Ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering

Relaterede dokumenter
Udnyttelse af deponeret shredderaffald til genanvendelse og energiudnyttelse

LFM Forretningsmodel

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

AFFALDSPLAN

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

HALSNÆS KOMMUNENS AFFALDSPLAN Bilag 2 Fremskrivning af affaldsmængder

Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

AFFALDSPLAN Fremskrivning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl hos Reno Djurs

Kapitel 2 Definitioner

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 16. maj 2016 kl hos Reno Djurs

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1.

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Reno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi

Afgravning og sortering - LandFill Mining projekt

BESTYRELSESMØDE 18. MAJ 2016 Udskrift af beslutningsprotokol

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

NOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. loped / suand Dato: 7. januar 2016

Evaluering af Projekt Affaldsminimering Gerringe Miljøcenter Fase 1

BESTYRELSESMØDE 14. DECEMBER 2016 Udskrift af beslutningsprotokol

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Deponering og forbrænding

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Session D2 - Det skjulte guld landfill mining. Partner, René Møller Rosendal

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

Økonomien i sorteringsanlæg

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december Nr

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

Aftale om opgaveoverførsel

Aftale mellem Byrådet og Randers Affaldsterminal 2017 og 2018

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen

NOTAT. Jord & Affald J.nr. MST Ref. Thfru Den 6. juli Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald

Holbæk Havn, ejet af Holbæk Kommune, påbydes hermed følgende ændring af vilkår for sikkerhedsstillelsen for Holbæk Havbundssedimentdepot:

2008/1 LSV 126 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering

Notat. Indhold. Affaldsfraktioner i Danmark. Dato: 4. december Version: 5

BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

Skatteudvalget L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

januar 2010 Af Jacob Brandt

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Baggrundsnotat Ophørsaftalen

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Bilag E. Affaldsbehandling

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni til

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

I/S AV Miljø deponi Avedøreholmen Hvidovre Att. Martin Søndergaard. Virksomheder J.nr. MST Ref. maibr Den 3.

Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE

FUSION AFFALDSMÆNGDER TIL FORBRÆNDING. Opdateret August Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding

1. Beskrivelse af området

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Får vi bedre kvalitet i genanvendelsen og får vi mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet v/jens Arre Nord, RGS90

Debatoplæg. Udvidelse af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved Strand TEKNIK OG MILJØ. Afdeling: Teknik og Miljø

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

På Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Transkript:

Notat Dato: 26. april 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering Formål Formålet med dette notat er at redegøre for en række virksomhedsøkonomiske forudsætninger, som vil være knyttet til udgravning og ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald ( landfill mining ). Som grundlag for konkrete overvejelser om landfill mining vil notatet dels identificere betydende omkostningselementer, dels estimere størrelsen af disse. Udgangspunktet er, at det deponerede affald ejes af deponeringsanlægget, og at de økonomiske forudsætninger derfor anskues fra deponeringsanlæggets side. En række omkostningselementer vil være site- eller anlægsspecifikke. I den forbindelse bygger notatet på dels anlægsspecifikke data fra Reno Djurs deponeringsanlæg ved Glatved Strand, dels data fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1836, 2016, Samfundsøkonomisk vurdering af behandling af shredderaffald. Formålet med notatet er at angive væsentlige omkostningselementer, som bør tillægges betydning ved konkrete overvejelser om landfill mining af shredderaffald. 2 overordnede scenarier Fraførsel af shredderaffald vil ske under forskellige økonomiske forudsætninger betinget af, dels hvornår affaldet er deponeret (som følge af forskellige afgiftssatser), dels om der fortsat leveres shredderaffald til anlægget (som følge af muligheden for modregning af afgift). Med dette udgangspunkt tager den økonomiske vurdering udgangspunkt i følgende 2 scenarier (m. underscenarier): Scenarie Ia: Scenarie Ib: Der sker en opgravning af deponeret shredderaffald. Størrelsesfraktioneringen foretages på deponeringsenheden. Finfraktionen gendeponeres uden yderligere behandling. Øvrige fraktioner køres til genvindingsanlæg, hvor metal og energi genvindes. Der modregnes ikke affaldsafgift ved fraførsel for den del af affaldet, som er tilført uden affaldsafgift. Samme forudsætninger som scenarium 1a; dog modregnes der affaldsafgift for fraført affald svarende til afgiften ved tilførsel på 160 kr./ton.

