Nr. 1 Januar 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Engelsk tække (kunst?) håndværk som vi skal tage nærmere i øjesyn til marts. Foto: Peter Smidemann. Forårstur til England d. 18.-21. marts 2010 for alle interesserede Af Morten B. Petersen Inden sæsonen for alvor tager fart, håber Jydsk Tækkemandslaug, at se rigtig mange deltagere i en spændende tur til England, hvor vi sammen med kolleger, medarbejder, koner og kærester skal rundt i Sydengland og se på stråtage af den særlige engelske slags, hygge os med at træffe engelske kolleger og høre nyt også fra Holland og Tyskland. Prisen for turen er max. 5.500 kr. pr. deltager og der er rabat til JTL-medlemmer (500 kr.). Alle tækkemænd, også i Sverige er velkommen. I skrivende stund er der ca. 25 tilmeldte, men der er plads til ca 40 personer, og pladser fordeles efter»først til mølle«. Endelig pris afhænger af deltagerantal og endelig pris på flybilletter. Bliver det billigere vil besparelsen blive fordelt ligeligt blandt deltagere. Der er rabat ved overnatning på dobbeltværelser - 450 kr. billigere for person nr. 2 (ægtefælle eller god kollega). Prisen indeholder flyrejse fra Billund, bustransport i England, 3 overnatninger, samt de fleste måltider. Vil du med på turen, er det nu du skal indbetale depositum på kr. 2.000 pr. deltager til konto 7184-1107585, hurtigst muligt og allersenest den 29. januar. Indbetalingen skal ledsages af et NAVN, så vi kan identificere deltagerne. Se foreløbigt program på side 4.
Skorstene Af Morten B. Petersen»Det regner ind ved skorstenen«, lyder meldingen fra kunden i telefonen. En melding som kan få bekymrede panderynker frem hos de fleste tækkemænd. For er det nu bare en korrekt udført skorsten, hvor måren har lavet hul og ravage? Eller en forkert udført skorsten, hvor bilen skal lastes med fugepistoler, klister, klæber, blik, bly, mørtel og kreative remedier - fordi en murer engang i fortiden blot troede han kunne lave en skorstenspibe? Jeg opdagede i sommerferien 2008 et murerstillads på taget af et lokalt stråtag. Efter sommerferien blev jeg kontaktet af ejeren der ville have lukket omkring skorstenen. Med bævende hjerte gik jeg op ad stigen for at konstatere, at udkravningen var korrekt udført på for- og bagside mens der i siderne var hugget en rende ind med en mejsel. Så da jeg i denne sommer opdagede skorstenselementer i haven hos en kunde ilede jeg ind med en fotokopi af tækkevejledningens beskrivelse af en skorstens pibe. Fik sågar murerens telefon nummer, og både ved denne lejlighed og efter jeg havde lavet hul til ham, bad jeg ham om endelig at ringe hvis der var den Korrekt, simpelt og effektivt. Foto: Morten B. Petersen. mindste tvivl... han ringede ikke. Da vi skulle lukke omkring den nye pibe, var den for så vidt korrekt udkravet, den sad bare så langt nede i taget at udkravningen nærmest rørte lægteplanet. Der var oven i købet en korrekt udført pibe 6 m længere henne af rygningen, som han kunne have kigget efter. ARRGH! så er det man får lyst til at kaste en mursten efter den første murer man møder. Jeg har selv muret to skorstenspiber, har set selvbyggere udføre en korrekt udkravet skorstenspibe, hvorfor i alverden kan murerne så ikke fatte princippet i en Tegning fra»tækkevejledningen 1998«. skorstenspibe til stråtag? Desværre kan vi ikke forhindre at kunderne ringer til mureren uden at kontakte tækkemanden, men jeg vil fremover tilbyde kunderne at mure skorstenspiber også, og så tror jeg at vi skal gøre alt hvad vi kan for at informere kunderne om, at alt hvad der kommer igennem deres stråtag på den ene eller anden måde kræver tækkemandens medvirken. Billederne herunder viser også en meget god måde at undgå problemer på. Hvis piben mures på jorden, kan man sikre sig at den er korrekt inden den monteres i taget. Skorstenspiben kan også mures på jorden og hejses på plads. Sådan 1-2-3. Foto: Peter Smidemann. 2
