Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Relaterede dokumenter
Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik i kl.

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for matematik i 4. klasse

Årsplan for matematik i 1. klasse

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan for matematik i 3. klasse

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Evaluering af matematik undervisning

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan i matematik for 1. klasse

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 5. klasse, matematik

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Undervisningsplan for matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

MATEMATIK. Formål for faget

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematika rsplan for 6. kl

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Matematik 3. klasse v. JEM

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Årsplan for matematik i 2. klasse

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Fag matematik 1. klasse 17/18

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan matematik 2. klasse

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Fagplan for matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Årsplan for matematik

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Matematik. Matematiske kompetencer

It i Fælles mål Matematik

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Matematik på Humlebæk lille Skole

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for 2.kl i Matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Transkript:

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb, der tager udgangspunkt i et matematikfagligt emne, hvor forskellige anvendelser inddrages. Hver bog indeholder desuden to forløb med tværfaglige projekter, som matematikken kan belyse: Tid, Byg, Fritid og Købmand. Til grundbøgerne hører en kopimappe med supplerende øvelser, projektarbejdssider og ark til løbende evaluering. Kolorit inddrager it som et værktøj til både problemløsning, eksperimenter, automatisering og kommunikation. Værksteder I dobbeltlektioner vil vi sideløbende med emner i bogen lave praktiske værksteder, hvor børnene er inddelt i vekslende hold. Formål for faget matematik Stk.1. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Trinmål efter 3. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Matematiske emner (Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed) Matematik i anvendelse Matematiske arbejdsmåder Matematiske kompetencer De matematiske emner og Matematik i anvendelse omhandler det, der er forbundet med undervisningens indhold (pensum). De matematiske arbejdsmåder drejer sig om

med undervisningens indhold (pensum). De matematiske arbejdsmåder drejer sig om den måde eleverne skal arbejde med indholdet, og de matematiske kompetencer vedrører den side af matematikkens natur, der skal gøre eleverne i stand til at få matematikken i spil. Hjemmearbejde: Der vil som udgangspunkt ikke være hjemmearbejde i Kolorit. Der vil være aflevering af lektiemappe en gang om uge. Afleveringsdag aftales i den enkelte klasse. I mappen vil være ekstra træningsopgaver til emnet i grundbogen. Efter behov vil vi lave individuelle aftaler med enkelt elever/forældre. Årsplan for matematik 2.b Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit for 2. klasse. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til de forskellige temaer. Vi vil også bruge relevante programmer fra skoleaftalen, lige som vi vil bruge Internettet. Desuden anvendes der materialer fra CFU. Andet i forhold til undervisningen I slutningen af januar eller begyndelsen af februar tages matematikprøve, MG og evt. FG Årsplan. (Tidsrammerne er vejledende) Uge Tema/indhold Mål/fokuspunkter plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning af problemer med plus og minus få automatiseret den lille plustabel (hovedre gning) bruge plus og

33-36 37-39 Regn (side 1 14 + kopisider) Plus, minus, kombinatorik, penge, <> og =, Areal og omkreds (side 16 28 + kopisider) Areal, omkreds, cm, cm2 bruge plus og minus til at løse praktiske problemstillinger i hverdagslignende situationer opnå indledende erfaringer med tilfældighed (knyt tet til summen af terningeslag) få indledende erfaringer med enkle decimaltal (knyttet til pengebeløb) kunne anvende lommeregner som hjælpemiddel få kendskab til begreberne større end og mindre end og symbolerne > og < ræsonnementskompetence. stifte bekendtskab med begreberne areal og omkreds arbejde med konkrete målemetoder ifm. bestemmelse af areal og omkreds anvende forskellige måleenheder (uformelle og formelle) til bestemmelse af areal og omkreds, fx centicubes bruge lineal til måling af længder opdage fordelen ved at benytte

40 Store tal (side 30 40 + kopisider) ved at benytte standardiserede måleenheder (cm, centicubes) opdage metoder til beregning af areal og omkreds arbejde undersøgende og eksperimenterende encen, repræsentationskompetence n og hjælpemiddelkompetencen. få erfaringer med tal i talområdet 100-1000 udvide kendskabet til titalsystemet foretage optællinger af større mængder vha. hensigtsmæssige opdelinger knytte arbejdet med store tal til hverdagen, primært ved at tage udgangspunkt i pengebeløb kende til forskellige repræsentationer for større tal (taltavle, penge og talsymboler) arbejde med talfølger i talområdet 1-1000 begreberne større end og mindre end og symbolerne > og <

