Notat vedrørende indsigelser til vindmølleprojekt Marsvinslund

Teknik og Miljø TSC August 2015 Sagsnr. EMN-2015-00862 Notat vedrørende indsigelser til vindmølleprojekt Marsvinslund Nr Afsender 1 Peter Jensen Båstrupvej 3, 8800 Viborg Afstand til nærmeste mølle: 950 m. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil Resume: Vil gerne vide, hvordan Marsvinslundvindmøllerne skulle støje mindre end Aunsbjergvindmøllerne. Om ikke reglerne er de samme? Forventer at Marsvinslund sidestilles med Aunsbjerg. Sorte prikker: Vindmøllerne Rød prik: Båstrupvej 3. 2 Marianne Byskov Demstrupvej 31 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 1,1 km. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Der gælder samme lovgivning for alle store landplacerede vindmøller. Resume: Ønsker at komme med indsigelser inden udvalgsmødet og at offentlighedsperioden udvides fra 8 uger til minimum 16 uger. Imødeser tilsendelse af en aktindsigt. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Planloven fastlægger, at forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurderinger skal i offentlig høring i minimum 8 uger. Teknik og miljø foreslår at offentlighedsperioden 1

3 Martin Hartvig, Marsvinslundvej 21, 8620 Kjellerup. fastsættes til minimum 10 uger på baggrund af ønsket om en længere offentlighedsperiode. Resume: Synes det er et spændende projekt og håber det gennemføres. Afstand til nærmeste mølle: 850 m. 4 Peter Jensen og Lene Bertelsen, Båstrupvej 3, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 950 m. Teknik- og Miljø har ingen bemærkninger, da det er en holdningsytring. Resume: Nej til kæmpemøller indsigelse mod møllerne. Nærmeste mølle ligger 680 m fra ejendommen. Det burde ikke være tilladt at stille så store møller op på land. Hvorfor skal borgere i Marsvinslund ikke sidestilles med dem ved Aunsbjerg, som blev skrinlagt på grund af helbredsundersøgelsen? Vi har lige så mange rettigheder, helbredsfaktorer og stemmer som ved Aunsbjerg. Er bange for helbredskonsekvenserne. Vil ikke være forsøgskaniner. Så længe helbredsundersøgelsen udføres skal projektet stoppes. Har læst om mange der er blevet syge og må flytte. Der er 600 borgere nærmere end 2,5 km fra møllerne. Frygter at støjen er højere end beregnet. Der bør tages hensyn til naturen og Hald Sø. Møllerne skæmmer naturen og det historiske islæt. I høringssvaret til debatoplægget om at lodsejere tjener penge på andres bekostning skrev kommunen, at naboer kan købe andele. Hvorfor skulle naboer købe andel i et projekt som kan påvirke helbredet, nedsætte ejendomsværdien og ødelægge naturen? Det giver ingen mening. Hvorfor tage hensyn til tre lodsejere på bekostning af mange borgere. Vi vil ikke være ofre. Kommunen har sagt at staten har pålagt kommunen at stille møller op men det er ikke rigtigt da andre kommuner har indført stop. Kan kun finde sparsomme oplysninger om SFP Wind mon 2

de ingen penge har og kun kan stille møller op med tilskud fra stat og borgere. Det er underskudsforretning og giver afgifter til borgerne. Skrækscenariet er at Marsvinslundborgerne bare skal tromles ned. Er det bevist at møllerne skal sættes op i kommunegrænsen? Så er det sværere for borgere i Viborg Kommune at klage. Hvem tager ansvaret for borgere der bliver syge af støjen, herunder børn? Stop projektet for borgernes skyld. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Der er ca. 708 m fra nærmeste vindmølle til stuehuset på Båstrupvej 3. Der gøres for en god ordens skyld opmærksom på, at afstanden på 2,5 km fra møllerne er en afstand, der er valgt som den afstand, hvor beboere får tilsendt debatoplægget dengang planlægningsarbejdet gik i gang. Planloven pålægger slet ikke kommunen at sende breve ud i forbindelse med debatoplægget, men kommunen har ønsket at skabe opmærksomhed om vindmølleprojektet, og afstanden på 2,5 km er valgt til at afgrænse, hvem der har skullet have brevet. Afstanden har således ikke noget at gøre med lovgivningen for vindmøller. Vium Mose, nord for Vium, er udpeget i Kommuneplan 2013-2025 som naturområde med A-målsætning. Det betyder ifl. Retningslinje N2, stk. 3, at: Der gives normalt kun tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Kommunen vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. Kommunen vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. Målsætningen for dette naturområde gælder således kun i området, ikke uden for området. Møllerne hindrer ikke opfyldelse af målsætningen for naturområdet. Vium har mange kulturhistoriske kvaliteter, men ligger over to kilometer fra nærmeste mølle. Det vurderes, at møllerne ikke vil degradere Viums kulturhistoriske kvaliteter. Af visualiseringerne i VVM kan det ses, at møllernes øvre 3

