Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø



Relaterede dokumenter
Naturkvalitetsplan Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2013

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Kap Biologiske Interesser

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Vand- og Natura2000 planer

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

DN og Naturprojekter

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12

9.7 Biologisk mangfoldighed

Beskyttet natur i Danmark

Udkast til Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000 Basisanalyse

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Naturkvalitetsplan 2005

Internationale naturbeskyttelsesområder

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura plejeplan

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Plejeplan for Piledybet

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura plejeplan

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Forslag til Natura 2000-handleplan

Golfbaner og vand Søer og vand

Indledning. Ikke teknisk resumé

Kommuneplantillæg nr. 12. til Syddjurs Kommuneplan 2013 Potentielle økologiske forbindelser. Diameter 80 mm

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Forslag til Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Plan for tilsyn med naturområder

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Natura plejeplan

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Natura 2000 planlægning

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

Dato: 16. februar qweqwe

Natura plejeplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Beskyttelse af bækken

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Natura 2000-planlægning ( )

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Naturbeskyttelseslovens 3

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Transkript:

Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø

Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes målsætning 20 Mulige naturområder 26 Spredningskorridorer og spærringer 28 Virkemidler til at opfylde naturkvalitetsplanen 32 Overordnet prioritering 38 Økonomi 39 Forside: Hyldegøgeurt Udgivet af: Syddjurs Kommune, 2009 Tekst og layout: Naturplan Tryk: Oplag: Fotos: Morten DD Hansen: Side 7, 9, 13, 21, 25 (begge), 35, 39, 40. Stig Bachmann Nielsen/Naturplan: Side: 5, 6, 8, 11, 16, 18, 19 (begge), 20, 22 (begge), 29, 31 (øverst), 33, 34, 37, 38. Jens Muff Hansen/Naturplan: Side 23, 27, 31 (nederst). Lars Maltha Rasmussen/Naturplan: Side 3, 36. Syddjurs Kommune: Forside.

Rød glente er udpeget som særlig ansvarsart for Syddjurs Kommune. Side 3

HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Hvorfor en naturkvalitetsplan? Naturkvalitetsplan 2009 er en del af grundlaget for Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2009. Naturkvalitetsplanen uddyber og forklarer de målsætninger og prioriteringer, der er vedtaget i kommuneplanen. Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen indeholde retningslinier for, hvordan kommunen vil sikre bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Kommuneplanen skal blandt andet indeholde retningslinier for udpegning og sikring af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Giver retningslinier Kommunen har som opgave at: indsamle viden om naturen målsætte naturområder planlægge, hvordan naturområderne skal benyttes og beskyttes føre tilsyn med naturområderne regulere eventuelle indgreb i naturområderne pleje og genskabe natur Kommunalbestyrelsen udstikker i naturkvalitetsplanen retningslinjer for, hvordan disse opgaver skal løses. Retningslinjerne udarbejdes i dialog med kommunens borgere, interessegrupper, erhvervsorganisationer m.fl.. Når retningslinierne er vedtaget af kommunalbestyrelsen, vil kommunens medarbejdere bruge dem i forbindelse med opgaver og sager, som berører naturområderne. Den daglige administration kommer på den måde til at bygge på et synligt, politisk vedtaget grundlag. Indhold Naturkvalitetsplan 2009 gælder for heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er beskyttet mod ændringer i tilstanden gennem naturbeskyttelseslovens 3. I alt er der cirka 3750 3-områder i Syddjurs Kommune. I 2007 og 2008 er cirka 300 af disse blevet besigtiget med henblik på at registrere deres naturværdi og forberede nye målsætninger for dem. Side 4