43-44 Projekt: Tid Arbejde med supplerende materiale > og < Forløbet har særligt fokus repræsentationskompet encen og symbolbehandlingskom petencen kende klokken kende til forskellige måder at notere klokkeslæt kende enhederne timer og minutter kende koblingen mellem digitale og analoge ure kunne koble forskellige klokkeslæt til forskellige situationer i løbet af et døgn kunne måle tid forskellige måder kunne beregne tidsforskelle kende til praktiske problemstillinger relateret til begrebet tid encen. blive fortrolige med begreber som øverst, nederst, højest, lavest, forrest, bagest, venstre og højre stifte bekendtskab med perspektivtegning kunne se systemer i mønstre og bygge mønstre få kendskab til

45-46 47-48 Form og tegning (side 44 52 + kopisider) Plus (side 54 66 + kopisider) Målet for forløbet er, at få kendskab til geometriske begreber som trekant, firkant, femkant etc. (mangekanter) spejling og symmetri kunne arbejde eksperimenterende og undersøgende encen og ræsonnementskompetencen. addition af tocifrede tal (uden tierovergang) blive introduceret til plusstykker med tierovergang og veksling erfaringer med tiere og enere ifm. antalsbestemmelse udvikle metoder til addition kunne finde systemer i og fortsætte talfølger arbejde med gentagen addition (forberedende multiplikation) arbejde med praktiske problemstillinger knyttet til addition

encen. 50-51 Julematematik Opgaver med jul som tema få erfaringer med problemløsning ifm. forskellige matematiske emner kunne vurdere, ræsonnere, undersøge og eksperimentere forberede arbejdet med multiplikation (gentagen addition) arbejde med 1-2 3 4 Gæt og prøv efter (side 68 76 + kopisider) Halvt/dobbelt (side 1 8 + kopisider) arealbestemmelse få erfaringer med chance og tilfældighed kunne vurdere afstande kunne måle længder i meter encen, tankegangskompetencen, kommunikationskompetenc en og hjælpemiddelkompetencen. opnå erfaringer med begreberne halvt og dobbelt kunne koble begreberne halvt og dobbelt til både antal og geometriske størrelser få indledende erfaringer med multiplikation og division

5-6 Minus (side 10-22 + kopisider) spejling og symmetri få erfaringer med kongruens encen. subtraktion af tocifrede tal og etcifrede tal blive introduceret til minusstykker med tierovergang og veksling få større erfaringer med tiere og enere ifm. antalsbestemmelse udvikle metoder til subtraktion bruge minus til at løse praktiske problemstillinger i hverdagslignende situationer arbejde med forskellige tænkemåder for minus (trække fra og forskel) encen og repræsentationskompetence n. få erfaringer med at bygge og tegne rumlige figurer arbejde eksperimenterende og undersøgende

8-10 12-15 Tænk og tegn (side 24 32 + kopisider) Hovedregning (side 34 42 + kopisider) 17-18 Projekt: Fritid og undersøgende spejling og symmetri mangekanter blive fortrolige med begrebet kvadrat ræsonnementskompetencen. kunne bestemme antal (beløb) vha. hovedregning få erfaringer med overslagsregning/ afrunding repetere plus og minus encen. anvende matematikken som beskrivelsesmiddel kunne lave undersøgelser og præsentere undersøgelsesresult ater kunne indsamle og beskrive data kunne aflæse og vise data i pindediagrammer kommunikationskompetenc en og tankegangskompetencen. tal og

19-21 22-23 Spil (side 46 54 + kopisider). Grublere (side 56 66 + kopisider) Målet for forløbet er, at:. og antalsbestemmelse (plus og minus), samt større end og mindre end erfaringer med tilfældighed og chance ifm. kast med terninger og mønter træne ræsonnementer og strategisk tænkning ræsonnementskompetencen få erfaringer med problemløsning ifm. forskellige matematiske emner kunne eksperimentere og ræsonnere forberede arbejdet med multiplikation og division inddrage elevernes forskellige idéer encen og ræsonnementskompetencen få erfaringer med begreberne rumfang og vægt få kendskab til enhederne: meter, gram, kilogram, deciliter arbejde konkret med måling af større længder (meter), vægt og rumfang træne elevernes

24-26 Måling (side 68 76 + kopisider) træne elevernes evne til at vurdere forskellige længder blive fortrolig med begreberne tungere end og lettere end stifte bekendtskab med vejning med centicubes som vægtenhed træne elevernes evne til at vurdere forskellige tings vægt hjælpemiddelkompetencen