Scenarie Ic: Scenarie II: Samme forudsætninger som scenarium 1a; dog modregnes der affaldsafgift for fraført affald svarende til afgiften ved tilførsel på 475 kr./ton. Der sker en opgravning af deponeret shredderaffald. Alt materiale fraføres med henblik på oparbejdning på et dedikeret eksternt anlæg. Metal genvindes, forbrændingsegnet affald forbrændes, øvrigt affald tilbageføres til deponering. Det antages, at der deponeres andet farligt affald i tilsvarende mængder, hvorved der kan ske fuld afgiftsmæssig modregning af fraført affald. Costs og benefits ved LM I det følgende angives de omkostninger (positive såvel som negative), som vil være knyttet LM. Rationalet er følgende: Ud fra en virksomhedsøkonomisk betragtning vil LM være en god idé, hvis summen af de omkostninger (positive såvel som negative), som er knyttet til LM, giver et positivt - eller som minimum et omkostningsneutralt resultat. I regnestykket indgår følgende omkostningskomponenter: Negative: 1. Omkostning til udgravning 2. Omkostning til sortering/oparbejdning 3. Omkostning til transport/fraførsel 4. Omkostning til forbrænding af forbrændingsegnet fraktion 5. Omkostning til (gen)deponering af deponeringsegnet fraktion Positive: 6. Provenu ved salg af salgbare (genanvendelige) materialer 7. Provenu ved frigivelse af deponeringsvolumen 8. Tilbageførsel af statsgift 9. Tilbageførsel af sikkerhedsstillelse Oversigten indeholder ikke omkostninger til de administrative og ledelsesmæssige opgaver, som vil være forbundet med udtagning og oparbejdning af affald fra et deponeringsanlæg. Disse opgaver omfatter fx planlægning, myndighedsansøgninger og -kontakt, driftsledelse, tilsyn, rapportering m.v.. Det må bero på en konkret vurdering, om disse opgaver skal henregnes som en integreret del af deponeringsanlæggets drift, eller om der er grundlag for projektmæssig prissætning af disse opgaver. I det følgende beskrives de enkelte poster nærmere, herunder for hvad angår forudsætninger for prissætning og eventuelle usikkerheder. Prissætningen er angivet som kr./ton. Ad nr. 1: Omkostning til udgravning Omkostningen omfatter entreprenøromkostninger til udgravning af deponeret shredderaffald. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 10 kr./ton. Ad nr. 2: Omkostning til sortering Der findes i dag ikke et fuldskalasorteringsanlæg til allerede deponeret shredderaffald, hvilket betyder, at omkostningerne til sortering er behæftet med en betydelig usikkerhed. Sorteringen af deponeret shredderaffald adskiller sig fra sorteringen af nyproduceret shredderaffald i og med, at det deponerede shredderaffald er mere sammenfiltret og i flere tilfælde har et højere vandindhold, Sorteringen er afgørende for kvaliteten og renheden af 2

de udsorterede metaller mv. og er derfor tæt forbundet med indtægterne fra de udsorterede materialer. Sigtningen består i, at det deponerede shredderaffaldet opdeles i en fraktion, der er mindre end 4 mm (45%), og en fraktion, der er større end 4 mm (55%). Fraktionen mindre end 4 mm gendeponeres. Der sorteres ikke på denne fraktion, da den indeholder meget magnetisk jord, og metallerne derfor er sværere at udsortere. Fraktionen større end 4 mm sorteres for metaller og eventuelt andre materialer (plast og glas). De forudsatte sorteringseffektiviteter og metaludbyttet forudsætter en høj grad af eftersortering og omkostningerne til disse processer forudsættes at udgøre 200 kr. per ton. (Kilde: Miljøprojekt 1836). Det skal for fuldstændighedens skyld bemærkes, at sorteringsomkostningerne er en af de parametre, som er forbundet med størst usikkerhed, da der i dag ikke findes fuldskala-anlæg til sortering af deponeret shredderaffald. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 200 kr./ton. Ad nr. 3: Omkostning til transport/fraførsel Omkostningen omfatter transport af udgravet materiale til oparbejdnings-/behandlingsanlæg. Omkostningen er i denne sammenhæng angivet som den gennemsnitlige transportpris på den mængde af det opgravede affald, som fraføres deponeringsenheden/-anlægget. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 50 kr./ton. Ad nr. 4: Omkostning til forbrænding af forbrændingsegnet fraktion Omkostningen omfatter forbrænding af en eventuel forbrændingsegnet fraktion på et dertil indrettet forbrændingsanlæg. Det er de færreste traditionelle affaldsforbrændingsanlæg, som har godkendelse til at brænde farligt affald. Udtagning af en forbrændingsegnet fraktion af affaldet forudsætter, at der kan tilvejebringes kapacitet til forbrænding af denne. I forhold til Reno Djurs deponeringsanlæg er det nærmeste forbrændingsanlæg med potentiel kapacitet til at forbrænde shredderaffald Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg. Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg er imidlertid ikke godkendt til forbrænding af farligt affald. Reno Nord, som har tilladelse til at brænde shredderaffald, har i 2016 øget prisen for denne fraktion til ca. 700 kr./ton. Baggrunden er, at shredderaffald har et højt indhold af fossilt materiale, som udløser høje CO 2 -afgifter og giver et større forbrug af CO 2 -kvoter end gennemsnitligt affald. Det vurderes imidlertid, at shredderaffald vil kunne afbrændes til et lavere prisniveau end hos Reno Nord. Enhedsomkostningen er inkl. transport fra oparbejdningssted til forbrændingsanlæg. Enhedsomkostningen fastsættes til 500 kr./ton. Ad nr. 5: Omkostning til deponering af deponeringsegnet fraktion Omkostningen omfatter (gen)deponering af den mængde udgravet shredderaffald, som ikke kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse. 3

