DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6
København DS projekt: M298522 ICS: 91.070.60; 91.080.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/INF, hvilket betyder, at det er en information, der er udarbejdet på nationalt niveau DS-publikationen er på dansk. 2016-03-17: Der er d.d. foretaget en redaktionel ændring samt ændring af pkt. 6.3.4. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.
Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Indledning... 4 1.1 Afsnit i EN 1996-1-1, der er givet vejledning til... 4 1.2 Afsnit i EN 1996-2, der er givet vejledning til... 5 2 Vejledninger til EN 1996-1-1... 6 2.1 NCI vedr. 1.5, Benævnelser og definitioner... 6 2.2 NCI vedr. 3.2.2 (1), Specifikation for mørtel... 6 2.3 NCI vedr. 3.6.1.2, Karakteristisk trykstyrke af andet murværk end skalindmuret murværk... 7 2.4 NCI vedr. 3.6.2 (3), (4) og (6), Murværks karakteristiske forskydningsstyrke... 8 2.5 NCI vedr. 3.6.3 (3), Murværks karakteristiske bøjningstrækstyrke... 8 2.6 NCI vedr. 3.6.4, Armeringens karakteristiske forankringsstyrke... 10 2.7 NCI vedr. 3.7.2 (2), Elasticitetsmodul... 10 2.8 NCI vedr. 5.5, Analyse af bærende konstruktionsdele... 11 2.9 NCI vedr. 5.5.1.3 (3), Murværks effektive tykkelse... 11 2.10 NCI vedr. 5.5.2.5 (1), Begrænsning af spændvidde for bøjningspåvirkende murværksdele... 12 2.11 NCI vedr. 6, Brudgrænsetilstand... 13 2.12 NCI vedr. 6.1.3 (2), Mure påvirket af koncentreret last... 14 2.13 NCI vedr. 6.3, Uarmeret murværk påvirket af tværlast... 14 2.14 NCI vedr. 6.6, Armeret murværk påvirket af bøjning, bøjning og normallast eller normallast... 14 2.15 NCI vedr. 6.7, Armeret murværk påvirket af forskydningslast... 15 2.16 NCI vedr. 8.2, Udformning af armering... 15 2.17 NCI vedr. anneks A, Hensyntagen til partialkoefficienter i forbindelse med udførelse... 16 2.18 NCI vedr. anneks C, En forenklet metode til beregning af lastexcentriciteten ud af planet på murværk 19 2.19 NCI vedr. anneks E, Faktorer for bøjningsmoment, α 2, i vandret belastede enkeltvægsplader med tykkelse mindre end eller lig med 250 mm... 23 2.20 NCI vedr. anneks G, Reduktionsfaktor for slankhed og excentricitet... 24 3 Vejledning til EN 1996-2... 25 3.1 NCI vedr. 2.2.4, Supplerende bygningsdele og armering... 25 3.2 NCI vedr. 3.3.1.4, Tilsætningsstoffer og tilsætningsmidler... 25 side 3
Forord Den 1. januar 2009 blev de europæiske konstruktionsnormer eurocodes indført, og de danske konstruktionsnormer blev trukket tilbage, herunder også DS 414, Norm for murværkskonstruktioner. Denne vejledning blev i første omgang udarbejdet for at lette overgangen fra DS 414 til Eurocode 66 og indeholder i dag "ikke modstridende supplerende informationer", forkortet NCI, til de nationale annekser til EN 1996-1-1, EN 1996-1-2 og EN 1996-2. Standarden erstatter DS/INF 167:2010 2.udgave og den reviderede udgave træder i kraft ved udgivelse. De væsentlige ændringer er ikke modstridende supplerende information til EN 1996-1, punkt 3.22 (4) om tilsætning af ethanol, punkt 6.1.2.2, alternativ metode til eftervisning af uarmeret murværk, anneks A om krav til stående fortanding og til EN 1996-2, punkt 3.3.1.4, om tilsætning af ethanol. 1 Indledning Nummerering af NCI-vejledningerne refererer til nummereringen i den relevante eurocode. I DS 414, anneks D, er der for kendte receptmørtler angivet en omsætning fra blandingsforhold til trykstyrke og bøjningstrækstyrker for disse mørtler. De samme oplysninger er gengivet her. Ved anvendelsen af omsætningen bør det sikres, at forudsætningerne bag omsætningen bliver opfyldt. I DS 414, anneks E, er der angivet murværksstyrker baseret på europæiske prøvningsmetoder. Nogle af disse er med i EN 1996-1-1, andre er angivet meget udetaljeret, og andre igen mangler helt. De murværksstyrkeinformationer, der mangler eller ikke er angivet detaljeret, er medtaget her. Den kubikrodsformel, som er angivet i EN 1996-1-1, afsnit 5.5.1.3(3), vedrørende beregning af murværks effektive tykkelse, anses i nogle tilfælde at være på den usikre side. En mere detaljeret beregning er anvendt i DS 414. Denne er gengivet her. Det er et nationalt anliggende at fastlægge de partialkoefficienter, der skal anvendes ved fastlæggelse af regningsmæssige laster og materialeparametre. I denne forbindelse anvendes 3 forskellige kontrolklasser for udførelse, nemlig lempet kontrol, normal kontrol og skærpet kontrol. Beskrivelsen af disse kontrolklasser er foretaget her. Når der ved et projekt er valgt en kontrolklasse for udførelsen i forbindelse med fastlæggelsen af partialkoefficient, er det vigtigt, at kravene angivet for den pågældende kontrolklasse sikres gennemført. I DS 414, anneks A, er der angivet en metode til excentricitetsberegning, som afspejler den danske byggeskik. Denne metode er gengivet her. I EN 1996-2 foretages der en fastlæggelse af forskellige miljøklasser, som murværk kan blive udsat for. I vejledningen angives danske erfaringer i forbindelse med valg af korrosionsbeskyttelse af hjælpematerialer. 