Skrift og billeder i nye medier Ved Jonas Heide Smith (jhsmith@ruc.dk)
Hvad er kommunikation?
Jonas Heide Smith Cand.mag. i Medievidenskab (KU, 2002) Ph.d. fra IT-Universitetet (2006) Har undervist i webdesign, online-kommunikation, medieteori og den slags. Har arbejdet som webredaktør og webkonsulent Indblandet i utallige no-cost/ low-cost webprojekter jhsmith@ruc.dk
teknokratiet.dk
Dig Tidligere studier Erfaringer med web (design? det sidste website du besøgte?) Interesser ift. webkommunikation?
Workshoppen I kommer til at lære: Principper for kommunikation i nye medier (med kraftig vægt på web) I vil kunne identificere kommunikative potentialer og problemer - og udbedre sidstnævnte Vi kombinerer teori og praksis (med vægt på praksis) I kommer til at planlægge og designe et website Nogle dage mødes vi samlet, andre dage arbejder i selv Koordination og kommunikation sker igennem vores blog: jonassmith.dk/sbworkshop
Hvordan består man? Aktiv deltagelse Tilstedeværelse (maks. 2 dages samlet fravær) Producere kommunikationsplan og website Præsentation ved Showtime
Husk Spørg løs Ryk frem, sig frem
Litteratur Kompendium i bogladen Består af baggrundsmateriale og værktøjstekster Komplementerer kursuslitteratur Spørg hvis I mangler henvisninger For mere om webdesign, se f.eks. Jennifer Niederst Robbins' Learning Web Design.
Registrer jer som brugere på sitet: jonassmith.dk/sbworkshop
Hvad karakteriserer webkommunikation?
Quick'n'dirty analyse: www.smk.dk/
Grupper!
Øvelse: Websiteanalyse Hver gruppe vælger et website for et dansk universitet Diskuter (20 minutter):! Kommunikativ strategi (hvad vil de sige? Hvordan siger de det?)! Samspillet mellem tekst og billeder! Navigationsstruktur! Andet bemærkelsesværdigt Præsenter
PhotoShop-demonstration
Øvelse: Portræt på bloggen Få taget portræt Formindsk det i PhotoShop til 75px X 75px Vælg "Save for web" og gem billedet som en JPG-fil Upload det til din blogprofil (i begge billedfelter) Test at billedet vises i både indlæg og kommentarer Mens du er der: Opdatér profiltekst
HTML HyperText Markup Language Ikke et programmeringssprog HTML giver struktur til indhold Man kan se en websides HTMLkode i browseren
Websidens logik Adfærdslag JavaScript, Ajax Præsentationslag Cascading Style Sheets (CSS) Strukturlag HTML Separate filer "Side"filen Indlejrede filer Billeder, lydfiler osv. Separate filer
Websidens logik En webside består af 1) Doctype 2) HTML 3) Header 4) Body <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/tr/xhtml1/dtd/xhtml1-strict.dtd"> <html> <head> <title>a very simple document</title> </head> <body> <p>hello World!</p> </body> </html>
Websidens logik HTML består af tags (som f.eks. <p>) som oftest er parret (som f.eks. <p></p>). Tags definerer elementer. <p>hello World!</p> Et element kan have en eller flere attributter: <p id= footer >Hello World!</p> <img src="/grafik/admin/1x1.gif" alt="" width="1" height="1" border="0" />
10:00-12:00: Projektideer og billeder 12:00-12:30: Frokost 12:30-15:00: Skriveøvelse
Styles I har arbejdet med "inline styles" F.eks. <body style="background-color: black; color: white; fontfamily: courier;"></body> Man kan også placere sine style-regler i et eksternt dokument ("external") eller samlet i begyndelsen af en HTML-fil ("embedded"). body { background-color: black; color: white; font-family: courier; }
WordPress-demonstration
Emnebrainstorm Emner? Mulighed: Samarbejde med Videnskab.dk
Billeder
