Nr. 3 Oktober 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN

Transkript

1 Nr. 3 Oktober 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf , jtl@c.dk Der er tækket nye tage i Holland det seneste år, og mange af dem er på villaer som denne i Blaricum ved Amsterdam. Foto: Jørgen Kaarup. Østeuropæerne forlader Holland Krisen har også ramt de hollandske tækkemænd, men det er især østeuropæerne, der giver op og rejser hjem. Af Jørgen Kaarup mænd derimod er omkring halvdelen af de østeuropæiske tækkemænd nu rejst hjem. Hovedårsag: Østeuropæerne 4000 nye stråtage er det seneste år tækket i Holland, så byggekrisen går kun i beskedent omfang ud over de hollandske tækkeblev som de første ramt, da alle troede, at finanskrisen ville slå hårdt igennem i tækkebranchen. Det var hovedsagelig dem, der

2 blev fyret, da de større firmaer skulle tilpasse sig en forventet markant nedgang i ordrer. Men der er også en anden årsag, siger Henk Horlings, leder af det hollandske tækkekontor: Tagtjekket. En af indtægtskilderne for kontoret, som årligt laver kvalitetskontrol af omkring 200 tage. En kontrol, kunden betaler. Og en kontrol, som især har haft effekt over for de østeuropæiske tækkemænd, der har etableret sig som selvstændige i Holland.»Vores kontrolbesøg viser, at det ofte har været polske, ungarske og litauiske tækkemænd med små, selvstændige firmaer, der har udført arbejde, som skal laves om«, siger Henk Horlings.»Sådan noget rygtes, så mange af dem var blandt de første til at lukke og vende hjem, da alle troede, at krisen ville ramme tækkebranchen hårdt«. Anderledes forholder det sig med de østeuropæere, der er eller har været ansatte i hollandske tækkefirmaer. Her sikrer mester som regel en høj standard, uanset hvem der er ansat. Hele tag dumper Det hollandske tækkekontor repræsenterer 80 procent af tækkebranchen i Holland: 250 firmaer, som bakker op om, at kontorets ansatte kan dumpe et tag! Det sker 4 5 gange om året, at resultatet af kvalitetskontrollen bliver, at hele taget skal tækkes om. For to måneder siden var Henk Horlings ude for en sådan sag. Der var tækket med kinesiske rør, som ikke var renset ordentligt op, så der var mange blade blandt rørene på taget. Derfor var bindingerne allerede løse og mange af dem lå kun syv centimeter inde i taget. En dumper. Af med taget og nytækning. På tækkemandens regning. Bliver sådan en tækkemand ikke sur på dig?»han bliver rigtig træt af sig selv, men han ved, at den eneste løsning er at tække om, hvis han vil blive i faget«, siger Henk Horlings, som mener, at kundernes jagt efter de laveste priser er med til at presse tækkemændene til at lave andenklasses arbejde.»man kan nu en gang ikke forlange topkvalitet til lavpris«, siger ingeniøren Henk, som nu i 11 år har stået i spidsen for det succesfulde tækkekontor i Nijkerk. Opbakning bag kontor Jeg er i Nijkerk for at undersøge, hvordan hollændernes kontor har kunnet få råd til det store arbejde, der er lagt i at få stråtaget markedsført som et moderne kvalitetstag, som er lige så velegnet til nye som til gamle huse. Et arbejde, som især lederen, Henk Horlings, har æren for men som ikke kunne lade sig gøre uden penge og opbakning fra det hollandske tækkelaug, Vakfederatie Rietdekkers. Da Henk Horlings fortæller, at så mange østeuropæere er rejst hjem, spidser jeg ører, for det er en ny udgave af en historie, som ellers plejer at være modsat: At der kommer flere og flere fra de nye EU-lande. Tilbage til tækkekontoret i Nijkerk: Her har Vakfederatie Rietdekkers netop ansat den fjerde person. Nu er der Henk, leder, Joost, tækkemand og underviser, Peter, all round nyansat og Jeanett, halvtids HK er. Budgetter er 2,2 millioner kr. om året - de fleste penge kommer fra kontingenter, næsten 1,4 millioner kr. Hvert medlem betaler kr. plus 750 kr. pr. ansat. Opbakningen bag kontoret er så stor, at Henk Horlings på en generalforsamling blev spurgt, om der var behov for en kontingentforhøjelse og dermed flere penge til kontoret?»nej tak, vi klarer os fint med det nuværende kontingent«, lød det overraskende svar tilbage.»vores kvalitetstjek af tagene har giver respekt om høj faglig standard og har medvirket til, at visse østeuropæiske tækkemænd er rejst hjem«, siger Henk Horlings, leder af det hollandske tækkekontor, Vakvederatie Rietdekkers. Foto: Jørgen Kaarup. Tjener penge på forsikring Ud over medlemskontingent og penge fra kvalitetskontroller, får 2