del kan ses fra de høje dele af området ved Hald Sø. Det vurderes, at afstanden til møllerne og den kun delvise synlighed gør, at natur- og landskabskvaliteterne ved Hald Sø ikke degraderes i en sådan grad, at møllerne ikke bør stilles op. Den ene lodsejer bor 1,9 km møllerne og den anden 745 m fra møllerne, så det er rigtigt at vindmølleejerne bor længere væk end Båstrupvej 3. Det er ikke bevist strategi at udlægge vindmølleområder langs kommunegrænsen. Udgangspunktet for både kommuner og vindmølle-projektmagere er at finde de steder i landet, hvor der er langt til naboer og samtidig ikke f.eks. fredede naturområder. Ofte findes områder med langt til naboer langs gamle sognegrænse, som siden er blevet til kommunegrænser. Det kan være grunden til at der ofte er tilstrækkelig afstand til naboer langs kommunegrænser. 5 Marsvinslund Lokalkomité Med underskrivere fra i alt 7 adresser nær vindmøllerne. Det er ikke sværere for borgere i Viborg Kommune at klage eller gøre indsigelse end det er for borgere i Silkeborg Kommune. Alle klager/indsigelser inddrages som en del af sagen, og alle indsendte klager/indsigelser tilgår det politiske niveau i uredigeret form. Resume: Marsvinslund lokalkomité er talerør for virkelig mange borgere. Er utilfreds med kommunens og SFP Winds håndtering af informationsniveauet omkring projektet. Herunder den manglende invitation til borgere i Viborg Kommune, og i sommer, hvor kommunen sendte information ud til kun nogle af borgerene. Kommunen skal udsende al information ud til alle borgere i både Viborg og Silkeborg Kommune. Det er også kritisabelt at projektet har været undervejes siden 2013 og først offentliggøres 2014 med kun en uges varsel til borgermødet. Mødet vat kun med løs information med envejskommunikation, hvor borgerne følte at beslutningen allerede var truffet. Og hvor mange aspekter ved projektet hverken blev givet inden eller på mødet. Borgerne havde kun 4 uger til at sætte sig ind i emnet. Det er for dårligt. Og bagefter har det vist sig at materialet om vindmøller er enorm. Der er opstået mange spørgsmål som skal bevares på et borgermøde inden Plan- miljø og klimaudvalget går videre med projektet. Det er et enormt projekt med virkelig stor betydning for mange mennesker. Det er på tide borgerne kommer til orde. 4

Hvem tør tage ansvar for projektet. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Orientering om status i planlægningsforløbet blev udsendt i juni 2015 til de 33 personer som var medunderskrivere af bemærkninger til debatoplægget ud fra den betragtning, at disse borgere sikkert gerne ville vide, hvornår planforslag og miljøvurdering ville blive offentliggjort. Orienteringsbrevet indeholdt ingen nye oplysninger og var blot en gentaget beskrivelse af, hvordan planlægningsforløbet er for et vindmølleprojekt, det vil sige, hvor langt vi er nået i planlægningsprocessen og hvad sker der nu. Derudover er der løbende besvaret henvendelser når nogen har haft spørgsmål til forløbet. Kommunen sætter først planlægningsforløbet i gang når ansøgningen påbegyndes behandlet. Nogle gange kan der gå lang tid fra kommunen modtager ansøgningen til at planlægningen påbegyndes. Kommunen modtag ansøgning om vindmøllerne januar 2014. Grunden til at mange aspekter ikke var med i debatoplægget og på mødet er, at aspekterne ikke var undersøgt på dette tidlige tidspunkt i planlægningsprocessen. Planlægningsforløbet er skruet sådan sammen, at debatperioden er den indledende orientering om projektet og først derefter bliver de mange aspekter belyst, hvorefter kommunen kan fremlægge et solidt grundlag for offentligheden at tage stilling ud fra. Og det sker efter politisk behandling i september 2015 med forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderinger. Af både debatoplæg og borgermøde fremgik, hvor de ansøgte møller ønskes opstillet, hvor høje de er, og at støjkravene kan opfyldes. Eneste beslutning, som var taget på tidspunktet for borgermødet, var at sende debatoplægget ud og holde borgermødet. Det er ikke korrekt at projektet har været forberedt i kommunen igennem et år. Kommunen har kun modtaget ansøgningen og Plan- miljø- og klimaudvalget har kort forinden debatperioden besluttet at starte planlægningsarbejdet med et oplæg til debat og et borgermøde. Planlovens proces for vindmølleplanlægning er lavet sådan at offentligheden gives mindst 8 ugers frist for at komme med bemærkninger til planforslag og miljøvurdering. Denne offentlighedsperiode starter først med en eventuel vedtagelse i Byrådet i september 2015. Derfor er det ikke meningen at 5

6 Per Skibsted Kristensen Nørrevangsvej 33, 8620 Kjellerup Afstand til nærmeste mølle: 1,8 km. borgerne kun har 4 uger til at sætte sig ind i sagerne, men der imod mindst 8 uger plus de måneder der går fra debatperioden og frem til offentliggørelse af planforslag. Fremsender anden indsigelse. Kan ikke komme i kontakt med ansøger SFP Wind. Er bekymret for: Støjgener, lavfrekvent lyd, infralyd, skæmmet landskab. Støjen vil være en belastning og nedsætte kvaliteten af udelivet som er en stor del af det at bo i naturskønne omgivelser. Landbrugsarbejde, have- og terrasseophold, jagt og fiskeri og fugleoplevelser vil blive skæmmet af den lavfrekvente støj. Dyrelivet vil blive påvirket af den lavfrekvente støj og sikkert forsvinde. Hvis dyr ikke vil bo her, er det så et sted for mennesker. Støjen kan have indflydelse på nattesøvn og dermed helbredet. Lider personligt at lavfrekvent tinnitus og frygter, at daglig udsættelse af lavfrekvent støj fra møllerne vil medføre kronisk tinnitus. Er af den grund glad for at bo et stille sted. Vil ikke løbe nogen risiko og vil sælge gården, hvis møllerne opstilles. Hvem dækker tabet? Kun to bygninger er højere end 130 m Light House i Århus og FN-bygningen i København. Silkeborgs Silkeborghus er 45 m, og møllerne dermed 3 gange så høje. Hvad ville Silkeborg sige, hvis der opsattes vindmøller overfor Himmelbjerget, Danmarks flotteste udsigtpunkt? Det er det der sker ift Dollerup Bakker i Viborg Kommune, hvor udsigten saboteres. Hvorfor vindmøller i Danmarks mest vindstille kommune? Der må være andre kommuner der tager mere ansvar for at opfylde målet for vindkvoterne. Hvorfor får man ingen information? Teknik- og Miljø har følgende kommentar: I miljøvurderingen er der i visualisering nummer 14 vist, hvordan møllerne vil tage sig ud set fra Dollerup Bakker fra udsigtspunktet ved parkeringspladsen ved Ravnsbjergvej. Den øverste del af vindmøllerne, cirka fra navet og op, vil kunne ses fra dette udsigtspunkt. Der er 4,4 km til møllerne. 6

