Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Economics of Agricultural activities 2012

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2012 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 60 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Imageselect Papirudgave Pris 55 kr. Kan købes på www.dst.dk/publ/landprodgrene eller hos www.schultzboghandel.dk / distribution@rosendahls.dk Tlf. 43 22 73 00 ISBN 978-87-501-2102-2 ISSN 1904-0660 Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/landprodgrene ISBN 978-87-501-2101-5 ISSN 1904-0679 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: dst@dst.dk www.dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord I 2012 var der betydelig fremgang i nettooverskuddet for vigtige produktionsgrene i dansk landbrug som hvede, konventionelt malkekvæg og pelsdyr. Der var fortsat en anstrengt økonomi i produktion af slagtekalve selv for de største bedrifter, hvor situationen blev forværret af et delvist bortfald af handyrpræmier. I statistikken er der fra 2012 indarbejdet miljøtilskud som en del af produktionsværdien. For økologisk kornproduktion har det givet et positivt bidrag på 876 kr. pr. ha. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende 1.684 regnskaber, der repræsenterer en population på 12.406 landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, som har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På www.statistikbanken.dk/10205 findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2013 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

Preface In 2012 there was significant growth in total profit at important branches of production in Danish agriculture as wheat, conventional dairy cattle and furred animals. There was a continued strained economy in the production of veal calves, even for the largest farms, which were exacerbated by a partial loss of male cattle premium. Environmental subsidies are incorporated in the statistics from 2012 as part of the production value, which for organic grain production means DKK 876 per ha. This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,684 agricultural accounts, which represents a total population of 12,406 Danish agricultural holdings with a labour input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, www.statistikbanken.dk/10205 has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, december 2013 Jørgen Elmeskov, National Statistician Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi 2012... 7 Tabel 1. Kornafgrøder... 25 Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal... 26 Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I... 27 Tabel 4. Andre salgsafgrøder II... 28 Tabel 5. Grovfoder... 29 Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse... 30 Tabel 7. Malkekvæg efter race... 31 Tabel 8. Ammekøer og opdræt... 32 Tabel 9. Slagtekalve... 33 Tabel 10. Svin... 34 Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle)... 35 Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle)... 36 Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle)... 37 Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle)... 38 Grundmateriale og beregningsmetoder... 39 Ordforklaring... 43 English summary... 47

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2012 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for 2012. Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2012 var basissatsen 2.281 kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien, og har især betydning for bedrifter med økologisk produktion. Korn Højere høstudbytte i 2012 for konventionelt korn Høstudbyttet for konventionelt korn steg med 3 hkg pr. hektar i forhold til 2011 til 65 hkg i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 104 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede steg ha-udbyttet til 75 hkg pr. ha, hvor det i 2011 var 66 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med 55-62 hkg pr ha mindre end for hvede. Uændret udbytte for økologisk korn For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 64 ha, opnåedes et høstudbytte på 39 hkg pr. ha, hvilket var det samme som i 2011. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter.

8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 1 Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. 27 pct. større produktionsværdi for konventionelt korn Miljøtilskud på knap 900 kr. pr. ha for økologisk korn Figur 2 Prisen på konventionelt korn steg med 22 pct. til 166 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 4 pct. til 225 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn betød sammen med udbyttefremgangen, at produktionsværdien pr. ha steg med hele 27 pct. til 11.463 kr. mod 8.993 kr. i 2011. For økologisk korn betød prisstigningen, at produktionsværdien steg til 10.240 kr. pr. ha mod 8.653 kr. i 2011. Miljøtilskud, hvorunder de vigtigste ordninger i 2012 var miljøbetinget støtte, støtte til ekstensivt landbrug og omlægning til økologisk produktion, udgjorde 876 kr. af ændringen for økologisk korn fra 2011 til 2012. Miljøtilskud er indregnet i produktionsværdien fra 2012, men ikke i tidligere år. Til sammenligning modtog konventionelt korn i gennemsnit blot 19 kr. pr. ha i miljøtilskud. Kornpriser 250 200 Kr. pr. hkg Økologisk korn 150 100 Konventionelt korn 50 0 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,5 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 65 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 46 ha og et arbejdsforbrug på 10,1 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 23 og 25 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,7 og 12,1 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen 12,8 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 64 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Figur 3 Konventionel hvede gav i 2012 en samlet produktionsværdi på knap 1.800 kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde godt 1.300 kr., hvilket var mindre end i de foregående to år, hvorefter der var et nettooverskud (eller jordrente) på 462 kr. pr. ton, se figur 3, hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Overskuddet var betydelig større end de foregående fire år. Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Produktionsværdi pr. ton 2008 2009 2010 2011 2012 Faste omkostninger, fx ejendomsskat og forsikringer Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag i konventionel hvede Dækningsbidrag I efter de variable omkostninger var i 2012 bedst for konventionel hvede med 9.218 kr. pr. ha. For økologisk korn var dækningsbidrag I på niveau med konventionel vinterbyg, rug og triticale med ca. 7.000 kr. pr. ha, mens dækningsbidrag I for vårbyg

10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene samt havre og blandsæd var lavere med henholdsvis 5.923 kr. og 5.451 kr., se tabel 1 og figur 4. Figur 4 Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Positiv jordrente for korn på nær havre og blandsæd Miljøtilskud gav positiv jordrente for økologer Figur 5 Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2012 positiv for korn på nær havre og blandsæd. Konventionel hvede præsterede med 3.468 kr. pr. ha sammen med konventionel rug og triticale med 1.156 kr. pr. ha de højeste jordrenter. For konventionel vårbyg og vinterbyg var jordrenten henholdsvis 173 og 416 kr. pr. ha, mens jordrenten var negativ med 1.222 kr. for havre og blandsæd. Endelig var jordrenten positiv med 959 kr. pr. ha for økologisk korn. Miljøtilskud indgår fra 2012 og svarer med 876 kr. pr. ha til det meste af jordrenten ved økologisk korndyrkning. Korn, jordrente. 2012 Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 Kr. pr. ha Kilde: Tabel 1 og 2. 0-19 ha 20-49 ha 50-99 ha 100-249 ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Jordrenten suppleres med enkeltbetaling Tydelig sammenhæng mellem kornareal og jordrente For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten. For konventionelle bedrifter med korn steg jordrenten fra -1.467 kr. pr. ha for bedrifter med under 20 ha med korn til 2.697 kr. pr. ha for bedrifter med mindst 250 ha med korn. Det skyldes en højere produktionsværdi som følge af højere udbytte pr. ha, men også lavere omkostninger II (arbejde og omkostninger til inventar) og lavere omkostninger III (faste omkostninger), se også tabel 2. Andre salgsafgrøder Positiv jordrente for raps og sukkerroer Figur 6 For raps steg udbyttet 4 hkg til 37 hkg pr. ha, mens prisen samtidig steg 14 pct. til 347 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til 883 kr. pr. ha efter tre år 2009-2011 med negativ jordrente, se figur 6. For sukkerroer blev jordrenten 2.352 kr. pr. ha. I perioden 2008-2012 har det hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. Raps og sukkerroer, jordrente 3.000 Kr. pr. ha Raps Sukkerroer 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000 Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 2012 Tilskud til industrikartofler afkoblet i 2012 Højere jordrente for kartofler I 2012 blev direkte støtte til produktion af industrikartofler afkoblet til et tillæg til enkeltbetalingen. Det betyder, at der fra 2012 ikke længere er et tilskud i produktionsværdien. I 2012 blev jordrenten -2.972 kr. pr. ha, hvilket var ca. 3.700 kr. bedre end i 2011. Årsagen findes i prisen, der steg med 16 kr. til 55 kr. pr. hkg og lidt lavere samlede omkostninger pr. ha. For konventionelle spisekartofler steg prisen med 27 kr. til 167 kr. pr. hkg i forhold til 2011, mens udbyttet faldt 25 hkg til 304 hkg pr. ha. Det betød, at produktionsværdien steg med 7.000 kr. til 47.280 kr. pr. ha. Omkostningerne var samtidig på samme niveau som året før, og

12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene stigningen i produktionsværdien slog dermed igennem på jordrenten, der steg til godt 13.000 kr. pr. ha. Lavere produktionsværdi og jordrente for økologiske kartofler Både udbytte, produktionsværdi og jordrente var lavere for økologiske spisekartofler. Udbyttet pr. ha steg til 240 hkg pr. ha eller knap 80 pct. af udbyttet for konventionelle kartofler. Jordrenten steg til 3.160 kr. eller ca. 10.000 kr. mindre pr. ha i forhold til konventionelle spisekartofler, se figur 7. Figur 7 Kartofler, jordrente 15.000 Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske 10.000 5.000 0-5.000-10.000 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Negativ jordrente for grøntsager Arbejde en betydelig del af de samlede omkostninger For grøntsager faldt jordrenten for både konventionelle og for økologiske bedrifter. Produktionsværdien udgjorde ca. 90.000 kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og ca. 66.000 kr. for økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde imidlertid henholdsvis ca. 93.500 kr. pr. ha og 80.500 kr. pr. ha, hvilket gav en negativ jordrente på 3.580 kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og 14.069 kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 8. Arbejdskraft, herunder brugerens egen indsats, er en betydelig del af de samlede omkostninger. For konventionelle bedrifter udgør arbejde ca. 1/3 af de samlede omkostninger, mens arbejde for de økologiske bedrifter udgør ca. 45 pct. Resultatet kan også omregnes til en mulig aflønning af den samlede arbejdskraft, både brugerens egen og ansatte, på 136 kr. pr. time for de konventionelle og 95 kr. pr. time for de økologiske grøntsager, se tabel 4.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 8 Grøntsager, jordrente 20.000 Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske 10.000 0-10.000-20.000-30.000-40.000 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Oversigtstabel 1 Udbytte og omkostninger pr. ha er normalt væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha. 2012 Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE... 8 702 5 670 7 544 6 226 4 746 5 563 Arbejdsindsats, timer 9,9 14,9 10,0 11,4 11,8 9,3 kr. pr. ha Produktionsværdi. 9 825 6 521 8 764 9 267 7 295 8 313 Omkostninger I... 9 211 3 386 4 766 6 343 3 029 2 488 Dækningsbidrag I... 613 3 135 3 998 2 924 4 266 5 825 Omkostninger II og III 5 884 6 930 4 642 5 468 5 582 5 114 Omkostninger i alt... 15 095 10 316 9 408 11 811 8 611 7 603 Jordrente.... -5 271-3 795-644 -2 544-1 316 710 Jordomkostning... 1 932 1 911 1 927 1 877 1 864 1 878 Omkostninger i alt inkl. jordomkostning. 17 027 12 228 11 335 13 688 10 475 9 481 Omkostning pr. FE. 1,96 2,16 1,50 2,20 2,21 1,70 Kilde: Tabel 5. Lavere udbytte i majs gav højere omkostning pr. FE I 2012 var udbyttet for majs til ensilering med 8.702 FE pr. ha imidlertid 14 pct. mindre end året før. Den beregnede omkostning for konventionel majs blev herefter 1,96 kr. pr. FE mod 1,50 kr. for græs og 2,16 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var der en tilsvarende