Gendeponering af den deponeringsegnede shredderaffaldsfraktion og ikke mindst de hertil knyttede omkostninger - kan anskues ud fra følgende to betragtninger, som har hver sine implikationer: Deponeringsfraktionen forbliver på deponiet Ud fra denne anskuelse forbliver den deponeringsegnede shredderaffaldsfraktion på deponeringsenheden; dvs. der fjernes alene affald, som kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse. Da allerede deponeret affald således forbliver på deponeringsenheden, foretages der ikke fornyet karakterisering af affaldet, ligesom der ikke pålægges affaldet nyt gebyr for deponering. Idet affaldet har været udgravet, vil der skulle afholdes omkostninger til på ny at indbygge affaldet på deponeringsenheden. Denne omkostning fastsættes skønsmæssigt til 20 kr./ton. Deponerings eponeringsfraktionen tilbageføres deponi Ud fra denne anskuelse fraføres alt udgravet shredderaffald til sortering/oparbejdning. Den fraktion af affaldet, som ikke kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse, føres tilbage til deponeringsanlægget som nyt affald. Da der er tale om nyt affald, skal anvisningskommunen karakterisere den pågældende affaldsfraktion som farlig hhv. ikke-farlig. Er der tale om farligt affald, skal affaldsfraktionen endvidere karakteriseringstestes jf. deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser herom. Affaldet pålægges deponeringsanlæggets gebyr for den pågældende type deponeringsegnet affald (inklusiv statsafgift på 475 kr./ton, jf. Lov om afgift af affald og råstoffer ). Reno Djurs takst for farligt hhv. ikke-farligt affald (blandet affald) er i 2016 fastsat til følgende: - Blandet affald: 675 kr./ton (inkl. statsafgift på 475 kr./ton) - Farligt affald: 735 kr./ton (inkl. statsafgift på 475 kr./ton) Der fastsættes en skønsmæssig enhedsomkostning til indbygning af blivende affald på 20 kr./ton. Enhedsomkostningen for ny deponering af ikke-farligt affald fastsættes til 675 kr./ton, mens enhedsomkostningen for ny deponering af farligt affald fastsættes til 735 kr./ton. Ad nr. 6: Provenu ved salg af salgbare (genanvendelige) materialer Provenuet defineres af den til enhver tid gældende markedspris for de udtagne materialer af den pågældende kvalitet. I henhold til Miljøprojekt 1836, 2012 (tabel 12) kan der udvindes metaller for en værdi af 341 kr./ton opgravet shredderaffald. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 341 kr. pr. ton opgravet shredderaffald. Ad nr. 7: Provenu ved frigivelse af deponeringsvolumen Provenuet defineres af værdien af det volumen, som frigives ved fraførsel af affald. 4

