dernæst Lovens retslige Side angaaer, da maa vel Juristerne her faa Lov til at være «de rette Sagkyndige«, og, have end Jurister gjort Forslag til Loven, behandlet og kontrasigneret den, flere og flere ansete Jurister nutildags udtale, at Loven ikke er retfærdig, men i flere Punkter strider mod de almindelige Retsgrundsætninger, navnlig i dette Punkt, at de to Kjøn ikke behandles
lige af Loven. Dr. H. undskylder det med at gjentage, hvad der ofte er sagt, at»manden kan Loven ikke faa fat i«; men maa der dog ikke snarere siges: vilde Loven, kunde den? Men Sagen er nok, at Loven er given af Mænd i deres eget Kjøns Favør. Vigtigst er dog Lovens Betydning og Virkning i sædelig Henseende; og her kan enhver Mand og Kvinde med ufordærvet Sædelighedssands og sund Menneskeforstand dømme ud af Samvittighedens Vidnesbyrd og Ifrvets Erfaringer, mangen simpel og ulærd, men skikkelig Borgerog Bondemand langt sikrere og sundere end mange Læger; ja, det kunde dog nok være, at de, som jevnligt og fortroligt omgaaes»den mest uformuende, den laveste og mest uvidende og raaeste Del af Befolkningen«, uden just at høre dertil, kunne samle de rigeste Erfaringer om Utugtshusenes Paavirkninger i sædelig Henseende og saaledes blive»de rette Sagkyndige«i dette Punkt, langt mere end Læger og Politimestre. Ogsaa Præsterne kunne gjennem Sjælesørgergjerningen gjøre langt flere og vægtigere Erfaringer med Hensyn til det offentlige Skjøgeuvæsens sørgelige Følger end de, som gjerne ville dominere som de eneste»sagkyndige«; og naar DHr. Præster nu have talrige slaaende Vidnesbyrd om det avtoriserede Skjøgeuvæsens demoraliserende Virkninger, og det er gaaet dem til Hjerte, skulde der saa ikke være»en tvingende Nødvendighed«,»en højere Pligt«for dem»til at blande sig i disse slibrige Sager«. Og nu»damerne«, hvis
13 Deltagelse i Foreningens Kamp Dr. H. har saa meget imod, ad forskjellige Veje, navnligt gjennem det kvindelige Tyende, kunne ogsaa de gjøre sørgeligt rige Erfaringer, og med deres fine Sædelighedsfølelse mærke de endnu stærkere, hvor usædelig den nuværende Ordning e r; er det saa ikke rimeligt, at ogsaa de, oprørte i deres Inderste, rejse sig imod den? Den aabenlyse Nidkjærhed, Damerne udfolde i denne Sag, som dog er af en delikat Natur, er et talende Vidnesbyrd om, at Sædelighedsbevidstheden er dybt krænket ved den nævnte Lov og dens Udøvelse.»Ingen fornuftig og anstændig Dame kan være bekjendt at være Medlem af Foreningen«, siger Dr. H.; det er et stærkt Ord; hvad uanstændigt skulde der dog være i at slutte sig sammen med hæderlige Mænd for at støtte dem i Arbejdet for en bedre Sædelighedstilstand i Folket? Dette er dog ikke slet Selskab, der fordærver gode Sæder, og blandt alvorlige Mænd og Kvinder kan godt forhandles om Prostitutionssagen, uden at man behøver»at komme ind paa det Obskønes Gebet«.»For den Rene er Alting rent«ikke en gammel»talemaade«, men et Apostelord d. v. s. den Rene har naturlig Takt for Grændserne mellem det Obskøne og det Sømmelige, som ikke maa overskrides. Var det ikke saa, hvorledes skulde medicinske Lærere saa kunne holde Forelæsninger for kvindelige medicinske Studenter og vordende Jordemødre og vejlede dem paa Hospitalerne, samt bruge kvindelig Hjælp i mange Sygdomstilfælde og ved mange Operationer af delikat Natur?
Jeg vilde tvertimod ønske, at enhver Kvinde, der kjender den offentlige protegerede Skjøgeinstitution og føler sig forarget derover, kunde sige:»jeg kan ikke løsrive mig fra dette Uvæsen og sætte mig paa den rolige Iagttagers Plads; jeg føler mig som Part i Sagen«og saa vilde slutte sig til Foreningen, ja, om Evnerne ere der, ogsaa virke i den. Dr. H. er vel forbitret over, at»enkelte Damer have begyndt at aflægge Besøg hos de prostituerede Fruentimre«og»indbyde dem til Kvindemøder«og tale til dem om»david og Batzeba og andet Lignende«; men skal enhver Menneskeven, der føler ogsaa for de dybest Faldne, ikke meget mere sige dem Tak for denne opofrende Virksomhed, der indeslutter baade Vanskeligheder og Ubehageligheder. Det er dog vitterligt, at de offentlige Skjøger ere sunkne saa dybt i dyrisk Væmmelighed, at det er saare vanskeligt at bringe dem ud af Uføret; derfor skulle dog ikke alle Redningsforsøg opgives; men de, som bedst kunne faa dem i Tale og heldigst indvirke paa dem, er netop deres Kjønsfæller. Honni soit qui mal y pense! Vil Dr. H. derfor ikke, at de faldne Kvinder skulle blive liggende, som de have redet, bør han glæde sig over Damernes Virksomhed. Men man faaer desværre det Indtryk af Dr. H. s Piece, at han er Aristokraten, der ikke har nogen Følelse for de vildledte Kvinder og forvildede Mænd af»den mest uformuende, den laveste og mest uvidende og raaeste Del af Befolkningen«; og det forstaaes ogsaa let, at den Følelse maa kvæles,