14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene nedgang i udbyttet og omkostningen pr. FE i majs blev beregnet til 2,20 kr. og 1,70 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,21 kr. pr. FE. Malkekvæg Lavere mælkepris i 2012 I 2012 faldt mælkeprisen med 8 kr. til 253 kr. pr. 100 kg for konventionelle og med 12 kr. til 297 kr. pr. 100 kg for økologiske producenter i gennemsnit. Ydelsen pr. ko var med 8.968 kg pr. ko for de konventionelle og 8.173 kg pr. ko for økologiske 3 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød en fremgang på 1 pct. i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til 23.162 kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko faldt med 1 pct. til 24.995 kr. Højere nettooverskud for konventionelle malkekøer Figur 9 Omkostningerne i alt faldt med 922 kr. til 21.487 kr. pr. ko for de konventionelle bedrifter. Det betød et positivt nettooverskud pr. ko på 1.675 kr. pr. ko mod 505 kr. året før. Udover den mindre fremgang i produktionsværdien bidrog især et fald i de faste omkostninger (Omkostninger III) på 553 kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime svarede resultatet til en aflønning på 261 kr. i timen. Malkekvæg, nettooverskud Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskuddet ved Mælkeproduktion lavest for økologi for første gang i fem år Derimod faldt nettooverskuddet pr. økologisk malkeko med 535 kr. til 753 kr. i gennemsnit. Dermed var nettooverskuddet pr. malkeko for første gang i fem år mindre ved økologisk end ved konventionel produktion, se figur 9. Samtidig med førnævnte nedgang i produktionsværdien, så steg de samlede produktionsomkostninger med 368 kr. til 24.241 kr. pr. ko for økologerne. Overskuddet omregnet til lønningsevne svarede til 209 kr. pr. time.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Grundlaget for arbejdsforbruget i Produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Bedrifter med mere end 200 køer har næsten halvdelen af ko-bestanden Jersey-køer gav dårligere resultat i 2012 Oversigtstabel 2 Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Bedrifterne er i tabel 6 og 7 opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 910 bedrifter ud af 3.650 med mælkekvæg har mere end 200 køer, men råder over 48 pct. af det samlede antal malkekøer på knap 600.000 stk. Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. med Jersey-køer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 7 er vist resultater efter race. I 2012 opnåede bedrifter med Jersey-køer generelt dårligere resultater. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko. 2012 Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U. 100 100-199 200+ U. 100 100-199 200+ Årsdyr, antal... 59 145 310 66 142 304 Mælk, kg EKM per ko.. 8 401 8 969 9 090 7 384 8 165 8 395 Pris, kr. pr. 100 kg EKM. 250 251 256 295 298 296 Arbejdsindsats, timer pr. ko... 24, 1 18, 8 17, 8 22, 9 18, 2 15, 5 kr. pr. årsko Produktionsværdi... 21 282 23 107 23 616 22 866 25 125 25 427 Omkostninger I... 13 021 13 719 13 515 16 324 16 638 16 867 Dækningsbidrag I... 8 261 9 388 10 101 6 542 8 487 8 560 Omkostninger II og III... 8 467 7 973 7 799 8 054 7 541 7 407 Omkostninger i alt... 21 488 21 692 21 314 24 378 24 179 24 274 Nettooverskud... - 206 1 415 2 302-1 512 946 1 153 Lønningsevne... 4 123 4 710 5 278 2 465 3 876 3 808 Lønningsevne, kr. pr. time... 171 251 296 108 213 246 Kilde: Tabel 6 og 7. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2012 opnået i konventionelle besætninger med mere end 200 malkekøer med 5.278 kr., mens den laveste lønningsevne på 2.465 kr. pr. ko fandtes for økologiske malkekvægbedrifter med under 100 køer. Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den

16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene 261 kr. i 2012, varierende fra 171 kr. for bedrifter med under 100 køer til 296 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 209 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 108 kr. for bedrifter med under 100 køer til 246 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 10 Malkekøer, lønningsevne 350 Kr. pr. time Konventionel Økologisk 300 250 200 150 100 50 0 Kilde: Tabel 7. -99 køer 100-199 køer +200 køer Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Reduktion i handyrpræmier fra 2012 Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spædkalve af stor race er spædkalvene for 2012 prissat til 730 kr. for en 50 kg kalv, mens en tilsvarende kalv af økologisk oprindelse er prissat til 830 kr. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til 1.402 kr. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var 10-12 pct. højere ved udgangen af 2012, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Ordningen med handyrpræmier er reduceret fra 2012, således at præmien pr. handyr var 447 kr. mod 1.174 kr. i 2011 før fradrag og graduering. Præmien ydes til handyr med en slagtevægt på minimum 160 kg og der skal leveres mindst 5 handyr. Der kan ikke længere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 opnås dobbelt præmie til stude. Præmiereduktionen slår igennem på produktionsværdi og nettooverskud i det omfang prisen på okse- og kalvekød ikke er steget tilsvarende. Slagtekalve gav underskud i 2012 Oversigtstabel 3 Resultatet fra slagtekalve var negativt i 2012, selvom prisen på oksekød steg med 10 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2012 og flere af grupperingerne med slagtekalve fremviste stigende salgspriser pr. kalv. Stigningen i de variable omkostninger, hovedsageligt foder, var imidlertid større og dækningsbidrag I blev negativt for alle grupperinger, se figur 11. Dækningsbidrag I var højest for gruppen Slagtekalve efter malkekøer med -154 kr. pr. kalv, se oversigtstabel 3. Gruppen er med 147 producerede slagtekalve i gennemsnit karakteriseret ved at have et noget større produktionsomfang end de øvrige. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv. 2012 Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal... 147 16 34 18 Salgspris, kr. pr. slagtekalv... 5 457 7 997 7 126 5 567 Arbejdstimer pr. produceret kalv. 2, 8 4, 5 9,0 11,0 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi... 4 893 6 844 5 877 3 856 Omkostninger I... 5 047 7 316 6 925 6 093 Dækningsbidrag I... - 154-473 -1 048-2 237 Omkostninger II og III... 1 301 1 910 2 647 3 003 Omkostninger i alt... 6 348 9 226 9 572 9 096 Nettooverskud... -1 455-2 383-3 695-5 240 Lønningsevne, kr. pr. time... -347-343 -240-300 Kilde: Tabel 9. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktions-værdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist.

18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 11 Slagtekalve, dækningsbidrag I. 2012 0 Kr. -500-1.000-1.500-2.000-2.500 Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9. De bedrifter der har slagtekalve efter malkekøer er flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen. I oversigtstabel 4 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt. Oversigtstabel 4 Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv. 2012 Antal producerede kalve -100 100-400 400+ Alle Population... 937 262 152 1 350 Stikprøve... 95 24 19 138 Producerede kalve, antal... 30 202 775 147 Salgspris, kr. pr. slagtekalv.. 6 157 5 708 5 179 5 457 Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,9 2,9 2,4 2,8 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi... 5 737 4 949 4 669 4 893 Værditilvækst... 5 385 4 578 4 273 4 510 Husdyrgødning... 27 35 18 24 Handyrpræmie... 324 336 377 359 Omkostninger I... 6 154 5 209 4 713 5 047 Dækningsbidrag I... -418-260 -45-154 Omkostninger II og III... 1 675 1 267 1 228 1 301 Omkostninger i alt... 7 829 6 477 5 941 6 348 Nettooverskud... -2 092-1 528-1 273-1 455 Lønningsevne, kr. pr. time.. -365-347 -340-347 Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Der var 1.350 bedrifter i 2012, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven prissat til 730 kr. for en kalv på 50 kg. Også store slagtekalveproducenter havde underskud i 2012 Der var ca. 150 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. De producerede i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var 5.179 kr. pr. kalv mod 6.157 kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og 5.708 kr. for bedrifter med 100-400 producerede slagtekalve. Selvom både arbejdsforbrug og variable omkostninger også var lavere, så var dækningsbidrag I alligevel negativt i gennemsnit for selv de største slagtekalveproducenter i 2012. Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Interne overførselspriser Oversigtstabel 4 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. For økologiske bedrifter er det kun muligt at vise tal for slagtesvin. Økonomien i produktionsgrenene for søer med smågrise og 30 kg grise er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2012 er internt overførte 7 kg grise prissat til 233 kr., mens 30 kg grise er prissat til henholdsvis 394 kr. for konventionelle og 889 kr. for økologiske. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin. 2012 Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagte -svin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin 239 416 993 2057 Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,7 6,9 18,0 36,3 kr. pr. enhed Produktionsværdi... 6 916 17 732 57 972 103 851 Omkostninger I... 4 412 13 576 43 981 83 519 Dækningsbidrag I... 2 505 4 156 13 991 20 332 Omkostninger II og III... 2 603 4 794 10 536 19 506 Omkostninger i alt... 7 015 18 370 54 517 103 025 Nettooverskud... -98-638 3 455 826 Lønningsevne, kr. pr. time.. 154 80 368 192 Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10.

20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedst økonomi i slagtesvin igen i 2012 Resultater for økologiske slagtesvin Mindre overskud i 2012 For produktionsgrenen med 7 kg smågrise var der et nettounderskud på 98 kr. pr. årsso, hvilket var 751 kr. bedre end i 2011, hvor underskuddet var 849 kr. For produktionsgrenen 30 kg smågrise var der et nettounderskud på 638 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvor underskuddet i 2011 var på 600 kr. Produktionsgrenen slagtesvin havde et nettooverskud i 2012 på 3.455 kr. svarende til et overskud på 35 kr. pr. produceret slagtesvin. I 2011 var overskuddet på 38 kr. pr. produceret svin. Niveauet har været stabilt de seneste tre år efter underskud i 2008 0g 2009, se figur 12. Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin for de seneste to år baseret på henholdsvis 14 bedrifter i 2011 og 16 bedrifter i 2012. Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. I 2012 svarede overskuddet til 8 kr. for økologiske slagtesvin mod hele 169 kr. i 2011, se figur 12. Figur 12 Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter Kr. pr. slagtesvin 200 150 100 50 Øko slagtesvin 0-50 Konv. slagtesvin -100 2008 2009 2010 2011 2012 Anm.: For økologiske slagtesvin er det kun muligt at vise tal for 2011 og 2012. Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken. Bedst lønningsevne for store svinebesætninger For produktionsgrenene med svin er i figurerne 13-15 skitseret lønningsevnen pr. time afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år 2008-2012. Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Figur 13 Slagtesvin, lønningsevne, gennemsnit 2008-2012 Kr. pr. time 400 350 300 250 200 150 100 50 0-4.999 slagtesvin 5.000-9.999 slagtesvin +10.000 slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken. Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser og har lavere foderomkostning pr. svin Gruppen med mindst 10.000 producerede slagtesvin opnåede et nettooverskud på 5.842 kr. pr. 100 slagtesvin svarende til 58 kr. pr. slagtesvin i 2012. Det var 4 kr. mere end i 2011 og 41 kr. mere end i gruppen med 5.000-9.999 producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var 1.727 kr., se tabel 13. Næsten hele forskellen på 41 kr. stammer fra en 26 kr. højere opnået produktionsværdi pr. svin og 12 kr. fra lavere foderomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med mindst 10.000 producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på -2 kr. i 2012, mens gruppen med 5.000-9.999 producerede grise havde et nettooverskud på -25 kr. pr. gris, se tabel 12. Figur 14 30 kg smågrise, lønningsevne, gennemsnit 2008-2012 Kr. pr. time 250 200 150 100 50 0-50 -100-150 -4.999 smågrise 5.000-9.999 smågrise +10.000 smågrise Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. Store sobesætninger mest effektive For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) opnår bedrifter med mere end 500 årssøer både en højere produktionsværdi og har lavere