Reno Djurs omkostninger pr. volumenenhed kan beregnes på grundlag af fællesskabets omkostninger til etablering af det idriftværende deponeringsanlæg, som blev idriftsat i 2009. Anlægget omfatter 10 ha membranbelagt areal, som udgør et samlet deponeringsvolumen på 1.427.000 m 3. Anlægsomkostningerne til deponeringsanlægget udgjorde i 2009 ca. 25 mio. kr. 1. Anlægsomkostningerne udgør således 18 kr./m 3 deponeret affald. Arealet, hvorpå anlægget er etableret, er erhvervet for mange år siden til 10 kr./m 2. Med en gennemsnitlig fyldhøjde på ca. 10 m udgør omkostninger til arealerhvervelse ca. 1 kr./m 3. Provenuet for frigivet deponeringsvolumen vil øges i takt med, at omkostningerne til tilvejebringelse af ny deponeringskapacitet øges på grund af øgede priser på arealerhvervelse hhv. øgede anlægsomkostninger. Det skal i parentes bemærkes, at frigivet volumen kun vil kunne genbruges dvs. erstatte ny deponeringsvolumen - så længe deponeringsenhederne, hvorfra der fraføres affald, er teknologisk set tidssvarende, så gendeponering kan ske i overensstemmelse med gældende regelsæt. Værdien af frigivet deponeringsvolumen fastsættes til 20 kr./m 3. Med en indbygget massefylde på 1 ton/m 3 svarer værdien tilsvarende til 20 kr. pr. fraført ton. Ad nr. 8: Tilbageførsel af statsafgift I medfør af Lov om afgift af affald og råstoffer skal der betales afgift af affald, som tilføres et registreringspligtigt anlæg. Anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, er registreringspligtige. Frem til udgangen af 2011 har afgiftsloven indeholdt særbestemmelser, som har muliggjort, at farligt affald kan deponeres afgiftsfrit. Således var specielle anlæg til deponering af farligt affald frem til og med udgangen af 2009 fritaget for registreringspligt. Betingelsen for registreringsfritagelsen var, at anlægget ikke modtog andet anvisningspligtigt affald. Fra og med 2010 blev de specielle anlæg til farligt affald pålagt registreringspligt. I perioden 2010-2011 var afgiften fastlagt til 0 kr./ton (affaldsafgiftslovens 10, stk. 1 og 2 samt bilag 3). I perioden 2012-2014 pålægges samme affald en reduceret afgift på 160 kr./ton (affaldsafgiftslovens 10, stk. 1 og 2 samt bilag 3). Fra 1. januar 2015 fastsættes samme afgift ved deponering af farligt affald som ved deponering af andet affald. Denne afgift er pt. 475 kr./ton. 1 De angivne omkostninger relaterer sig alene til de etablerede membranbelagte deponeringsenheder, men ikke til perkolatbygværker, vægtanlæg, vejanlæg m.v.. Omkostninger til sidstnævnte anlægskomponenter indgår ikke i beregningen af omkostninger pr. volumenenhed, idet disse omkostninger ikke er volumenafhængige og derfor ikke kan frigives ved fraførsel af affald. 5

Udviklingen i statsafgiften ved deponering af farligt affald ser dermed ud som følger: 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kr./ton affald - - 160 160 160 475 Det er et generelt princip i Lov om afgift af affald og råstoffer, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, tilbagebetales afgiften for den overskydende vægt. Princippet er med andre ord, at afgift på allerede tilført affald modregnes (=tilbageføres til gældende afgiftssats), hvis affaldet fraføres det registreringspligtige anlæg. Med en lovændring af 4. juli 2013 er der indsat en ny bestemmelse ( 12, stk. 2), som fastslår, at der for hvad angår farligt affald alene kan ske fradrag i afgiftstilsvaret med værdien i henhold til den afgiftssats, som var gældende på tidspunktet, hvor affaldet blev tilført deponiet. Bestemmelsen fastslår endvidere, at senest tilført affald skal fraføres først. Enhedsomkostningen fastsættes derfor til - 0 kr./ton for affald, som er deponeret før 2012 (i alt 91.450 tons affald) - 160 kr./ton for affald, som er deponeret i perioden 2012-2014 (i alt 108.620 tons affald) - 475 kr./ton for affald, som er deponeret i og efter 2015 (pt. 25.975 tons affald) Ad nr. 9: Provenu ved tilbageførsel af sikkerhedsstillelse Alle deponeringsanlæg, som er godkendt efter deponeringsbekendtgørelsen, skal stille økonomisk sikkerhed for fremtidige, forudsigelige omkostninger, som genereres af det modtagne affald 2. Den grundlæggende antagelse bag fastsættelse af sikkerhedsstillelse er, at deponering af et tons affald genererer et årelangt økonomisk træk, og at en efterkommelse af forureneren-betaler-princippet derfor skal ses i et langsigtet tidsperspektiv. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af godkendelsesmyndighedens skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling i en periode, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal angives som et grundbeløb per ton affald, der deponeres. Ved fraførsel af deponeret affald sker der en afbrydelse af det planlagte, langsigtede økonomiske træk. Det vil derfor være rimeligt at foretage en nedskrivning af den stillede sikkerhed, svarende til den forventede omkostning, som er knyttet til affaldet. Det bemærkes i den forbindelse, at lovgivningen rummer mulighed for forskellige former for sikkerhedsstillelse, og at visse typer sikkerhedsstillelse ikke nødvendigvis lader sig konvertere til en kontant udbetaling. 2 Miljøbeskyttelseslovens 50 a: Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald. 6