Jydsk Tækkemandslaug Ikke sådan! Udkravningen sidder ALT for lavt. Foto: Morten B. Petersen. Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Sådan kan det gøres - tækkemanden sidder et andet sted på taget og holder øje med muren.foto: Morten B. Petersen. Godt Nytår! Af Morten B. Petersen Årsskiftet er passeret mens redaktionen arbejdede på at få dette andet nummer klar, så tiden er inde til at ønske læserne godt nytår! Vi er begyndt på 2010, forhåbentligt et år, hvor der bliver mere normale tilstande i byggebranchen, og arbejde nok til alle tækkemænd. Endnu et år er gået uden at vores tækkekontor er kommet i gang. Bestyrelsen i JTL har opgivet at vente på tilkendegivelser fra Dansk Tækkemandslaug (DTL) i den sag. Derfor arbejder vi på at finde en model for et tækkekontor der kan drives af JTL alene. JTL mener stadig, at det er afgørende for branchen, at det fåtal af tækkemændene der er organiseret i et laug står sammen om de emner der er vigtige for vores erhverv. Brandforhold, kvalitet af vores materialer, holdbarhed af stråtage osv. Samarbejdet med DTL har i 2009 omfattet en velbesøgt bindedag på Læsø,som jeg desværre ikke havde mulighed for at deltage i. I 2010 arrangerer DTL bindedag på Fyn i september. Vi har i bestyrelsen takket nej tak til at medvirke i planlægningen af dagen, fordi vi ikke har ressourcer til det. Bestyrelsen i Jysk tækkemandslaug består af medlemmer der Fin, men lovlig stor udkravning, men der kommer bare mere halm i. Foto: Morten B. Petersen. enten arbejder alene eller med få medarbejdere. Vi har alle lysten og engagementet, men det er knapt med tiden når mester skal være på taget hver dag.turen til England og et kursus/temadag om rygninger er JTLs bidrag til oplevelser for tækkemænd i 2010. Alle er velkommen til at deltage i begge arrangementer. Kursus bliver i foråret 2010, med bla. tækkebranchens, efter min mening, dygtigste»kobbersmed«kim Andersen, læs hans artikel på side 14. Turen til England, bliver forhåbentlig tre dage fyldt med oplevelser og inspiration for alle deltagere, læs på side 4. Personligt har jeg store forventninger til konferencen»factors affecting thatch longevity«. Det er på tide, at vi får indført kvalitetsnormer og producentansvar for vores vigtigste arbejdsmateriale, tækkerørene. Et europæisk samarbejde på dette område ville være et stort skridt fremad. I den forbindelse, er det meget spændende nyheder der kommer fra Miscanthus.dk A/S. JTL holder generalforsamling på Gl. Rye Kro den 27. februar kl. 13. Dagsorden udsendes snarest, men formanden er på valg, og ønsker ikke genvalg. God læsning! Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf. 61 74 54 42 www.naturtag.dk Kasserer: Kim Andersen Haugevej 28 7400 Herning Tlf. 97 11 62 31 Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf. 25 27 36 33 Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej 1 8660 Skanderborg Tlf. 86 94 41 61 E-mail: kjeldbj@ofir.dk Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej 26 8585 Glæsborg Tlf. 86 38 66 01 E-mail: mail@tag-ruud.dk Tæk Post udkommer mindst 2 gange årligt. Oplag 300 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. 3