22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene omkostninger pr. so. Prisen på de afsatte smågrise var 241 kr. i 2012, hvilket var 6 kr. højere end for nogen af de andre grupper i gennemsnit. Samtidig var de variable omkostninger I mindst 200 kr. lavere pr. so end for grupperne med færre søer. Alligevel var nettooverskuddet for bedrifter med mindst 500 søer blot 28 kr. pr. so i 2012, hvilket svarer til en beregnet lønningsevne på 167 kr. pr. time. Figur 15 Søer, lønningsevne, gennemsnit 2008-2012. 100 Kr. pr. time 50 0-50 -100-150 -200-250 -99 søer 100-249 søer 250-499 søer +500 søer Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Større bedrifter med æglæggere Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger For høns indgår 93 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er 46.300 årshøner, hvilket er markant større bedrifter i stikprøven end i 2011, hvor den gennemsnitlige størrelse var 23.200 årshøner. Produktionsværdien var med 14.706 kr. pr. 100 årshøner lidt lavere i forhold til 2011, hvor produktionsværdien var 14.833. Omkostningerne var også lidt lavere pr. 100 årshøner i 2012 og nettooverskuddet udgjorde herefter minus 140 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 152 kr. For slagtekyllinger indgår 161 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit 811.000 producerede slagtekyllinger i 2012 mod 679.000 producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien faldt en anelse til 11.825 kr. pr. 1.000 producerede kyllinger, samtidig med at der var en mindre stigning i de samlede omkostninger. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt til 158 kr. i 2012 mod 453 kr. pr. 1.000 producerede slagtekyllinger i 2011. Lønningsevnen faldt til 232 kr. pr. time, se figur 16.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Nettooverskud på 1.295 kr. pr. minktæve Figur 16 Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for 1.342 bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 27 pct. til 522 kr., og gav en næsten tilsvarende stigning i produktionsværdi til 2.806 kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer godt 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. Nettooverskuddet blev 1.295 kr. pr. tæve eller et overskud på næsten halvdelen af produktionsværdien - og gav en lønningsevne på 924 kr. pr. time mod 683 kr. i 2011. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time 1000 2008 2009 2010 2011 2012 800 600 400 200 0-200 Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 14.

24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Lønningsevnen over tid I figur 17 er det sammenlignelige resultatmål, lønningsevne pr. forbrugt arbejdstime, sammenlignet for de vigtigste produktionsgrene for perioden 2010-12. Figur 17 Lønningsevne for de vigtigste produktionsgrene Hvede Vårbyg Korn, økologisk Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Kartofler Malkekøer Malkekøer, økologisk Søer med smågrise Slagtesvin Høns Slagtekyllinger Pelsdyr 2010 2011 2012-200 0 200 400 600 800 1.000 Kr. pr. arbejdstime Kilde: Statistikbanken.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd 1 Antal bedrifter... 6 806 9 005 2 933 2 440 1 883 9 792 610 2 Stikprøve... 924 1108 427 339 270 1189 181 3 Areal, ha... 65 46 23 25 19 104 64 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha... 75 55 62 61 60 65 39 7 Produktpris, kr. pr. hkg... 169 165 162 159 151 166 225 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha... 9,5 10,1 12,7 12,1 13,8 10,3 12,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 21 999 19 815 22 531 20 409 21 809 21 045 17 807 14 Beholdninger... 4 423 3 275 3 647 3 514 2 720 3 790 3 053 16 Inventar... 7 055 6 880 8 411 7 102 7 790 7 104 5 859 17 Bygninger... 10 020 9 097 9 997 9 335 10 485 9 618 8 216 18 Grundforbedringer... 501 563 476 459 813 533 679 21 Produktionsværdi i alt... 13 440 9 808 10 668 10 506 9 492 11 463 10 240 22 Hovedprodukt... 12 657 9 130 9 994 9 607 8 874 10 729 8 662 23 Biprodukt... 765 657 661 878 597 715 702 26 Miljøtilskud... 18 21 14 21 21 19 876 27 Omkostninger I... 4 222 3 884 3 782 3 458 4 041 4 003 3 267 28 Udsæd... 573 636 564 487 693 597 712 29 Gødning... 1 207 798 1 027 832 611 986 156 30 Kemikalier... 897 417 707 624 455 657 31 Energi... 633 613 615 610 620 622 605 32 Maskinstation... 459 714 466 493 968 583 1 176 33 Andre planteavlsomk.... 276 574 258 271 584 407 495 34 Rentebelastning, beholdning... 177 131 146 141 109 152 122 40 Dækningsbidrag I... 9 218 5 923 6 886 7 048 5 451 7 459 6 973 41 Omkostninger II... 3 689 3 767 4 447 4 036 4 604 3 825 3 896 42 Arbejdsindsats... 1 681 1 773 2 220 2 101 2 395 1 804 2 173 43 Vedligeholdelse, inventar... 778 745 725 683 782 755 679 44 Afskrivning, inventar... 947 975 1 166 968 1 115 980 809 45 Rentebelastning, inventar... 282 275 336 284 312 284 234 46 Dækningsbidrag II... 5 530 2 156 2 438 3 012 847 3 635 3 077 47 Omkostninger III... 2 061 1 983 2 022 1 856 2 069 2 015 2 119 48 Ejendomsskat... 226 197 198 169 180 208 165 49 Energiafgift... 50 48 50 48 50 49 46 50 Forsikringer... 225 218 230 210 222 221 183 51 Diverse omkostninger... 472 479 474 446 480 474 599 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 504 479 502 449 488 490 611 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 164 175 148 142 198 167 159 54 Rentebelastning, bygninger... 401 364 400 373 419 385 329 55 Rentebelastning grundforbedringer... 20 23 19 18 33 21 27 56 Omkostninger i alt... 9 972 9 635 10 252 9 350 10 714 9 842 9 281 57 Jordrente... 3 468 173 416 1 156-1 222 1 620 959 59 Jordomkostning... 2 213 2 089 2 133 2 006 2 063 2 140 1 956 60 Lønningsevne... 2 936-143 503 1 252-890 1 285 1 176 61 Lønningsevne, kr./time... 308-14 39 103-64 125 92 Korn i alt Korn i alt

26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under 20 20-49 Arealgrupper i ha 50-99 100-249 250+ Korn i alt 1 Antal bedrifter... 1 523 2 218 2 325 2 865 862 9 792 2 Stikprøve... 110 181 257 439 202 1189 3 Areal, ha... 12 34 74 156 361 104 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha... 53 56 63 66 68 65 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha... 19,8 15,4 11,5 9,9 8,3 10,3 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 18 986 20 100 21 303 21 249 20 962 21 045 14 Beholdninger... 1 722 2 532 2 953 3 904 4 510 3 790 16 Inventar... 6 290 7 696 7 658 6 956 6 919 7 104 17 Bygninger... 10 393 9 342 10 263 9 873 8 919 9 618 18 Grundforbedringer... 582 530 429 515 614 533 21 Produktionsværdi i alt... 10 109 9 986 11 290 11 534 11 889 11 463 22 Hovedprodukt... 8 834 9 100 10 394 10 898 11 172 10 729 23 Biprodukt... 1 223 859 874 616 704 715 26 Miljøtilskud... 52 27 22 20 13 19 27 Omkostninger I... 3 664 3 974 4 065 4 002 3 999 4 003 28 Udsæd... 598 656 620 598 570 597 29 Gødning... 593 658 947 1 017 1 063 986 30 Kemikalier... 586 538 618 658 710 657 31 Energi... 461 570 572 617 679 622 32 Maskinstation... 720 901 671 582 452 583 33 Andre planteavlsomk.... 637 549 519 375 344 407 34 Rentebelastning, beholdning.... 69 101 118 156 180 152 40 Dækningsbidrag I... 6 445 6 012 7 225 7 532 7 890 7 459 41 Omkostninger II... 5 648 5 326 4 277 3 620 3 401 3 825 42 Arbejdsindsats... 3 541 2 773 2 044 1 721 1 458 1 804 43 Vedligeholdelse, inventar... 883 1 021 834 687 740 755 44 Afskrivning, inventar... 973 1 224 1 093 934 927 980 45 Rentebelastning, inventar... 252 308 306 278 277 284 46 Dækningsbidrag II... 797 686 2 948 3 913 4 489 3 635 47 Omkostninger III... 2 264 2 183 2 200 2 061 1 792 2 015 48 Ejendomsskat... 196 204 216 224 181 208 49 Energiafgift... 39 46 45 49 54 49 50 Forsikringer... 226 250 240 230 191 221 51 Diverse omkostninger... 580 640 552 471 388 474 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 525 460 506 505 465 490 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 259 187 213 167 131 167 54 Rentebelastning, bygninger... 416 374 411 395 357 385 55 Rentebelastning, grundforbedringer... 23 21 17 21 25 21 56 Omkostninger i alt... 11 576 11 483 10 542 9 682 9 192 9 842 57 Jordrente... -1 467-1 496 748 1 852 2 697 1 620 59 Jordomkostning... 1 881 2 040 2 078 2 145 2 205 2 140 60 Lønningsevne... 192-763 714 1 427 1 950 1 285 61 Lønningsevne, kr./time... 10-50 62 144 235 125

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 27 Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter... 3 388 824 929 1 753 153 2 Stikprøve... 520 86 86 269 25 3 Areal, ha... 28 40 28 32 12 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha... 37 125 423 13 41 7 Produktpris, kr. pr. hkg... 347 168 55 1 031 203 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha... 11,9 18,9 38,0 11,8 16,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 25 837 30 295 42 868 24 409 16 496 14 Beholdninger... 8 426 323 4 027 7 709 471 16 Inventar... 6 830 15 959 15 217 6 616 6 176 17 Bygninger... 10 076 9 484 9 317 9 495 9 206 18 Grundforbedringer... 506 796 569 589 643 19 Rettigheder (produkttilknyttede)... 3 733 13 737 21 Produktionsværdi i alt... 12 765 20 928 23 053 13 089 8 260 22 Hovedprodukt... 12 743 20 913 23 027 13 050 8 176 26 Miljøtilskud... 22 14 26 39 84 27 Omkostninger I... 5 851 9 283 11 688 4 705 3 661 28 Udsæd... 541 1 502 2 822 218 820 29 Gødning... 1 266 1 742 1 829 1 113 274 30 Kemikalier... 1 396 2 672 2 574 1 193 684 31 Energi... 620 1 338 2 184 770 657 32 Maskinstation... 1 155 1 031 1 004 569 742 33 Andre planteavlsomk.... 536 837 564 534 466 34 Rentebelastning, beholdning... 337 162 711 308 19 40 Dækningsbidrag I... 6 913 11 644 11 366 8 384 4 599 41 Omkostninger II... 4 030 6 561 11 577 3 972 4 859 42 Arbejdsindsats... 2 102 3 305 6 668 2 078 3 086 43 Vedligeholdelse, inventar... 715 1 704 1 857 711 705 44 Afskrivning, inventar... 939 914 2 444 919 821 45 Rentebelastning, inventar... 273 638 609 265 247 46 Dækningsbidrag II... 2 884 5 083-212 4 412-261 47 Omkostninger III... 2 000 2 731 2 760 2 147 2 082 48 Ejendomsskat... 211 323 120 210 210 49 Energiafgift... 49 109 179 51 52 50 Forsikringer... 215 371 488 308 229 51 Diverse omkostninger... 446 778 755 480 522 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 502 555 674 536 492 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 155 185 149 158 183 54 Rentebelastning, bygninger... 403 379 373 380 368 55 Rentebelastning, grundforbedringer... 20 32 23 24 26 56 Omkostninger i alt... 11 881 18 576 26 026 10 824 10 603 57 Jordrente... 883 2 352-2 972 2 265-2 343 59 Jordomkostning... 2 163 2 373 1 728 2 212 2 035 60 Lønningsevne... 822 3 284 1 968 2 130-1 292 61 Lønningsevne, kr./time... 69 174 52 181-77