Overdrev i Mols Bjerge ved Strandkær. Mols Bjerge er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark og et af kerneområderne i Nationalpark Mols Bjerge. Naturkvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder, som naturområderne vil blive værdi- og målsat efter. Systemet til at værdisætte naturområderne er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Værdisætningerne revideres løbende i takt med, at arealerne besigtiges ved sagsbehandling og det generelle tilsyn. Målsætningerne revideres hvert 4. år ved planrevisionen. Indtil der er gennemført ny målsætning for alle naturområderne gælder de nuværende målsætninger i regionplan 2005 fra Århus Amt. Ud over de eksisterende naturområder indeholder naturkvalitetsplanen en udpegning af mulige naturområder. Det vil sige landbrugsarealer i omdrift, hvor kommunen har ønsker om mere natur gennem udtagning eller mindre intensiv dyrkning. Der er udpeget et net af spredningskorridorer, hvor det er særligt vigtigt at skabe ny natur for at sikre bedre muligheder for at planter og dyr kan sprede sig i landskabet. Naturkvalitetsplanen indeholder også en oversigt over internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) i kommunen, hvor Danmark har et særligt ansvar for at medvirke til at skabe gode forhold for det vilde plante- og dyreliv. Desuden indeholder naturkvalitetsplanen en oversigt over de skovarealer, der findes i kommunen. Naturkvalitetsplanen gælder dog kun for de områder i skoven, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Målsætninger for større søer, vandløb og kystområder fremgår af kommunens vandkvalitetsplan. Side 5

HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Overordnede mål for naturen Naturindholdet i Syddjurs Kommune skal bevares og styrkes Kulturlandskabet og dets kulturspor skal bevares Vild natur skal have lov til at udvikle sig nogle steder uden indgreb fra mennesker. Det gælder for eksempel rørsumpe, krat og naturskov Ekstensiv drift, der opretholder en god naturtilstand, skal sikres og fremmes. Det gælder for eksempel heder, overdrev, enge, strandenge og visse områder med mose Sammenhængen mellem områder med natur skal øges gennem et velfungerende net af spredningskorridorer uden spærringer for planter og dyr I områder, hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift ændret til ny natur. Det gælder især for områder med lavbundsarealer, for eksempel i ådale og langs kysten Etablering af flere små naturområder (småbiotoper) i landbrugslandet skal fremmes. Det gælder især, hvor de kan bidrage til spredningskorridorer for vilde planter og dyr og til at bevare truede dyr og planter Private lodsejere skal inspireres til at beskytte og øge naturindholdet i Syddjurs Kommune Vandhul i naturlig lavning på Helgenæs. Etablering af flere små naturområder, for eksempel vandhuller, er et vigtigt overordnet mål for naturen i Syddjurs Kommune. Side 6

Hvordan skal naturkvalitetsplanen bruges? Naturkvalitetsplanen vil blive brugt af kommunens medarbejdere, når de tager stilling til eventuelle ansøgninger om godkendelser af aktiviteter eller indgreb, som kan påvirke naturområderne. Kommunens borgere kan bruge naturkvalitetsplanen som vejledning for, hvordan man kan forvente at få eventuelle sager, som berører naturområderne, behandlet, og man kan se i planen, hvordan kommunen ønsker at prioritere midler til naturpleje og naturgenopretning. Principperne fremgår blandt andet af afsnittet om naturområdernes målsætning. Naturkvalitetsplanen er ikke en færdig facitliste, hvor man kan slå op og få detaljerede svar på, hvilke ønsker kommunen har for hvert enkelt naturområde. Kommunens afgørelser i konkrete sager vil afhænge af områdets naturværdi, ejerens ønsker og de generelle mål for kommunens natur- og erhvervsudvikling. Dukatsommerfugl er en iøjnefaldende sommerfugl på mange overdrev i Syddjurs Kommune. Larven lever af almindelig syre og trives bedst på ugødskede arealer med let græsning. Side 7

Lovområder og internationale forpligtelser En lang række bestemmelser i den danske lovgivning og i internationale direktiver har betydning for kommunens forvaltning og administration af naturområderne. Bestemmelserne sætter generelle grænser for, hvilke indgreb, der kan tillades i naturen samtidig med, at de er et lovmæssigt værktøj til at gennemføre de mål, kommunen har sat for naturen. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992 og er senest ændret den 20. oktober 2008. Jorden må drives som hidtil på 3-arealer. Her foretages høslæt, der modvirker næringsbelastning og tilgodeser sjældne arter. Et vigtigt formål med naturbeskyttelsesloven er at beskytte de vilde planter og dyr og deres levesteder. Loven indeholder generelle beskyttelsesbestemmelser for heder, overdrev, enge, strandenge, moser på 2.500 m 2 eller derover og for søer på 100 m 2 eller derover Bestemmelserne fremgår af lovens 3 derfor omtales de beskyttede områder ofte som 3-områder. Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden på 3-områderne ikke ændres uden dispensation, som skal gives af kommunen. Generelt må 3-områder ikke drives mere intensivt end hidtil. Det betyder blandt andet, at områderne ikke må omlægges hyppigere end hidtil, opdyrkes, tilplantes, opfyldes eller graves op. Det er heller ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dræne mere på områderne end hidtil. Mange lodsejere tror, at de ikke må drive deres jord, hvis den er omfattet af 3. Det er ikke tilfældet; jorden må drives som hidtil, og for langt de fleste områders vedkommende allerhelst med græsning eller høslæt. Det kan diskuteres, om 3-områderne bør kaldes for natur, da mange mennesker opfatter natur som noget uberørt. Det er ofte mere præcist at kalde dem for halvkultur, der beskriver noget ekstensivt udnyttet. Alligevel er det rimeligt at betegne 3-områderne som natur, da de udgør en kontrast til de intensivt dyrkede landbrugsområder og fordi de i dag er noget af det tætteste, vi kommer på natur i Danmark. Side 8