naar man seer i Bordellerne Præservativer for Folkets Sundhedstilstand og følgelig bør arbejde for deres Trivsel ved ialtfald ikke at fravriste dem mandlige Kjøbere og kvindelige Sælgere af Utugt. Dr. H. vil gjerne give det Udseende af, at Oppositionen kun dannes af nogle Præster og et Par Læger med et lille Slæng af uselvstændige Tilhængere, mest Damer. Men Virkeligheden er, at Oppositionen bestaaer foruden af Foreningens c. 700 Medlemmer, et Antal, som stadigt voxer og som indeslutter foruden mange Gejstlige og det af Landets dygtigste og mest ansete flere Læger og Jurister, Lærere og agtværdige Mænd i forskjellige Samfundsstillinger, af mange Tusinder hele Landet over, som af forskjellige Grunde: Uvidenhed om Bordellernes Existents og Mysterier, Ubekjendtskab med Foreningens Tilværelse, Forsigtighed, Uformuenhed eller Karrighed o. s. v. ikke have erklæret sig aabenlyst ved at indtræde i Foreningen. Det turde være, at vilde man forsøge en almindelig Afstemning om den lovbeskyttede Prostitutions Bibeholdelse eller Afskaffelse, vilde Foreningen maaske allerede nu faa hele Kjærnen af Landets Befolkning paa sin Side, og D Hrr. Læger hele Slænget af Yngre og Ældre, der se i Uvæsenet»en fornøielig Nødvendighed«. Foreningen er saaledes i glædelig Fremgang; smigrer Dr. H. sig med det Haab,»at Statistiken har gjort det af med Lovens Modstandere«, at det er ude med Foreningen, efterat»dens sidste Argument og vigtigste
16 Agitationsmiddel totalt er mislykket«, saa turde det dog være for tidligt at glæde sig; er det virkeligt Dr. H. s Mening, havde han vel heller ikke skrevet sin Piece eller skrevet saa haanligt. Man faaer i det hele taget det Indtryk af Lægernes Polemik, at Foreningen skal haanes ihjel, da de ikke have Erfaringen og Samvittigheden paa sin Side i Kampen. Men dertil er Opinionen i Folket til Bedste for Foreningen for stærk. Det skal nok vise sig, naar Lov af 10de Apr. 1874 som man maa og tor haabe kommer til at foreligge paa Rigsdagen til Revision og Ændring. Sluttelig skal kun Hovedsporgsmaalet i Prostitutionssagen akcentueres: det er dette: tor»den offentlige Sundhedspleje«sorge for Folkets legemlige Sundhedstilstand ved at anvende Midler, som, selv om de muligen kunne udrette noget Godt, dog vitterligt skade den Enkeltes og Folkets Sædelighedstilstand? staaer Hygiejnen over Moralen, Sundheden over Sædeligheden, Folkets og den Enkeltes fysiske Velvære over det sjælelige? Vi, som benægte det, mene desuden, at, da Utugtssygdomme ere den nodvendige Folge af et utugtigt Levnet, kan man ikke bedre modarbejde Ondet end ved at modarbejde det Onde; og derfor kræve vi til Folkets og Landets Bedste et fuldt gjennemført Modarbejdelsessystem istedetfor det nuværende Beskyttelsessystem.
r
4 4 ' V ' Y«V, J - 'm» : ' \..* '.,, T.? /.. ' y;i ^. <. ' 4. 7 * 7 - ' - r V,.::'*w:' ' ' - '' 1 ^.^U'gewjpawg v '...' 1' * «Vl -r-i- " 1 - I..., - 1. r ;v ' '.1 4 4 : -;r 4 v ; 4 rv,. - 1 7 V- ' -. d y r > :-r - i... v, > > c... -a! '. \ k., - 444. '/" 7;;'- ' k i 4 m ø ø ' * V < v.(r. I.* J... >. 7. " ' i.1-. ".... ' v, ' r" «' ' V i ^ \ t. v r. w, f '»1»ir-, * '< t ' i V-. /?, ' k t J ø 1 A ' 1 \? : 4 4 4 ' rmé'h. KM 4 : Mi> ;.- 'i; - 'V./V. i '. N»f >. \.... '! ': ' ' 1 "4 4/: *, ' ' < *'i >1v ' ;, '. r -, -'i!~i V".. /. r 1 - >, 1 '. i V; 7-7 : i. 1-1 t. *.* ' V> Vl *..* '.. f.. v 1 ' *. v V - r / ; \ x ~. r~ _* ' j : -f : -.. ' -..'/ I. r * 7 s : -. s ^ ; ' i ' -.» s 'i, ' V *KiP't ' c-... v.-;. r, r ; })., f ^, j '. i '. ->. - k m :, " 7 ' '. :. - v.:.v. > : m i i 7 '!... f e f t?,? ' > i I : I I I v ' - -.. - ^ 7 V',». I 7. v " v " c r - * K;-K, - " Él!7. - : m - 1 - t. 1 ' * > ' s 7 1,* ' >,. i- ' * i ' ^ 7» V - : V i. -. r. -.. '/ A v s. «. / < M \ r Iti ' 7 4... t.,.» ' Jv 'i.* * v. v>,.» * :.. ; -, f < j$u >.-1. y 7 =' ' "V ** '. j V. - > 'n :«{ - f -'jr. "' 7 V ^ *. j - '» * 4^ ' ' y.; '.' W1-,*-;. >. v. i'. 'i 1 - V. I I ; : -.5 ri,v'/ r'. - ' 7 44 4 ;.1" ' ' y ^ : :'.\- i-'- ' ; 1' 1 * - ^ *.,,i ø ø k r :ø m m? -. '!R v M - ' '.... ' V 7 V v - ^. r. i t^ : Vj:m : *. / : ' i '
! - {