15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Pixels i bredden, pixels i højden
Pixels i bredden, pixels i højden
600 px 400 px 600 px 768 px 800 px 1024 px Pixels i bredden, pixels i højden
Webgrafik Digitale billeder gemmes i specifikke filformater (BMP, TIFF. PSD...) På nettet bruges tre formater: 1. JPG: Bruges til fotografier (relativt små filer, "lossy" kompression, mange farver) 2. GIF: Bruges til billeder med klare kontraster, så som stregtegninger og logoer (små filer, tabs-fri komprimering, få farver) 3. PNG: Kan bruges til alle typer (relativt store filer, tabsfri komprimering, mange farver)
Photoshop-demo
Øvelse: Billedredigering Rediger et billede og placer det på bloggen!rediger et billede og placer det på vores blog!hent billedet på http://flickr.com/photos/ jonassmith/46169734/!skær alt væk, undtagen barnet!fjern al baggrund (barnet skal fremstå på helt hvid baggrund)!formindsk dit billede til max. 400 pixels i bredden (lad højde følge)!"save for web" (billedet må ikke fylde mere end 100kbyte)!Vis dit billede i et blogindlæg!klap dig selv på skulderen
Øvelse: Skriv om dit seneste projekt Omformuler dit sidste projekt til web-egnet artikelform (ca. 600 ord) Mht. sprog og abstraktionsniveau: Tænk Weekendavisen Målgruppe: Generelt velorienterede ikke-specialister Brug billeder og links. Post artiklen på vores blog senest torsdag aften
Uge 2
Mandag: Web 2.0, tekster, æstetik Tirsdag: Kommunikationsplan (grupper) Onsdag: WP-installation Torsdag: Sitemap, wireframes (grupper) Fredag: Website Kommunikationsplan (kladde) Mandag: Intern præsentation, website Tirsdag: Website (grupper) Onsdag: Website Torsdag: Website (grupper) Kommunikationsplan (færdig) Fredag: ShowTime
Marshall McLuhan, Jan Lindhardt
"Writing, to me, is simply thinking through my fingers." - Isaac Asimov
Hest Arbitrære tegn Barn
Alliteration (bogstavrim): Gentagelse af bestemt bogstav; f.eks. Panik blandt pengemænd
Metafor: Overførsel af ord til ny betydning; f.eks. Solen slæbte sig henover sandet, Samfundet er en organisme, Tiden slæbte sig afsted
Metonym: Betegnelse af et begreb med et ord som har en vis sammenhæng med det (fx. laurbær for berømmelse)
Synekdoke: Stilistisk figur der består i ombytning mht. omfang, især at del sættes for helhed (fx. køl for skib) og omvendt.
Logos: Appel til fornuften Pathos: Appel til følelsen Ethos: "Appel til tillid"
Frivillig tvang Corporate social responsibility er kommet for at blive. Virksomhedsetik og bæredygtighed er nøgleord som virksomheder er nødt til at forholde sig til og implementere, for at overleve i kampen om kundernes gunst. I Europa opfattes CSR som en frivillig aktivitet, der drejer sig om sociale og miljømæssige forhold. CSR kan betegnes som virksomheders frivillige samfundsmæssige engagement, men kravene til at virksomheder skal være socialt ansvarlige overfor deres lokalmiljø, deres medarbejdere, samt i deres virksomhedsdrift, synes nærmere at være et pres udefra, som medvirker til at virksomheder inkorporerer CSR i deres forretningsstrategi.... Men man kan konstatere, at en åbenlys og effektiv implementering af CSR er et vigtigt konkurrenceparameter, der i de fleste tilfælde styrker både image og brandværdi udadtil. Dertil er der kun at konstatere, at medmindre virksomheder fører en uigennemsigtig forretningsstrategi på et ulovligt grundlag, så burde forbrugerne tage at rette deres fokus mod den indsats som virksomheder gør for at være socialt ansvarlige, fremfor om de gør det af et rent hjerte.