Habitatdirektivet EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne indgår i Natura 2000, som er navnet på et netværk af naturområder i hele EU. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og dyre- og plantearter, som regnes for truede i EU. Det drejer sig typisk om store, sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er begrundet i EF-habitatdirektivet fra 1992. I Syddjurs Kommune er der udpeget 6 habitatområder (se side 17, kort 3). Hvert område har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter ved administrationen af love og regler, der har med brugen af områderne at gøre. Lignende bestemmelser gælder for EF-fuglebeskyttelsesområderne og Ramsar-områderne. Ingen af disse typer internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø på ynglested i vandhullet i det tidlige forår. Spidssnudet frø er en af de kendte bilag 4-arter i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø er afhængig af vådområder i nærheden af ynglevandhullet. Bilag 4 arter Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række truede dyrearter, der er opført på direktivets bilag 4. Ifølge direktivet må der ikke iværksættes aktiviteter, som kan skade dyrearterne samt deres yngle- og rastepladser. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. Side 9

Syv af disse arter er kendt fra Syddjurs Kommune. Det drejer sig om odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse og mygblomst. Desuden er alle arter af flagermus anført på bilag 4. Flere af disse findes også i Syddjurs Kommune. Hvaler, herunder marsvin, er også på bilag 4, men de berøres ikke af de handlinger og indsatsområder, som fremgår af naturkvalitetsplanen. Der skal tages højde for de nævnte beskyttelseskrav ved kommunernes og andre myndigheders administration og naturforvaltning. Miljømålsloven Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven forpligter staten til at udarbejde Vand- og Natura 2000-planer for hhv. vandområder og de internationale naturbeskyttelsesområder, og til at udarbejde et indsatsprogram, som giver retningslinjer for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse af planerne. Kommunerne skal på grundlag af de statslige Vand- og Natura 2000 planer udarbejde og vedtage handleplaner for de områder, som de gælder for. Handleplanerne skal være vedtaget inden udgangen af 2010, efter en offentlig høringsfase. De mål, som bliver vedtaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, skal som udgangspunkt nås gennem administration af naturbeskyttelsesloven og skovloven og gennem aftaler med ejerne om driften. Det vil typisk være græsning af overdrev og enge. Hvis dette ikke er nok, er myndighederne forpligtet til at pålægge ejerne at tilpasse driften, så målene kan nås. Lov om drift af landbrugsjorder Lov om drift af landbrugsjorder trådte i kraft 1. september 2004. Lovens formål er at fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorder, som både bevarer produktionsgrundlaget og tager hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier. I følge loven har ejere eller brugere af landbrugsjorder rydningspligt. Denne pligt kan være til at sikre åbne naturområder med hede, enge, overdrev og moser mod tilgroning, som ellers langsom vil omdanne dem til skov. Ny opvækst af træer og buske må ikke være mere end 5 år gammel. Side 10