I vindmølleprojektet Thorsminde ved Mollerup i Silkeborg Kommune er der ansøgt om at opstille 150 m høje vindmøller 5,7 km fra Himmelbjerget og disse møller vil blive synlige stort set fra top til bund. Vindmølleprojektet ved Thorsminde er nu udsendt i offentlig høring. Det er et landspolitisk mål at der skal opstilles vindmøller både til havs, på havet nær kysten og på land. Mange kystkommuner har således udsigt til vindmøller både på havet, ved kysten og på land. 7 Anne Marie Tarri og Ronald Hansen, Demstrupvej 25, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 1,3 km. Grunden til at der ikke er sendt meget information ud er, at planarbejdet følger den proces, som er beskrevet i bl.a. debatoplægget og hvor ansøger har brugt tiden til at udarbejde det omfattende baggrundmateriale for den offentlighedsperiode som starter i september 2015. Resume af bemærkninger: Frustreret over udsigten til at der skal opstilles vindmøller det er frækt af lodsejeren som startede projektet da han ikke bor i området. Han får statstilskuddet og Silkeborg Kommune får statstilskuddet og borgerne får konsekvenserne. Den smukke natur ødelægges visuelt, kulturhistorien, Hald Sø/Dollerup Bakker, støjgener, lysglimt, sundhedsskadelig lavfrekvent støj. Der spilles hassard mednaboer, natur og kulturarv. Aunsbjergprojektet er stoppet pga. sundhedshensyn. Og nu dette projekt lige op af Viborg Kommune er borgere i Viborg Kommune ikke lige så meget værd som borgerne i Silkeborg Kommune? 8 Anna Kirstine og Finn Jespersen, Demstrupvej 30, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 950 m. Teknik- og Miljø har ingen kommentar, da der er tale om holdningstilkendegivelser. Resume af bemærkninger: Bekymret for vindmøllerne. Bor et fredeligt sted med mose og skov og lyden at urets klang på Marsvinslund. Ejendommen har været i familiens eje siden 1896 og har boet der i mange år. Nu ønsker Silkeborg Kommune vindmøller i vores baghave. Det vil give støj og forringelse af ejendomsværdien. Projektet bør stoppes. 7

9 Sanne og Claus Jespersen, Rindsholmvej 2, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 2,3 km. Teknik- og Miljø har ingen kommentar, da der er tale om holdningstilkendegivelser. Resume af bemærkninger: Nej tak til kæmpevindmøller. Har stor bekymring for projektet. Håber politikerne tager lokales røst alvorlig. Bor det skønneste sted og ønsker det ikke ødelagt af vindmøllestøj. Og ønsker ikke at huse bliver mindre værd og udsigt spoleret. Stop projektet og sæt møllerne hvor man ikke kan se og høre dem. Ikke her. 10 Maiken og Nicolai Maretti, Demstrupvej 24, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 1,8 km Teknik- og Miljø har ingen kommentar, da der er tale om holdningstilkendegivelser. Resume af bemærkninger: Ønsker ikke møllerne. Hvorfor gamble med helbredet? I kender ikke konsekvenserne af langvarig lavfrekvent støj og alligevel sættes gang i dette livsfarlige eksperiment. Møllerne hører til på havet. Hvorfor blev Aunsbjergprojektet stoppet? Stop projektet for helbredets og børnenes skyld. 8

11 8 underskrifter fra 3 adresser: Inger Christensen og Poul Christensen, Blichersvej 56, 8800 Viborg. R. Peniad og Aage Pedersen og Esther Pedersen, Syvagervej 10, 8800 Viborg. Anne Marie Tarri og Ronald Hansen, Demstrupvej 25, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 1,9 km 1,0 km 1,3 km Teknik- og Miljø har ingen kommentar, da der er tale om holdningstilkendegivelser. Resume af bemærkninger: Kan ikke acceptere kæmpevindmøller på grænsen til Viborg Kommune. 130 m høje Viborg Domkirke er 42 m. Kun ganske få møller i den højde inde i landet i DK og de er ikke placeret i befolkede områder. I Silkeborg Kommune blæser det mindst. Hvorfor ikke vælge anden slags grøn energi som ikke skader sundhed, kulturarv, natur og visuelt. I har det smukkeste natur- og kulturområde, hvorfor ikke passe på det? Aunsbjergprojektet blev stoppet af hensyn sundhedsundersøgelsen. Er vores sundhed mindre vigtigt fordi vi bor i Viborg Kommune Vindmøllerne kommer til at berøre mindst 600 mennesker betyder 600 liv ikke noget for jer. Støj, lysglimt, skygger og lavfrekvent støj, som er under stor mistanke om at ødelægge menneskers celler. Lavfrekvent støj går gennem huse og er værst indenfor. Siden Aunsbjergprojektet blev stoppet er der ikke kommet nye oplysninger fra helbredsundersøgelser. Vi insisterer på at projektet stoppes. Kommunen er forpligtet til at passe på områdets kulturhistoriske arv, herunder de fredede herregårde Marsvinslund, Aunsbjerg og Liselund. Kjellerup Kommune klassificerede herregårdsmiljøerne som bevaringsværdige kulturmiljøer. Og der er stor tilknytning til Steen Steensen Blicher, som har boet på Aunsbjerg og er født i Vium. Kommunen er forpligtet ift. miljø, planteliv, dyreliv og menneskers livskvalitet og rekreative muligheder. Disse vil gå tabt hvis kæmpemølleprojektet sættes i gang. 9