28 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 4 Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Frugt og bær Blomster i væksthus Grøntsager i væksthus Spisekartofler Grønsager Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter... 1 056 282 752 302 66 47 86 2 Stikprøve... 118 63 64 109 24 11 17 3 Areal, ha... 18 25 9 10 382 16 384 21 14 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha... 304............ 240... 7 Produktpris, kr. pr. hkg... 167............ 163... 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha... 46,5 189,3 209,9 1,4 1,2 32,2 219,9 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 56 187 60 446 99 074 723 545 41 410 67 972 14 Beholdninger... 18 898 10 977 3 934 178 33 10 694 16 113 16 Inventar... 22 002 16 369 13 792 110 87 25 108 30 923 17 Bygninger... 14 477 32 287 49 326 434 425 5 155 20 787 18 Grundforbedringer... 810 812 32 022 0 0 453 149 21 Produktionsværdi i alt... 47 280 89 928 45 551 774 596 32 091 66 354 22 Hovedprodukt... 47 250 89 877 45 527 774 596 31 099 65 569 26 Miljøtilskud... 30 51 24 0 0 992 784 27 Omkostninger I... 15 912 42 139 17 087 408 299 14 539 27 345 28 Udsæd... 5 179 9 245 1 449 155 46 7 165 11 888 29 Gødning... 2 336 2 975 2 052 5 15 299 2 565 30 Kemikalier... 3 065 1 606 3 608 6 3 31 Energi... 2 522 3 849 1 720 99 109 1 985 2 975 32 Maskinstation... 1 213 1 994 2 399 1 0 3 536 1 068 33 Andre planteavlsomk.... 842 22 031 5 700 135 125 1 126 8 204 34 Rentebelastning, beholdning... 756 439 157 7 1 428 645 40 Dækningsbidrag I... 31 368 47 789 28 464 366 297 17 553 39 009 41 Omkostninger II... 14 492 42 182 43 137 296 237 12 472 46 284 42 Arbejdsindsats... 8 362 31 452 35 769 249 207 5 397 36 883 43 Vedligeholdelse, inventar... 2 200 5 174 3 390 18 11 2 846 3 361 44 Afskrivning, inventar... 3 051 4 902 3 427 24 15 3 225 4 803 45 Rentebelastning, inventar... 880 655 552 4 3 1 004 1 237 46 Dækningsbidrag II... 16 876 5 607-14 674 70 60 5 081-7 275 47 Omkostninger III... 3 664 9 187 15 905 101 91 1 921 6 794 48 Ejendomsskat... 134 158 405 0 0 55 208 49 Energiafgift... 200 261 126 4 4 181 205 50 Forsikringer... 636 967 1 127 10 8 320 1 040 51 Diverse omkostninger... 835 3 918 5 590 35 31 706 2 526 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 957 2 333 2 573 34 32 337 1 850 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 291 226 2 830 0 0 97 128 54 Rentebelastning, bygninger... 579 1 291 1 973 17 17 206 831 55 Rentebelastning, grundforbedringer... 32 32 1 281 0 0 18 6 56 Omkostninger i alt... 34 069 93 508 76 130 805 628 28 931 80 423 57 Jordrente... 13 211-3 580-30 579-31 -32 3 160-14 069 59 Jordomkostning... 1 722 2 079 2 200 0 0 1 832 1 942 60 Lønningsevne... 19 851 25 793 2 990 218 175 6 725 20 871 61 Lønningsevne, kr./time... 427 136 14 155 141 209 95 Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grøntsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 29 Tabel 5 Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter... 3 519 1 840 486 3 931 1 550 231 373 568 270 2 Stikprøve... 415 187 49 438 202 81 125 168 86 3 Areal, ha... 44 15 9 42 23 26 23 85 32 gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha... 8 702 5 670 11 944 7 544 2 929 6 226 4 746 5 563 2 160 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha.... 9,9 14,9 28,5 10,0 7,8 11,4 11,8 9,3 5,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 17 526 18 380 28 616 8 979 2 920 15 332 14 872 10 715 3 281 14 Beholdninger... 296 593 270 157 38 82 232 40 14 16 Inventar... 7 387 7 401 18 594 3 910 1 120 5 545 5 720 5 901 2 028 17 Bygninger... 9 428 9 813 9 444 4 510 1 490 9 194 8 411 4 255 1 240 18 Grundforbedringer... 414 573 308 402 271 511 509 519 0 21 Produktionsværdi i alt... 9 825 6 521 13 415 8 764 3 454 9 267 7 295 8 313 3 952 22 Hovedprodukt... 9 813 6 503 13 396 8 719 3 266 8 328 6 366 7 366 2 942 26 Miljøtilskud... 12 18 19 46 188 939 929 946 1 010 27 Omkostninger I... 9 211 3 386 7 410 4 766 1 508 6 343 3 029 2 488 942 28 Udsæd... 1 436 737 994 229 94 1 120 730 568 229 29 Gødning... 994 588 871 1 545 371 130 108 219 54 30 Kemikalier... 632 228 2 823 0 0 31 Energi... 1 042 519 1 219 516 186 964 572 371 126 32 Maskinstation... 4 775 743 963 2 146 761 3 739 1 261 1 134 467 33 Andre planteavlsomk.... 321 546 530 324 95 387 351 194 65 34 Rentebelastn, beholdn.... 12 24 11 6 2 3 9 2 1 40 Dækningsbidrag I... 613 3 135 6 006 3 998 1 946 2 924 4 266 5 825 3 010 41 Omkostninger II... 4 014 4 929 9 368 2 957 1 707 3 586 3 628 3 332 1 530 42 Arbejdsindsats... 1 699 2 595 4 851 1 747 1 342 1 878 1 940 1 552 944 43 Vedligeholdelse, inventar... 949 955 2 265 475 154 677 642 693 229 44 Afskrivning, inventar... 1 071 1 082 1 509 578 166 810 817 850 275 45 Rentebelastning, inv.... 295 296 744 156 45 222 229 236 81 46 Dækningsbidrag II... -3 401-1 794-3 363 1 041 239-662 638 2 493 1 480 47 Omkostninger III... 1 870 2 002 2 398 1 685 627 1 882 1 954 1 783 569 48 Ejendomsskat... 171 168 183 174 58 119 137 136 54 49 Energiafgift... 47 45 108 45 15 50 46 23 7 50 Forsikringer... 207 219 342 214 70 150 179 175 62 51 Diverse omkostninger... 455 493 769 467 157 510 525 553 202 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 446 462 478 439 146 536 565 564 195 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr. 151 200 128 150 111 129 146 139 0 54 Rentebelastning, bygn.... 377 393 378 180 60 368 336 170 50 55 Rentebelastning, grundforbedr. 17 23 12 16 11 20 20 21 0 56 Omkostninger i alt... 15 095 10 316 19 176 9 408 3 842 11 811 8 611 7 603 3 041 57 Jordrente... -5 271-3 795-5 761-644 -388-2 544-1 316 710 911 59 Jordomkostning... 1 932 1 911 1 944 1 927 1 947 1 877 1 864 1 878 1 950 60 Lønningsevne... -5 503-3 112-2 854-824 - 993-2 544-1 240 384-95 61 Lønningsevne, kr./time... -557-209 -100-82 -127-223 -105 41-17

30 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 6 Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under 100 100-199 200+ Alle Under 100 100-199 200+ Alle 1 Antal bedrifter... 943 1 493 827 3 263 104 200 83 387 2 Stikprøve... 68 160 136 364 18 75 34 127 4 Årsdyr, antal... 59 145 310 162 66 142 304 156 gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko... 8 401 8 969 9 090 8 968 7 384 8 165 8 395 8 173 9 Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM... 250 251 256 253 295 298 296 297 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 24,1 18,8 17,8 18,9 22,9 18,2 15,5 17,6 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo... 38 309 45 482 48 530 46 208 39 244 41 643 43 927 42 321 14 Beholdninger... 2 983 3 632 3 711 3 602 4 005 4 133 3 973 4 052 15 Besætning... 6 261 6 199 5 864 6 043 6 678 6 277 6 126 6 259 16 Inventar... 4 150 7 447 8 415 7 571 5 453 8 702 10 073 8 904 17 Bygninger... 16 706 19 866 22 631 20 877 14 572 15 071 16 354 15 549 20 Mælkekvote... 8 207 8 336 7 910 8 115 8 536 7 461 7 401 7 558 21 Produktionsværdi i alt... 21 282 23 107 23 616 23 162 22 866 25 125 25 427 24 995 22 Hovedprodukt (mælk)... 20 986 22 561 23 234 22 722 21 828 24 294 24 846 24 244 24 Værdi af tilvækst... 86 326 174 227 657 608 364 512 25 Husdyrgødning... 161 169 129 149 340 111 72 121 26 Tilskud mv.... 50 51 79 64 41 113 145 118 27 Omkostninger I... 13 021 13 719 13 515 13 547 16 324 16 638 16 867 16 698 35 Foder... 9 838 10 306 10 349 10 278 12 101 12 595 12 926 12 677 36 Halmstrøelse... 227 227 227 227 227 227 227 227 37 Dyrlæge og medicin... 689 601 510 566 519 502 565 531 38 Inseminering... 310 372 363 361 317 377 393 377 39 Andre husdyromkostninger... 883 1 074 976 1 006 870 892 893 890 31 Energi... 468 499 475 484 730 679 703 695 32 Maskinstation... 238 246 232 238 1 133 950 756 890 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 370 393 383 386 427 416 404 412 40 Dækningsbidrag I... 8 261 9 388 10 101 9 616 6 542 8 487 8 560 8 297 41 Omkostninger II... 5 998 5 335 5 106 5 293 5 840 5 351 5 248 5 363 42 Arbejdsindsats... 4 329 3 295 2 976 3 249 3 977 2 930 2 655 2 934 43 Vedligeholdelse, inventar... 915 811 792 813 836 986 1 045 994 44 Afskrivning, inventar... 588 931 1 000 928 809 1 087 1 144 1 079 45 Rentebelastning, inventar... 166 298 337 303 218 348 403 356 46 Dækningsbidrag II... 2 263 4 053 4 995 4 322 703 3 136 3 312 2 933 47 Omkostninger III... 2 469 2 638 2 693 2 647 2 215 2 190 2 159 2 180 49 Energiafgift... 45 50 51 50 64 60 66 63 50 Forsikringer... 158 135 118 129 181 139 114 133 51 Diverse omkostninger... 374 328 254 297 268 217 166 202 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 895 997 1 049 1 012 777 873 863 858 54 Rentebelastning, bygninger... 997 1 128 1 222 1 160 924 901 950 924 56 Omkostninger i alt... 21 488 21 692 21 314 21 487 24 378 24 179 24 274 24 241 58 Nettooverskud... - 206 1 415 2 302 1 675-1 512 946 1 153 753 60 Lønningsevne... 4 123 4 710 5 278 4 924 2 465 3 876 3 808 3 688 61 Lønningsevne, kr. pr. time... 171 251 296 261 108 213 246 209