3 det hollandske kontor også godt en halv million kr. ind i provision fra rørhandlere og materialefabrikanter samt fra forsikringer. Ikke mindst aftale med forsikringsselskabet er interessant, fordi det sikrer en stabil indtægt i form af provision. Det er kontoret og de tækkemænd, der er medlemmer af det hollandske tækkelaug, der formidler og sælger en husforsikring, der er lige så billig for stråtækte huse som for huse med fast tag. Der er lavet en aftale med det forsikringsselskab, som i sin tid var det første til at sidestille husforsikringer uanset tagtype, om at ti procent af præmien går til tækkekontoret, fordi medlemmerne formidler forsikringsaftalen til kunderne. En model, som det er værd at undersøge herhjemme, for træffes den rigtige aftale med et forsikringsselskab, er der fire vindere: Kunden, tækkekontoret, forsikringsselskabet og tækkebranchen. Der er ingen tvivl om, at en af grundene til stråtagets gennembrud på nye huse i Holland er, at en dyr forsikring pga. stråtag hører fortiden til. Tækkemænd, individualister med en fælles sag Af Morten B. Petersen»TÆKKEMANDEN, en gammel fagmand fortæller om den rigtige tækning og fordelene ved straatag på Landbrugs-Ejendomme«, således lyder overskriften på en gammel gulnet avisartikel, som redaktøren modtog for nogen tid siden. Artiklen er bragt i bladet»landet«, der blev udgivet af Det Berlingske Hus engang i midten af forrige århundrede. Desværre er der ikke årstal på, det er efter 2. verdenskrig, og avisen kostede 4.25 kr i kvartalet... så det er et stykke tid siden. Artiklen rummer adskillige interessante betragtninger, som jeg har lyst til at citere. Artiklens forfatter, Tage Nielsen indleder således:»hvert år af min barndom holdt jeg sommerferie hos en farbror, der havde en firelænget gård på Sydfyn. Jeg var kendt med gårdens forskellige arbejder og foreteelser indtil de mindste enkeltheder i hvert fald hvad sommertiden angår. Derfor blev jeg højlig overrasket, da jeg en morgenstund kom ud og så et par mænd i færd med at rive stråtaget ned af en af længerne. Der skulle tækkes. En begivenhed, jeg aldrig før havde oplevet. Og endnu mere overrasket blev jeg, da vi lidt senere blev kaldt ind til mellemmadsbordet. Da stod der en velfyldt klukflaske midt i anretningen. Jeg havde aldrig før og fik aldrig senere brændevin at se i min farbrors hjem. Men på denne særlige dag, da tækkemanden var til stede, skulle der altså brændevin til. Tækkemanden blev i det hele taget behandlet som en personlighed, der havde krav på hensyntagen. Ud fra mine trettenfjortenårige menneskekundskaber og den måde, han talte på og blev tiltalt på, fik jeg det indtryk, at en tækkemand var en person af uhyre betydning, klogskab og viden...«det er således ikke nogen nyhed, at tækkemænd er personligheder, ofte individualister med deres helt egen personlige holdninger til tækning og stråtag. Derfor er det altid en oplevelse når tækkemændene samles til bindedage, kurser, studierejser og seminarer. Der udveksles erfaringer, teknikker og meninger om alt fra rørkvalitet til tekniske spidsfindigheder. Vi får altid noget med hjem når vi har været samlet. Vi får udbytte af at være sammen, lærer nyt og tager inspirerede og berigede hjem. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at næsten alle der indtil nu har besvaret den spørgeskemaundersøgelse, som JTL har igangsat, ønsker at der kun var ét tækkelaug i Danmark. JTL ønsker at samle alle danske tækkemænd i et fagligt kraftcenter, der går under arbejdstitlen»tækkekontoret«. Resten af Tage Nielsens artikel handler om de erfaringer, han som voksen mand og stråtagsejer har fået med tækning og tækkemænd. Han interviewer en gammel tækkemand fra Odsherred:».. Hvorfor er det næsten umuligt,at opdrive en rigtig tækkemand nu til dags? - Spurgte jeg ham. - Ja, hvorfor? Det er vel fordi de unge ikke gider lære faget. Det er jo nemlig ikke et rigtigt fag med fagforening, der kan gennemtrumfe en høj løn. Vi tækkemænd bliver jo kun betalt som almindelige arbejdere. Og hvorfor bruge hovedet på at uddanne sig, når man kan få den samme betaling for blot at bruge næverne?...«situationen er heldigvis anderledes i dag, vi har ordnede forhold. Men vi har igen katastrofal mangel på unge der ønsker at uddanne sig i tækkefaget. Vi har alle oplevet forundrede tilskuere, der tror, at den tækkemand de står overfor er en af de eneste i landet. Vi er nemlig et lille fag der lever skjult, og stort set kun mennesker der har stråtag kender til os. Hvis vi skal ændre denne opfattelse, gøre stråtag og tækning synligt og skaffe tilgang til faget, skal der information og oplysning til. Omverdenen skal vide, at stråtag og tækkearbejde er et fagområde, med muligheder og udfordringer. Også denne opgave løses bedst med en samlet branche bag.»tækkemanden blev behandlet som en personlighed«. Tegning af Chr. Hoff i»landet«17. marts, 7. årgang nr 11. 3

