Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Natura 2000 område nr. 235. Frederikssund Kommune modtog den 20. august 2013 en ansøgning om etablering af en bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn matr. nr. 5 Troldegårde, Dråby og matr. nr. 14 og 15c Slagelsesgårdene, Dråby De berørte arealer er vist i vedlagte kortbilag: Kortbilag 1 Ansøgningen er vedlagt i alt 6 bilag bl.a. en konsekvensvurdering fra 2012 udarbejdet af Peter Wind, DCE, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og et Bilag med en opsummerende tabel over naturpåvirkninger og afværgeforanstaltninger. Forsvaret har tidligere indsendt ansøgning af 2011 samt konsekvensvurdering fra DMU. Det var blevet vurderet at anlæggelse af den bevægelige målbane kunne have en væsentlig påvirkning på Natura 2000 området, Jægerspris Skydeterræn og at der dermed skulle udarbejdes en konsekvensvurdering af projektet. Telefon 47 35 10 00 Telefax 47 35 10 99 epost@frederikssund.dk www.frederikssund.dk CVR-nr.: 29 18 91 29 Bank 4319-3430270303 Åbningstid: Mandag 09.00-15.00 Tirsdag lukket Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 10.00-18.00 Fredag 09.00-14.00 Afgørelse Udvalget for Teknik og Miljø har på deres møde d. xxx besluttet at give Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 stk. 2 til at - Etablere en bevægelig målbane som beskrevet i ansøgningen af 20.08.13 benævnt Forslag 1 : En remise med forplads, 2 skinnestrækninger og en tilkørselsvej langs Tyskergrøft. Dispensationen gives i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. 3 stk. 2 punkt 4. 1/17
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet konkret bestemmer andet. Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i ansøgning af 20. august 2013. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Dispensationen gives på følgende vilkår: 1. Der stilles vilkår om erstatningspleje. Der skal tages høslæt på alle delområder i undersøgelsesområdet (101-108 samt 110-116 som vist på Kortbilag 2) mindst 1 gang årligt indenfor perioden 15. juli til 15. september. (Mulighed for ændret formulering for nogle af delområderne) 2. Dog kan man på skiftende arealer lade ca. 10 % af vegetationen stå uberørt på de delområder der er registreret som 3 overdrev. 3. Alt slået materiale skal fjernes fra delområderne. 4. Der må ikke gødskes og sprøjtes på arealerne. 5. Senest ½ år efter at målbanen er etableret, skal der foreligge en rapport for vurdering af vandstandshævning på engene - område Id 65, Sektor A vest. Vist på Kortbilag 2. (Behov for præcisering af vilkåret?) 6. Anlægsarbejdet skal udføres i perioden fra 1. november til 15. marts 7. Græstørv skal afgraves og genanvendes som beskrevet i konsekvensvurderingens afsnit 7. Græstørven skal genanvendes på områder markeret med mørkegrønt som angivet på Kortbilag 2. 8. Tilkørselsvejen skal anlægges langs med tyskergrøft på en strækning af max. 10 meters bredde. Det vurderes at en bredde på ca. 5-6 meter ikke er 3 overdrev 9. Den lokale jordbalance skal opretholdes. Ved behov for ekstra jord til etablering af beskyttelsesvold eller planering af banetracé skal der således anvendes jord fra nærområdet. Der kan hentes supplerende jord fra delområde 113 og 118 og fra anlæg af tilkørselsvejen. 10. Jorden fra anlæg af tilkørselsvejen må ikke anvendes som overfladejord på voldene, da vegetationen på ca. 5-6 meters bredde fra vandløbet, ikke er overdrevskarakteristiske arter. a. Hvis jorden fra anlæg af tilkørselsvejen og fra delområde 118 skal benyttes som supplerende jord, så skal denne indbygges i voldene. Som øverste jordlag lægges rå tørvejord. 11. På våd og blød bund bør der anvendes maskiner med meget lavt marktryk og udlægges køreplader eller anvendes andre løsninger 12. Der må ikke udsås frøblandinger på de vegetationsløse områder eller andre dele af de 3 registrerede områder og der må ikke sprøjtes eller gødes. 13. Invasive plantearter skal bekæmpes på alle delområderne, så det sikres at invasive arter ikke overtager de vegetationsløse områder. Invasive arter er: rynket rose, kæmpe bjørneklo, sildig og kanadisk gyldenris, kæmpe- og japan-pileurt, mangebladet lupin og bjerg-fyr. 2/17