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 31 Tabel 7 Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter... 2 940 357 323 30 2 Stikprøve... 327 118 37 9 4 Årsdyr, antal... 158 160 195 110 gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko... 9 033 8 215 8 484 7 427 9 Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM... 252 297 262 295 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 19,0 17,5 18,4 19,7 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo... 46 661 42 776 42 871 34 349 14 Beholdninger... 3 667 4 051 3 126 4 054 15 Besætning... 6 291 6 363 4 217 4 436 16 Inventar... 7 568 9 074 7 588 5 924 17 Bygninger... 20 905 15 678 20 668 13 279 20 Mælkekvote... 8 230 7 609 7 271 6 656 21 Produktionsværdi i alt... 23 302 25 159 22 137 22 112 22 Hovedprodukt (mælk)... 22 789 24 375 22 230 21 940 24 Værdi af tilvækst... 311 545-396 - 73 25 Husdyrgødning... 135 117 251 190 26 Tilskud mv.... 66 122 52 55 27 Omkostninger I... 13 728 16 741 12 208 15 942 35 Foder... 10 437 12 718 9 107 11 948 36 Halmstrøelse... 227 227 227 227 37 Dyrlæge og medicin... 571 534 531 476 38 Inseminering... 362 380 358 326 39 Andre husdyromkostninger... 1 010 890 976 880 31 Energi... 485 700 480 596 32 Maskinstation... 239 875 236 1 148 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 398 417 294 340 40 Dækningsbidrag I... 9 573 8 418 9 929 6 170 41 Omkostninger II... 5 327 5 381 5 047 5 062 42 Arbejdsindsats... 3 276 2 909 3 054 3 383 43 Vedligeholdelse, inventar... 814 1 010 808 710 44 Afskrivning, inventar... 935 1 099 882 732 45 Rentebelastning, inventar... 303 363 304 237 46 Dækningsbidrag II... 4 247 3 037 4 882 1 109 47 Omkostninger III... 2 658 2 194 2 565 1 929 49 Energiafgift... 50 64 52 52 50 Forsikringer... 129 132 128 159 51 Diverse omkostninger... 294 198 316 258 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 1 020 869 952 662 54 Rentebelastning, bygninger... 1 165 932 1 118 797 56 Omkostninger i alt... 21 713 24 316 19 820 22 933 58 Nettooverskud... 1 588 843 2 317-821 60 Lønningsevne... 4 864 3 752 5 370 2 562 61 Lønningsevne, kr. pr. time... 257 214 291 130

32 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 8 Ammekøer og opdræt Suckler cows and heifers Konventionel Økologisk Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer Ammekøer Ammekøer Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer 1 Antal bedrifter... 1 062 3 359 970 109 408 102 2 Stikprøve... 100 378 88 18 131 17 4 Årsdyr, antal... 24 148 22 25 139 22 gnsn. pr. årsdyr. average per animal 10 Produktpris, kr. pr. ammeko / kvie... 7 098 7 476 7 189 5 481 8 106 8 197 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 3,9 2,8 4,0 9,7 6,7 10,3 kr. pr. årsdyr. DKK per animal 13 Landbrugsaktiver, primo... 16 504 9 622 13 767 18 627 14 378 16 349 14 Beholdninger... 1 434 1 363 1 246 2 138 1 517 1 535 15 Besætning... 6 288 3 447 4 235 6 214 3 607 4 582 16 Inventar... 1 818 976 1 034 2 553 1 317 1 719 17 Bygninger... 6 963 3 835 7 252 7 723 7 936 8 513 21 Produktionsværdi i alt... 3 420 3 070 3 161 2 531 3 290 3 391 22 Hovedprodukt (mælk)... 2 382 2 249 24 Værdi af tilvækst... 897 3 021 3 047 234 3 248 3 347 25 Husdyrgødning... 141 50 114 47 42 44 26 Tilskud mv.... - - - - - - 27 Omkostninger I... 5 551 4 309 4 887 5 803 4 530 5 743 35 Foder... 3 552 3 369 3 414 3 469 3 341 4 049 36 Halmstrøelse... 1 171 237 856 1 171 237 855 37 Dyrlæge og medicin... 134 105 72 231 155 100 38 Inseminering... 62 131 99 32 135 39 39 Andre husdyromkostninger... 216 151 121 274 192 164 31 Energi... 67 82 67 74 111 75 32 Maskinstation... 40 41 39 216 155 216 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn... 309 192 219 334 205 245 40 Dækningsbidrag I... -2 130-1 239-1 726-3 272-1 240-2 352 41 Omkostninger II... 1 394 809 1 049 2 466 1 535 2 386 42 Arbejdsindsats... 713 487 726 1 700 1 113 1 788 43 Vedligeholdelse, inventar... 316 124 153 280 168 218 44 Afskrivning, inventar... 293 159 128 384 201 311 45 Rentebelastning, inventar... 73 39 41 102 53 69 46 Dækningsbidrag II... -3 524-2 047-2 775-5 738-2 775-4 738 47 Omkostninger III... 1 031 592 748 898 691 713 49 Energiafgift... 7 8 7 7 11 7 50 Forsikringer... 125 76 71 87 78 66 51 Diverse omkostninger... 175 102 127 113 75 92 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 446 252 253 383 210 207 54 Rentebelastning, bygninger... 279 153 290 309 317 341 56 Omkostninger i alt... 7 976 5 709 6 684 9 167 6 756 8 841 58 Nettooverskud... -4 555-2 639-3 523-6 636-3 466-5 450 60 Lønningsevne... -3 842-2 152-2 797-4 936-2 352-3 663 61 Lønningsevne, kr. pr. time... -983-761 -702-507 -352-357

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 33 Tabel 9 Slagtekalve Calves for slaughter Slagtekalve fra malkekøer Slagtekalve fra ammekøer Kødproducerende enhed Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter... 1 350 176 868 79 2 Stikprøve... 138 42 70 12 4 Producerede dyr, antal... 147 34 16 18 gnsn. pr. kalv. average per calf gnsn. pr. enhed 10 Produktpris, kr. pr. slagtekalv... 5 457 7 126 7 997 5 567 11 Arbejdsindsats, timer... 2,8 9,0 4,5 11,0 9,6 24,1 kr. pr. kalv. DKK per calf kr. pr. enhed 13 Landbrugsaktiver, primo... 7 497 15 475 13 819 17 481 35 389 41 557 14 Beholdninger... 635 1 167 718 1 611 2 893 4 276 15 Besætning... 2 565 7 261 4 836 7 298 12 373 13 768 16 Inventar... 884 1 491 1 107 1 356 3 269 4 738 17 Bygninger... 3 413 5 556 7 157 7 215 16 853 18 775 21 Produktionsværdi i alt... 4 893 5 877 6 844 3 856 9 482 7 395 22 Hovedprodukt (mælk)... 2 382 2 249 24 Værdi af tilvækst... 4 510 5 550 6 449 3 613 6 670 4 944 25 Husdyrgødning... 24 41 65 20 275 96 26 Tilskud mv.... 359 286 329 223 155 105 27 Omkostninger I... 5 047 6 925 7 316 6 093 13 388 13 835 35 Foder... 3 946 5 177 6 016 4 427 9 452 9 194 36 Halmstrøelse... 640 640 802 802 2 318 2 318 37 Dyrlæge og medicin... 107 157 66 101 229 368 38 Inseminering... 151 67 39 Andre husdyromkostninger... 110 304 112 142 378 488 31 Energi... 67 112 65 69 158 175 32 Maskinstation... 51 198 34 196 91 502 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn. 128 337 222 356 611 722 40 Dækningsbidrag I... -154-1 048-473 -2 237-3 906-6 440 41 Omkostninger II... 806 2 049 1 166 2 407 2 886 5 745 42 Arbejdsindsats... 494 1 534 830 1 941 1 757 4 221 43 Vedligeholdelse, inventar... 137 203 154 178 526 560 44 Afskrivning, inventar... 140 253 138 234 473 774 45 Rentebelastning, inventar... 35 60 44 54 131 190 46 Dækningsbidrag II... -961-3 097-1 639-4 644-6 792-12 184 47 Omkostninger III... 495 598 744 596 2 054 1 820 49 Energiafgift... 7 13 7 7 16 17 50 Forsikringer... 58 85 71 60 223 174 51 Diverse omkostninger... 96 105 126 88 349 236 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 198 174 254 152 793 641 54 Rentebelastning, bygninger... 137 222 286 289 674 751 56 Omkostninger i alt... 6 348 9 572 9 226 9 096 18 328 21 399 58 Nettooverskud... -1 455-3 695-2 383-5 240-8 846-14 004 60 Lønningsevne... -961-2 161-1 552-3 299-7 089-9 783 61 Lønningsevne, kr. pr. time... -347-240 -343-300 -737-405 Anm.: 1 kødproducerende enhed er defineret som 1 ammeko med tilhørende 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv.