4 4

5 Resultater af 10 års undersøgelser af råd i stråtage Bearbejdet af Sebastian van der Meer og Ruud Conijn Hollænderne har undersøgt råd i stråtage i 10 år, og her er et sammendrag af undersøgelserne. JTL kiggede med, da de mange facts blev fremlagt i foråret i en to timer lang præsentation på power point. Vi fik materialet med hjem og har forkortet det med fokus på hovedårsagerne til for hurtig nedbrydning og baggrunden for undersøgelserne. I undersøgelserne er der set på: - Rådne og sunde tage er sammenlignet. - Forskellige typer tækkerør. - Skader på tage, i løbet af nedbrydningen og slutresultat. - Små model-tage for at studere nedbrydningsprocesser i start, forløb og slut. - Ejere, forhandlere, tækkemænd og andre involverede er interviewet. - Der er udført fysiske undersøgelser af forskelle i nedbrydningsforløb. I rapporterne var de forskellige involverede rørtyper navngivet, men det har vi valgt at udelade. Processen i nedbrydning er det vigtigste. Prøvetage De nu ti år gamle hollandske prøvetage har ikke givet så meget viden, som man havde håbet. Der er ikke er holdt tilstrækkeligt øje med dem, og deres placering var forkert. For knap to år siden blev der konstrueret nye prøvetage i Tyskland. De blev alle inficeret med skimmelsvampe. Desuden er tagene regelmæssigt blevet vandet, og nogle bliver sprøjtet mod alger og mosser. Efter de første 1½ år med disse prøvetage viser det sig: - At der kun er ringe mikrobiologiske påvirkning af bakterier og et tyndt lag alger. - Den første fase i nedbrydningsprocessen af rør er nedbrydning af bladene omkring stænglen. Støvlus har spist de fleste blade. - Allerede efter et år kan der spores skimmel af hvid- og brunråd familier. - De podede skimmelsvampe er ikke længere aktive. - Forekomst af fugt er afgørende i dette første stadium for mikrobiologisk aktivitet. - Kun i de fine rørtyper forekommer skimmel. Kvælstof og mikrobiologisk nedbrydning De kemiske analyser viste at tækkerør er ekstremt kvælstoffattige. Derfor er de så modstandsdygtige overfor nedbrydning og dermed velegnede som tagmateriale. For at udvikle mikroorganismer - og dermed begynde nedbrydning - skal forholdet mellem kulstof og kvælstof være omkring 30 til 1. Ved nyhøstede tækkerør er dette forhold i i gennemsnit cirka 100 til 1. Derfor er mikrobiologisk nedbrydning afhængig af kvælstof udefra. Undersøgelser har vist at kvælstof i luften hovedsagelig kommer fra landbruget. Danmark har en mindre mindre kvælstofafgivning, nemlig i gennemsnit 15 kg. pr. hektar om året, mens Holland og Tyskland har op til 80 kg. pr. hektar om året. Det (Danmarks deposition) er dog stadigvæk 10 gange mere end for 100 år siden. Analyse af tækkerør Der blev taget 120 prøver af gamle og nye tækkerør. Indholdsmæssigt er der ikke de store forskelle imellem de typer tagrør, der er undersøgt: Kinesiske, tyske, polske, rumænske, ungarske, u- krainske og tyrkiske. Lignin andelen (som er»træstof«- og danner skelettet af tækkerørene) er ved foden % højere end 50 cm. længere oppe. (se artikel om Lignin andetsteds). Mineral- og kvælstofandelen derimod er ved roden10-30 % lavere end 50 cm. længere oppe. Her viste det sig at kvælstof andelen tiltager med tiden - ved for tidlig nedslidte tage i større mængde end ved de sunde tage. Det viser sig også, at der ingen grund er til at udføre kemiske analyser af indholdsstoffer for at få et indtryk af tækkerørenes holdbarhed. Fugt I ydervægen af tækkerørene er der mange vertikale (transport) kanaler, kapillærerne. I disse kapillærer bliver vand, som kendt, suget op. Jo mindre kapillærer, jo større den afstand 5