14. Arealerne må ikke drænes i forbindelse med anlæg af målbanen, medmindre kommunen har givet særskilt dispensation til dette. Indsat Kortbilag 2 Baggrund for afgørelsen Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 3 er udformet som en forbudsbestemmelse, men med mulighed for at kommunalbestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde, jf. lovens 65, stk. 3. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige. Forsvaret har i ansøgningen redegjort for de militære behov for en bevægelig skydebane i Jægerspris. Det vurderes at Forsvaret argumenterer tilstrækkeligt for at der foreligger et særligt tilfælde, bl.a. på grund af de nationale sikkerhedspolitiske interesser (se vedlagte ansøgning afsnit 2. i bilag X). Forsvaret argumenter for, at der foreligger et særligt tilfælde (kort resume): 3/17
-Et øget internationalt engagement og karakteren af de missioner, som forsvaret i dag deltager i, har medført et øget behov for skydeuddannelse og skydetræning for forsvarets personel. -På Sjælland er det alene Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, der kan dække hærens behov for skydninger, herunder enhedsskydninger og skydning med hærens nye infanterikampkøretøj (IKK), der alene er placeret på Sjælland. Rettelse foreslået af Forsvaret -I Danmark er det, ud over området med den planlagte målbane i Jægerspris Skydeterræn, alene Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der understøtter skydninger ud til 1.200 m. -Anvendelsen af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn virker samtidig som en nødvendig aflastning for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og Borris Skydeterræn, der begge anvendes op til den øvre kapacitetsmæssige grænse. -Det er undersøgt, om banen eventuelt kunne placeres i et andet øvelsesterræn på Sjælland. Det har ikke været mulig at finde en alternativ placering, da ingen andre arealer opfylder de minimumskrav for afstand, der er behov for. Konsekvensvurdering I konsekvensvurderingen fra DCE, Aarhus Universitet konkluderes det, at ved etablering af Forslag 1 vil effekterne være neutrale på både kort og langt sigt for naturen i området. DCE konkluderer at det har en positiv effekt, at der skabes en vegetationsløs banetracé og en delvis vegetationsløs beskyttelsesvold, hvortil de naturligt forekommende habitatplantearter og pionérarter har mulighed for at sprede sig. Det har en negativ effekt at der skal udføres anlægsarbejde i kortlagt habitatnatur og 3-beskyttet natur, fordi når der opstår huller i vegetationsdækket, så skabes der spiringsgrundlag for invasive eller naturtypefremmede arter. Der stilles derfor vilkår om at invasive arter skal bekæmpes og at der ikke må tilføres jord fra fremmede arealer. Det vurderes at afværgeforanstaltningerne vil kunne afhjælpe den store påvirkning som anlægsarbejdet vil have på vegetationen i området. Kommunen vurderer, at med de vilkår som stilles vil vegetationen i skydeterrænet kunne retablere sig i løbet af en periode på 3-5 år således at der udvikles overdrevskarakteristisk vegetation på beskyttelsesvoldene. Der vil desuden være mulighed for udvikling af en større artsdiversitet på engarealerne hvis vandstandsniveauet hæves i delområde 106 og dele af 108. Ved Forsvarets anden bevægelige målbane i Boris Skydeterræn er vegetationen på de berørte arealer retableret og området er stadig 3- beskyttet natur. Det vurderes at anlæg og drift af målbanen ikke vil medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området på langt sigt. 4/17
Beskrivelse af ansøgt bevægelig målbane Anlægget består af en 170 m lang tilkørselsvej (delområde 101) fra Hønsebakkevej og parallelt med Tyskergrøft til anlæggets forplads (delområde 101) og remise (delområde 101/102), hvorfra hhv. den vestlige og den østlige bane starter. Banerne løber igennem delområderne 102, 103,104 105, 106, 107 og 108 og er hhv. 554 m (vestlig bane) og 550 m (østlig bane) lange. Anlægget inklusiv tilkørselsvej og forplads udgør samlet et areal på 1,40 ha (se Kortbilag 1). Ovenstående er en beskrivelse af ansøgningens Forslag 1 med afkortet vestlig bane (se Kortbilag 1). Miniudgave af Kortbilag 1 Beskrivelse af området 5/17