Vedligeholdelsen kan ske ved slåning eller afgræsning. Dværgbuske som lyng og revling er dog undtaget fra rydningspligten. Hedelyng fortrænges nemt af tilgroning, der fremmes af kvælstofudledning fra landbruget. Billedet viser en livskraftig bevoksning af hedelyng ved Strands. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug mv. (husdyrloven) trådte i kraft 20. december 2006. Lovens formål er at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Husdyrloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. For natur er heder, overdrev, ammoniakfølsomme søer og 3 vandhuller inden for Natura 2000 områder, meget store heder og overdrev uden for disse områder samt højmoser og lobeliesøer omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf kan kommunen vælge at tilføje yderligere vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Yderligere vilkår kan blandt andet komme på tale, hvis kommunen mener, dette er nødvendigt for at sikre, at en godkendelse ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivets bestemmelser. Side 11

Naturen i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes landskab er særdeles varieret med et meget forskelligartet terræn, formet af istidernes gletsjere og de efterfølgende århundreders vind, nedbør og påvirkninger fra havet. Mange landskabstyper Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret i Syddjurs Kommune, fra de flade, sandede hedesletter i de brede dalstrøg mod nord til de store bakkede rygge mellem Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat i syd. I de mange lavninger på sletterne og mellem bakkerne har der været utallige søer, vandhuller, moser og enge og langs kysterne er der vidtstrakte strandenge og høje klinter blotlagt af havet. Området har også været rigt på overdrev og selv klitter findes i det små, for eksempel langs Ebeltoft Vig. Mange af de nævnte naturtyper er skabt af mennesket gennem århundreders brug af landskabet. I dag er mange naturområder opdyrket eller tilplantet og store arealer med natur er omdannet til by- og sommerhusområder. Figur 1. Arealanvendelse: Syddjurs Kommune og Danmark Syddjurs Kommune Danmark 7 % 9 % 10 % 9 % 16 % 12 % 68 % 66 % Landbrug Skov 3 natur By, vej og anlæg Side 12

Sammenlignet med resten af Danmark er der forholdsvis meget skov i Syddjurs Kommune. Andelen af arealer med 3-naturområder svarer stort set til Danmark som helhed, jf.figur 1. Danmark har cirka 7.314 km kystlinje, svarende til 1,7 m per ha landareal. I Syddjurs Kommune er der cirka 154 km kystlinje, svarende til 2,2 m per ha landareal. Mest natur finder man i de store plantager i Skramsø- og Skærsøområdet mellem Stubbe sø og Tirstrup lufthavn og i de bakkede områder omkring Lyngsbæk og i Mols Bjerge, hvor der er mange søer, vandhuller, moser og overdrev. Desuden er der mange enge og moser i de vidtstrakte dalstrøg og lavninger omkring Mørke, Pindstrup, Kolind og Nimtofte. Langs vigene er der også en del lave områder med strandenge og på de vindudsatte yderkyster er der mange stejle klinter med strandoverdrev. Kystlandskab med overdrev og skrænter ved Sletterhage. Det solrige, tørre klima gør, at skrænterne huser en speciel flora og fauna, tilpasset det ekstreme miljø. 3-områderne Cirka 3750 naturområder i Syddjurs Kommune er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse udgør tilsammen cirka 6011 ha, svarende til 8,6% af kommunens areal. Beliggenheden af 3-områderne er vist på kort 1 og fordelingen fremgår af tabel 1 og figur 2. Desuden er den arealmæssige fordeling vist for Danmark som helhed i figur 3. I alt er der cirka 1700 vandhuller og småsøer under 1 ha i Syddjurs Kommune. Det svarer til næsten halvdelen af alle 3-områderne. Desuden er der mange Side 13

moser, enge og overdrev. Arealmæssigt udgør vandhuller og småsøer kun en lille del, svarende til 3,9 %, mens moser, enge og overdrev hver udgør omkring 20 %. Sammenlignet med Danmark som helhed er der forholdsvis meget overdrev i Syddjurs Kommune, og forholdsvis lidt hede og strandeng. Overdrev er en af de naturtyper, der er gået mest tilbage i Danmark de seneste 100 år. Syddjurs har dermed et særligt ansvar for at sikre denne naturtype i fremtiden. Naturtype Antal Areal Ha % antal % areal Vandhul og småsø (under 1 ha) 1739 234 46 4 Sø (over 1 ha) 59 744 2 12 Eng 517 1438 14 24 Mose 881 1443 23 24 Hede 115 731 3 12 Overdrev 406 1116 11 19 Strandeng 33 304 1 5 I alt: 3750 6010 (100) (100) Tabel 1. Fordeling af 3 arealer i Syddjurs Kommune, opgjort 2008 Kort 1. 3-områder i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: http://???????????? Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1:150000 Dato 3/3-2009 Signaturforklaring 5 km une, Naturgas Midt-Nord Side 14