Det er deponeringsanlæggets tilsynsmyndighed, som skal træffe afgørelse om sikkerhedsstillelsens størrelse, og dermed om, hvorvidt sikkerhedsstillelsen eventuelt kan nedskrives. I den forbindelse fastslår Miljøprojekt 1836 følgende: MST Virksomheder vurderer derfor, at tilbageførsel af sikkerhedsstillelsen er udelukket, men at en justering af sikkerhedsstillelsen for det opgravede shredderaffald er en mulighed. Som følge af usikkerheden angående sikkerhedsstillelse, forudsættes det, at sikkerhedsstillelsen ikke tilbageføres ved opgravning. Sikkerhedsstillelsen er anlægsspecifik. Reno Djurs sikkerhedsstillelse udgør 95 kr./ton i 2016. Der skal naturligvis foretages en konkret vurdering af, hvor meget sikkerhedsstillelsen kan nedskrives ved fraførsel af affald. I dette regneeksempel modregnes hele grundbeløbet pr. ton deponeret affald, idet det antages, at fraført affald ikke længere vil nødvendiggøre et langsigtet økonomisk træk på deponeringsanlægget. Enhedsomkostningen fastsættes til -95 kr./ton. Eksempel på cost-benefit beregning Med udgangspunkt i de oven for beskrevne forudsætninger og scenarier kan økonomien ved landfill mining af shredderaffald beregnes. I omstående oversigt er omkostningen angivet i kr. pr. fraført tons shredderaffald (med den angivne fordeling af den fraførte mængde shredderaffald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og (gen)deponering). 7

Enhedsomkostninger kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton Scenarie Ia Scenarie Ib Scenarie Ic Scenarie II Omkostninger Opgravning 10 10 10 10 Sortering 200 200 200 200 Transport/fraførsel 50 50 50 50 Omkostning forbrænding 500 500 500 500 Omkostning deponering 20 20 20 735 Indtægter Provenu ved salg af materialer (gsn.) -341-341 -341-341 Værdi af frigivet deponeringsvolumen -20-20 -20-20 Tilbageførsel af affaldsafgift 0-160 -475-475 Tilbageførsel af sikkerhedsstillelse -95-95 -95-95 Udsorteringsgrad % % % % Genanvendelse 1 1 1 1 Forbrænding 54 54 54 54 Deponering 45 45 45 45 Faktiske omkostninger kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton Omkostninger Opgravning 10 10 10 10 Sortering 200 200 200 200 Transport/fraførsel 50 50 50 50 Omkostning forbrændingsandel 270 270 270 270 Omkostning deponeringsandel 9 9 9 331 Omkostninger i alt 539 539 539 861 Indtægter Provenu ved salg af materialer -341-341 -341-341 Værdi af frigivet deponeringsvolumen -11-11 -11-20 Tilbageførsel af affaldsafgift 0-88 -261-475 Tilbageførsel af sikkerhedsstillelse -43-43 -43-95 Indtægter i alt -395-483 -656-931 Enhedsomkostning i alt 144 56-117 -70 8

Konklusion Ovenstående regnestykke som indeholder adskillige usikkerheder sandsynliggør, at der kan opnås en positiv økonomi ved opgravning og ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald. Positiv økonomi vil kræve, at de i notatet beskrevne forudsætninger opfyldes; herunder ikke mindst, at - der kan foretages nedskrivning af deponeringsanlæggets sikkerhedsstillelse (svarende til sikkerhedsstillelsens grundbeløb pr. tons) - der kan opnås afgiftsrefusion på 475 kr./ton ved fraførsel af affald. Pt. er ca. 26.000 tons shredderaffald deponeret med en statsafgift på 475 kr./ton. Denne mængde vil uden videre kunne fraføres med tilsvarende afgiftsrefusion. Fraførsel af øvrige mængder, som er deponeret ved lavere (eller helt uden) statsafgiftssatser, vil af økonomiske grunde forudsætte, at der tilføres tilsvarende mængder nyt og afgiftsbelagt shredderaffald til deponeringsanlægget. 9