Eliminer Word-koder
Fra merkantilistisk monopol og tilbage igen! I 1710 fastlagde The Statute of Anne de grundlæggende principper for den liberale copyright og mange af de punkter der blev optegnet i denne lov, er i den ene eller anden form stadigt gældende i dag. Men med udviklingen af det digitale samfund er copyrighten blevet et langt stærkere våben der udfordrer individets frihed og retten til privatliv.... Fra kollektivistiske grupper lyder et utilitaristisk krav om vidensdeling, om behovet for en fælles ejendomsret på intellektuel produktion. Fra den indivualistiske fløj lyder kravet på mere frihed til den enkelte, samt at copyrightsystemet har udviklet sig som et merkantilistisk censursystem, hvor copyrightholdere reelt har magten over individets færden på Internettet.
Motivation af videnstunge medarbejdere En gruppe unge RUC studerende bringer banebrydende forskning om motivation! I moderne virksomheder og organisationer står medarbejdernes evner som centrale aktiver. At medarbejderne er effektive, innovative og generelt indstillede på virksomhedens mål, er derfor nogle af de mest afgørende elementer for virksomhedens succes.... Derimod passer den teoretiske vinkling, som økonomi professor B. Frey præsentere i sit værk Not just for the money i forhold til undersøgelsens resultater. Frey forklarer, at man indremotivation er en meget væsentlig størrelse, fordi man med indremmotiverede medarbejdere, har arbejdskraft som både fysisk og psykisk er i bedre tilstand. Hvilket rent arbejdsmæssigt betyder, at medarbejderne er bedre gearet til at løse vanskelige problemstillinger, fordi medarbejderne føler sig knyttet og involveret i deres arbejde. Dermed har RUC gruppen fanget et interessant fænomen i motivationen af videnstunge medarbejdere, hvor det særlige er ikke at ødelægge deres indre motivation.
Late Night-mudderkast på DR2 DR2 s satiriske talkshow den 11. time udfordrer de gængse spilleregler. For tiden er det filminstruktør Nicolas Winding Refn, der befinder sig midt i det obskure univers. Det var sgu for meget et one hit wonder. Emnet er Thomas Vinterbergs Festen, og den glade afsender af de rosende ord er filminstruktør Nicolas Winding Refn. Hans armbevægelser i medierne har fra dag 1 været iøjnefaldende. Med skarpe udtalelser om sine kollegaer har han altid formået at sætte sin egen person i fokus. Good Cop/ Bad Cop-værterne fra DR2 s sene talkshow den 11. time, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, sætter i disse dage Refns arme i om muligt endnu større bevægelser. På godt og ondt.... Foran skærmen krymper man tæer, man fordømmer og afskyer, men samtidig kan man næsten ikke undgå at få bare en anelse sympati for det stakkels egoistiske offer. Offer ikke kun for Brüggers provokerende tunge, men også for berømmelsens bagside. Halvt grædende og helt blottet afslører Refn sit forskruede forhold til karriere og kollegaer, succes og fiasko. Samtidig panorerer og zoomer kameraet langsomt. Lydløst fortolker det interviewets følelser, men man kan aldrig helt finde ud af, hvad pokker meningen egentlig er. Er det teater og gøgl? Er det seriøs journalistik? Svaret ligger vist et lusket sted midt i mellem.
Kampen mod ustruktureret kode Bør man angribe nu, udvide sin bataljon eller opruste for senere at være fjenden overlegen? Et trivielt spørgsmål, hvis eneste bidrag synes at være retorisk blær. Sidstnævnte to strategier er nemlig ikke valgmuligheder i version 0.9.1 af strategisimulatoren RTS, der er under beskydning fra ustruktureret kode, hvor syntaks-fejl og nullpointerexceptions udgør de fjendtlige enheder på den binære slagmark. Strategispillet er en ædel genre. Helt tilbage fra dets tidlige alder har spil som Skak og Dam fascineret mennesket grundet deres overvejende fokus på strategi og mere rationelle natur.... En teknisk demo, der bærer præg af lettere ustruktureret kode og skumle hacks kreeret med den bagtanke, at få skidtet til at vises på skærmen - og det virker! Fjernet er de mere avancerede, strategiske muligheder - erstattet af sjove fejlmeddelelser og spøjse algoritmeopførsler, men det virker Derfor længe leve RTS-genren, dens mangeårige udvikling og tre datalogistuderendes ustrukturerede kode!