Figur 2. Procentvis fordeling af 3 områdernes antal og areal i Syddjurs Kommune. Antal 1 % 11 % 3 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) 46 % 23 % Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 2 % 14 % Areal 12 % 4 % 5 % 19 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) Eng Mose 24 % 12 % Hede Overdrev Strandeng 24 % Figur 3. Procentvis fordeling af 3 områdernes areal i Danmark. 14 % 11 % 25 % 7 % 21 % Sø Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 23 % Side 15

Skovene Skovene og plantagerne udgør en væsentlig del af kommunens natur, og de er vigtige levesteder for en lang række planter og dyr. Skovområderne er vist på kort 1. De udgør i alt cirka 11.610 ha, svarende til 16,7 % af kommunens areal. Egeskov i Mols Bjerge De vigtigste skove er Skramsø og Skærsø Plantager, som blev anlagt på de sandede jorder nord for Ebeltoft i begyndelsen af 1900-tallet. Der findes kun få løvskove spredt i kommunen. Nogle af de største er Hestehave Skov og Ringelmose Skov ved Kalø. Internationale naturbeskyttelsesområder Der er udpeget 6 EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Områdernes placering er vist på kort 3, og en oversigt over deres navne, størrelse og udpegningsår fremgår af tabel 2. Kort 2. Skove i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: http://????????? Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1:150000 Dato 8/3-2009 5 km Signaturforklaring information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 16

Habitatområderne udgør tilsammen 7008 ha. Mere end halvdelen omfatter arealer udpeget på søterritoriet. Der er ikke udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder inden for kommunens grænser. Nr. Navn Areal (ha) År H44 Stubbe Sø 778 1998 H47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs 1771 1998/2003 H46 Tved Kær 6 1998 H186 Mols Bjerge med kystvande 2915 2003 H230 Kaløskovene og Kaløvig 746 2003 H231 Kobberhage kystarealer 792 2003 Tabel 2. Liste over EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Kort 3. Habitatområder i Syddjurs kommune Detaljeret kort kan ses på: http://hhhhhhhhhhhhhhh Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1:150000 Dato 8/3-2009 5 km mmune, Naturgas Midt-Nord Signaturforklaring Side 17

Naturområdernes værdisætning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet et nyt system til at værdisætte naturområder (Faglig rapport fra DMU, nr. 548). Systemet vil blive brugt af Syddjurs Kommune i det fremtidige arbejde med at værdisætte 3-områderne. Systemet fra DMU bygger på en standardiseret metode, hvor man registrerer naturområdernes fysiske tilstand, drift og plantearter. Resultatet af feltundersøgelserne indtastes i en database på Danmarks Naturdata, hvorefter der automatisk beregnes en værdisætning for de indtastede områder. Værdierne falder i fem klasser, jf. følgende skema: Brændnælde er bedre end andre arter til at udnytte kvælstof og får derfor hurtigt overtaget på næringsrige arealer. Den er derfor tegn på næringsbelastning og trækker således ned i værdisætningen. Klasse 1 2 3 4 5 Naturindhold Meget god God Moderat Ringe Dårlig Et naturområde scorer højt i værdi, når den fysiske tilstand er optimal, typisk når driften understøtter naturtypen. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, som afgræsses med et passende græsningstryk uden brug af gødning. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis den fysiske tilstand er ringe, typisk på grund af næringsbelastning og manglende drift. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, hvor græsningen er ophørt eller hvor plantevæksten er tydeligt påvirket af gødning eller sprøjtemidler. Desuden påvirker forekomsten af arter værdisætningen. Hvis der er mange karakteristiske eller sjældne arter, som stiller særlige krav til deres levested, værdisættes arealet højt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med forekomst af orkideer. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis der er mange robuste arter, som fremmes af et højt næringsniveau eller af, at græsningen er ophørt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med udbredt forekomst at stor nælde, ager-tidsel eller lodden dueurt. Hvorfor værdisætning? Værdisætningerne er standardiserede mål for naturtilstanden på 3-områderne. Det er vigtigt med standardiserede mål, så 3-områderne kan sammenlignes. Desuden kan man bedømme behovet for plejetiltag eller muligheden for at få lov til indgreb. Side 18