Marsvinslundområdet er et smukt og poetisk naturområde med mange dyre- og plantearter som vi nyder. Der har tidligere været eksempler på mink der fik stress af 40-50 m høje vindmøller. Hvordan vil kæmpemøllerne så ikke påvirke mennesker, dyr og planter? Det er første gang i Danmark at kæmpemøller opstilles i befolket område. Vi og vores dyr og planter vil ikke være forsøgsdyr. Vi har fat i Danmarks Naturfredningsforening og de er gået ind i sagen. Vi har et af Danmarks naturskønneste områder ved Hald Ruin og Dollerup Bakker kun 2,2 km væk. Et stort fredet område som er Natura 2000-område og 3-område. Der er stor frygt for, hvordan møllerne vil påvirke dyrelivet i området. Viborg Kommune har igangsat projektet De fem Halder for at oplyse og åbne for områdets værdier. Møllerne vil i meget høj grad skæmme Hald Sø, Hald Ruin og Dollerup Bakker. Vi insisterer på at kommunen skal følge loven og henvisninger fra Danmarks Naturfredningsforening. I stifterne vejledning om vindmølleplanlægning nær kirker gøres opmærksom på, at møllerne ikke må ligge nærmere end 28 x møllernes totalhøjde. Almin og Vium kirke ligger inden for denne afstand. Vi insisterer på at kommunen respekterer kirkerne som er en vigtig del af kulturarven. Har boet her 40 år nogen i generationer og bygget dejlige steder op. Skal det ødelægges? Vi insisterer på at kommunen passer på borgeres liv. Er nervøse for ejendomspriser vi vil holde kommunen op på at erstatte tab i ejendomsværdi. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Ifølge det statslige Stamregister for vindmøller er der mindst 211 vindmøller på mindst 130 meters højde placeret på land i Danmark. Nye møller er normalt 150 m. Der kan sikkert findes eksempler på møller, hvor der er længere til naboer end i Marsvinslundprojektet, men intet taler for at Marsvinslundområdet generelt er tættere befolket end andre steder, hvor afstandskrav mellem naboer og møller kan overholdes. 10

Selv om energiindholdet i vinden i Silkeborg Kommune er mindre end ved kysten kan der alligevel produceres meget grøn vindenergi fordi vindmølletypen er beregnet/designet til områder med mindre vind. Silkeborg Kommune arbejder også gerne med andre type vedvarende energi og er i gang med at planlægge for et meget stort solenergiprojekt. Det er Byrådets målsætning i Kommuneplan 2013-2025, at Silkeborg Kommune tager sin del af ansvaret for at opnå den energipolitiske målsætning, som blev bredt aftalt i folketinget i 2012. Teknik- og Miljø har kun kendskab til et enkelt tilfælde (i Herning Kommune), hvor en minkfarmer har kædet nye vindmøller sammen med misvækst hos sine mink. I det tilfælde var der tale om 140 m høje møller. Fra møllerne er der 3,2 km til Hald Sø, 4,4 km til Dollerup Bakker og 4,8 km til Hald Ruin. Det er Teknik- og Miljøs vurdering, at støjen ikke vil påvirke dyrelivet ved Hald Sø. Den øverste del af møllerne bliver synlige i de høje områder ved Hald Sø, for eksempel ved Dollerup Bakker. Men fra Hald Ruin kan man ikke se møllerne. Det viser visualiseringerne i VVM. Ministeriet for ligestilling og kirke har sammen med stifterne udgivet en opfordring til kommunen om at lægge vægt på vindmøllers visuelle påvirkning af kirker, når møllerne ønskes opstillet nærmere end 28 x møllernes totalhøjde. Der er ikke tale om at møllerne ikke må ligge nærmere end 28 x totalhøjden. I VVM er dette forhold belyst og møllerne vurderes ikke at have visuel væsentlig negativ betydning for kirkerne. 12 Marsvinslund Lokalkomité med 308 underskrifter Det er en del af folketingets energiaftale fra 2012 at der etableres en værditabserstatningsordning for naboer til vindmøller. Eventuel nedsættelse af ejendomsværdi kan søges erstattet gennem Taksationsmyndigheden. Energinet.dk er myndighed. Resume af bemærkninger: Lokalkomitéen er talerør for 500 mennesker. 270 underskrifter repræsenterer 546 børn og voksne, som ikke ønsker møllerne. Lokalkomiteen har besigtiget lignende møller, talt med naboer og konsulteret pensioneret overlæge Peter Prinds som er en kapacitet inden for vindmøllestøj og rådgiver landspolitikere. 11