Frederikssund Kommune har på et møde den 20. oktober 2011, i samråd med en konsulent fra Amphi Consult, vurderet 3-status for hele nærområdet og specifikt målbanens traché. Til baggrund for 3- vurderingen ligger en række botaniske undersøgelser: o o o o o DMU s floraundersøgelse, dvs. P. Wind 2010: Jægerspris Skydeterræn - undersøgelse af artssammensætning af vegetationen i udvalgte områder Frederiksborg Amts 3-registrering på Jægerspris Skydeterræn Frederiksborg Amts registrering af habitatnaturtyper på Jægerspris Skydeterræn Skov- og Naturstyrelsens & Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes fælles drifts- og plejeplan 2008-2022 for Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn Upubliceret kortlægning af Salep-Gøgeurt på Jægerspris Skydeterræn udført i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte drifts- og plejeplan Se vedlagte notat fra Amphi Consult den 9. januar 2012. (Bilag B) Ved besigtigelse den 24. maj 2012 blev målbanens traché vurderet med henblik på 3-status og beliggenhed i terrænet. Med til besigtigelsen var repræsentanter for Frederikssund Kommune, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, samt Amphi Consult. Det blev ved besigtigelsen konstateret, at hovedparten af målbanen ligger i 3-beskyttet natur. Besigtigelsen førte til et revideret notat om gennemgang af området, som ligger til baggrund for den nuværende vejledende registrering (kortbilag 1). På kortbilaget ses tilkørselsvej, remise og forplads, samt de to baneforløb (østlig og vestlig) som gennemskærer delområderne. Det drejer sig om hhv. delområderne 101 (tilkørselsvej, forplads og remise), delområde 102 (remise og østlig traché), delområde 103 (start af østlig og vestlig traché), delområde 105 (vestlig traché) og delområde 108 (østlig traché), der alle er vejledende registreret som overdrev. Det drejer sig desuden om delområde 104, 106 og 107 (østlig og vestlig traché), som er helt eller delvist registreret som fersk eng. Delområde 101: Området er vejledende registreret som overdrev og er samtidig kortlagt som habitatnaturtypen 4030 Hede i Devano-kortlægningen. Arealet fremstår som lavtvoksende og domineret af græsser. Af vigtige indikatorog positivarter på området kan nævnes nikkende kobjælde, fåre-svingel, alm. hvene, liden klokke, alm. pimpinelle og rød svingel. Samlet er der registreret 45 plantearter, hvoraf 13 karakteriseres som værdifulde arter og fire er problemarter). Delområde 102: Området er vejledende registreret som overdrev og et lille delområde er samtidig kortlagt som habitatnaturtypen 4030 Hede i Devanokortlægningen. Arealet fremstår som lavtvoksende og domineret af græsser. Vegetationsdækket er flere steder påvirket af afbrænding. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes plettet kongepen, nikkende kobjælde, blåmunke, djævelsbid, alm. enghavre, 6/17
hedelyng, smalbladet høgeurt, liden klokke, pillestar og tandbælg. Samlet er der registreret 41 plantearter, hvoraf 12 er kalk- og sandbundsarter, 15 karakteriseres som værdifulde arter, og tre er problemarter. Delområde 103: Området er vejledende registreret som overdrev og er samtidig kortlagt som habitatnaturtypen 4030 Hede i Devano-kortlægningen. Arealet fremstår som lavtvoksende og domineret af dværgbuske, især hedelyng. Vegetationsdækket er flere steder påvirket af afbrænding. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes plettet kongepen, salep-gøgeurt (2007-2008), djævelsbid, smalbladet høgeurt, liden klokke, vellugtende gulaks og tandbælg. Samlet er der registreret 51 plantearter, hvoraf 15 karakteriseres som værdifulde arter, og tre er problemarter. Delområde 104: Den nordlige del af området er vejledende registreret som fersk eng. Området er blevet ryddet for vedplanter i vinteren 2009-2010. Vegetationsdækket er højtvoksende og domineret af bjerg-rørhvene. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes orkidéerne ægbladet fliglæbe, bakke-gøgelilje og plettet gøgeurt. Samlet er der registreret 49 plantearter. Delområde 105: Området er vejledende registreret som overdrev og er delvist registreret som en mosaik af habitatnaturtyperne 6210 kalkoverdrev og 6230 surt overdrev i Devano-kortlægningen. Arealet fremstår som en mosaik af lavtvoksende og stedvis højtvoksende vegetation domineret af græsserne bølget bunke, almindelig hvene og bakke-svingel. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes blåhat, enghavre, håret høgeurt, liden klokke, alm. mælkeurt, tandbælg og tormentil. Samlet er der registreret 74 plantearter, hvoraf 18 er kalk- og sandbundsarter, 26 karakteriseres som værdifulde arter, og syv er problemarter. Delområde 106: Området er vejledende registreret som fersk eng. Arealet fremstår med højtvoksende vegetation domineret af græsserne vellugtende gulaks og almindelig hvene. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes djævelsbid, mangeblomstret frytle, vellugtende gulaks, krybende pil, tormentil, hedelyng, samt orkidéerne, maj-gøgeurt, plettet gøgeurt og salep-gøgeurt. Samlet er der registreret 72 plantearter, hvoraf 40 er kalkog sandbundsarter, otte karakteriseres som værdifulde arter, og to er problemarter. Delområde 107: Området er vejledende registreret som fersk eng og er samtidig kortlagt som hhv. habitatnaturtypen 6210 kalkoverdrev og 6410 Tidvis våd eng i Devano-kortlægningen. Vegetationsdækket er højtvoksende og domineret af græsset bjerg-rørhvene. Samlet er der registreret 58 7/17
plantearter, hvoraf 26 er kalk- og sandbundsarter, ni karakteriseres som værdifulde arter, og to er problemarter. Delområde 108: Området er vejledende registreret som overdrev. Arealet fremstår med højtvoksende vegetation domineret af græsset almindelig hvene. Af vigtige indikator- og positivarter på området kan nævnes salep-gøgeurt djævelsbid, mangeblomstret frytle, vellugtende gulaks, krybende pil, tormentil, hedelyng m.fl. Samlet er der registreret 57 plantearter, hvoraf 19 er kalk- og sandbundsarter, fire karakteriseres som værdifulde arter, og én er en problemart. Vurdering Områdets natur Området er karakteriseret ved sine næringsfattige naturtyper (hede, tidvis våd eng, surt overdrev og kalkoverdrev). Naturtyperne er både beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og er udpeget efter habitatdirektivets liste I som en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde 235 Jægerspris Skydeterræn. De enkelte naturtyper er meget artsrige, og der er registreret en lang række af karakteristiske arter for hver enkel af disse naturtyper på de enkelte delarealer. Området har generelt et højt naturindhold med mange sjældne og værdifulde arter. Af sjældne, fredede og værdifulde arter kan bl.a. nævnes de fredede orkidéer salep-gøgeurt, ægbladet fliglæbe, majgøgeurt, plettet gøgeurt og bakke-gøgelilje. Ansvarsarten nikkende kobjælde findes ligeledes med udbredte bestande i området. Hertil kommer en række regionalt sjældne arter, som bl.a. plettet kongepen og almindelig månerude. En række arter på habitatbilagets liste II og IV er ligeledes registreret i området. Det drejer sig om padderne spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander, samt markfirben. Herudover er der fra selve Jægerprisområdet (ikke specifikt fra undersøgelsesområdet) kendt 8 arter af flagermus (bilag IV) og to arter af vindel-snegle (bilag II) som er på habitatdirektivets lister. Der stilles vilkår om afværgeforanstaltninger således at det sikres at området værdifulde plantearter kan genetableres langs med målbaneanlægget. Der kræves erstatningspleje af arealerne. Det er dog muligt at man på skift lader ca. 10 % af vegetationen stå uberørt på de delområder, der er registreret som 3 overdrev. Dette for at tilgodese blandt andet insekter m.m., som lever på overdrevsvegetationen. Udover en omfattende pleje af arealerne stilles der krav til anlægsfasen, genanvendelse af græstørv og vilkår om hvilke områder der kan tages supplerende jord fra. Delområde 101: Jorden fra tilkørselsvejen skal indbygges i voldene, da vegetationen på ca. 5-6 meters bredde fra vandløbet, ikke er 8/17