1.1 Afsnit i EN 1996-1-1, der er givet vejledning til: 1.5.4.1 Murværk 1.5.4 Benævnelser vedr. byggesten 3.2.2 (1) Specifikation for mørtel 3.6.1.2 Karakteristisk trykstyrke af andet murværk end skalindmuret murværk 3.6.2 (3), Murværks karakteristiske forskydningsstyrke (4) og (6) 3.6.3 (3) Murværks karakteristiske bøjningstrækstyrke 3.6.4 Armeringens karakteristiske forankringsstyrke 3.7.2 (2) Elasticitetsmodul 5.5.1.2 (7) Effektiv højde af murværk (11) 5.5.1.3 (3) Murværks effektive tykkelse 5.5.2.5 (1) Begrænsning af spændvidde for bøjningspåvirkede murværksdele, tabel 5.2 6.1.2.1(3) Generelt 6.1.2.2 Reduktionsfaktor for slankhed og excentricitet 4
6.1.3 (2), Mure påvirket af koncentreret last (4), (6) 6.3.4 (1) Murværk påvirket af vandret tryk fra jord og vand 6.6.2 (2) Eftervisning af armeret murværk påvirket af bøjning og/eller normallast 6.7.3 (2) Eftervisning af armerede murværksbjælker påvirket af forskydningslast 8.2.2 (1) Dæklag på armeringsstål Anneks A Hensyntagen til partialkoefficienter i forbindelse med udførelse Anneks C En forenklet metode til beregning af lastexcentriciteten ud af planet på murværk Anneks E Faktorer for bøjningsmoment, α1, i vandret belastede enkeltvægsplader med tykkelse mindre end eller lig med 250 mm Anneks G Reduktionsfaktor for slankhed og excentricitet 1.2 Afsnit i EN 1996-2, der er givet vejledning til: 2.2.4 Supplerende bygningsdele og armering 3.3.1.4 Tilsætningsstoffer og tilsætningsmidler 5
2 Vejledninger til EN 1996-1-1 Informationer i det følgende kan anvendes i forbindelse med projektering af murede konstruktioner efter EN 1996-1-1:2005. Det er en forudsætning, at de anvendte murværksprodukter opfylder kravene i de respektive europæiske produktstandarder (EN 771-serien, EN 845-serien og EN 998-serien). 2.1 NCI vedr. 1.5 Benævnelser og definitioner 1.5.2.1 Murværk Byggesten i forbandt forbundet med mørtel og med mindst én liggefuge. NOTE Vildt forbandt følger ikke noget fastlagt mønster. 1.5.4 Benævnelser vedr. byggesten Letbeton er en betegnelse for porebeton og beton med lette tilslag i form af letklinker (letklinkerbeton). 2.2 NCI vedr. 3.2.2 (1) Specifikation for mørtel Trykstyrke og bøjningstrækstyrke for receptmørtel (1) Prøvningsmetoden for bestemmelse af mørtlers trykstyrke (EN 1015-11) indeholder to forskellige fremstillingsmetoder til mørtelprismerne afhængigt af mørtlernes kalkindhold. For de kalkrige mørtler (mørtler med et kalkindhold på 50 % eller mere af den samlede bindemiddelmængde) skal der under udstøbningen foretages en afsugning af vand med trækpapir for at give kalken en mulighed for i hærdningsperioden at karbonatisere. Dette skal ikke foretages for de cementbaserede mørtler (mørtler med et cementindhold på 50 % eller mere af den samlede bindemiddelmængde). Omsætningsfaktoren for trykstyrken af traditionelle mørtler mellem de to metoder (cementbaseret/kalkbaseret) er 0,5. Trykstyrken bestemt efter metoden for kalkbaserede mørtler angives med et ML efterfulgt af den minimumtrykstyrke, der vil eller skal være opfyldt. Trykstyrken bestemt efter metoden for cementbaserede mørtler angives med et MC efterfulgt af den minimumtrykstyrke, der vil eller skal være opfyldt. (2) For receptmørtel kan der forudsættes de trykstyrker og bøjningstrækstyrker, der er angivet i tabel 1, hvis de i mørtlen indgående delmaterialer opfylder følgende krav: (3) Hydratkalk skal opfylde kravene i EN 459-1 og må ikke indeholde læskningsdygtige partikler. (4) Cement skal mindst tilhøre styrkeklasse 42,5 og opfylde kravene i EN 197-1. (5) Tilslagsmaterialer til mørtel skal opfylde kravene i EN 13139 og skal være fraktioneret således, at kornkurven bestemt som angivet i EN 933-1 ligger imellem de grænsekurver, som er vist i figur 1. Hvis tilslagsmaterialet er forurenet med humusstoffer, må farvereaktionen ved bedømmelse af humusindholdet efter prøvningsmetoden angivet i EN 1744-1 ikke være mørkere end 1 del standardfarve fortyndet med 3 dele vand, medmindre det forsvarlige heri dokumenteres. (6) Der må ikke anvendes tilsætningsstoffer. Det tillades dog, at ethanol (denatureret sprit) og blandingsprodukter af ethanol og isolpropanol med op til 40% indhold af isopropanol anvendes som frysepunktssænkende middel til KC 60/40/850 og KC50/50/700 under forudsætning af, at der tilsættes mindst 1 liter og højst 4 liter per 100 hl mørtel. I så fald skal der regnes med en reduktion på 20% for alle mørtlens styrkeparametre. (7) I den færdige mørtel må tørmassen af det enkelte delmateriale højst afvige 5 % fra den pågældende delmængde. 6