Er ikke imod vindmøller men de skal opstilles i en afstand, hvor de ikke unødigt ødelægger livskvalitet. Stop projektet og svar på alle spørgsmål. Marsvinslund er ikke udpeget som vindmølleområde. Tankevækkende at det først er ved ansøgning bliver kommunen opmærksom på det naturstønne område, og at Plan-, miljøog klimaudvalget igangsætter VVM-arbejdet. Kommuneplanramme 24-R-01 i Demstrup gengives. Kommunen kan opfylde sin vindmølle-ambition i de andre vindmølleområder. Marsvinslund (hovedbygningen) er fredet. Gården ligger smukt med gravhøje på markerne. Folk flytter ikke ind i huse ved vindmøller. Vindmølleindustrien handler groft og opkøber og jævner boliger med jorden. Det er regeringens politik at landområderne ikke skal affolkes. Vi nyder området og det kan ikke passe, at vi bliver ofte for den grønne energi. Ingen havvindmøller i vores fine landskab. De mange værdier er værd at værne om. Selv om afstandskrav er overholdt vil møllerne dominere lydbillede og visuelt. Det er at gøre vold mod landskabet. Set fra Ravnsbjerg, Dollerup og Lysgård-området vil møllerne forstyrre udsigten og overtage udsigten. Det uforstyrrede bliver forstyrret. Dertil kommer støjen. Kultur- og naturlandskabet ved Vium forstyrres og den store udsigt mod nord påvirkes. Også fra Aunsbjerg-herregårdsmiljøerne. Kæmpemøllerne vil være vandalisme mod landskabet. Sundhedsloven 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Kommunen er forpligtet til at sikre at borgerne ikke udsættes for risiko for skader og sygdomme. I 2012 blev kommunerne gjort opmærksom på at den megawatt-størrelse vindmøller som ønskes opstillet ved Marsvinslund kunne medføre skadelige støjpåvirkninger. Vindmøller støjer døgnet og året rundt og ødelægger nattesøvn og giver umådelig kronisk stress som gør os syge med 12

forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, sukkersyge, depressioner, migræne, svimmelhed, kronisk hovedpine og meget andet. Der bor mennesker som har stress, lav tinnitus og fibromyalgi og hvis læger har advaret mod at bo ved støjkilder. Andre har migræneanfald og søvnapnø. Vil have garanti fra kommunen om at de ikke oplever forværring i deres tilstand, hvis møllerne opstilles. Projektet bør standses mens helbredsundersøgelsen pågår. Forlanger skriftlig bekræftelse på at kommunen ved at helbredsundersøgelsen laves, og at det vil være at handle mod bedre viden at negligere undersøgelsen og fortsætte projektet. Vil have præcisering af, hvem der har ansvaret for vores helbredsgener, hvis vi ikke kan varetage vores arbejde eller får forringet livskvaliteten p.g.a manglende nattesøvn. Vil have præcisering af, hvem der har ansvaret for påvirkning af vores børns nervesystem- og celler, forringelse af frugtbarhed osv. Forlanger grundig og dokumenteret redegørelse for at projektet ikke på nogen måde indebærer en sundhedsrisiko for os der bor eller arbejder tættest på møllerne. Vil have garanti for, at vi ikke bliver generet af støj. Kan kommunen garantere, at beregningerne ikke ligger højere end faktiske målinger? Enhver tvivl om sundhedsrisiko skal komme os til gode. Er vi ikke lige så meget værd som borgerne ved Aunsbjerg? Vindmøller støjer. Ingen kan bruge teoretisk støj til noget. Kan ikke acceptere teoretiske beregninger. Mange eksempler på at målinger ligger højere. I vindmøllebekendtgørelsen er der kun støjgrænser for 6 og 8 m/s henholdsvis 39 og 44 db. Ved alle andre hastigheder må møllerne støje frit. Året rundt. Vindmølleindustrien er vel vidende om, at møllerne støjer mere ved vindhastigheder over 8 m/s. Der er ikke nogen støjgrænse ved vindhastighe- 13

der over 8 m/s vindmøllerne må støje frit ved alle andre vindhastigheder end over 8 m/s. Møllerne støjer også om natten og atmosfæriske forhold kan gøre at støjen høres tydeligere og mest generende om natten. For anden industri gælder der lavere støjgrænser om natten. Vindmøller må støje frit ved alle andre hastigheder end ved vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Kommune kan ikke regulere støjen ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Også for lavfrekvent støj beregner man støjen i stedet for at måle den. Og hvis man bruger forkerte lydisoleringstal bliver beregningen forkert. Og det er forkert at måle støj med lukkede vinduer. Det er uacceptabelt at støjen beregnes. Kan kommunen garantere målinger ved folks boliger både udendørs og indendørs med åbne vinduer? En undersøgelse fra 2012 bekræfter, at vindmøller generer naboer. Vindindustriens paraplyorganisation Viden om vind bestilte undersøgelsen hos Jysk Analyse. Jysk Analyse har vindindustrien som fast kunde. Der gemmer sig utvetydige negative oplevelser i undersøgelsen: 18% i en radius af 2 km oplever brummelyde i lavt toneleje. D.v.s. at 108 mennesker vil være generet ved Marsvinslund. 14% oplevet, at støj er den største ulempe ved at bo ved møllerne. D.v.s at 90 mennesker vil være generet ved Marsvinslund. Om støjen genere er en personlig vurdering, men hver femte oplever støjen indenfor 2 km fra møllerne. 37% i en radius af 2 km hører støjen fra vindmøllerne. D.v.s. at 162 mennesker vil være generet ved Marsvinslund. Undersøgelsen viser at møller opstilles for tæt ved naboer. Støj forstyrrer vores søvn og kan give øget risiko for forhøjet 14