overdrevskarakteristiske arter. Dette skyldes formentlig at der er tilført næringsberiget jord fra oprensningerne af Tyskergrøft gennem årene. Der stilles vilkår om at genanvendelse af jorden fra denne del af arealet ikke lægges som overfladejord, men i stedet indbygges i voldene. Delområde 118: Der kan hentes supplerende jord fra delområde 118. Området er ikke registreret som 3 og er domineret af bjergrørhvene. Derfor stilles der krav om at jorden fra delområde 118 indbygges i voldene og at der lægges råtørvejord øverst. Særlige tilfælde Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige. Forsvaret har i sin ansøgning argumenteret for, at der med ansøgningen forligger et særligt tilfælde. Forsvaret argumenterer således for, at det har nationalt sikkerhedspolitisk interesse at få anlagt en bevægelig målbane i Jægerspris Skydeterræn, idet det ikke er muligt at anlægge en lignende bane andre steder på Sjælland af sikkerhedsmæssige årsager. Forsvaret argumenterer for et øget internationalt engagement og at karakteren af de missioner, som forsvaret i dag deltager i, har medført et øget behov for skydeuddannelse og skydetræning for forsvarets personel. Forsvaret argumenterer endvidere for, at det alene er Jægerspris Skydeog Øvelsesterræn, der kan dække hærens behov for skydninger, herunder enhedsskydninger og skydning med hærens nye infanterikampkøretøj (IKK), der alene er placeret på Sjælland. Af andre alternativer nævnes to andre anlæg i Sydvestjylland (Borris- og Oksbøl Skydeterræner), men begge anvendes allerede op til den øvre kapacitetsmæssige grænse, og samtidig ligger de for langt væk i forhold til forsvarets. Samlet vurdering Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 3 er udformet som en forbudsbestemmelse, men med mulighed for at kommunalbestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde, jf. lovens 65, stk. 3. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige. I den vedlagte konsekvensvurdering fra DCE, Aarhus Universitet konkluderes det, at ved etablering af Forslag 1, med de beskrevne pleje- og afværgeforanstaltninger, vil effekterne være neutrale på både kort og langt sigt for den udpegede habitatnatur i området. Plejetiltagene i konsekvensvurderingen åbner også op for udvidelse af området med beskyttet natur, idet den omfatter den sydlige del af område 104 (2,2 ha). Med den beskrevne pleje forventes dette delområde at udvikle sig til beskyttet natur (biologisk overdrev) indenfor en årrække. Området har i dag et stort potentiale med en næringsfattig sur bund efter at birkeskoven i området er ryddet. Området ligger 9/17
omkranset af natur med en god artspulje, sådan at spredning af de karakteristiske overdrevsarter til dette område vil ske hurtigt. En del arter findes allerede på arealet i form af ægbladet fliglæbe, almindelig hvene, tormentil og vellugtende gulaks. Frederiksund Kommune vurderer overordnet, at der ikke foreligger naturforbedrende plejeforanstaltninger eller tiltag, som i sig selv vil udgøre et argument for at give dispensation til anlæg af målbanen. Det vurderes samtidig, at Forsvaret har argumenteret for, at der foreligger et særligt tilfælde på grund af de nationale sikkerhedspolitiske interesser. Frederikssund Kommune, Naturteam vurderer derfor, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste kan få dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 stk. 2 til at etablere en bevægelig målbane som beskrevet i ansøgningen af 20.08. 2013 benævnt Forslag 1: En remise med forplads, 2 skinnestrækninger og en tilkørselsvej langs Tyskergrøft Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og Bilag IV-arter Jævnfør bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der kan endvidere ikke gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Arealerne ligger ved Isefjord midt i Natura 2000 område nr. 235, Habitatområde nr. H133 Jægerspris Skydeterræn. Der indgår tre dyrearter og 17 habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget for Jægerspris Skydeterræn. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har ladet DCE (Peter Wind, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience) udarbejde en konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området og herværende bilag IV-arter: Konsekvensvurdering af anlæg af bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn 2012. Bilag nr. 3. DCE konkluderer, at projektet kan have såvel positive og neutrale som negative konsekvenser for Natura 2000-området Natura 2000 Områdets bevaringsmålsætninger I Natura 2000 planen, udarbejdet af Naturstyrelsen i 2011, for Jægerspris Skydeterræn, er det vurderet om området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Nogle af naturtyperne vurderes at have et problem med at opnå gunstig bevaringsstatus, og det beskrives i Natura 2000 planen at det hovedsagligt skyldes, at arealerne er for tilgroede og at deposition af atmosfærisk kvælstof er for høj på områderne. 10/17