34 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 10 Svin Pigs Konventionel Økologi Årssøer med 7 kg grise 30 kg smågrise Slagtesvin Slagtesvin 1 Antal bedrifter... 1 743 2 053 3 285 57 2 Stikprøve... 313 372 523 16 4 Producerede smågrise, antal... 567 12 934 6 227 2 376 gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. gris / slagtesvin... 239 416 993 2057 12 Arbejdsindsats, timer... 7,7 6,9 18,0 36,3 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo... 12 562 26 917 64 836 143 620 14 Beholdninger... 184 618 2 300 8 455 15 Besætning... 3 064 4 439 17 695 28 951 16 Inventar... 2 020 5 610 9 778 23 860 17 Bygninger... 7 294 16 249 35 063 82 354 21 Produktionsværdi i alt... 6 916 17 732 57 972 103 851 24 Værdi af tilvækst... 6 864 17 664 57 560 103 610 25 Husdyrgødning... 30 67 412 241 26 Tilskud mv.... 22 - - - 27 Omkostninger I... 4 412 13 576 43 981 83 519 35 Foder... 3 042 11 640 39 906 76 460 36 Halmstrøelse... 0 188 200 200 37 Dyrlæge og medicin... 462 189 582 542 38 Inseminering... 241 39 Andre husdyromkostninger... 202 342 807 1 362 31 Energi... 266 856 1 234 1 308 32 Maskinstation... 69 159 452 2 152 33 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 130 202 800 1 496 40 Dækningsbidrag I... 2 505 4 156 13 991 20 332 41 Omkostninger II... 1 715 2 546 5 832 10 813 42 Arbejdsindsats... 1 292 1 192 3 149 6 130 43 Vedligeholdelse, inventar... 117 392 1 074 1 464 44 Afskrivning, inventar... 225 737 1 217 2 265 45 Rentebelastning, inventar... 81 224 391 954 46 Dækningsbidrag II... 790 1 610 8 159 9 518 47 Omkostninger III... 888 2 248 4 704 8 692 49 Energiafgift... 24 60 108 103 50 Forsikringer... 61 88 291 383 51 Diverse omkostninger... 149 180 585 588 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 362 1 270 2 317 4 324 54 Rentebelastning, bygninger... 292 650 1 403 3 294 56 Omkostninger i alt... 7 015 18 370 54 517 103 025 58 Nettooverskud... -98-638 3 455 826 60 Lønningsevne... 1 193 554 6 604 6 956 61 Lønningsevne, kr. pr. time... 154 80 368 192 Anm. For produktionsgrenen 30 kg smågrise og slagtesvin er enheden 100 producerede grise. Produktionsgrenen Søer med 7 kg smågrise omfatter søer med smågrise indtil 7 kg, hvor smågrisene enten sælges eller overføres internt til produktionsgrenen 30 kg smågrise.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 35 Tabel 11 Søer med smågrise (konventionelle) Sows with piglets Under 100 Størrelsesgrupper, antal årsdyr 100-249 250-499 500+ Søer med smågrise i alt 1 Antal bedrifter... 169 225 536 814 1 743 2 Stikprøve... 16 39 112 146 313 4 Årsdyr, antal... 58 182 371 907 567 gnsn. pr. so. average per sow 10 Produktpris, kr. pr. gris... 235 233 235 241 239 11 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 8,7 7,8 8,1 7,6 7,7 kr. pr. so. DKK per sow 13 Landbrugsaktiver, primo... 10 971 10 943 11 557 12 944 12 562 14 Beholdninger... 148 145 138 199 184 15 Besætning... 3 492 3 225 3 164 3 023 3 064 16 Inventar... 1 480 1 210 1 583 2 190 2 020 17 Bygninger... 5 852 6 363 6 672 7 533 7 294 21 Produktionsværdi i alt... 4 835 6 315 6 917 6 977 6 916 24 Værdi af tilvækst... 4 776 6 064 6 870 6 935 6 864 25 Husdyrgødning... 59 48 42 26 30 26 Tilskud mv.... 0 203 5 17 22 27 Omkostninger I... 4 772 4 558 4 566 4 357 4 412 35 Foder... 3 462 3 150 3 105 3 013 3 042 36 Halmstrøelse... 0 0 0 0 0 37 Dyrlæge og medicin... 390 451 479 459 462 38 Inseminering... 111 302 295 224 241 39 Andre husdyromkostninger... 340 205 210 198 202 31 Energi... 244 257 272 265 266 32 Maskinstation... 80 57 72 69 69 33 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 146 135 132 129 130 40 Dækningsbidrag I... 63 1 757 2 351 2 620 2 505 41 Omkostninger II... 1 960 1 691 1 814 1 686 1 715 42 Arbejdsindsats... 1 604 1 356 1 441 1 244 1 292 43 Vedligeholdelse, inventar... 110 115 115 118 117 44 Afskrivning, inventar... 186 171 195 237 225 45 Rentebelastning, inventar... 59 48 63 88 81 46 Dækningsbidrag II... -1 896 66 537 934 790 47 Omkostninger III... 854 827 835 906 888 49 Energiafgift... 21 22 24 25 24 50 Forsikringer... 86 60 61 61 61 51 Diverse omkostninger... 182 162 164 144 149 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 331 328 319 376 362 54 Rentebelastning, bygninger... 234 255 267 301 292 56 Omkostninger i alt... 7 585 7 075 7 215 6 950 7 015 58 Nettooverskud... -2 750-760 -298 28-98 60 Lønningsevne... -1 146 596 1 143 1 271 1 193 61 Lønningsevne, kr. pr. time... -132 76 141 167 154 Anm.: Produktionsgrenen Søer med smågrise omfatter søer med smågrise indtil 7 kg, hvor smågrisene enten sælges eller overføres internt til produktionsgrenen 30 smågrise.

36 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 12 Smågrise, 30 kg (konventionelle) Piglets, 30 kg Under 5.000 Produceret 5.000-9.999 10.000+ Smågrise i alt 1 Antal bedrifter... 468 494 1 091 2 053 2 Stikprøve... 60 93 219 372 4 Producerede smågrise, antal... 1 902 7 618 20 074 12 934 gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. gris... 396 408 418 416 12 Arbejdsindsats, timer... 9,9 7,4 6,8 6,9 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo... 24 065 24 908 27 378 26 917 14 Beholdninger... 474 500 644 618 15 Besætning... 6 707 4 414 4 351 4 439 16 Inventar... 3 941 5 089 5 768 5 610 17 Bygninger... 12 943 14 904 16 615 16 249 21 Produktionsværdi i alt... 16 465 16 123 18 060 17 732 24 Værdi af tilvækst... 16 357 16 027 17 999 17 664 25 Husdyrgødning... 107 96 61 67 26 Tilskud mv.... - - - - 27 Omkostninger I... 15 357 13 912 13 446 13 576 35 Foder... 12 706 11 957 11 542 11 640 36 Halmstrøelse... 783 169 167 188 37 Dyrlæge og medicin... 168 178 192 189 38 Andre husdyromkostninger... 409 352 338 342 31 Energi... 857 898 848 856 32 Maskinstation... 147 162 159 159 33 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 287 197 200 202 40 Dækningsbidrag I... 1 107 2 211 4 614 4 156 41 Omkostninger II... 2 897 2 606 2 521 2 546 42 Arbejdsindsats... 1 718 1 298 1 153 1 192 43 Vedligeholdelse, inventar... 365 418 389 392 44 Afskrivning, inventar... 658 687 749 737 45 Rentebelastning, inventar... 158 204 231 224 46 Dækningsbidrag II... -1 790-396 2 093 1 610 47 Omkostninger III... 2 067 2 104 2 280 2 248 49 Energiafgift... 53 60 60 60 50 Forsikringer... 98 93 87 88 51 Diverse omkostninger... 190 200 176 180 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 1 209 1 155 1 292 1 270 54 Rentebelastning, bygninger... 518 596 665 650 56 Omkostninger i alt... 20 322 18 623 18 247 18 370 58 Nettooverskud... -3 858-2 500-187 -638 60 Lønningsevne... -2 140-1 202 965 554 61 Lønningsevne, kr. pr. time... -216-162 143 80 Anm.: Produktionsgrenen Smågrise, 30 kg er enten baseret på indkøb af 7 kg grise. eller overførsel af 7 kg grise fra egne søer. 30 kg grise sælges normalt ved en vægt på ca. 35 kg.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 37 Tabel 13 Slagtesvin (konventionelle) Pigs for slaughter Under - 5.000 Produceret 5.000-9.999 10.000+ Slagtesvin i alt 1 Antal bedrifter... 1 822 861 602 3 285 2 Stikprøve... 256 139 128 523 4 Producerede slagtesvin, antal... 2 052 7 292 17 347 6 227 gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. slagtesvin... 990 985 999 993 11 Arbejdsindsats, timer... 20,6 18,5 16,7 18,0 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo... 68 282 59 901 66 570 64 836 14 Beholdninger... 1 843 1 910 2 699 2 300 15 Besætning... 22 762 15 876 16 974 17 695 16 Inventar... 10 882 10 231 9 111 9 778 17 Bygninger... 32 795 31 884 37 787 35 063 21 Produktionsværdi i alt... 58 015 56 339 58 939 57 972 24 Værdi af tilvækst... 57 407 55 811 58 666 57 560 25 Husdyrgødning... 608 528 272 412 26 Tilskud mv.... - - - - 27 Omkostninger I... 46 574 44 191 42 926 43 981 35 Foder... 41 912 40 223 38 998 39 906 36 Halmstrøelse... 200 200 200 200 37 Dyrlæge og medicin... 578 573 589 582 38 Andre husdyromkostninger... 1 031 789 737 807 31 Energi... 1 304 1 182 1 241 1 234 32 Maskinstation... 565 513 374 452 33 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 984 711 787 800 40 Dækningsbidrag I... 11 441 12 148 16 012 13 991 41 Omkostninger II... 6 763 6 004 5 395 5 832 42 Arbejdsindsats... 3 610 3 211 2 947 3 149 43 Vedligeholdelse, inventar... 1 286 1 107 979 1 074 44 Afskrivning, inventar... 1 432 1 277 1 104 1 217 45 Rentebelastning, inventar... 435 409 364 391 46 Dækningsbidrag II... 4 678 6 143 10 618 8 159 47 Omkostninger III... 4 985 4 416 4 776 4 704 49 Energiafgift... 111 103 111 108 50 Forsikringer... 342 305 265 291 51 Diverse omkostninger... 698 616 525 585 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 2 522 2 117 2 364 2 317 54 Rentebelastning, bygninger... 1 312 1 275 1 511 1 403 56 Omkostninger i alt... 58 322 54 612 53 097 54 517 58 Nettooverskud... -307 1 727 5 842 3 455 60 Lønningsevne... 3 302 4 938 8 789 6 604 61 Lønningsevne, kr. pr. time... 160 267 526 368 Anm.: Produktionsgrenen Slagtesvin er enten baseret på indkøbte eller egne overførte 30 kg grise.