blodtryk, blodprop i hjertet, slagtilfælde, fedme, depression, ADHD og nedsat livskvalitet. Trafikstøj koster ifølge Miljøstyrelsen 200-500 livet om året og er medvirkende til mellem 800 og 2200 indlæggelser. Samt flere lidelser. Er det ikke forventelig at de helbredsrisici som følger med trafikstøj også følger med vindmøllestøj? Vil have tilkendegivelse af, om kommunen tager ansvaret for alle disse risici. Læserbreve og personlige beretninger gengives på indsigelsens side 36-41. Eksperter anklager Miljøstyrelsen for at fifle med vindmøllestøj. En artikel om at store vindmøller laver mest lavfrekvent støj gengives på side 42-45. Kommunen kan bede om at få lavet en ny vindmøllebekendtgørelse. Det er tankevækkende at eksperter og borgere aldrig er blevet hørt da den korte bekendtgørelse blev lavet. Appellerer til politikere om at presse på for at få en ny bekendtgørelse med skærpede støjgrænser specielt for lavfrekvent støj og om natten. Og at sikre, at støjmålinger skaber tillid med målinger ved boliger indenfor og udenfor. Vi har ikke brug for flere vindmøller i DK. Møllerne leverede i 2014 39,2 % af danskernes elforbrug. Energiforliget fra 2014 har 30 % som mål. I dag står hver 30. mølle stille. Om 5 år er det hver 15. mølle, når der ikke er brug for elektriciteten. Det er ressourcespild når folk samtidig generes af støjen. Ifølge energiforliget skal vindmøllekapaciteten øges med 500 mw indtil 2020. Pr. 1. juli 2015 var der opsat 667 mw og nedtaget 90 hvilket netto giver 577 mw. Der er derfor ikke brug for flere møller. Hvor står det at kommunen er forpligtet til at sætte flere 15

møller op? Artikler af Peter Prinds gengives side 46-47. Aunsbjerg har 17 husstande og projektet blev stoppet med begrundelse i helbredsundersøgelsen. Ved Marsvinslund er der 44 husstande i samme afstand så det er væsentlig flere borgere, så det er naturligt at afvise Marsvinslundprojektet. Er vi ikke lige så meget værd som voksne og børn, der bor i kort afstand herfra? Det er ikke rigtigt at ejendomsværdi nær vindmøller ikke påvirkes. Et brev, hvori en ejendomshandel ønskes ophævet pga. vindmølleprojektet gengives. Der hersker ikke tvivl om konsekvenser for ejendomshandel. Projektet stavnsbinder os til et sted, hvor vi får sundhedsmæssige problemer. Hvem tager ansvaret for vores økonomiske situation? Vindmøllebekendtgørelsen gengives. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Der er ikke noget odiøst i, at der søges om tilladelse til at opstille vindmøller et sted, som ikke i forvejen er udpeget som vindmølleområde. I Kommuneplan 2013-2025 er der udpeget områder som ud fra en indledende undersøgelsen vurderes at kunne indeholde møller som opfylder lovens krav om afstand til naboer. Men der er normalt også andre steder, hvor en nærmere undersøgelse kan godtgøre, at der er plads til vindmøller. Kommuneplanramme 24-R-01 omhandler et lille areal i Demstrup og kan ikke umiddelbart ses at have relevans for vindmølleprojektet. 16

Kortet viserkommuneplanramme 24-R-01. Visualiseringen i VVM viser, at set fra Dollerup Bakker i nærheden af Ravnsbjerg vil kun den øverste del af møllerne, det vil sige ca. fra navet og op, kunne ses over trækronerne ca. 4 km væk. Så møllerne vil være synlige fra denne høje position i landskabet, men de forventes ikke at være dominerende. Anderledes kan møllerne set fra Lysgårdområdet forventes at syne dominerende i landskabsbilledet. Kommunens sundhedsmæssige opgave er generelt at forebygge og støtte ved sygdom. Planloven er med til at sikre borgerne mod miljøpåvirkninger ved f.eks. at sikre en minimumsafstand til støjende anlæg. Udgangspunktet for kommunen er, at henholde sig til udmeldinger fra de statslige myndigheder, som har både indsigten i, og ansvaret for, at opstille beskyttende regler for borgerne. Herunder, hvor meget støj naboer må tåle fra trafik, vindmøller, landbrug med videre. Skrivelsen om skadelige støjgener som lokalkomitéen henviser til og som er sendt til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, kommer fra Landsforeningen Naboer til Kæmpemøller. Teknik- og Miljø har ikke set skrivelsen. Lokalkomitéen uddyber 20. august 2015: Det var ikke i 2012, - men i sommeren 2013 (beklager trykfejlen) at et brev er sendt ud til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark. Hvori det påpeges at idet både sundhedsministeren og den fungerende miljøminister under et samråd begge udtalte, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af støj fra vindmøller. Dette udmun- 17

dede i, at sundhedsminister Astrid Krag iværksatte en undersøgelse af netop dette. I brevet opfordres kommunalbestyrelserne til at vælge den ansvarlige løsning, nemlig at udskyde en eventuel planlægning og opstilling af vindmøller indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Kommunalbestyrelserne er i deres fulde ret til at gøre dette. Endvidere citeres professor i miljøret, Peter Pagh, Københavns Universitet: "Nej, der eksisterer ikke en retslig forpligtelse for de enkelte kommuner til at etablere et bestemt antal vindmøller." Der er så vedtaget et politisk forlig og indgået en politisk aftale med KL - men den aftale forpligter ikke de enkelte kommuner. Nogle kommunalbestyrelser har afvist at vedtage lokalplaner for vindmøller, uanset at vindmølleparker er udtaget i kommuneplanen. Og de er i deres gode ret til at nægte at vedtage lokalplaner. I forbindelse med at Foreningen Naboer til Kæmpemøller har rundsendt skrivelsen skriver Marsvinslund Lokalkomitéen, at kommunen skal overholde lovgivningen på dette område. Teknik- og Miljø kan oplyse, at lovgivningen om støj overholdes. Teknik- og Miljø kan bekræfte kendskab til at Kræftens Bekæmpelse udfører en helbredsundersøgelse i perioden frem til 2017. Med hensyn til ikke at kunne acceptere beregninger, så er beregninger den eneste mulighed så længe møllerne ikke er stillet op. Silkeborg Kommune vil stille krav om målinger af møllernes kildestyrke når møllerne er stillet op, og at der ud fra dette foretages en beregning af støjen i og udenfor boliger omkring møllerne. I den forbindelse har kommunen mulighed for at kræve støjen nedsat, hvis støjen kan beregnes som værende mere end 2 db for høj ved naboer. Grunden til at støjen skal være mindst 2 db for høj før kommunen kan kræve støjen nedsat er, at målingsusikkerheden er fastsat til 2 db og at den usikkerhed laden lovgivningen komme møllerne til gode. Kommunen må ikke lægge andre metoder til støjbestemmelse til grund for afgørelser end dem der er fastsat af staten i loven. Derfor kan kommunen ikke selv vælge, hvordan støjen beskrives. Kommunen vil følge loven om støj fra vindmøller. Derfor kan kommunen ikke kræve at målinger udføres ved og i boliger, da det ikke er den måde det skal gøres på i følge vejledningen om støjbestemmelse som følger støjbekendt- 18