6 Tækkerør Brunskimmel Brunskimmel Hvidskimmel Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. vandet kan suges op. Kapillær vand er ofte ikke til at fornemme udefra, derfor behøver»tørre«rør ikke at være tørre. Mængde og dimensionerne af kapillærerne er forskellige fra parti til parti tækkerør. Imellem de forskellige partier kan der være en forskel af fugt opsugning på op til 20 %. Der er store forskelle imellem suge-evne i rørene og i mellemrummene imellem rørene. Så kan rør type 1 opsuge 10 ml., herfra 72% i rørene, 28% i mellemrummene. Rør type 2, 12 ml., herfra 86% i rørene, 14% i mellemrummene. Her kan ses at der er meget mere kapillær vand i rørene end imellem rørene. Vandet i rørene er det mest farlige af de to. Det store forskel skyldes vægtykkelsen - højere væg-tæthed medfører mindre vandabsorbering. Konklusionen er at 90 % af vandabsorberingen er afhængig af vægtætheden. Tagrør, der er inficeret med skimler, (hvid- og brun-råd), optager meget mere vand, også før dens væg-tæthed bliver væsentligt nedbrudt. Heri kan aflæses at beskadiget (mugnet) rør, via skimmelrødderne (micelia),optager meget vand. Dunhammer opsuger % mere fugt end sunde tækkerør, blade, gamle tækkerør, nye skud 6 på stengelen i samme vækst sæson og andet ukrudt optager også nemt vand. Konklusioner Analyse af indholdsstoffer er ikke nødvendig for bedømmelsen af tækkerørets kvalitet. Det er kvælstof udefra, der er ansvarlig for mikrobiologisk nedbrydning af stråtagene, dog i meget mindre omfang i Danmark end i Tyskland og Holland. Derfor får fejl ved tækningen større betydning for tagets levetid end tidligere. Tilstedeværelse af fugt er altafgørende for nedbrydning af tækkerør. Kapillær vand er ofte ikke til at fornemme udefra, derfor behøver»tørre«rør ikke at være tørre. Vægtæthed afgør 90 % af fugtabsorberingen. Beskadiget (mugnet) rør optager meget mere vand end sunde tækkerør. Blade, gamle tækkerør og ukrudt optager mere vand end tækkerørene. Vi kan stadig lave sunde stråtage, men tekniske fejl i udførelse af håndværket får større betydning og konsekvenser for nedbrydningen end tidligere. Selvom risikoen for råd er blevet større, vil korrekt udført høst, rensning og lagring af tækkerør samt veludført tækning sikre vores fag fremover. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf Kasserer: Kim Andersen Haugevej Herning Tlf Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej Skanderborg Tlf kjeldbj@ofir.dk Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej Glæsborg Tlf mail@tag-ruud.dk Tæk Post udkommer mindst 2 gange årligt. Oplag 300 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd.

7 Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : info@prosman.com Internet: Dependance Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Gauben Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : info@prosman.com Internet: Niederlassung Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) As from February 2008 weekly arrival of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark! New Reed! Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für evt. Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet! Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 7

8 Spørgeskema om tækkekontoret Vi vil meget gerne høre, hvad tækkemændene mener, kontorets vigtigste opgaver er. Her er det spørgeskema, 25 JTL-medlemmer har udfyldt på medlemsmøder. Vi vil gerne høre fra ALLE TÆKKEMÆND, så riv ud, udfyld og send til: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Foretrækker du at udfylde elektronisk, så send en mail til: så får du skemaet på mail og kan returnere det på mail. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Jydsk Tækkemands Laug & Jørgen Kaarup, Tækkekontoret 1. Hvad er Tækkekontorets vigtigste opgave? 2. Hvad kan Tækkekontoret gøre for dig som tækkemand? 3. Har du behov for råd eller vejledning fra et tækkekontor? Hvis ja: På hvilke områder? 4. Hvad kan Tækkekontoret gøre for at få flere kunder til stråtage? 5. Hvad kan Tækkekontoret gøre for andre, f.eks. arkitekter, myndigheder, bygherrer og kunder? 8