Forårstur til England d. 18.-21. marts 2010 Af Morten B. Petersen Andover er en lille by ved floden Anton i Hampshire i det sydøstlige England. Byen ligger ca. 40 km. nord for havnebyen Southampton og ca. 110 km. vest for London. Foreløbigt Program for Englandstur 18.-21. marts 2010. Forventet deltagerantal 30-45. Vi flyver fra Billund, men hvis der er over 15 deltagere fra Sjælland vil jeg forsøge at arrangere en afgang fra Kastrup også. Vi overnatter 3 nætter på Quality Hotel Andover. Samtidig holder vores engelske kolleger i National Society of Master Thatchers (Den nationale sammenslutning af Tækkemestre) deres årlige konference på hotellet, så der bliver rig lejlighed til at hænge ud i baren med engelske og danske kolleger om aftenen. Engelske tækkemænd tækker meget med langhalm, og de har problemer med holdbarheden af tagene. Derfor er de meget interesseret i at drøfte problemet med råd i stråtage med os og andre europæiske kolleger. Torsdag den 18. marts Formiddag/morgen: Afrejse Billund, ankomst Lufthavn ved London, bustur til Andover. Engelske tækkemænd på bussen viser os traditionelle engelske stråtage på vejen. Evt. tid på egen hånd i London. Eftermiddag: Bustur, ankomst og indkvartering på hotel, aftensmad. Fredag den 19. marts Deltagelse i de engelske tækkemænds konference»factors affecting Thatch longevity«. Eller Bustur i omegnen til Frilandsmuseet The Weald and Downland open air Museum, Et frilandsmuseum, med omkring 50 bygninger fra 13. til 19. århundrede, gamle husdyrracer og også lidt stråtag. http://www.wealddown.co.uk. Frokost på pub. Lørdag den 20. marts Bustur sammen med de engelske tækkere til Stonehenge (24 km) og lokale stråtage. http://www.- stonehenge.co.uk Om eftermiddagen holder englænderne generalforsamling, og vi underholder os selv. Aften: Festmiddag på hotellet med englænderne. Søndag den 21. marts Bus fra Andover til Lufthavn ved London. Evt. tid i London på egen hånd. Besøg på det tækkede runde teater»the globe«(sheaksperes teater http://www.- shakespeares-globe.org/abouttheglobe/virtualtour/ Ankomst Billund eftermiddag/- aften. Lørdag skal vi besøge stenene ved Stonehenge, der har stået 3500 år på sletten. Ja tak, jeg/vi ønsker at deltage i turen til England og har indbetalt depositum á 2.000 kr. for personer på konto: 7184-1107585 Indbetaling er mærket Deltagere: Navn 1: Navn 2: Navn 3: 4, 5, 6, 7,...: Ønsker enkeltværelse Ønsker dobbeltværelse (450 kr. rabat for person nr. 2) Fredag den 19. marts: Ønsker at deltage i konference eller Bustur til frilandsmuseum Ja, vi vil gerne have tid til shopping i London Nej, vi vil hellere se nogle flere stråtage Sendes til: Morten Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø eller pr. mail til post@naturtag.dk 4
Tækkekontoret Af Sebastian Van der Meer På vores sidste bestyrelsesmøde i JTL fik jeg til opgave at skrive en artikel om»tækkekontoret«. Nogle mente at de ikke kunne begribe hvad det indeholdt og at det var meget uklart. Da måtte jeg lige sukke en gang og love at jeg nok skulle skrive noget. Det er nok fordi jeg er forudindtaget som Hollænder, at jeg synes at det er det allerbedste vi kan gøre for vores fag! I Holland fik de i løbet af 5 år fordoblet det antal kvadratmeter stråtag der bliver tækket hvert år! Og det alt sammen fordi de fik et ansigt udadtil der kunne fortælle hvad et stråtag gik ud på og hvad mulighederne var med et stråtag! Men det argument må vi nok hellere glemme for der er nogle i vores kreds der efterhånden får knopper af alt det Holland. De gider ikke høre om det mere.»vi er danskere og ikke hollænder.