Web 2.0
Web 1.0 Det plejede at være så simpelt: Websites tilbød brugerne noget indhold de kunne bladre i på selve websitet (og målet var at producere det bedste indhold)
Web 2.0 En samlebetegnelse for en række tendenser: - Brugergenereret indhold - Åbne systemer - Kollaborativ filtrering (f.eks. ratings) og organisering (f.eks. tags) - Nettet som platform for software-agtige tjenester (f.eks. Picnic, Google Docs) - Behagelige/responsive brugerflader
Eksempel: Flickr, kun brugergenereret indhold
Flickr: Billedopbevaring
Diskussion Alibi for hyggesnak
Flickr: Organisering og deling
Flickr: Åben datastruktur
Flickr: Åben datastruktur
Flickr: Åben datastruktur
RSS (news feed) En standard for at udgive indhold Muliggør brug af indhold på andre sites
RSS-feed i nyhedslæser
Hvordan gør man? Mentalitet: Hvad kan andre tjenester, og hvad kan brugerne, bidrage med? Skab tjenester, ikke informationskanaler Gør det nemt og behageligt at bidrage Giv brugerne mulighed for at bruge deres data på tværs af tjenester (f.eks. playlister på egen blog)
Hvilken rolle spiller Kina for afrikanske landes økonomiske udvikling? I de seneste 10 år, har den hastigt voksende økonomi, Kina, spillet en tydeligere politisk og økonomisk rolle i afrikanske lande, og særligt de naturressourcerige lande, såsom Nigeria, Sudan og Angola. Grundende: Kinas eksplosive økonomiske vækst har medført en markant forøgelse i landets forbrug af olie og naturgas. Landets stigende forbrug er foregået med så hastige skridt, at landets egne ressourceproduktion ikke kan følge med. Løsningen på energiproblemet blev dermed, at samarbejde med udenlandske handelspartnere som kan levere de nødvendige ressourcer.... Pessimisterne anser forholdet mellem Kina og de afrikanske for både at være ulige fordelt, til fordel for Kina, ud fra fordelingen af varetyper. Ligeledes anses forholdet mellem den store økonomiske magt, Kina, og de mindre udviklingslande på det afrikanske kontinent for at være en gentagelse af den samme historie om igen, med henvisning til Kolonitiden med vestlige magters rovdrift. Optimisterne, på den anden side, anser samarbejdet for at være en ny mulighed for at igangsætte afrikanske økonomier, således at de kan påbegynde en industrialiseringsproces, og undgå at blive hægtet yderligere af i forhold til resten af verden. Denne udvikling bliver i hvert fald spændende at følge i de kommende, hvis man er interesserede i Afrikanske, såvel som Kinesiske poltiiske og økonomiske forhold.
Kan mikrofinans kurere fattigdom? Mikrofinans er blevet et hitord, når der tales om udviklingsbistand. Den bangladeshiske professor i økonomi Muhammad Yunus fik i 2005 nobelfredsprisen for sit tiltag med mikrofinans institutionen Grameen Bank, der opererer med små lån til fattige kvinder, men er denne form for hjælp-tilselvhjælp løsningen på udviklingslandenes problemer? Måden at hjælpe verdens udviklingslande på har været til diskussion på alle leder og kanter. Politikere har hver især deres syn, og teoretikere, der er specialiseret sig i udviklingspolitik har ligeledes en subjektiv holdning til, hvorledes fattigdom kan reduceres og bekæmpes.... Mikrofinans kan derfor godt ses som et middel til at bekæmpe fattigdom, men der skal stadig tages hensyn til andre sociale områder. Empowerment af kvinder er dermed et vigtigt element at medregne, hvis fattigdom skal bekæmpes i bredeste forstand.