9 6. Hvad er den største hindring i at få flere stråtage i Danmark? 7. Hvordan kan Tækkekontoret arbejde for at få flere tækkemænd, der ikke er i laug, til at melde sig ind i JTL? 8. Vil du selv medvirke til at overtale en eller to tækkemænd, du kender? 9. Burde der være et laug for tækkemænd i Danmark? 10. Hvad forhindrer, at der bliver et fælles laug? 11. Er du villig til at betale mere i kontingent, hvis Tækkekontoret kan præstere resultater og er gavnlig for branchen? Hvis ja cirka hvor meget? 12. Er der andet, du vil fortælle bestyrelsen nu? 9

10 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf fax mail. carlo@carlofchristensen.dk 10

11 Lignin Nedenstående beskrivelse af det vigtige indholdsstof lignin, er kopieret fra wikipedia, den frie encyklopædi org/wiki/lignin.»lignin af latin lignum =»træstof«,»ved«. Lignin virker - populært sagt - som»betonen«i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til»armeringsjern«. Lignin er en biologisk polymer, der giver de træagtige planter beskyttelse mod angreb fra svampe, bakterier og vira...«en polymer er en naturlig eller syntetisk sammenkædning af mange mindre molekyler til en større struktur. Polyethylen (som i plasticservice) er en syntetisk polymer. Linolie polymeriserer ved hjælp af luftens ilt, til det faste, meget hårde stof linoxyn deraf den gode effekt som træbeskyttelse..red.»lignin er det mest almindelige, organiske stof næst efter cellulose. Stoffet er en vigtig bestanddel af alt ved, hvor det fungerer som fyldstof og afstivning i døde celler. Derfor er træernes kerneved også langt rigere på lignin end det levende splintved. I visse tunge træsorter er alle hulrum opfyldt med dette stof, sådan at massefylden er større end vands. Lignin findes også i de afstivende dele af urteagtige planter, dvs. stauder og enårige, hvor det har samme funktion som i træer og buske. Lignin, som isoleres fra planter, er brunfarvet og uopløselig i vand. De tre nævnte monomerer findes i nogenlunde ligelig blanding i ligninet hos de dækfrøede planter. (tagrør er en dækfrøet plante. Red.) Med hvidrådsvampene som en undtagelse er det kun de færreste organismer, der kan klare at nedbryde lignin. Det gælder både dem, der angriber levende planter, og nedbryderne, som omsætter dødt materiale. Derfor er ligninet også det vigtigste råmateriale ved dannelsen af den holdbare, sortfarvede del af humus. Det er betydningsfuldt, at lignin er vanskeligt at nedbryde for svampe, for på den måde giver det vedplanternes stammer og grene stor holdbarhed. Desuden har lignin stor trykstyrke, og det er den, som er baggrunden for, at visse træer kan blive op til 110 m høje uden at synke sammen under egen vægt.«jtl afholder en temadag om rygninger lørdag den 15. januar 2011, kl I dag laver de fleste af os tækkemænd rygninger af halm eller lyng. Det giver et ret monotont billede, og det er tvivlsomt hvorvidt, i hver fald lyng er sundt for stråtaget. I tidens løb har der været mange forskellige rygnings typer i brug. Nogle kunne stadigvæk være et godt alternativ, til den sædvanlige lyngrygning, som muligvis bidrager til mosvækst på taget. De er bare ved at forsvinde. Temadagen har til formål at behandle nogle af de traditionelle og samtidig nogle nyere rygningstyper bla. for at holde en diversitet i landskabet. Her vil vi blandt andet behandle den lollandske spidsrygning, græstørv rygning, typer af kobberrygning bl. a. med ovenlys og den hollandske teglrygning, omhandlende både monteringen, levetiden og pris. Vi ønsker at holde temadagen i stil med de gamle bindedage, hvor de interesserede kan bidrage med egne erfaringer og færdigheder. Temadagen afholdes hos Kim Andersen, Haugevej 28, 7400 Herning Pris for deltagelsen: Dkr. 300,00 for JTL-medlemmer. Dkr. 600,00 for ikke-medlemmer. Prisen indeholder rundstykker ved ankomst, kaffe og en øl. Tilmelding senest torsdag d. 23. december