gørelsen. Det er rigtigt at støjgrænserne er fastsat ved de to vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne for boliger i det åbne land er ikke som angivet i indsigelsen 44 og 39 db ved 8 og 6 m/s, men 44 og 42 db. De 39 db som nævnes, gælder kun i tæt bebyggelse, det vil sige i en by. Grunden til at det giver mening at er, at når man måler støjen ved forskellige vindhastigheder for mange slags møller så er der et gennemgående mønster i, hvordan de støjer. Støjen stiger med vindhastigheden til omkring 7-8 m/s, hvorefter støjen flader ud eller falder lidt. Det er desuden vindhastigheder, hvor der ikke er så vindstille at møllerne ikke larmer, men hvor der samtidig heller ikke er så meget vind, at baggrundstøjen overdøver vindmøllerne. Hvis der kan registreres høj støj, f.eks. hvis møllen gået i stykker, har kommunen mulighed for at kræve den unormale støj fjernet gennem påbud. Nedenfor ses eksempel på støjmåling af forskellige typer møller ved forskellige vindhastigheder i alt 51 store moderne møller siden 2010 (Kilde: Teknisk notat. Støj fra vindmøller ved andre hastigheder end 6 og 8 m/s. Delta. 3. april 2014.) Samlet set kan man således sige, at der i lovgivningen godt nok kun er fastsat to vindhastigheder hvortil der er knyttet støjgrænser, men Teknik og Miljø har ikke oplysninger om at der findes mølletyper som har et helt anderledes støjbillede 19

end vist i ovenstående figur. Derfor synes metoden med at finde to repræsentative vindhastigheder og så lave støjgrænser for disse som en god metode til at holde styr på støj fra møllerne. I forhold til Jysk Analyses undersøgelse er det vigtigt at skelne mellem når adspurgte svarer at de kan høre møllerne og når de svarer at de er generet af møller. Det er forkert at bruge tal fra undersøgelsen for, hvor mange der kan høre møllerne og så overføre dette tal til, hvor mange der vil føle sig generet ved Marsvinslund. Jysk Analyses undersøgelse viser: Af alle adspurgte kan 74% af naboerne 1,5-2 km væk ikke høre møllerne, det vil sige at 26 % kan høre møllerne. Ud af de 26% som kan høre møllerne svarer 55%, at de oplever brummelyde i lavt toneleje. Ud af alle adspurgte svarer 2 % af de naboer, som bor 1,5-2 km fra møllerne, at deres nattesøvn påvirkes af møllerne. Det kan også nævnes, at Peter Prinds i den refererede artikel på side 38 i indsigelsen tager Jysk Analyses undersøgelse til indtægt for, at 24 % naboer skulle være geret af vindmøller på 1500 m afstand. I det supplerende materiale til Jysk Analyses undersøgelse side 12 fremgår det, at for naboer i en afstand 1000-1500 m fra møllerne er 6 % i høj grad generet og 9 % i nogen grad generet. Det giver 15 % generede. Kun hvis man lægger alle generede fra 0-1500 m sammen, når man op på 24 %. Det er det som Foreningen Naboer til Kæmpemøller gør i det materiale Teknik- og Miljø har fået tilsendt fra foreningen og det er måske herfra Peter Prinds tager sine tal. Det er korrekt, at målet om yderligere 500 mw vindmølleeffekt er nået for øjeblikket. Men balancen mellem opstilling og nedtagning af møller er fortløbende og foranderlig, og der forventes i perioden 2012-2020 nedtaget 1900 mw gamle møller. Den fortsatte nedtagning af gamle møller gør, at der fortsat skal opstilles nye møller til erstatning for de nedtagne, hvis balancen skal holdes i +500 mw. Derfor er den nuværende balancen på +500 mw ikke et udtryk for, at der fremover ikke behøves flere møller. Det er rigtigt, at kommunen ikke er forpligtet af eksterne kræfter til at sikre, at der opstilles vindmøller. Kommunen er i henhold til planloven forpligtet til at arbejde for kommuneplanens gennemførsel og i kommuneplanen er det et mål at 20