«eller»hvad de gør dernede kommer ikke os noget ved«. Ikke et ord mere om Holland! På spejderære! Men på den anden side: hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til? Hvorfor løbe med det hele i armene når der er opfundet en trillebør? Vi er hér, i Danmark, men grundprincippet kan vi da sagtens bruge. Og når grundprincippet bliver brugt af folk der bor i Danmark tror I så ikke at det bliver dansk? Jeg spørger bare. Jeg kiggede lidt tilbage i mine Tæk Poster (Min den ældste er nr. 1 fra 2002) og fandt en del artikler om tækkekontoret. Alle sammen fra Hans Jørgen Zerlang og Erling Bach Petersens hånd. Men den ældste artikel jeg kan finde i mine blade står i»tækkemanden«, nr.2 fra 2006. Her skriver Erling om samarbejde mellem DTL og JTL. Om hvor belastende det er for en amatørbestyrelse at holde gang i al de projekter man har gang i. Og at han kan se stadig flere og større opgaver foran sig. Det næste jeg finder står i Tæk Post nr. 2 fra 2006. I samme nummer er der også en artikel af Jørgen Kaarup om Stråtagets Hus. Også et flot projekt som vi går glip af fordi der ikke er samling på tropperne. Erling skriver om hvor meget arbejde der er i bestyrelsen og at de har nået et punkt hvor de ikke kan nå mere uden at begynde at sløse med tingene og det gavner ingen. Han beretter også om at generalforsamlingen dette år har besluttet at 1. januar 2007 skulle være startdato til»noget mere«. Kontingentet ville blive forhøjet og Tækkekontoret skulle sættes i gang. Han forstillede sig at kontoret skulle have følgende funktioner: - At servicere tækkemændene. - Udføre rådgivning og konsulentbistand til ejere af stråtækte ejendomme, andre håndværkere, bygherrer og arkitekter. - Sørge for kontakt til offentlige 5
Kvalitetsvinduer til stråtage Dansk produceret KVISTVINDUER KVISTVINDUER MED 2 LAGS LAVENERGI THERMORUDER 5 ÅRS GARANTI KOBLEDE RAMMER MED ENERGIGLAS KITFALSE MED ENKELT GLAS 22 MM TYNDE SPROSSER Type 90/55 B=90 cm - H=52 cm Bundhængt vinduesramme med udskyder Type 120/85 eller 120/70 B=120 cm - H=85 eller 70 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Løs midterpost Type 150/90 B=150 cm - H=90 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast midterpost Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS tilbyder også alt tømrerarbejde såsom nybyggeri, reparationer, eftersyn på vinduer, døre og tag samt tilbygninger. På vort maskinsnedkeri fremstiller vi vinduer, døre og andre specialopgaver med respekt for gamle håndværkertradtioner. Vi tilbyder fagentrepriser og hovedentrepriser eller timelønsarbejde. Finn Møller tømrermester KVISTVINDUER TIL TÆKKEMÆND Vore kvistvinduer udføres i høj kvalitet af imprægneret fyrretræ med trykimprægneret vandbræt. Kan mod tillæg leveres i mahogni. Leveres ubehandlet eller mod tillæg med malet overflade. Vinduerne leveres med 2-lags lavenergi termoruder med 5 års garanti. For oplysninger på andre vinduesmål end angivet her, kontakt os på tlf. 9854 1496. Indhent tilbud på vinduer, døre og andre specialopgaver på tlf.: Type 178/70 eller 178/85 B=178 cm - H=70 eller 85 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Løs midterpost Type 223/90 B=223 cm - H=90 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast midterpost 9854 1496 Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS Randersvej 2 9550 Mariager Tlf.: 98 54 14 96 Fax: 98 54 28 96 Mobil: 40 34 14 96 E-mail: info@finn-moller.dk www.finn-moller.dk 6
institutioner og myndigheder. - Stå for oprettelse og koordinering af undersøgelser og forskning indenfor faget. - Udgive tækkebladet. Endvidere skriver han om at det er bedst for branchen hvis kontoret kan laves i samarbejde med DTL da det så også er nemmere at tiltrække kapital udefra. Det sidste mest med øje på Stråtagets Hus. I næste nummer, nr. 3 2006, er det Hans Jørgen der filosoferer over Stråtagets Hus og Tækkekontor. Hvor Stråtagets Hus kan være formen og Tækkekontor indholdet. Han kommer også med ideen om at lave Stråtagets Hus og Tækkekontoret som et selskab og som han siger;»starte