12 For tidligt nedbrudte tage Af leverandør af tækkematerialer Carlo F. Christensen. På opfordring, vil jeg hermed komme med en sammenfatning og et par betragtninger omkring problematikken»for tidligt nedbrudte tage. Siden den selvbestaltede tyske professor i 2005 påstod at en»killerpilz«(dræbersvamp) var årsagen til at tyske stråtage rådnede på få år, har jeg deltaget i de fleste møder omkring emnet. Jeg har mødt tyske professorer og eksperter, og fulgt den både faglige men også følelsesladede debat, tækkemænd imellem, i Danmark, Holland, England og Tyskland. 12 Dræbersvampen aflivet I 2006 forlød det, efter et forsigtigt skøn, at op mod 50 % af de Nordtyske stråtage helt eller delvist var ved at kompostere og ville rådne op på mindre end ti år. Det skabte en del panik blandt de tyske tækkemænd, tækkelaug og stråtagsejerne, og alle havde en mening om årsagen til»tagdøden«. For at koordinere opklaringsarbejdet, søge forskningsmidler og informere pressen, dannede de tyske tagdækkere et firma»qualitätssicherung Reet HBM (QSR). QSR fik i samarbejde med videnskabsministeriet i Meklenburg-Forpommer og universitetet i Greifswald stablet et forskningsprojekt og på benene. Undersøgelserne blev afsluttet i 2008 og man konkluderede at almindeligt forekommende hvidmuldssvampe havde fundet optimale vækstbetingelser i de angrebne stråtage. Under svampenes voldsomme formering, var tagrørenes indhold af stabiliserende træmasse (cellulose og lignin) nedbrudt på rekordtid. Forskerne foreslog, at der kunne være flere årsager til at hvidmuldssvampene havde haft det fugtigt og lunt i tagene. Eksempelvis den stigende udnyttelse af husenes overetager, samt mulige ændring i håndværkets udførelse og tagrørenes behandling under høst og opbevaring. Da svampe ikke kan leve under cirka 20% fugt, ændrede de tyske tækkemandslaug pr deres Fachregel for stråtage hvis luftgennemstømningen på tagrørenes bagside bremses af et andet materiale som isolering/- gips/træplader/andet. Da Fachregel binder tækkefirmaerne på hænder og fødder, blev samtidigt startet et forsøg hos Regionalhaus Lübecker Bucht, som skal undersøge om luftspalten nedbringer fugtindholdet i tagene. I forsøget måler man fugt og temperatur i et tag tækket på træplader, henholdsvis med og uden luftspalte på bagsiden (se illustration). Sensorer og dataloggere opsamler hver 10 minut målinger, og interesserede kan følge med via internettet. Tagrørenes nye klæder Mens panikken herskede og før der var bevilliget penge til forsøg, satte tyskerne stor fokus på rørkvaliteten. Blandt mange tiltag blev Interessentselskabet IG Pro Reet dannet af rørleverandørene på det tyske marked, heriblandt undertegnede, hvor medlemmerne har forsøgt at opstille fælles kvalitetsstandarder for høst og lagring af tagrør. De mange tanker der blev gjort i den forbindelse har medført at Fachregel og vores egen tækkevejledning, fik tilføjet afsnit omkring rørkvalitet, da alle er enige om, at det gælder om at tække med så gode og til arbejdet passende rør som muligt, så tagfladen nedbrydes forholdsvis ensartet, og taget holder tæt i mange år. Arbejdet i IG Pro Reet har desværre også medført at rørhandlerne nu forsøger at overgå hinanden i at opfinde forskellige og fordyrende garantiordninger, laboratorieundersøgelser og professorerklæringer m.m. Jeg håber ikke det vil brede sig til Danmark, da det efter min menig er ødelæggende for stråtagets renomé. Døden har flere årsager Som min gamle bedstefar i sin tid sagde til min far,»en gu' tækkemand ka' tæk mæ' alt li' fra de bejst tagrør, langhalm over te' foremåg i plader«(en god tækkemand kan tække med alt fra lige fra de bedste tækkerør, langhalm til fåremøg trådt sammen til plader af fårene i stalden). Han mente altså at det der betyder mest for et stråtags holdbarhed er tækkemandens faglighed og han har ret! Udover at bruge de rigtige rør de rigtige steder i taget, er det op til tækkemanden at stille spøgsmål til om taget udsættes for stor fugtbelastning udefra, men i særdeleshed også indefra huset. Vi véd, at for lav taghældning og områder med stor vandbelastning (kehl/skotrende) tørrer langsommere, og har oftest væsentlig kortere levetid. Men vi véd osse, at fugt fra bad og madlavning vil vandre ud igennem tagkonstruktionen og fugte stråtagets svampe og nedbrydende organismer indefra. Det er derfor vigtigt at der bygges og tækkes, så tagene jævnligt får mulighed for at tørre op i hele tykkelsen, og ikke kun i overfladen. For at tydeliggøre det, vil jeg give et par eksempler: Oppe på vores lagerpladsen har et par svendestykker stået uberørt i 3 år. Egentlig skulle de have været brugt til et tag over et skilt, men da tagets bagsider er åbne, er de gode til anskuelighedsundervisning af bla. tyske tækkemænd, og de har derfor fået lov at blive stående. Tagene er tækket med rimeligt grove rør,