Individualisering eller egoisme? Vi lever idag i en hastigt udviklende verden, hvor det forventes at den enkelte konstant er omstillingsparat og refleksivt tager stilling til sit eget liv. I takt med de mange nye tilbud, krav og forventninger i en yderst globaliseret verden, vanskeliggøres hverdagen for individet. Som konsekvens af denne udvikling ses en stigende individualisering og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om den enkelte udvikler sig i en mere egoistisk retning.... Det ideelle for fremtiden mener vi vil være at forene denne individualitet med fællesskabet således, at mennesket har mulighed for at bibeholde sin frihed og samtidig have mulighed for indgå i et trygt og dynamisk fællesskab.
Prenez garde little boy dass du nicht falder i vandet! Dansk? Næppe! Så grelt står det dog ikke til endnu. Alligevel frygter nogle politikere såvel som proletarer, fagfolk såvel som lægfolk at det danske sprog befinder sig på en glidebane. Presset fra forskellige fremmedsprog er så stort, at dansk snart mister sin status som samfundsbærende sprog og ender med blot at være en dialekt i den globale landsby. Forråelsen af det danske sprog er efterhånden en gammel sang. Og hvem har ikke hørt ældre beklage sig over unges måde at tale på?... Dette skal man passe på med, for hvad nytter det at uddanne folk på engelsk, som derefter får jobs i danske virksomheder, hvor de så ikke længere kan kommunikere optimalt med deres dansktalende kollegaer, medarbejdere og kunder, spørger Davidsen-Nielsen retorisk og opfordrer dermed til at rette det sprogpolitiske skyts mod reelle og ikke æstetiske problemer.
Ledelse af kreative medarbejdere Virksomheder har i dag i stigende grad behov for at være kreative og innovative for at udvikle nye produkter og forbedre kundeservice. Derfor er virksomhederne også mere bevidste om fordelene ved og nødvendigheden af at være omstillingsparate, refleksive og nytænkende.... En leders udfordring er således at opnå en indsigt i den kreative medarbejders kompetencer samt interesser for derved at kunne matche opgaverne til den enkelte medarbejder så effektivt som muligt. Derfor er de nye ledelsesværktøjer ledere skal orientere sig imod i høj grad præget af en synlig og uformel ledelsesform. Undersøgelsen har vist, at uformel og indirekte ledelse, hvor anerkendelse og udfordringer, samt værdi- og fællesskabsfølelses er vigtige elementer for skabelse af et miljø, som kreativitet kan udspille sig i, og herved skabe den bedste arbejdsplads for medarbejdere og ledelse.
Branding af RUC - af Nadia og Freja Branding er i dag et udbredt fænomen indenfor markedsføring, og flere danske universiteter er fulgt i de udenlandske universiteters fodspor, og er begyndt at brande sig. Flere universiteter blandt andet Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Syddansk Universitet (SDU) har set muligheder i branding og er begyndt at bruge dette som en metode til at profilere sig på.... Indadtil vil blandt andet en database med tidligere studerende, kunne skabe ro for de nuværende studerende omkring hvilke jobs der er tilgængelige ud fra deres valg af fag. For at skabe mest mulig omtale og interesse for universitetets fornyelse, mener vi, at RUC med fordel kan samle tiltagene og implementere disse samtidigt. RUC er fremtidens universitet!!!
Den jyske forskel Jyske Bank er kendt for at være en anderledes bank. Ikke nok med at man har en selvopfattelse af, at man er anderledes, nu skal hele markedet vide det. Jyske Bank har valgt at gå sine egne veje i organiseringen af deres bankforretning. Med markedsstrategien Jyske Forskelle ændrede Jyske Bank totalt billede af, hvad en bank var. Ikke nok med at rammerne blev ændret, relationen mellem kunden og banken blev også ændret.... I anden generation blev de enkelte produktpakker introduceret. Derudover blev der som nævnt ovenfor introduceret nye teknologiske værktøjer, der skulle understøtte arbejdet med produkterne. Dette skete i den nye indretning, der understregede værdierne for kunder såvel som medarbejderne. Dette skulle føre til en ændret adfærd, der i sidste ende skulle medføre, at man opnåede et kvalitetsbaseret salg.