kontoret på frisk jomfruelig grund«. I Tæk Post nr.1 2007 er der en artikel om at der på generalforsamlingen er besluttet at starte op på Stråtagets Kontor. (Navnet»Tækkekontor«bliver gemt til en fremtid hvor DTL vil være med og det hele går op i en højere enhed). Hans Jørgen er blevet udnævnt som sekretær og kontoret har åben en dag om ugen med start fredag den 13. april. (Måske ikke den mest heldige dato at starte noget på). Dets første projekt er at lave en hjemmeside. På generalforsamlingen er også besluttet en vedtægtsændring der fastslår at JTL til fremme af sit formål, kan eje et konsulent og servicebureau i form af et ApS. Der er noget praktisk i denne organisationsform men det ligger også bestyrelsen på sinde at finde på en form hvor alle landets tækkemænd kan føle ejerskab til. Den sidste artikel er igen af Erlings hånd. (TækPost nr.1 2008). Han har nu overtaget jobbet som sekretær fra Hans Jørgen og finder en sur regnvejrsdag i januar ud af at han sidder ene mand med en kæmpe bunke arbejde som ikke kan klares alene med frivillig arbejde. Der skal noget betalt arbejdskraft til. Så kan han høre medlemmer af DTL sige:»jamen, det har vi jo BYG til!. Her er der professionelle folk til det hele!«. Hans svar er at det er fint nok men de folk beskæftiger sig også med alt muligt andet.vi har brug for en eller nogle personer der ved hvad de snakker om når det handler om stråtag. Der kan holde fingeren på pulsen i Danmark og have kontakt med andre landes tækkeorganisationer så nyheder og aktiviteter hurtig kan videreformidles. Han nævner også at der er lavet et forslag til et fælles tækkekontor som skal præsenteres for DTL og JTL med håb om at det må overbevise medlemmerne om at et samarbejde er en forudsætning for at bevare og udvikle faget. Hvis I har smidt folderen ud er der her en kopi af den: Og nu er vi her, september 2009 og der er ikke sket noget som helst. DTL trækker et endeligt svar ud og JTL venter høflig for:»det er nu en gang bedst hvis vi kan stå sammen om det.«personlig synes jeg at vores medlemmer har ventet længe nok. I 2007 er der besluttet at et tækkekontor skulle sættes i gang. Til vores sidste bestyrelsesmøde blev der igen kun snakket. Nogle kan ikke huske mere hvad det gik ud på med det tækkekontor. Jeg indvilligede i at beskrive et tækkekontor men da jeg kom hjem og fandt og så den her aftrykte folder kunne jeg ikke beskrive det bedre. Min konklusion er derfor: ikke flere ord, nu skal der handling til! Danmarks mest solgte 7
Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Dependance Germany: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Gauben Postfach 3079 NL - 2800 CD Gouda - Holland Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Niederlassung Deutschland: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) As from February 2008 weekly arrival of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark! New Reed! Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für evt. Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet! Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 8
Tækning i Sydamerika - Uruguay Af Mia og Hans Ole Rünitz-Jørgensen Min kone og jeg havde arbejdet og boet 2½ år i Bolivia, som ligger i hjertet af Sydamerika. Her er jungle og bjerge, men ingen adgang til hav. Da tiden kom til januar 2009, og vi skulle rejse hjem til Danmark, var der to ting som stod klart. Det skulle foregå langsomt, og vi skulle ud til havet. Det langsomme kom helt af sig selv, eftersom vi havde valgt at køre i et folkevognsrugbrød fra 1966. Havet kom vi til, efter en del strabadser med at krydse bjergene i Bolivia, og den varme pampas i Argentina. Da vi endelig fandt den lille fiskerby i Uruguay som vi havde fantaseret om så længe, var det næsten for godt til at være sandt. Vi lejede et sommerhus med havudsigt, og vidste at her skulle vi bare nyde stranden og den gode mad. Inden længe fandt vi os selv på terrassen med en flaske vin, og jeg sagde til min kone»det her ville Kjeld tækkemand også kunne lide!