Majgøgeurt og andre orkideer er eksempler på planter, som påvirker værdisætningen positivt. De er tegn på naturligt næringsstoftniveau og relativt upåvirket naturtilstand. Rynket rose eller hybenrose er en smuk plante og populær i læhegn. Men den er fremmed for Danmark og spreder sig meget aggressivt på de naturlige plantearters bekostning. Den tæller derfor negativt ved værdisætning af naturområder. Det trækker også ned i værdisætningen, hvis der vokser indslæbte arter, som er kendt for at kunne brede sig voldsomt for eksempel kæmpe-bjørneklo eller rynket rose (hybenrose). Et område har en god bevaringstilstand, hvis det kan værdisættes i klasse 1 eller 2. Områder med værdisætning 3-5 har en ugunstig bevaringstilstand. Side 19

Naturområdernes målsætning DMU er ved at udvikle et nyt system til at målsætte 3-områder, på en ensartet måde. Systemet tager udgangspunkt i DMU s værdisætningssystem, idet det er baseret på de samme biologiske faktorer og værdisætningsklasser. Det gør det muligt at bruge værdisætningssystemet til at kontrollere, om målsætningen for de enkelte naturområder er opfyldt. I målsætningssystemet indgår følgende faktorer: Trævlekrone er en almindelig og meget karakterisk plante på naturrige enge. Pleje Gødskning Fysiske strukturer Karakteristiske plantesamfund Karakteristiske arter for naturtypen Forekomst af invasive arter Spredningspotentiale og isoleringsgrad Muligheder for randpåvirkning I praksis sker målsætningen ved, at man beregner et tal, som ganges på den værdisætning, som man får på grundlag af DMU s værdisætningssystem. Den ekstra størrelse beskriver et områdes potentielle værdi, hvis det får lov til at udvikle sig bedst muligt med en rimelig plejeindsats i forhold til områdets udgangspunkt. Den potentielle værdi bruges som en vigtig retningsgiver, når der foretages en endelig målsætning. Hvert enkelt naturområde får tildelt en målsætning inden for 5 klasser. En oversigt af de forskellige målsætningsklasser med angivelse af naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og indsats er vist i tabel 3. For områder med målsætning 1 eller 2 godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af naturtypen, og en eventuel nødvendig pleje af områderne prioriteres meget højt. Hvorfor målsætning? Målsætningerne er kommunens ambition for de enkelte 3-områders tilstand og afgør, hvad der kan tillades af indgreb. Den er et udtryk for, hvor god naturkvalitet, det er realistisk at opnå på et givent areal. Syddjurs kommune vil i sin forvaltning arbejde for, at dette naturpotentiale opfyldes for alle 3-arealer, med mindre der er ganske særlige omstændigheder, der taler imod. Side 20

Målsætning Naturindhold Kulturpåvirkning Restriktioner Indsats 1 Meget god naturtilstand. Lokaliteten er yderst karakteristisk for naturtypen med et meget stort antal arter, herunder flere sjældne arter. Jorden aldrig eller meget sjældent forstyrret. Meget langvarig, stabil og ekstensiv drift. Ingen spor af gødningsstoffer og sprøjtemidler. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Kommunen prioriterer støtte af nødvendig pleje meget højt, enten ved så vidt muligt selv at afholde udgifterne eller ved at skaffe midler hertil. 2 God naturtilstand. Lokaliteten er meget karakteristisk for naturtypen med et stort antal arter, herunder en del ualmindelige arter. 3 Moderat naturtilstand. Lokaliteten er karakteristisk for naturtypen men mest med almindelige arter. 4 Ringe naturtilstand. Lokaliteten er i mindre grad karakteristisk for naturtypen med få, almindelige arter. 5 Dårlig naturtilstand. Lokaliteten er uden karakteristisk dyreog planteliv. Ingen spredningsøkologisk funktion Stabil drift i årtier. Ingen eller meget få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Hidtidig stabil drift under ophør eller ændring. Eventuelt få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift i flere år. Ofte en del spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift gennem flere årtier. Evt. vedvarende opdyrket med års mellemrum, stærkt præget af tilplantning eller under kraftig tilgroning i vedvækster. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen eller iøvrigt er væsentlig for konkrete truede arter. Indgreb kan i særlige tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Indgreb kan for eksempel være etablering af et vandhul eller en mindre beplantning med hjemmehørende arter. Ændring af naturtypen kan ofte godkendes. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil godkendes normalt ikke. Kommunen kan prioritere midler til nødvendig pleje, men forpligtiger sig ikke til selv at afholde udgifterne. Kommunen kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller nyetablere vandhuller o.l. Tabel 3. Målsætningskategorier i forhold til naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og kommunens indsats. Hugormen er et varmeelskende krybdyr.den findes ofte i moser og på lysåbne, velpjejede overdrev og heder gerne hvor de støder op til krat og skovbryn. Side 21