Æstetik
Folketinget.dk
www.mitkbh.dk
Kommandolinje-interface
2 logikker "I was working at IBM in 1979 and somebody asked me for an internal-use-only review of a thing called the Lisa... I said this is a catastrophe. This is the end of language in relation to computers. This is the implementation of the caveman interface. You point and you grunt." - Eben Moglen
1984
1986
1986
1986
1986
2008
2008
Moderne webdesign Simpelt layout Siden centreret Indholdsstyret design 3D-effekter, sparsomt brugt Bløde, neutrale baggrundsfarver Stærke farver, brugt sparsomt Nuttede ikoner, brugt sparsomt Masser af whitespace Rar, stor tekst - Ben Hunt
Websidens logik De fleste elementer har indhold, men enkelte er tomme: <br /> <hr />
Websidens logik Nogle elementer er særligt vigtige: Det hele skete på <a href= http://ruc.dk >RUC</a>. http://ruc.dk is a Universal Resource Locator (URL) En URL kan være absolut (http://ruc.dk) eller relativ til det nuværende dokument, f.eks.: Tag et kig på vores <a href= schedule.html >tidsplan</a>.
Websidens logik Ikke-tekst (i.e. mediefiler) er ikke indeholdt i HTML-filen <img src= portrait.jpg alt= Author Portrait />
Websidens logik <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/tr/xhtml1/dtd/xhtml1-strict.dtd"> <html> <head> <title>a very simple document</title> </head> <body> <p>hello World!</p> <img src="http://jonassmith.dk/netmedia/wp-content/authors/ Kristoffer.jpg" alt="kristoffer" /> </body> </html>
Websidens logik HTML definerer struktur, og bør være semantisk og ikke repræsentionel Sær kode er <strong>dejligt</strong> Sær kode er <b>dejligt</b> Sær kode er <font color="red">dejligt</font> http://www.wpclipart.com/page_frames/full_page_signs/stop_sign_page.png
Websidens logik Repræsentation håndteres separat <img /> img { margin-left: 2px; }
Websidens logik Et (cascading) style sheet er bare en tekstfil body {background-color: black; color: white; font-family: courier} img {margin-left: 2px;} Den "vedhæftes" HTML-filen således: <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css">
Websidens logik Stylesheets kan bruges til at layoute en webside: <div id="header">this is the header</div> <div id="main">this is the main area</div> #header {background-color: blue; color: white; width: 700px; } #main {background-color: green; color: black; width: 700px; }
Websidens logik <!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/tr/xhtml1/dtd/xhtml1-strict.dtd"> <html> <head> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> <title>a very simple document</title> </head> <body> <p>hello World!</p> <img src="http://jonassmith.dk/netmedia/wp-content/authors/ Kristoffer.jpg" alt="kristoffer" /> </body> </html>
Store ord om tekst
Marshall McLuhan, Jan Lindhardt
"Writing, to me, is simply thinking through my fingers." - Isaac Asimov
Hest Arbitrære tegn Barn
Alliteration (bogstavrim): Gentagelse af bestemt bogstav; f.eks. Panik blandt pengemænd
Metafor: Overførsel af ord til ny betydning; f.eks. Solen slæbte sig henover sandet, Samfundet er en organisme, Tiden slæbte sig afsted
Metonym: Betegnelse af et begreb med et ord som har en vis sammenhæng med det (fx. laurbær for berømmelse)
Synekdoke: Stilistisk figur der består i ombytning mht. omfang, især at del sættes for helhed (fx. køl for skib) og omvendt.