«vi boede nemlig i et hus der i bogstaveligste var lavet af strå. Stråtag, og stråvægge hele vejen rundt. Hjemme i Danmark bor vi Foto: Mia & Hans Ole Rünitz-Jørgensen også i et stråtækket hus, i landsbyen Boes ved Skanderborg. Kjeld B. Jensen fra Veng tækkede vort tag for nogle år siden, og er i skrivende stund i gang med anden runde. Kjelds arbejde vakte vores interesse for denne kunst. Mens vi således sad og kiggede ud over Stillehavet, talte vi om at det faktisk overraskede os hvor mange huse med stråtag der er i Uruguay. Strå har været anvendt langt tilbage i historien, og bliver anvendt både på nye huse i byerne og på landet. I Uruguay er stråtag det billigste alternativ, og metoden er den gamle med nål og tråd. Stråene gror på vådområder, fortrinsvis langs kysten. Man betragter nærmest strå som en pest, for det indskrænker køernes græsningsareal. Således kan man nogen gange se store marker i brand, der hvor stråene skal ryddes. På Jysk Tækkemandslaug s general forsamling d. 27. februar, vil vi komme og fortælle om vores besøg i Uruguay og vise billeder af tækning som det foregår på de kanter. Desuden vil vi komme med et oplæg til en rejse for Jysk Tækkemandslaugs medlemmer. Rejsen kunne evt. finde sted i februar-marts 2011, hvor vi kunne kombinere en dejlig afstikker fra den danske vinter, med inspirerende besøg hos Uruguayanske kolleger. Selvfølgelig skal vi også forbi Argentinas hovedstad Buenos Aires og smage den bedste bøf på den sydlige halvkugle, og nyde Foto: Mia & Hans Ole Rünitz-Jørgensen 9
nogle dage ved de gode badestrande i Uruguay, men alt det kan vi snakke mere om. Med venlig hilsen Mia og Hans Ole Rünitz-Jørgensen Fakta: Uruguay er et lille land i sydamerikansk målestok. 4 gange Danmarks størrelse, men kun 3,4 mio. indbyggere. Kyststrækningen går fra»rio Plata«- Sølvfloden som danner grænse mellem Argentina og Uruguay, og 400 kilometer op til den brasilianske grænse. Inde i landet er kæmpe arealer med græssende køer, og f.eks. rismarker. En stor del af befolkningen er efterkommere af europæiske udvandrere, som kom dertil i 1800-tallet. Vi - Mia og Hans Ole Rünitz- Jørgensen har arbejdet med et Danida støttet projekt i Bolivia, hvor vi organiserede specialrejser, og startede restaurant og kunsthåndværkforretning. Foto: Mia & Hans Ole Rünitz-Jørgensen Ny bekendtgørelse om affald Af Morten B. Petersen Kort før jul kom Miljøministeriet med en ny affaldsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1473 af 21. dec. 2009), der får konsekvenser for håndværkere. Det fremgår af bekendtgørelsens 59 stk. 4, at kommunen skal fastsætte og opkræve et gebyr for virksomheders adgang til, at aflevere affald på genbrugspladser. I praksis kommer det til at betyde, at vi som håndværkere får adgang til genbrugsstationer i hele åbningstiden, uden at skulle på brovægten og uden betale efter vægt af affaldet. Til gengæld skal vi betale et gebyr. Gebyret skal fastsættes af kommunen som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Virksomhederne skal betale gebyr efter følgende nøgle: 1. Øvrige virksomheder ½ gebyr. 2. Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte) 4 gange gebyr. 10 3. Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte) 6 gange gebyr. 4. Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte) 8 gange gebyr. I praksis betyder det, at en virksomhed med 10 gange så mange ansatte (og 10 gange så stor omsætning) som enkeltmandsvirksomheden, kun skal betale det dobbelte i gebyr. Altså en favorisering af store virksomheder. Afhængig af gebyret størrelse, vil mange tækkemænd opleve, at de kommer til at betale mere i fast gebyr for benyttelse af genbrugsstationen end de har betalt for brugen hidtil. Rundt omkring i kommunerne har de travlt med at udregne gebyret og bekendtgøre det for virksomhederne. I min egen kommune bliver gebyret på 1.431,25 kr., og da jeg befinder mig i kategori 2 (0-1 ansatte), betyder det helt konkret, at jeg skal betale 4 gange gebyret dvs. i alt 5.725 kr årligt. Jeg vil tro at jeg i det seneste år har afleveret erhvervs affald for 500 kr på genbrugsstationen, og der er således i mit tilfælde tale om en voldsom fordyrelse. Samtidig er mit incitament til at begrænse produktionen af affald forsvundet jeg skal jo betale det samme uanset hvor meget affald jeg afleverer. Bemærk, at hvis du anvender en vognmand til at køre affald f.eks. en container med gammelt stråtag, så skal du stadig betale for at komme af med det. Det er min fornemmelse, at vi som tækkemænd producerer meget små mængder affald til genbrugsstationerne, hvorfor dette gebyr i høj grad vil virke som en virksomhedskat. Der er meget få muligheder for at slippe for gebyret, og da de opkræver det ud fra CVR nummeret er der ingen der går fri. Få oplyst gebyrtaksten hos din lokale kommune, og husk at føre affaldsgebyret videre til kunderne.
KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk 11
Montering af Velux-solfanger i stråtag Af Morten B. Petersen Engang imellem støder jeg som tækkemand på kunder der har solfangere til at bidrage med opvarmningen af deres vand i boligen. Oftest synes man, at solfangerne skæmmer stråtaget og placerer dem derfor på jorden, eller på baghuse med fast tag. Enkelte placerer dem på et tagpapdækket felt midt i stråtaget. Ved alle andre tagtyper monteres solfangere ofte på taget, og er dermed placeret tæt på der hvor forbruget er. Vi tækkemænd monterer i stigende grad velux vinduer i stråtagene, og hvorfor så ikke solfangere. I den viste installation erstatter solfangerne 7½ kvm. stråtag, men det tager lang tid at lave de vindskeder, så der er ikke sparet noget økonomisk. Fangerne er monteret på en ramme der er hævet ca. 15 cm i forhold til lægteplanet. Inden montering af fangerne, er der lagt undertagsfolie under fangerne og rørforbindelserne er trykprøvet. Der tækkes på en standard velux inddækning, men da fangeren i modsætning til vinduer ikke skal kunne åbnes, er der tækket helt tæt til den. Langs inddækningen er monteret en liste på 20 mm der hæver rørene fri af bunden af inddækningen, og giver ekstra opspænd. Der er brandsikret som om det var et vindue dvs. med kantisolering med rockwool, der monteres efterhånden som vi kommer opad. I det viste eksempel er solfangeren sammen med moderne tagvinduer monteret i taget på bagsiden af huset og det traditionelle stråtagslook, med kviste osv. er bevaret på forsiden. Fotos: Morten B. Petersen For- og bagside af et smukt lille sommerhus med kobberrygning. Foto: Kim Andersen. 12
Tæk Post fortsætter vores lille serie om løsninger der forhindrer vandryp ned ad nakken mens du leder efter nøglen til hoveddøren. Hvis du vil stå i fuldstændig tørvejr mens du lukker op, er der den gammeldags simple løsning, som ses i midten. Et par stolper bærer tagskægget, der er forlænget nedad og udad. Foto: Morten Petersen. I skotrenden kan der komme ekstra meget vand ned, løsningen på det øverste billede sender elegant vandet videre. Foto: Peter Smidemann....men hvordan skal vinduet til venstre kunne åbnes? Måske mangler der detaljen som ses nederst. Døren kan åbnes uden at»gå i«tagskægget. Mobiltelefonfoto: Mads Hetoft Sørensen. 13
