8de Søndag efter Trinitatis 1846

Relaterede dokumenter
Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen April 22, Joh V

Fastelavns-Søndag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

Onsdag 2den septbr 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

3die Faste-Onsdag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

Trinitatis-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

2den Advents-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

2den Søndag efter Trinitatis 1846

Almindelig Bededag 1846

3die Faste-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

11te Søndag efter Trinitatis 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

4de Advents-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

3die Advents-Søndag 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

Søndag Sexagesima 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Faste-Onsdag 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

Søndag efter Jul 1846

1ste Søndag i Faste 1846

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

LAURITS CHRISTIAN APPELS

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til 5. S.e. Paaske

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til Skærtorsdag

Pindse-Søndag Pindse-Søndag 1846

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Johannes første brev

Ole Nyborg Side 1 af 149 sider

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Allehelgens dag,

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

2. påskedag 28. marts 2016

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Pinsedag 4. juni 2017

Mindegudstjenesten i Askov

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Første Søndag efter Paaske

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

3. søndag i advent 11. december 2016

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Tiende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Septuagesima 24. januar 2016

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Grundtvigs påskesalmer

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Transkript:

5296 Ottende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 2. august 1846 Hellige Gud-Fader! Dit Ord er Sandhed! Dit Ord til os er Aand og Liv! Troens Ord, som maa høres! ja, Himmelske Fader! lad os baade høre og iværksætte Dit Ord, saa vi maae ligne den forstandige Mand, der grundmurede sit Huus paa en Klippe, saa det trodsede baade Stormen og Strømmen! Lad, med eet Ord, Din Søns Huus paa Klippen ogsaa være vores, til vi indgaae i Dit eget Huus paa de evige Høie! Giør det ved Din Helligaand i Vorherres Jesu Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Vogter eder for de falske Propheter, som komme til eder i Faareklæder, men er indvortes glubende Ulve! Naar vi nuomstunder for Alvor gientage denne Herrens Advarsel, da maae vi være belavede paa, at Mange vil finde det meget ubetimeligt, dels fordi man nu sædvanlig kun leer ad alle Propheter, de Sande saavelsom de Falske og dels fordi det netop er os selv, vi Evangeliets Tjenere efter gammel Stil, som Man nu sædvanlig kalder falske Propheter i Faareklæder; men hverken det Ene eller det Andet maa afholde os fra at gientage Herrens Advarsel, som vi maae være visse paa, er aldrig overflødig, og som vi kan see, baade nu og herefter er saare nødvendig. Var det virkelig sandt, at man i vore Dage foragtede alle Propheter, baade sande og falske, da behøvedes vist nok Herrens Advarsel i Dagens Evangelium ikke længer, men da nyttede det jo heller slet ikke at tale om de Ting, som høre til Guds Rige, thi vor Tale derom maa nødvendig være prophetisk ikke blot for Børnene og de Fremmede, som endnu ikke af

1 egen Erfaring kiende Herren, men ogsaa for alle de Troende, thi, som Apostelen siger: haabede vi paa Christus blot i dette Liv, da var vi de elendigste af alle Mennesker, saa det er kun ved Forudsigelsen af den tilkommende Herlighed, vi blive istand til at bære den nærværende Tids Pinagtighed og trøste os over Savnet af vor høieste Glæde. Men det er ikke sandt, at man nu foragter alle Propheter og al Spaadom, det er kun sandt, at Mængden er mere tilbøielig til at høre efter de falske end efter de sande Propheter, men det Samme var jo Tilfældet baade i Israels Propheters og i Christi Apostlers Dage, og skulde det nu være Tilfældet i større Grad, da fulgde jo kun deraf, at vi saameget des ivrigere skulde advare vore Tilhørere for de falske Propheter, som komme i Faareklæder, men ere indvortes glubende Ulve. Det Andet, at vi selv af Mange kaldes falske Propheter, det er vist nok sandt, men lade ikke engang de falske Propheter sig afskrække, naar de kaldes med deres rette Navn, hvorledes skulde da de Sande lade deres Mund stoppe med Skiældsord, der kun giør dem Skam, som bruge dem, og skade igrunden ogsaa dem alene, da sande Propheter altid maae have Sandhedens Aand med sig, der vel kan bespottes men aldrig overdøves og aldrig forhindres fra at give sine Redskaber Vidnesbyrd hos alle dem, som er af Sandhed. Derfor m. V. vogter eder for de falske Propheter, som komme til eder i Faareklæder, men ere indvortes glubende Ulve, og det vil ikke være eder vanskeligt at kiende dem, naar I lægge Herrens Ord i Dagens Evangelium paa Hjerte: ikke enhver, som siger Herre, Herre 2