For at imødekomme dette plejer Forsvaret arealerne i skydeterrænet. Der tages f.eks. høslæt på projektområdet hvert år og det afskårne materiale fjernes og dermed fjernes også kvælstof fra området. Der indgår tre dyrearter og 17 habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget for Jægerspris Skydeterræn. En af målsætningerne i natura 2000 planen er bl.a. at størrelsen af arealet af habitatnaturtyperne, tør hede, kalk overdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær skal være stabilt eller i fremgang. Der skal også ske en sammenkædning af de eksisterende arealer for at sikre spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter. 11/17
I forbindelse med ønsket om etablering af den bevægelige målbane har Forsvaret i 2009 ryddet ca. 11,5 ha birkeskov på skydeterrænet, da skovens placering ikke var forenelig med driften af målbanen. Det har øget sammenkædningen af arealerne og der er allerede sket en vis spredning af plantearterne fra overdrevsarealerne. Ved besigtigelsen som kommunen udførte i maj 2012 kunne vi konstatere, at der var en hel del vellugtende gulaks, almindelig hvene og tormentil på arealet. Der var desuden også mange orkidéer af arten ægbladet fliglæbe. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper, Natura 2000 området er udpeget for at beskytte, vil almindeligvis ikke være i modstrid med forpligtelserne. (Vejledning til 408 side 29) Udpegningsgrundlag og påvirkning på dette Det kunne ikke på forhånd afgøres om anlægget vil påvirke habitatområdet. På den baggrund er der udarbejdet en konsekvensvurdering af projektet. I det følgende sammenfattes anlæggets effekter ud fra de oplysninger, der fremgår af konsekvensvurderingen (se vedlagte bilag 6 til ansøgningen). Naturtyper på habitatdirektivets bilag I: Målbanen gennemskærer habitatnaturtyperne 4030 Hede (delområde 101 og 102), surt overdrev (delområde 101 og 102) og kalkoverdrev 6210 (delområde 105 og 107). 4030 Tør hede Anlægget berører 0,19 ha af det samlede areal på 25,48 ha, svarende til < 1%. 6230 Surt overdrev Anlægget berører 0,19 ha af det samlede areal på 44,16 ha, svarende til < 1%. 6210 Kalk-overdrev Anlægget berører 0,21 ha af det samlede areal 54,08 ha, svarende til < 1%. Delområderne har et samlet areal på 29,6 ha, hvor baneanlæg inkl. remise og tilkørselsvej fysisk vil inddrage 1,4 ha eller 4,7 %. Hele natura2000-området har et areal på 569 ha ifølge Natura 2000 planen, og anlægget berører 1,4 ha svarende til: 0,2% af det samlede Natura 2000 område. Arter på habitatdirektivets bilag II. Arterne stor vandsalamander, skæv- og kildevælds-vindelsnegl er på udpegningsgrundlaget. De to arter af vindelsnegle er registreret i moseområdet nord for projektområdet. Skæv- og kildevælds-vindelsnegl er i Danmark generelt fundet i våde naturtyper med halvgræs-vegetation såsom kildevæld og rigkær, samt starsumpe. Det vurderes derfor for begge arter, at de ikke forekommer i selve projektområdet. Der er ikke registreret stor vandsalamander i selve projektområdet i forbindelse med de botaniske registreringer og flagermus-lytningerne. Stor vandsalamander er dog ikke eftersøgt målrettet i området. Der findes ingen vandhuller i selve projektområdet, hvilket udelukker 12/17