38 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Egg laying hens, slaughter chickens and furred animals (conventional) Høns Slagtekyllinger Pelsdyr 1 Antal bedrifter... 93 161 1 342 2 Stikprøve... 19 32 74 4 Årsdyr, antal... 463 811 1 973 gnsn. pr. enhed. average per unit 10 Produktpris, kr. pr. 100 kg æg, 100 slagtekyllinger eller pr. pelsskind... 977 1450 522 11 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 9,1 2,9 1,7 kr. pr. enhed. DKK per unit 13 Landbrugsaktiver, primo... 20 153 5 565 2 720 14 Beholdninger... 328 112 2 15 Besætning... 1 801 716 1 480 16 Inventar... 9 485 683 529 17 Bygninger... 8 539 4 054 709 21 Produktionsværdi i alt... 14 706 11 825 2 806 22 Hovedprodukt (æg, pelsskind)... 16 761 2 620 24 Værdi af tilvækst... -2 199 11 805 131 25 Husdyrgødning... 55 20 3 26 Tilskud mv.... 89-52 27 Omkostninger I... 10 601 10 138 856 35 Foder... 9 656 9 329 617 36 Halmstrøelse... 5 50 3 37 Dyrlæge og medicin... 70 6 20 38 Inseminering... 39 Andre husdyromkostninger... 407 297 136 31 Energi... 311 389 13 32 Maskinstation... 66 35 7 33 Rentebelastn., beholdn. og besætn.... 85 33 59 40 Dækningsbidrag I... 4 106 1 687 1 951 41 Omkostninger II... 3 039 799 486 42 Arbejdsindsats... 1 530 503 313 43 Vedligeholdelse, inventar... 223 137 61 44 Afskrivning, inventar... 907 131 91 45 Rentebelastning, inventar... 379 27 21 46 Dækningsbidrag II... 1 066 888 1 464 47 Omkostninger III... 1 206 731 169 49 Energiafgift... 23 35 1 50 Forsikringer... 137 58 14 51 Diverse omkostninger... 156 156 52 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 549 319 73 54 Rentebelastning, bygninger... 342 162 28 56 Omkostninger i alt... 14 846 11 668 1 511 58 Nettooverskud... -140 158 1 295 60 Lønningsevne... 1 390 660 1 608 61 Lønningsevne, kr. pr. time... 152 232 924 Anm.: Høns er for enheden 100 årshøns. Slagtekyllinger er for 1.000 produceret. Pelsdyr er pr. avlstæve.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 39 Grundmateriale og beregningsmetoder I dette afsnit er materialegrundlaget og principperne for omregning til produktionsgrensregnskaber kort beskrevet. For mere fyldestgørende information henvises til varedeklarationen i Statistikbanken med tilhørende bilag. Regnskabsmateriale Ved udarbejdelse af statistikken er der taget udgangspunkt i det regnskabsmateriale, som er anvendt ved fremstillingen af regnskabsstatistikkerne for konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri 2011. Den foreliggende statistik for produktionsgrene bygger udelukkende på regnskaber fra heltidsbedrifter, dvs. bedrifter, hvor den samlede arbejdsindsats udgør mindst 1.665 timer (svarende til et årsværk). Opdelingen af bedrifter i konventionelle og økologiske følger samme princip som i regnskabsstatistikken, hvor en bedrift først regnes som økologisk i det øjeblik, hvor den er fuldt omlagt. Det betyder, at bedrifter under omlægning til økologisk produktion indgår som konventionelle. Vejningen af materialet er foretaget vha. de samme vægte, der anvendes i regnskabsstatistikken, hvor der dog er korrigeret for bedrifter, der er holdt ude af produktionsgrenstatistikken. Der henvises til disse publikationer for en nærmere belysning af udvælgelsesproceduren og materialets repræsentativitet. Beregning af data for produktionsgrene Ved omregning af det enkelte regnskab til produktionsgrene er indsatsfaktorer samt bruttoudbytte og driftsomkostninger fordelt. Dette er sket dels på grundlag af særligt udarbejdede nøgletal, dels i henhold til regnskabernes oplysninger om areal med afgrøder og husdyrhold. Fra 2012 er miljøtilskud medtaget i produktionsværdien, da de antages at kompensere for et udbytte. Det drejer sig om en række tilskudsordninger under landdistriktsmidler, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Tilskuddene er fordelt proportionalt på afgrøder, på nær støtte til pleje af græsarealer, der udelukkende er fordelt på græsarealer. I grundmaterialet opereres med 45 produktionsgrene. I beregningen af statistiktabellerne er fastlagt en række undergrænser for, hvornår en produktionsgren for en given bedrift medtages.

40 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Omregningen til produktionsgrene indebærer en beregning af intern omsætning, hvor denne ikke er værdisat i regnskabet. Det gælder fx for halm, husdyrgødning, mælk fra ammekøer samt overførsel af grise og kalve mellem de enkelte produktionsgrene i svine- og kvægholdet. Værdisætningen af halm tager udgangspunkt i et beregnet halmforbrug for husdyrholdet på den enkelte bedrift, mens nedpløjning af halm ikke tillægges nogen værdi. Halmudbyttet er fastsat ud fra kendte relationer mellem halm og kerneudbytte. Halmen er kun værdisat for den del, der anvendes i bedriftens husdyrhold eller er solgt ud af bedriften. Undergrænser for produktionsgrene Produktionsgren Tabel Undergrænse Grovfoder 5 Kun hvis bruttoudbytte er positivt Græs i omdrift 5 Arealet er mindst 5 ha Vedvarende græs 5 Arealet er mindst 10 ha Kvæg Ammekøer 8 Mindst 5 årskøer Opdræt 8 Mindst 5 årsopdræt Slagtekalve 9 Mindst 5 producerede kalve Svin Søer med smågrise 10 og 11 Mindst 5 årssøer 30 kg grise 10 og 12 Mindst 100 producerede grise Slagtesvin 10 og 13 Mindst 100 producerede svin Fjerkræ Høns 14 Mindst 100 årshøns Slagtekyllinger 14 Mindst 1.000 producerede kyllinger Værdisætningen af husdyrgødning tager udgangspunkt i gødningsværdien målt i sparet kunstgødning for de forskellige kategorier af husdyr kombineret med husdyrtætheden i den kommune, hvor bedriften er beliggende. Det betyder, at husdyrgødningen har en højere værdi, hvis husdyrtætheden er lav, og omvendt hvis husdyrtætheden er høj. Det betyder i praksis, at i kommuner, hvor husdyrtætheden overstiger 1 DE/ha, er værdien af husdyrgødningen fastsat til 0. Samtidig begrænses anvendelsen af husdyrgødningen af, hvor mange DE/ha den pågældende bedrift har. Værdisætningen af mælk fra ammekøer tager udgangspunkt i en standard mælkeydelse på 1.600 kg. Ved beregningen af produktionsværdien, og følgelig den omkostning der pålægges kalveproduktionen, er der imidlertid taget hensyn til, om der er tilstrækkelig med kalve til at aftage mælken. Halm er et biprodukt for produktionsgrenene med korn og en omkostning for produktionsgrene med dyr, mens husdyrgødning er

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 41 en indtægt for produktionsgrene med dyr og en omkostning for produktionsgrene med planteavl. Til beregning af produktionsgrenstatistikken er anvendt nøgletal. Nøgletallene er i betydeligt omfang fremkommet ved regressionsanalyser af regnskabsmaterialet. Herudover er der anvendt normtal og budgetkalkuler fra landbrugsorganisationerne. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, har foretaget beregningen af nøgletallene. Der anvendes særskilte nøgletal for konventionelle og økologiske bedrifter. For beregningen af arbejdskraftforbruget i de enkelte produktionsgrene er udgangspunktet de af regnskabskontorerne indberettede timer til regnskabsstatistikken for den enkelte bedrift. Når arbejdsomkostningen fordeles, så tages der udgangspunkt i de faktiske lønomkostninger plus et beregnet vederlag for brugerfamiliens egen arbejdskraft. Værdien af bygninger og inventar tager udgangspunkt i regnskabernes anlægskartotek. Renteomkostninger vedrørende landbrugsaktiver indgår med 4 pct. af aktivværdien i omkostningerne. Værdien af jord indgår imidlertid ikke som et særskilt aktiv. Dette skyldes de problemer, der er forbundet med at opgøre den reelle jordværdi, der bl.a. er afhængig af den tilknyttede EU-støtte i form af enkeltbetaling. I opstillingen af regnskabet for produktionsgrenene indgår enkeltbetalingen ikke i produktionsværdien og skal derfor heller ikke påvirke rentebelastningen for jord. Rentebelastningen for jord er beregnet i variablen Jordomkostning. Som udtryk for jordomkostningen er det derfor besluttet at anvende den betalte forpagtningsafgift ekskl. ejendomsskat efter fradrag af enkeltbetaling. I beregningen af den betalte forpagtningsafgift er der taget hensyn til den gennemsnitlige jordbonitet for den enkelte bedrift og husdyrtætheden i den pågældende kommune. Den fremkomne nettoforpagtningsafgift er for 2012 beregnet til: Nettoforpagtningsafgift afhængig af jordtype Jordtype Nettoforpagtningsafgift kr. pr. ha Lerjord... 2 398 Fint sand... 1 913 Groft sand... 1 652 Anden jord... 330 Forøgelse ved husdyrtæthed udover 1 DE / ha.. 472

42 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Eksempelvis vil nettoforpagtningsafgiften for en bedrift med jordbonitet lerjord og beliggende i en kommune med en husdyrtæthed på 1,2 være: 2.398 + 0,2 * 472 = 2.492 kr./ha. Værdien af grundforbedringer er medtaget som et landbrugsaktiv og indgår i omkostningerne med en rentebelastning på 4 pct. Regnskabsopstilling I produktionsgrenstatistikken benyttes følgende opstilling for arealafhængige grene: Produktionsværdi - Omkostninger I (variable omkostninger) = Dækningsbidrag I - Omkostninger II (delvis variable omkostninger) = Dækningsbidrag II - Omkostninger III (faste omkostninger) = Jordrente Supplerende resultatmål: Jordrente - Jordomkostning + Arbejdsindsats = Lønningsevne / Arbejdstimer = Lønningsevne pr. time For produktionsgrene med husdyr benyttes følgende opstilling: Produktionsværdi - Omkostninger I (variable omkostninger) = Dækningsbidrag I - Omkostninger II (delvis variable omkostninger) = Dækningsbidrag II - Omkostninger III (faste omkostninger) = Nettooverskud + Arbejdsindsats = Lønningsevne / Arbejdstimer = Lønningsevne pr. time For produktionsgrene i planteavlen betragtes jordrenten som det primære resultatmål, idet jord er den ultimativt begrænsende produktionsfaktor. For at kunne sammenligne på tværs af produktionsgrene er lønningsevnen beregnet for alle produktionsgrene. Lønningsevnen viser, hvor meget der er tilbage til aflønning af arbejdskraften, når alle andre produktionsfaktorer er aflønnet.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 43 Ordforklaring 1 Population, antal bedrifter. Det opregnede antal bedrifter med pågældende produktionsgren. Table translations Population, number of holdings. The total number of holdings in the population with the relevant line of production. 2 Stikprøve, antal bedrifter. Det udvalgte antal bedrifter anvendt i statistikken med pågældende produktionsgren. 3 Areal, ha. Produktionsstørrelsen på bedrifter med den pågældende planteproduktion. 4 Årsdyr/producerede dyr, antal. Produktionsstørrelsen på bedrifter med den pågældende husdyrproduktion. 5 Høstudbytte, hkg pr. ha. Mængdeudbytte af korn, raps, kartofler m.v. i salgsafgrøder. 6 Høstudbytte, FE pr. ha. Mængdeudbytte i foderenheder af græs, roer, helsæd og majs til grovfoder. 7 Produktpris, kr. pr. hkg. Pris for salgsafgrøder. Der indgår også intern omsætning. 8 Mælk, kg EKM pr. ko. Energikorrigeret mælkeudbytte, dvs. omregnet til standard fedt- og proteinprocent. Sample, number of holdings. The number of holdings used in the statistics with the relevant line of production. Area, hectares. Production area on holdings with the relevant line of production. Animals, average number. Animal populations on holdings with the relevant line of production. Harvest yield, hkg per hectare. Yield from grains, potatoes etc. Measured for sales crops. Harvest yield, FU per hectare. Yield from grass, fodder beets, total crops and maize for roughage. Measured in Feed Units (FU). Product price, DKK per hkg. Including in-holding turnover on cereals etc. Standard milk yield, kg per cow. Milk yield recalculated to an average fat and protein content. 9 Mælkepris, kr. pr.100 kg EKM. Den beregnede mælkepris. Milk price, DKK per kilo, standard. The calculated milk price based and standard milk. 10 Produktpris. Pris for omsatte husdyrprodukter. Der indgår også dyr der er internt overført til anden produktionsgren. Product price. Price for sold animals. Including in-holding transferred animals to other production branches. 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha. De anvendte timer pr. hektar i planteproduktion. 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr/producerede dyr. De anvendte timer pr. enhed i husdyrholdet. 13 LANDBRUGSAKTIVER, PRIMO. Værdi af samlet kapitalindsats primo. (14.. 20). 14 Beholdninger. Beholdninger af såvel høstede afgrøder som indkøbte beholdninger af fx kunstgødning, foder og energi. Labour input, hours/hectare. The number of work hours per hectare. Labour input, hours per animal unit/produced animals. AGRICULTURAL ASSETS, BEGINNING OF THE YEAR. The total value of agricultural capital at the beginning of the year. (14.. 20) Stocks. Stocks of crops, fertilizers, feed stock and other production assets. 15 Besætning. Værdi af husdyr primo. Livestock. Value of animals at the beginning of the year. 16 Inventar. Værdi af inventar primo. Equipment. Value of equipment at the beginning of the year. 17 Bygninger. Beregnet værdi af bygninger primo. Buildings. Calculated value of agricultural buildings at the beginning of the year. 18 Grundforbedringer. Værdi primo af foretagne investeringer i grundforbedringer som dræning. Inkl. værdi af frugttræer og bærbuske samt andre flerårige afgrøder. 19 Rettigheder. Værdi af kartoffelrettigheder og andre særlige rettigheder. Land improvement. Value at the beginning of the year of investments in land improvement such as drainage. Value og fruit trees, berry scrubs and other perennial crops. Rights. Value at the beginning of the year of special production rights such as for starch potato production.