til mig skal komme ind i Himmeriges Rige, men hvem der giør min Faders Villie, som er i Himlene! Heraf følger nemlig at baade de er falske Propheter i Faareklæder, som sige man kan komme i Himmeriges Rige uden at giøre den Himmelske Faders Villie, og de, som sige, man kan giøre den Himmelske Faders Villie uden at kalde Jesus Herre. Disse er vist nok ikke de eneste falske Propheter, de er ikke engang de Fleste i vore Dage, thi de Fleste veed vi nok, er dem, som falskelig spaae, at jo mindre man tænker og troer paa Gud og Hans Rige, jo bedre man kan glemme Gud over sig selv, Himlen over Jorden, og Evigheden over Øieblikket, des roligere, gladere og lykkeligere bliver man. Ja disse falske Propheter møde vi nuomstunder paa alle Gader og Stræder, og det er desværre dem, der har de fleste Tilhørere, men det er ikke dem, Herren advarer imod i Dagens Evangelium, thi det var Synd at sige, de komme i Faareklæder, de komme netop som glubende Ulve, efter Psalmistens Ord: deres Strube er en aaben Grav, ja, en gabende Afgrund, saa de kan Ingen bedrage uden hvem der vil bedrages, stopper selv deres Øren for Samvittighedens Røst og lukker deres Øine for den bundløse Afgrund, de aabenbar gaae imøde, som er uden Gud i Verden, og skal dog om en liden Stund skilles fra den Verden, de forgude og stilles for deres Skaber, den retfærdige Gud, som de enten har fornægtet eller dog foragtet. 3 De falske Propheter derimod, som tale smukt om Himmeriges Rige, om Forkrænkeligheden af alt det Jordiske, Forgængeligheden af alt det Timelige, den dybe Fred, det klare Lys og den fuldkomne Glæde i de evige Boliger og drage derved alle deres Hjerter til sig, som føle, det ikke nytter et Menneske, om han vandt al Verden, naar han tabde sin Sjæl, de, som giør det, men forfalske Guds Ord om Livets Vei, det er de falske Propheter i Faareklæder, og det er i Christenheden dem, der enten spaaer Folk Guds Rige og den evige Salighed uden Vorherre Jesus Christus, eller spaaer dem, at Vorherre Jesus Christus vil giøre dem salige midt i deres Ugudelighed, naar de kun raabe Herre, Herre!

De Første, som indbilde Folk, de godt kan blive salige uden Jesus Christus, de er aabenbar nu de Talrigste, selv naar man regner dem fra, som slet ikke veed hvad de siger eller giør, og som da ikke er falske Propheter, men kun blinde Veiledere, det er de Talrigste, thi dertil høre ogsaa de, der vel løfte Jesus til Skyerne som en stor Viismand og Helgen, men fornægte i ham Herren, som os kiøbde, og vil indbilde Menneskene, at Jesus Christus tænkde og talde ligesom de, ja beraabe sig falskelig paa Hans Ord i Dagens Evangelium: ikke Enhver, som siger Herre, Herre til mig, skal komme ind i Himmeriges Rige, men hvem der giør min Faders Villie, som er i Himlene, som om han dermed havde sagt, det var det Samme, enten de kaldte ham Herre eller ikke, da de godt uden det kunde giøre den Himmelske Faders Villie. Ja, det opfyldes klarlig nu hvad Ap[ostlen] Peder siger: ligesom der var falske Propheter blandt Folket, saaledes skal der være falske Lærere blandt eder, som indføre fordærvelige Sekter og nægte den Herre, som dem kiøbde. 4 Disse falske Propheter er de talrigste og de besværligste, men det er endnu ikke de Farligste, det seer vi let, naar vi besinder os paa hvem det er der taler og hvem der tales til, naar Jesus siger: vogter eder for de falske Propheter, thi denne Jesus sagde jo udtrykkelig til sine Disipler: I kalder mig Herre og Mester og I giør vel, thi jeg er det, ja han siger jo ikke blot at Menneskens Søn er en Herre selv over Sabbaten, men han beraaber sig paa Davids Ord, som drevet af Guds Aand kaldte ham Herren i høieste Forstand, sigende: Herren sagde til min Herre: sid ved min Høirehaand, mens jeg lægger alle dine Fiender under din Fodskammel, og det er jo sine Disipler, Jesus advarer for de falske Propheter, altsaa dem, der troe med Apostlerne at han er den levende Guds Søn og har det evige Livs Ord, ja, dem som troe, hvad vi alle bekiende, at Jesus Christus er Gud-Faders eenbaarne Søn, vor Herre. Naar derfor denne Jesus siger til sine Disipler: ikke enhver, som siger: Herre, Herre til mig, skal indkomme i Himmeriges Rige, da er det soleklart, han mener kun, der vil mere til end et Mundsveir, der hører til at giøre hans Himmelske Faders Villie, som