Logos: Appel til fornuften Pathos: Appel til følelsen Ethos: "Appel til tillid"
Eliminer Word-koder
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Begyndelse
Afslutning
Afslutning
Afslutning
Afslutning
Afslutning
Afslutning
Afslutning De tre forskere udtaler: Mange af de unge tager solarium første gang op til deres konfirmation, og mange af dem får endda lov af forældrene. Det betyder meget for dem at have kulør og se godt ud. hvis mange af kammeraterne tager sol, vil de ikke falde udenfor ved at være den eneste blege. Af samme årsag lægges der i undersøgelsen op til forslag om at inddrage diskussioner om skønhedsidealer, herunder solarium i konfirmationsforberedelsen, for på den måde at kunne sætte ind, før de unge begynder at tage solarium.
Afslutning Når data til analyse er dialog, er det nødvendigt at transskribere alle lyde i de udtalte ord og sætninger, på et fonetisk plan. Det vil sige hver lyd bliver beskrevet af det fonetiske tegn for præcist denne udtale. Resultatet bliver en samling tekster uforståelige for ikke indviede. Selve analysen består i sammenligning af udtalen af hver enkel konsonant og vokal lyd for at finde mønstre hos hver enkel person og derefter sammenligne mønstret med de andre personer. Alt i alt en tidskrævende og opslidende proces, som efterlader undersøgeren på grænsen til sindssyge. Man kan kende personer på dette stadie på deres trætte udmattede ansigts udtryk og deres manglende evne til at tale om andet end hvorvidt ou diphthongen i House udtales lukket midt-bagerst rundet eller ikke rundet.
Modpolen til Baumann, der dog alligevel synes beslægtet, er den rabiate vækkelsespræst broder Johannes, der i igennem sin heftige agitation for sin mærkværdige og ekstreme afart af kristendommen er med til at illustrere hvordan heller ikke religion tiltaler Kristensen. Projektet har altså ved hjælp af et særligt billedkunstfokus formået at skildre hvordan Kristensen med en særlig sans for den billedlige side af romankunsten er i stand til at skildre ideologiernes såvel som kunstens sammenbrud i sin samtid. Afslutning
Afslutning Da der indtil videre ikke eksistere konkrete indikatorer for helt bestemt at måle virkningen af mikrofinansprogrammer, er det selvklart vanskeligt at konkludere noget om dets egentlige funktion som fattigdomsreducerende værktøj. Dog skal det siges, at der trods alt er positive udmeldinger om mikrofinans, både fra de som beskæftiger sig med det og fra dem som det hele egentlig handler om, nemlig de fattige mennesker, som gerne skulle have gavn af det.
Afslutning Til trods for at Venstre ikke anerkender sociokulturelle faktorer som en væsentlig faktor for børns muligheder i det danske samfund og til trods for de to partiers forskellige holdninger til velfærdsinstitutionerne, så formåede Venstre alligevel under valgkampen 2007 at blive set som et velfærdsparti. Deres politiske kommunikation lykkedes næsten over evne, og de overtog den klassiske socialdemokratiske profil, hvormed Socialdemokraterne nu står uden en klar profil og uden et klart defineret og formuleret projekt. Socialdemokraternes opgave synes nu at være at få formidlet deres egen politik ud til offentligheden, og få gjort klart hvad deres projekt er. Det vil kræve nogle nye politiske og retoriske strategier, så det bliver interessant at følge Socialdemokraternes færd i det politiske landskab i den næste tid.
Afslutning I stedet bør man forankre ethvert forsøg på at resocialisere kriminelle i en ambition om at lade dem føre en dagligdag blandt folk, der ikke er kriminelle. Det betyder også, at en resocialiseringsordning ikke nødvendigvis bliver mere effektiv af at lade den foregå i samfundet, hvis resocialiseringen ikkeer forankret i den kriminelles mulighed for løbende at arrangere sin dagligdag, som den giver mening i hans eller hendes specifikke kontekst.