yngleaktivitet af stor vandsalamander. Til gengæld kan det ikke udelukkes at stor vandsalamander benytter området til fouragering og rasteplads (overvintring). Beskyttelsesvoldene vil kunne tænkes at få en positiv effekt på bestanden, idet de udgør et potentielt overvintringssted hævet over vinter-grundvandsstanden. Det vurderes at denne effekt vil kunne modvirke eventuelle negative effekter på stor vandsalamander ved anlægsarbejdet. Påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Forsvaret har i ansøgningen foreslået og indarbejdet en række afværgeog plejetiltag (se bilag 6 til ansøgningen). Plejetiltagene omfatter forstyrrelse og pletvis afbrænding med resulterende blottelse af mineraljorden i forbindelse med skydningen på de tre berørte habitattyper. Hertil kommer rydning og slåning med opsamling af biomassen på 32 ha hede, overdrev og fersk eng i delområderne 101-106, samt 108. I konsekvensvurderingen står der at den nuværende driftsform med et årligt maskinelt efterårsslæt og fjernelse af biomassen i undersøgelsesområdet bør opretholdes. Frederikssund Kommune har vurderet at gennemførelse af disse afværge- og plejetiltag skal indgå som et vilkår til ovenstående afgørelse for at fremme artsdiversiteten. Frederikssund Kommune forventer på den baggrund, at en større del af det 3-beskyttede naturområde vil kunne udvikle sig til habitatnatur. Der stilles krav om pleje af hele undersøgelsesområdet (delområde 101-108 samt 110-116). Frederikssund Kommune vurderer, at anlæg af målbanen vil påvirke en mindre og uvæsentlig del af det samlede areal med habitatnatur. Med de beskrevne afværge- og plejetiltag vurderes det yderligere, at det samlede areal med habitatnatur vil være stigende frem til næste planperiode. Anlæg af målbanen vurderes dermed ikke at skade det internationale beskyttelsesområde. Tilladelse til projektet sker dermed indenfor rammerne af habitatdirektivets områdebeskyttelse. Bilag IV arter Det vurderes at anlæg af målbanen ikke vil påvirke Bilag IV-arterne ved området negativt. Det drejer sig om arterne stor vandsalamander, løgfrø, markfirben og de otte flagermusarter: brunflagermus, dværgflagermus, frynseflagermus, langøret flagermus, skimmelfalgermus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus. Der er registreret markfirben på og i nærheden af skydeterrænet. Arten er aktiv fra medio april til november og vil således kunne blive berørt af evt. anlægsarbejde inden for denne periode. Der stilles vilkår om at anlægsarbejdet udføres i vinterperioden. Anlæg af beskyttelsesvolde og drift af målbanen vil skabe vegetationsløse bare pletter, hvor markfirbenet kan trives. Det vurderes derfor at projektet ikke har en skadelig virkning på markfirbenene. Det vurderes samtidig sandsynligt, at anlægget vil have en positiv virkning på forekomst af markfirben i skydeterrænet ved etablering af nye solbadepladser. Beskyttelsesvolden vil ydermere kunne tænkes at udgøre et potentielt overvintringssted, som ligger hævet over vinter-grundvandsstanden. Kommentar [e1]: Skal vi kræve/foreslå at de etableres med større sten i jordniveau som vil give gode overvintringssteder til disse arter??? 13/17
Der er ikke registreret frøer eller salamandre i selve projektområdet i forbindelse med de botaniske registreringer og flagermus-lytningerne. Arterne er dog ikke eftersøgt målrettet i området. Der findes ingen vandhuller i selve projektområdet, hvilket udelukker yngleaktivitet af de kendte paddearter. Til gengæld kan det ikke udelukkes at arterne benytter området til fouragering og rasteplads (overvintring). Beskyttelsesvoldene kan tænkes at få en positiv effekt på bestandene, idet de udgør et potentielt overvintringssted hævet over vintergrundvandsstanden. Målbanens mulige effekt på flagermus er vurderet ved en registrering af forekomst og aktivitetsområde igennem sommeren 2012 i det berørte nærområde. Fire af de otte kendte arter i Jægerspris Skydeterræn blev registreret i undersøgelsesområdet, det drejer sig om arterne troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus, som blev set flyvende over området. specielt dværgflagermus blev registreret regelmæssigt i området, mens de tre andre arter mest så sporadisk. Det vurderes, at flagermusene i området ikke vil være påvirket af hverken anlæg eller drift af målbanen, idet flagermusene benyttelse af området begrænses til fødesøgning i luften igennem sommerhalvåret. denne aktivitet vurderes at være upåvirket af det forholdsvise lave anlæg. Det vurderes overordnet at der ikke er risiko for beskadigelse af eventuelle Bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Det er Byggeri og Naturs samlede vurdering, at det ansøgte i kombination med de stillede vilkår, ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller medføre beskadigelse/ ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Offentliggørelse og klagevejledning Dispensationen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside den Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen, som sender den videre. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Du skal være opmærksom på, at andre også kan klage over afgørelsen. De der kan klage efter naturbeskyttelsesloven er: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. 14/17
Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis vi modtager klager fra andre, vil du blive orienteret. Du må i så fald ikke udnytte dispensationen, før klagesagen er afsluttet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til klagenævnet. Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på klagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. naturbeskyttelseslovens 66. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Anden lovgivning Dispensationen vedrører alene beskyttet natur. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Denne dispensation vedrører ikke gravning af vandhul i tilfælde af behov for supplerende jord til anlæg af målbanen. Det vil kræve en ny 3 dispensation. Der er ikke søgt om grundvandssænkning Der er ikke søgt om dispensation til fjerne et gammel fundament fra overdrevsarealerne. Denne dispensation forudsætter at der gives tilladelse fra Naturstyrelsen til flytning af orkidéer efter artsfredningsbekendtgørelsen. Tilkørselsvejen til remisen ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, derfor er det også nødvendigt med en dispensation fra 15 i naturbeskyttelsesloven. Ansøgningen er derfor videresendt til Naturstyrelsen den 26.08. 2013. Naturstyrelsen har den 25. oktober 2013 meddelt Frederikssund Kommune at projektet efter styrelsens vurdering ikke er omfattet af VVM-reglerne. Der Foruden denne dispensation kræves desuden følgende tilladelser/dispensationer fra kommunen: landzonetilladelse efter planloven 35 dispensation fra naturbeskyttelsesloven 17 (skovbeskyttelseslinje) dispensation fra naturbeskyttelsesloven 18 (fortidsmindebeskyttelseslinje) byggetilladelse 15/17
Når klagefristen for denne dispensation er udløbet starter sagsbehandlingen i forhold til den resterende lovgivning. Hvis der bliver klaget over denne afgørelse starter sagsbehandlingen først når klagesagen er afsluttet. Hvis man i forbindelse med gravearbejdet støder på fortidsminder, skal arbejdets standses og fundet skal meddeles til Frederikssund Museum, Færgegården (tlf. 47 31 25 11) jf. Museumsloven. Museet beslutter, hvornår arbejdet kan genoptages. Med venlig hilsen Tina Køel Biolog Byggeri og Natur Bilag: Kortbilag 1 over projektområdet med målbane, vejledende 3- registrering og habitatkortlægning (arbejdstitel: Målbane november 2013) Kortbilag 2 med illustration af udvalgte vilkår Bilag A. Forsvarets ansøgning med vedlagt bilag 1-6 Bilag 1 tekniske tegninger Bilag 2 Kortbilag med målbane (Henry Jensen A/S) Bilag 3 Konsekvensvurdering (DCE 2012) Bilag 4 Notat (Henry Jensen A/S) Bilag 5 Kortbilag med afkortet målbane (DCE) Bilag 6 Tabel med afværge- og naturforbedrende foranstaltninger Bilag B. Notat fra Amphi Consult den 9. januar 2012 Kopi af afgørelsen er sendt til: Roskilde Museum, Sct. Olsgade 15, 4000 Roskilde. roskildemuseum@roskilde.dk Frederikssund Museum, Færgegården, museet@frederikssund.dk Kulturarvsstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. post@kulturarv.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. nst@nst.dk 16/17
Dansk Botanisk Forening, Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K. nbu@snm.ku.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dn@dn.dk og frederikssund@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk og frederikssund@dof.dk Dansk Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk og mkh@ka-net.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk 17/17