ogsaa er hans Villie, som han siger strax derpaa, hvem der hører mine Ord og sætter dem i Værk han er at ligne ved en viis Mand 5 men hvem der hører mine Ord og giør ikke efter dem, han er en Daare, som bygger paa Sand, han vil altsaa ikke blot kaldes Herre af sine Disipler, men agtes, æres og lydes som Herre, som han og selv siger: hvi kalder I mig Herre og giør dog ikke hvad jeg siger. De falske Propheter, som vil indbilde Folk at Nogen kan komme til Faderen uden ved og med Sønnen, som er Livet og Lyset, Veien og Sandheden, Herren til Gud- Faders Ære, om hvem det er Faderens Villie at hvo som troer paa ham skal have det evige Liv, de røbe da strax sig selv for Herrens Disipler, thi hvor skuffende deres Faareklæder end kan være for andre, saa er de det dog ikke for den Herres Jesu Disipler, som klarlig see, de er ikke af hans Faar, som høre hans Røst og følge ham. De falske Propheter i Faareklæder, som Herren advarer imod, det er da dem, som synes at være Herren Jesus Christus inderlig hengivne, bære altid hans Navn paa Tungen og kalde ham Herre, Herre, ja synes saa ømme over hans Ære, at de derfor ikke kan taale, der skal kræves mere end hans Navn til Indgang i Himmeriges Rige. Men dømmer vi os ikke selv ved at sige dette? Høre vi ikke netop selv til dem, der 6 vidne at Jesu Navn er det eneste under Himmelen, hvori der findes Frelse, og at hver den som paakalder Herrens Navn, skal blive salig, og er ikke det netop, hvad vi selv indrømmer er Kiendetegnet paa de falske Propheter i Faareklæder? Saa siger Verden, men er Jesus Christus virkelig den Herre, vi tjene, og i hvis Navn vi baade forkynde og forvente Himmeriges Rige, da lade vi os ikke kyse af Verden, eller drive fra Sandheden,

om vi end har Skinnet imod os, men svare rolig: vi forkynder Jesus Christus som Herren til Gud-Faders Ære, som den eneste Midler mellem Gud og Mennesket, og vi udraabe hans Navn Jesus for, ligesom det betyder en Frelser, at have den frelsende Kraft i sig for alle dem, som af Hjertet troe derpaa, det giør vi, thi saaledes har vi annammet Evangeliet af Herren selv og hans Apostler, saa med dem vil vi staae eller falde; men skulde vi nogentid have sagt eller stiltiende indrømmet, at det var Nok at bære Jesu Navn paa Tungen og sige Herre! Herre! uden af Hjertet at troe paa ham og giøre hvad han siger, da vilde vi skynde os at dømme os selv, for ikke at fordømmes med Verden, for ikke at have mindste Deel med de falske Propheter i Faareklæder, som have Christendoms Skin men fornægte dens Kraft, ja, fornægte den Hellig-Aand, som i Jesu Navn helliggiøre alle dem, der i Sandhed troe paa det store Navn, der skal prises af de Gienløste og af alle Guds Engle 7 evindelig. Men har vi aldrig enten fint eller grovt prist dem salige, som raabe Herre, Herre, uden at giøre hvad Herren siger til dem, har vi altid vidnet, at Hjertets Tro maa svare til Mundens Bekiendelse, naar vi skal være Andet end Hyklere og Øientjenere, og at alle sande Troende gienfødes, renses og helliggiøres i den Herres Jesu Navn af Hans Himmelske Faders Aand, saa Loven faaer sin Ret i dem, der ikke vandre efter Kiødet men efter Aanden, har vi denne Bevidsthed, da gientage vi frimodig Herrens Advarsel: vogter eder for de falske Propheter, som komme til eder i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve, dem som vil indbilde eder det er Nok at sige til Jesus Christus: Herre Herre! for at indkomme i Himmeriges Rige! Det giør vi uden mindste Frygt for at Herrens sande Disipler skal regne os til disse falske Propheter, fordi vi ikke vil vide af Andet til Salighed end den korsfæstede Herre Jesus Christus. Det giør vi, fordi vi er visse paa at Sandhedens Aand, Faderens og Sønnens Aand vidner med os og for os, hos alle Sandhedens Børn, og at de, som følge os, skal finde hos Jesus Christus Alt

hvad vi har sagt: Viisdom, Retfærdighed, Helliggiørelse og Udløsning, ja, finde, at alle Guds Forjættelser er Ja og Amen i ham, Gud til Ære og Lov! Ja m. V. naar vi trolig forkynde Christi Evangelium, som vi annammede det af Herren i de tre Troens Artikler, og vidne, at de som hjertelig troe og tilegne sig Alt hvad vi deri bekiende om Gud Fader, Hans Eenbaarne Søn Vorherre Jesus Christus og den Helligaand, de faae, saavist som Gud lever, Syndernes Forladelse, Kiødets Opstandelse og det evige Liv, da veed vi, vi høre ikke til de falske Propheter, Herren advarer imod men til de Sendebud, han siger til: hvo eder annammer, annammer mig, ligesom de, der modtager mig, modtager min Himmelske Fader og giør Hans Villie Amen! i Vorherres Jesu Navn. Amen! 8