Afslutning
Afslutning
Betyder det at public service har udspillet sin rolle som modstykke til de kommercielle medier? Og er DR blevet kommercialiseret ved at hoppe med på medievirksomhedernes evige jagt efter seertal? Svaret afhænger af øjnene som seer. Uanset hvad man mener om DRs public service rolle, så er der ikke noget som tyder på at public service er ved at forsvinde. Der er bred politisk opbakning til public service ordningen og DR udgør stadig en markant og central del af danskernes medieforbrug. Fremtiden vil vise om det lykkes for public service institutioner fortsat at legitimere sin specielle position, hvilket også indebærer en tydeliggørelse af hvilken rolle public service spiller for danskerne i det moderne samfund. Afslutning
Uge 2
Søgemaskiner
Søgemaskiner Spiders/bots crawler nettet Websideindhold indekseres i databaser Bruger foretager søgning Søgemaskinen returnerer resultater i henhold til specifikke principper.
Søgemaskiner Søgemaskinen foretager en vurdering af sidens relevans Oprindeligt: Spørg siden hvad den handler om (on-site factors) Post-Google: Spørg andre sider (off-site factors)
Søgemaskineoptimering Væsentligt: Nøgleord i <title> Nøgleord i links, der peger på siden Nøgleord som figurerer i synlig tekst Link-popularitet (e.g. PageRank)
Søgemaskineoptimering Google siger: Få andre til at linke til dig Indsend et Google Sitemap Indsend dit site til kataloger a la Open Directory Project Anvend klart hierarki og tekstlinks Skriv klare indholdsbeskrivelser med brugernes ord Brug tekst frem for billeder Gør dig umage med Title og Alt Brug korrekt HTML Hold antallet af links på en side under 100 Check med tekst-browser Undgå skjulte links eller tekst Undgå cloaking Undgå irrelevante ord Undgå at spejle indhold
Eksempel
Video
Video Streames typisk til brugeren Streaming er blevet nemt Exceptionelt populært
YouTube Klip kan indsættes på egen side
Creative Commons http://mirrors.creativecommons.org/getcreative/ Creative_Commons_-_Get_Creative.swf
Dagens opgave Besvar grundliggende kommunikative spørgsmål Producer wireframes Producer sitemap Publicer resultaterne på vores website
Kommunikationsspørgsmål Hvem er målgruppen? (vaner, præferencer, livsverden) Hvad er formålet med sitet? Hvad er budskabet? Skal I samarbejde med andre? (Og hvad er deres rolle i produktionen?) Hvilken genre tilhører jeres site? (Og hvad kendetegner denne genre?) Hvordan foranlediges brugerne til at besøge sitet? Har gruppen de fornødne evner? Hvilke andre sites ligner jeres? (hvilke lignende budskaber påvirkes målgruppen af?)
WireFrames
Sitemap
<head><title>sidens titel</title> <style type="text/css"><!-- body { background-color: #f5f5f5; font-family: Verdana, Arial, SunSans- Regular, Sans-Serif; } --></style> <body><p>her er noget indhold</p> Embedded CSS <head><title>sidens titel</title> <link rel="stylesheet" type="text/css" media="screen" href="style.css"> <body><p>her er noget indhold</p> body { backgroundcolor: #f5f5f5; fontfamily: Verdana, Arial, SunSans- Regular, Sans-Serif; } Eksternt CSS <head><title>sidens titel</title> <body style="background-color: #f5f5f5; font-family: Verdana, Arial, SunSans-Regular, Sans-Serif;"><p>Her er noget indhold</p> Inline CSS
body h1 p ul li strong em Box-modellen
Width og height henviser til "content area" Højde udregnes på baggrund af indhold Størrelse specificeret i procenter henviser til størrelsen på det omsluttende element Margin Padding Content area Width Height Inner edge Border Outer edge Box-modellen
Margin Padding Content area Height Width Inner edge Border Outer edge div { background-color: #99ff33;} Baggrundsfarve
Margin Padding Content area Height Width Inner edge Border Outer edge div { background-image: url(lost.jpg);} Baggrundsbillede
Tre variable: 1) Style (obligatorisk) 2) Width 3) Color <div>noget mumletekst Noget mumletekst Noget mumletekst Noget mumletekst Noget mumletekst Noget mumletekst</div> div { border-style: solid; border-width: 20px; border-color: #0099FF; width: 250px; } ELLER: div { border: solid 20px #0099FF; } Border