Tilgroet strandeng, hvor den nuværende naturværdi er ringe. Strandengen vil få en høj biologisk målsætning, fordi det vil være let at skabe bedre natur af høj værdi ved at hegne arealet og genindføre afgræsning. Overdrev med moderat naturværdi. Arealet vil få en generel biologisk målsætning, fordi det er svært at genskabe og fastholde en høj naturværdi. Det skyldes tilgroning med gyvel som er svær at bekæmpe effektivt. Side 22

Målsætning 3 svarer til en generel målsætning. Også her accepteres normalt kun indgreb, som bevarer eller forbedrer naturtypen, og kommunen vil forsøge at skaffe midler til pleje af områderne, som kan hindre forringelser af naturværdien. Områder med målsætning 4 og 5 er lavt målsat. Ændringer af naturtypen kan i visse tilfælde godkendes, men opdyrkning og lignende godkendes normalt ikke. Målsætningssystemet er optaget i kommuneplanen og målsætningerne for de enkelte naturområder vil være bindende for kommunens og andre myndigheders planlægning, myndighedsudøvelse og øvrige indsats. Høj eller lav målsætning? Det tæller op i målsætningen, hvis området i forvejen har en høj værdisætning. Desuden tæller det op, hvis området har meget gode muligheder for ved hjælp af få ressourcer at udvikle sig til bedre natur. Modsat tæller det ned, hvis området har en lav værdisætning og hvis det desuden kræver mange ressourcer at forbedre naturtilstanden. Med andre ord vil et område med en god eller meget god naturtilstand normalt også blive højt målsat. En høj målsætning kan være med til at sikre naturtilstanden eller fremme områdets udvikling, så det bliver et endnu bedre levested for planter og dyr. Mange områder med moderat naturværdi vil også blive højt målsat, især hvis det vil være nemt at gøre dem bedre gennem naturpleje. Det vil øge andelen af naturområder, som har en gunstig bevaringstilstand. Ofte kan man nå langt ved Isoleret og tilgroet vandhul på mark med ringe naturværdi. Vandhullet vil få en lav biologisk målsætning, fordi det kræver en omfattende indsats at opnå en bedre naturværdi. Forbedring af vandhullet vil blandt andet omfatte oprensning, etablering af en bred udyrket bræmme op mod marken og afskæring af dræn. Side 23

at give støtte til opsætning af hegn, så kreaturer, får eller heste kan komme til at afgræsse et område, som ellers er udgået af græsning. En del områder med ringe eller dårlig naturværdi vil fremover blive lavt målsat, medmindre der er særlig gode muligheder for at forbedre deres naturtilstand. Det kan især trække op i målsætningen, hvis et område ligger i forbindelse med andre arealer, som er nemme at pleje, eller hvis området selv er så stort, at det vil være oplagt at genindføre pleje. Nogle få områder vil blive målsat lavere end deres værdisætning. Det gælder især områder, som i forvejen har en ringe eller en dårlig naturværdi og hvor det vil være meget svært at indføre pleje. Et eksempel kan være et lille, isoleret overdrev, som i lang tid har været uden græsning og nu er tæt tilgroet i høje urter og krat. På grund af ringe størrelse og isoleret beliggenhed vil det være svært at indføre pleje. Der kan stadig være nogle overdrevsarter til stede, som repræsenterer en vis naturværdi, men de vil snart forsvinde i takt med, at tilgroningen yderligere tager til. Kort 4. Naturområdernes målsætninger i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: http://??????????? Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1:150000 Dato 8/3-2009 Signaturforklaring 5 km information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 24