13 Anna og Kirsten Myrthue, Vejlevej 71, 8800 Viborg. Afstand til nærmeste mølle: 1,4 km. der kan opstilles møller. Resume af bemærkninger: Stop vindmølleplanerne. Sæt hensyn til mennesker, natur og landskab højere end hensynet til opstilling af møller. De passer ikke ind. Vil ikke udsættes for helbredsrisici på et hasarderet og løst vidensgrundlag. Det vil være hjerte- og hovedløst. Forleden var der sort sol lige der, hvor møllerne skal være. Det tekniske anlæg vil dominere landskabsrummet og ændre stedets rolige og fredfyldte karakter. Stedets særegne karakter bør værnes kæmpemøller vil skrige til himlen i forhold til stedet nuværende lavmælte og upåagtede stemning. Der er 3-natur og mange dyrearter. Møllerne vil ødelægge oplevelsen både nær og fjern. Kun 1,4 km til Natura 2000-område ved Hald Sø. Frygter støjen fra møllerne og om topografien kan øge støjen. Hvis ikke man kan forudsige støjen bør man ikke risikere den. Kan man garantere at der ikke er lavfrekvent støj i Natura 2000-området. Vi har nok støj fra Vejlevej. Forventer svar på spørgsmål om støj. Før man kender helbredsrisikoen vil det ikke være forsvarligt at stille møllerne op. Det vil være et menneskesyn som ikke landet værdigt. Det vil være et grønt selvmål. En usund sammenblanding af klima- og pengeinteresser. Fremgangsmåden med pengeinteresser i kæmpemølleprojekter er uanstændig. Den grønne diskurs legitimerer sig selv og hensyn til kæmpemøller vejer tungere end medmenneskelig anstændighed. 21

Fritag os for monstrøse støjsendere og værn landskabet. Sæt mennesker før maskiner og drop møllerne. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Teknik- og Miljø besidder ikke ekspertise til at beskrive støjudbredelse over forskelligt terræn. Generelt er det dog indtrykket, at afstand og meteorologiske forhold, herunder temperaturgradienten op gennem luftsøjlen og vindretningen, er mere betydende for lydens udbredelsesmønster. Teknik og Miljø er ikke stødt på undersøgelser som kan sige noget om støjudbredelsen i et terræn som ved Vejlevej 71. 14 Mads, Sofie, Kasper, Brian og Tina Dam Sørensen Demstrupvej 35, 8800 Viborg Afstand til nærmeste mølle 1,2 km. Teknik- og Miljø har ikke kendskab til, at der er hørbar lavfrekvent støj ved Hald Sø fra de eksisterende118 m høje vindmøller som i dag står 4 km fra Hald Sø i den fremherskende vindretning sydvest for Skelhøje. Det forventes ikke, at vindmøller ved Marsvinslund vil medføre hørbar lavfrekvent støj de 3,2 km væk ved Hald Sø, bortset fra i sjældne tilfælde med helt særlige meteorologiske forhold. Resume af bemærkninger: Er imod projektet. Vi bor 1130 m fra nærmeste mølle, tæt på støjgrænsen, og møllerne står i vestlig retning hvor vinden ofte kommer fra. Baghave og terrasse samt soveværelse og børneværelse vender ud mod møllerne. 3 børn, heste, kreaturer og små kæledyr. Er udemennesker. Vigtigt at kunne holde fri i fred og ro. En har søvn-apnø. Det skal møllerne ikke forværre. En har migræne. Støj fra vindmøller er ikke godt for det. Stilheden vigtig beslutning om at flytte fra by til land. Vi vil ikke have møllerne. Lad flertallet af borgerne få indflydelse. Området er ikke udpeget til vindmøller. 2 af de lodsejere som opstiller møllerne bor ikke i nærheden. Møllerne burde sættes op ved dem. Vil ikke have helbredet ødelagt. Inden projektet viste vi ikke noget om risici ved møller. Jo mere vi læser, jo mere bekym- 22

rede bliver vi. Støj er sundhedsskadelig, så det er bekymrende at støjen kun beregnes, og kun ved to vindhastigheder og ved alle andre vindhastigheder må møllerne støje alt det de vil. Naboer til vindmøller i ved Brønderslev har målt mere lavfrekvent støj end grænserne tillader. Der blev mål 32 db hvor beregningen gav 18 db. Politikerne må sande at vindmøllebekendtgørelsen ikke beskytter borgerne. Det er uansvarligt og uanstændigt at godtage støjberegningerne. Så længe lovgivningen ikke ændres bør politikerne ikke stemme for vindmøller nær mennesker. Mange kommuner er stoppet. Stop projektet. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Demstrupvej 35 ligger ca. 800 m fra støjgrænsen for udendørs støj. Og 1000 m fra støjgrænsen for lavfrekvent støj. Grunden til at det giver mening at er, at når man måler støjen ved forskellige vindhastigheder for mange slags møller så er der et gennemgående mønster i, hvordan de støjer. Støjen stiger med vindhastigheden til omkring 7-8 m/s, hvorefter støjen flader ud eller falder lidt. Det er desuden vindhastigheder, hvor der ikke er så vindstille at møllerne ikke larmer, men hvor der samtidig heller ikke er så meget vind, at baggrundstøjen overdøver vindmøllerne. Hvis der kan registreres høj støj, f.eks. hvis møllen gået i stykker, har kommunen mulighed for at kræve den unormale støj fjernet gennem påbud. Nedenfor ses eksempel på støjmåling af forskellige typer møller ved forskellige vindhastigheder i alt 51 store moderne møller siden 2010 (Kilde: Teknisk notat. Støj fra vindmøller ved andre hastigheder end 6 og 8 m/s. Delta. 3. april 2014.) 23

Samlet set kan man således sige, at der i lovgivningen godt nok kun er fastsat to vindhastigheder hvortil der er knyttet støjgrænser, men Teknik og Miljø har ikke oplysninger om at der findes mølletyper som har et helt anderledes støjbillede end vist i ovenstående figur. Derfor synes metoden med at finde to repræsentative vindhastigheder og så lave støjgrænser for disse som en god metode til at holde styr på støj fra møllerne. 24