13 branchen formået at fastholde tilliden til stråtaget, ved konstruktiv dialog, faglige ændringer, uddannelse og ærlighed om de problemer der har været. Danske tækkemænd har den nødvendige faglige viden der gør at vore kunder kan være trygge ved stråtag som et tagmateriale, der kan holde i rigtig mange år, ganske som det har været gennem århundreder. Tillid, faglighed, udannelse og erfaring kan aldrig erstattes af garantier og certefikater!! Svampekulturer på prøver af tagrør. Af Jan Meßerschmidt, Universität Greifswald. så der er godt med luft i taget. På trods af at tagskægget kun er mindre end en halv meter over jorden, at tagene har kehle og det har regnet Hos min Ungarske leverandør, står et skur på hans lagerplads, tækket for 4 år siden. Tagets bagside er åben. Taget står under løvtræer på nordsiden, taghældning er 40 grader, og der er tækket med rådne, skæve tækkerør, der er kasseret til export og til salg i Ungarn, altså i følge nogens mening, det dårligste udgangspunkt for et stråtags holdbarhed. På mit årlige besøg, er det første jeg gør efter ankomsten til min leverandørs lagerplads, at tage en stige og undersøge hvor dybt taget har været vådt, for at se hvordan nedbrydningen forløber. I juni i år, havde der været tre måneders regn i foråret, og det havde regnet kraftigt tre dage inden min ankomst. Taget var tørt, og det kunne konstateres at taget aldrig havde været vådt dybere end 2-5 cm! I begge tilfælde spørger jeg: Hvad er årsagen? I Danmark har tækkebranchen heldigvis gennem de sidste 25 år været åben for diskussioner og meningsudvekslinger, således at det er bred accept af, at der som regel skal flere faktorer til for at et tag nedbrydes alt for tidligt. Lad os i Danmark fastholde at stråtaget er lavet af naturprodukter, som er forskellige år for år, og derfor skal benyttes forskelligt ud fra faglig viden om byggeri og materialer, erfaring og godt håndværk. På trods af sporadiske problemer med enkelte tage der er blevet nedbrudt meget hurtigt, har Svendestykke med åben bagside, kehl og tagskæg ved jorden.af Carlo F. Christensen. Opbygning af tagkonstruktion med luftspalte. Fugt og temperatur måles løbende 1)i træværket 2)lige under tagrørene 3)i midten af stråtaget. Fra hjemmesiden regionalhaus-luebeckerbucht.de/messtechnik.html Fugten er kun trængt 2-4 cm ind efter tre år. Af Carlo F. Christensen. 13

14 Medlemmer bakker op om Tækkekontoret Af Jørgen Kaarup Der har været god tilslutning til en række fyraftensmøder, hvor medlemmerne blev spurgt om ønsker og forventninger til det nystartede Tækkekontor Tækkekontoret skal markedsføre stråtage, arbejde for ændrede afstandskrav og så skal der kun være et laug for tækkemænd i Danmark. Sådan lyder beskeden fra Jydsk Tækkemandslaugs medlemmer, når de svarer på en række spørgsmål i anledning af, at Tækkekontoret nu er ved at se dagens lys. I slutningen af september er der holdt medlemsmøder på Sjælland, Fyn og i Jylland, hvor knap halvdelen af medlemmerne mødte op til faglige snakke, kollegialt samvær og udfyldelse af det spørgeskema, der er trykt på midtersiderne her i bladet. Et markant flertal af de 25 adspurgte svarer, at markedsføring og PR for stråtaget over for kunder, arkitekter, byggefirmaer og myndigheder er den vigtigste opgave for Tækkekontoret. Altså en synliggørelse af stråtaget som et kvalitetstag og et opgør med myterne, især brandfaren. 14 En anden væsentlig funktion for tækkebranchens kontor er at fungere som vidensbank samt bearbejde og forhandle med myndigheder om f.eks. nedsættelse af afstandskrav, viser svarene på spørgsmålet om Tækkekontorets vigtigste opgave. Kontakt til arbejdstilsynet på branchens vegne er også vigtigt for en del. Internationale kontakter og udveksling af erfaringer er der behov for, for det er en af vejene til at højne tagenes kvalitet og På Sjælland var der nybagte boller hos Sebastian van der Meer, og det blev aftalt at etablere en Erfa-gruppe, så JTL s sjællandske medlemmer kan udveksle erfaringer et par gange om året. Den jydske Haandværkerskole var stedet at mødes i Jylland, hvor solen den fredag eftermiddag lunede så meget, at spørgeskemaerne blev udfyldt uden for. øge levetiden, som også står på fleres ønskeseddel over opgaver for Tækkekontoret. Bedre og billigere forsikringer til stråtagsejere er et andet, vigtigt arbejdspunkt, som nævnes af en del. Ok at betale mere Med en enkelt undtagelse er der grønt lys til at betale mere i kontingent for at få Tækkekontoret til at fungere optimalt. Hvor meget den enkelte tækkemand vil betale mere svinger meget, men som flere skriver:»prisen er ikke afgørende, så snart vi kan se, at der skabes resultater af indsatsen«. Erfaringerne fra Holland viser entydigt, at tækkekontoret der har formået at skabe en fornyet interesse for strå som tag, også på nye og eksperimenterende byggerier. For tækkemændene betød det både flere ordrer og højere kvadratmeterpriser, fordi det lykkedes at få pris og kvalitet til at være uadskillelige størrelser. Tækkemændene mener, at den største hindring for at få flere stråtage i Danmark er afstandskravet på 10 meter mellem stråtækte bygninger og at husforsikringen er dyrere, hvis taget er af strå, viser svarene fra spørge-