44 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Ordforklaring Table translations 20 Mælkekvote. Værdi af mælkekvote primo. Milk quota. Value of milk quota at the beginning of the year. 21 PRODUKTIONSVÆRDI I ALT. Produktionens samlede værdi inkl. intern omsætning af produkter og biprodukter som halm og husdyrgødning. (22.. 26). 22 Hovedprodukt. Værdi af solgt og internt anvendt hovedprodukt, fx korn eller mælk. 23 Biprodukt. Værdi af solgt eller internt anvendt biprodukt, fx halm for produktionsgrene med korn. 24 Værdi af tilvækst. Salg af husdyr samt værdi af besætningsforskydninger, intern omsætning og anvendelse i husholdningen. 25 Husdyrgødning. For produktionsgrene med husdyr er gødningsværdien fastsat ud fra gødningsværdien målt i sparet handelsgødning og husdyrtætheden i pågældende kommune. Dvs. værdien af gødningen er højere, hvis husdyrtætheden er lav og omvendt. 26 Miljøtilskud/Tilskud mv. For arealafhængige produktionsgrene er miljøtilskud fordelt på afgrøder på nær produktionsgrene i væksthus. Handyrpræmier indgår for produktionsgrenen slagtekalve. Desuden indgår diverse indtægter vedrørende husdyr, fx erstatninger. PRODUCTION VALUE. The total production value, including in-holding consumed products and by-products such as straw and manure. (22.. 26). Main product. Value of sold or in-holding consumed main crop or animal product such as cereal or milk. By-product. Value of sold or in-holding consumed byproduct such as straw Value of gain. Head sales, the value of head changes, inholding turnover and inhouse consumption. Manure. Value of in-holding use of manure, assessed by saved value of fertilizer per animal and the livestock density in the municipality. This means that the value of manure is higher in municipalities with low livestock density and vice versa. Subsidies etc. Environmental subsisies are divided to crops apart from greenhouse cultures from 2012. Male cattle subsidies are included in slaughter calves. Also miscellaneous incomes regarding animals like insurance payouts. 27 OMKOSTNINGER I. Variable omkostninger. (28.. 39). COSTS I. Variable costs. (28.. 39). 28 Udsæd. Købt samt internt anvendt udsæd og plantemateriale. 29 Gødning. Købt kunstgødning, husdyrgødning og økologiske gødningsstoffer samt værdi af eget husdyrgødning. Seed. Purchased and in-holding produced seed. Fertilizer and manure. Purchased fertilizer including fertilizer approved for organic production, purchased manure and calculated value of own manure. 30 Kemikalier. Pesticider m.v. inkl. afgifter. Pesticides etc. Pesticides including taxes. 31 Energi. Brændstof, el, energi til opvarmning og anden energi. 32 Maskinstation. Mejetærskning, presning, gødningskørsel m.v. 33 Andre planteavlsomkostninger. Dækker bl.a. tørring, lagerleje, plastic, vand, emballage og fragt. 34 Rentebelastning, beholdning og besætning. 4 pct. af aktivværdien. Værdien af sukker- og kartoffelrettigheder indgår også. 35 Foder. Købt korn og foder samt hjemmeavlet korn og grovfoder. Energy. Gasoline, electricity, fuel oil and other energy. Contract operation. Combine harvesting, straw baling, bringing out manure etc. Other Crop costs. Among others: Drying, storage rental, plastic, water, packing, freight. Calculated interest, stocks and livestock. 4 per cent of the asset value. The value of sugar and potato production rights is also included. Feed. Purchased and produced cereals, concentrates and roughage. 36 Halmstrøelse. Beregnet omkostning til halmstrøelse. Straw. Calculated cost for straw. 37 Dyrlæge og medicin. Omkostninger til dyrlæge og indkøb af medicin. Veterinary services and pharmaceutical costs.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 45 Ordforklaring 38 Inseminering. Omkostninger til sæd og bedækning af husdyr. 39 Andre husdyromkostninger. Omfatter bl.a. klovbeskæring og fragt vedrørende husdyr. 40 DÆKNINGSBIDRAG I. Produktionsværdi (21) minus Omkostninger I (27). 41 OMKOSTNINGER II. Delvis variable omkostninger. (42.. 45) 42 Arbejdsindsats. Værdi af egen arbejdskraft og omkostninger til lejet arbejdskraft. Egen arbejdskraft værdisættes for 2011 til 185,50 kr. pr. time. Table translations Insemination. Costs for sperm and covering of animals. Other livestock costs. Among others costs for cutting cloves and freight concerning livestock. CONTRIBUTION MARGIN I. Production value (21) minus Costs I (27). COSTS II. Partly variable costs. (42.. 45). Labour costs. Total labour input, both paid and unpaid. Unpaid labour input value in 2011 is DKK 185,50. 43 Vedligeholdelse, inventar. Maintenance, equipment. 44 Afskrivning, inventar. Depreciation, equipment. 45 Rentebelastning, inventar. 4 pct. af aktivværdien. Calculated interest, equipment. 4 per cent of asset value. 46 DÆKNINGSBIDRAG II. Produktionsværdi (21) minus Omkostninger I (27) og Omkostninger II (41). CONTRIBUTION MARGIN II. Production value (21) minus Costs I (27) and Costs II (41). 47 OMKOSTNINGER III. Faste omkostninger. (48.. 55). COSTS III. Fixed costs. (48.. 55). 48 Ejendomsskat. Skat på jordværdi. Property tax. Land rates on own freehold land. 49 Energiafgift. Ikke refunderede afgifter på energi. Energy tax. Non-refundable taxes on energy. 50 Forsikringer Insurances. 51 Diverse omkostninger. Bilomkostninger, regnskab m.v. Miscellaneous costs. Business share of private car, bookkeeping etc. 52 Vedligehold og afskrivning, bygninger Maintenance and depreciation, buildings. 53 Vedligehold og afskrivning, grundforbedring. Inkluderer afskrivning på permanente beplantninger. 54 Rentebelastning, bygninger. 4 pct. af bygningsværdien (17). Værdien af mælkekvote (20) indgår også. 55 Rentebelastning, grundforbedringer. 4 pct. af værdien af grundforbedringer mv. (18). 56 OMKOSTNINGER I ALT. Samlede omkostninger (27+41+47). 57 JORDRENTE. Produktionsværdi minus Omkostninger i alt. Det primære resultatmål for planteavlen. Jordrenten udtrykker det overskud, der er tilbage til at forrente jordværdien, når samtlige øvrige produktionsfaktorer er aflønnet. 58 Nettooverskud. Produktionsværdi minus omkostninger i alt. Det primære resultatmål for produktionsgrene med husdyr. Nettooverskuddet er resultatet, når alle produktionsfaktorer er aflønnet. Maintenance and depreciation, land improvement. Incl. depreciation, fruit trees and berry scrubs. Calculated interest, buildings. 4 per cent of asset value of buildings (17). Assets value of milk quota (20) is also included. Calculated interest, land improvement. 4 per cent of land improvement value etc. (18). TOTAL COSTS. Costs I (27) + Costs II (41) + Costs III (47). RATE OF RETURN TO LAND. Production value minus Total costs. The key figure for crop production. Rate of return to land is the profit to land when all other production factors are paid for. Total profit. Production value minus Total cost. The key figure for husbandry. Total profit is the result after all production factors have been paid for.

46 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Ordforklaring 59 Jordomkostning. Beregnet som en offeromkostning ud fra hvad én hektar jord af bedriftens gennemsnitlige jordtype kan indbringe i forpagtningsindtægt. Jordomkostningen er opgjort ekskl. ejendomsskat og uden betaling for retten til at modtage enkeltbetaling (EU-støtte) og betaling for bygninger. Table translations Land cost. Calculated as an opportunity cost equal the rent for tenancy for an average hectare. The land cost is calculated without land tax and the right to obtain single payment and without payment for buildings. 60 LØNNINGSEVNE. Nettooverskud (58) + Arbejdsindsats (42). For produktionsgrene med planteavl Jordrente (57) - Jordomkostning (59) + Arbejdsindsats (42). 61 LØNNINGSEVNE, KR. PR. TIME. Beregnet pr. arbejdstime for produktionsgrenen. (60) / (11) eller (12). LABOUR INCOME. Total profit (58) + Labour costs (42). For crop production defined as Rate of return to land (57) Land cost (59) + Labour costs (42). LABOUR INCOME, DKK PER HOUR. Calculated labour income per hour labour input. (60) / (11) or (12).

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 47 English summary The publication Economics of agricultural activities 2012 reflects the agricultural accounts used in Accounts Statistics for Agriculture and Account Statistics for horticulture. Only holdings with an annual input of labour of more than 1 Annual Work Unit (equal 1,665 working hours) are used. Production factors, output and cost are distributed in the recalculation of the individual account into 45 different activities. This is done on the basis of information on land use and livestock in the account and especially calculated key figures used for the distribution of costs and assets. Results are calculated for 45 activities as mentioned. For a number of activities such as cattle, pigs and chickens a lower limit is used to exclude minor activities. The calculation of agricultural activities implies internal consumption also in cases where this consumption is not normally valued in the accounts. This is for example the case for use of straw, manure from the holdings animals, milk from suckling cows and transfer of piglets between the pig production activities. Agricultural activities such as crop production and production of roughage are measured on rate of return to land which shows the revenue left for paying land capital. From 2012 environmental subsidies are added to the production value. Total profit after all production factors have been paid for is shown for agricultural activities with husbandry. For all activities the labour income is calculated. Labour income is defined as rate of return to land minus land cost plus labour costs for activities using land and as Total profit plus labour costs for animal production. As a result labour income (per hour) is comparable between all activities. Land cost is defined as a net cost not taking the European single payment scheme into consideration. The subsidies are decoupled from the production and does neither enter into the production value.