Kobberrygninger Af Kim Andersen Det er efterhånden 6 år siden jeg lagde min første kobberrygning ved Sejs i Silkeborg. Siden er det blevet til mange meter i kobber. I dag vælger imellem hver anden og hver tredje af mine gamle kunder at få deres tagrygning lavet i kobber. Dette skyldes ikke mindst at mange stråtagsejere har, eller kender til mos problematikken. Alle der har forstand på stråtag ved at rygningen er det svageste led. Afdækningen øverst, på et stråtag har til opgave at tætne for regnvand og sneindtrængning, hvor tagrørene når sammen. Men det de fleste ikke tænker på er at vi i mange tilfælde er med til at påføre stråtaget en skavank ved at vælge de traditionelle afslutninger med, lyng og tørv. Disse løsninger indeholder mosser og andre vækster, der tages med op på taget, dette medfører ofte at de mest udsatte sider hastigt kan blive begroet med mos. Begroningerne holder på væden, og væden fremmer forrådning og nedbrydning. Fordelen ved at vælge kobber er kobberets evne til at dræbe vækster. Det har været kendt i mange år, ved indflydelsen af vand og ilt dannes der ir, en legering, hvori kobberet indgår og som indeholder basiske kobberkarbonater. Samtidig dannes og frigøres der små mængder kobbersulfat (kobbervitriol/blåsten), der dræber mos alger og andet af samme slags. Ideen til at lave tagrygninger i kobber kom efter, et tilsyn af et 20 år gammel stråtag. Stråtaget var blevet tækket af min bedstefar og havde ventiler i kobber. Det der optog mig var at stråtaget, der var fuldt af mos, var fuldstændig mosfrit under ventilerne. Der er efterfølgende blevet lagt kobberrygning på det gamle tag og mosset er efterhånden ved at forsvinde. Ja og så kan rygningen genbruges når ejeren vælger at taget skal skiftes. Mod brugen af kobber taler, at det er væsentligt dyrere. Det er dyrere ja, men spørgsmålet er, om du vil bruge pengene med det samme eller bruge dem over længere tid. En almindelig lyngrygning koster omkring 800 kr. for hver løbende meter. Den skal fyldes op hvert 5-6 år. Det koster 250-300 kr. for hvert løbende meter. Nogen sprøjter Taget er 34 år da der kommer ny kobberrygning på. De 3 kobberventiler er fra da taget blev tækket for 34 år siden. Under hver kobberventil gror der ikke mos. Taget er også mere frisk under kobberventilerne. Ideen er også at kobberrygningen kan skilles ad og genbruges ved nytækning. Foto: Kim Andersen. 14
deres tag mod mos hvert andet år. Det koster også penge og er meget besværligt. En kobberrygning på et gammelt tag koster mellem 2500-3000 kr. for hver løbende meter. Jeg laver kobberrygningen sådan, at de kan skilles ad og genbruges den dag huset skal tækkes om. Et andet argument mod kobber, er det æstetiske spørgsmål, om man kan lide udseendet. Nogle tror kobberet skinner iøjnefaldende i lang tid, men her kan jeg med erfaring sige at farven bliver mørk i løbet af et par uger, og det med det æstetiske er jo en smagssag, Jeg syntes det er flot. Jeg mener der er en fremtid foran kobberrygningerne også selvom de er dyrere end en traditionelle rygning. Jeg har for nylig indkøbt maskiner så jeg fremover kan fremstille rygningerne i kobber. Jeg laver to typer rygninger en rund model og en flad model. Villa ved Gødstrup. Foto: Kim Andersen 15
Foto: Kim Andersen. Nyoplagt kobberrygning. Foto: Kim Andersen. Sommerhus i Søndervig. Salt i vinden fra Vesterhavet får kobberet til at irre hurtigere end normalt. Foto: Kim Andersen. Tved Præstegård tækkes af Ruud Conijn og Lars Helbo. Foto: Ruud Conijn.