15 skema-undersøgelsen. Begge disse hindringer er væk i Holland, og dem skal et dansk tækkekontor arbejde på at fjerne herhjemme, siger medlemmerne. Et laug På spørgsmålet»burde der være et laug for tækkemænd«svarer alle uden undtagelse JA! Næste spørgsmål»hvad forhindrer, at der bliver et fælles laug«giver ikke lige så entydige svar, men et flertal skriver blandt andet:»gammelt nag, historik og stædighed«. Her skal ikke kommenteres yderligere på dette, men interessant er det, at medlemskab af Byg og kontingentets størrelse ikke af flertallet nævnes som hovedårsag til, at der fortsat er to laug for tækkemænd i Danmark. Ovenstående er hovedkonklusioner fra denne første undersøgelse af, hvad tækkemændene forventer og har behov for, når et tækkekontor for alvor er oppe at stå. Lad os håbe, at mange flere vil benytte lejligheden til at give deres besyv med ved at udfylde og indsende spørgeskemaet. I næste nummer af TækPost vil der blive fulgt op på behovsanalysen i en artikel på baggrund af de forhåbentlig mange yderligere besvarelser, også fra tækkemænd uden for JTL. Tækkekontoret er på vej På generalforsamlingen i februar, fik bestyrelsen besked på, at der nu skulle ske noget med det tækkekontor. Foråret har vi derfor brugt på at få ansat en leder til tækkekontoret, og få det økonomiske på plads. Vi har nu ansat Jørgen Kaarup, journalist og tidligere tækkemand. Jørgen kender en del af jer fra hans arbejde med tv-programmer til DR om stråtage, fra bogen»det levende Tag«. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at vi i Jørgen har fået den bedste i Danmark til at markedsføre stråtaget. Tækkekontorets endelige udformning ligger endnu ikke fast så Jørgens første opgave er, at undersøge muligheder og behov. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil tage sig tid til at besvare spørgeskemaet der er trykt midt i bladet. Bestyrelsen ser frem til samarbejdet og byder Jørgen velkommen! Jørgen Kaarup. 15

16 Hertug Hans d. Yngre fra Sønderborg Slot byggede ca det nuværende Søbygård på Ærø. Søbygård er bygget som et prestigeanlæg med store stensætninger omkring såvel hovedbygning som avlsgård. Voldgraven, der ikke har haft militær betydning, blev tørlagt i 1770'erne for at man kunne dyrke jorden. Men der er planer om at lukke vandet ind igen i nær fremtid. Søbygård undergår en omfattende restaurering i Tækning af ydersiden af Nordre længe. Foto: Peter Dragsbæk. Nordre længe (og lidt af vestre) færdig juli 2010, der medgik 7646 bundter danske tækkerør til opgaven, der er syet på med rustfri ståltråd. I November - december 2010 ilægges yderligere 4000 bundter på den sidste del af vestre længe (den er nedtaget da billedet blev taget). Restaureringen er financieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Foto : Morten Petersen. SÆLGES Velholdt LAVTRYKSPRESSER med alt udstyr sælges. Perfekt til presning af mønningshalm. Pris: kr. Bo Toft Rasmussen, Slangerup Tlf eller Sepatec kursus Der bliver afholdt kursus i oplægning af Sepatec Brandsikring på Hadsten Håndværkerskole mandag 18. oktober altså meget snart. Der er rigtig god plads på holdet, så hvis der skulle findes nogle nystartede tækkemænd eller tækkemænd, der blot ikke er nået med på en af de tidligere kurser, så ring til mig med det samme. Venlig hilsen Erling Bach Pedersen. erlingbp@mail.dk. mobil: