Studieordning for kandidattilvalg i Informationskultur og formidling, 2009-ordningen

Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Dansekultur og procesledelse

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for kandidattilvalg i auditiv kultur, 2008-ordningen

Moderne Europastudier,

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for kandidatsidefaget i teater- og performancestudier, 2008-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Studieordning for efteruddannelse på bachelorniveau i Latin, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

digital kommunikation og æstetik,

Fagstudieordning Bachelortilvalget på Institut for Informationsstudier 2019

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Italiensk sprog og kultur,

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

digital kommunikation og æstetik,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Transkript:

Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Informationskultur og formidling, 2009-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Information Culure and Mediation The 2009 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Københavns Universitet Faculty of Humanities Department of Arts and Cultural Studies University of Copenhagen

Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidattilvalg i informationskultur og formidling, 2009-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 36 i bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidattilvalg i informationskultur og formidling er normeret til 30 ECTS-point og indgår i en samlet kandidatuddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med tilvalg på kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive indskrevet på kandidattilvalg i informationskultur og formidling skal den studerende være indskrevet på en kandidatuddannelse. Adgangskrav til det centrale fags kandidatuddannelse fremgår af den respektive studieordning. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på kandidattilvalg i informationskultur og formidling pr. 1. februar 2009 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse betyder, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på tilvalget. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. 2

Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Kandidattilvalget i informationskultur og formidling fordrer læsning af faglige tekster, inklusive teoretisk materiale på engelsk, tysk og fransk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med pensumopgivelser og aflevering af opgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale og visuelt materiale, herunder egenproduceret materiale, omregnes 1 minuts spilletid til 2 normalsider. Dog må materialet maksimalt udgøre 15 % af den samlede tekstopgivelse. Stk. 3. Normalsideberegning på andet grundlag (f.eks. tekststykker skrevet med andre end det latinske alfabet eller produktion og redigering af hjemmesider, digital billeder og video, flash, scripts, kodning mm.) omregnes efter retningslinjer, som bestemmes af Studienævnet. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 10. Kapitel 5 Kompetenceprofil 8. Kompetenceprofil for tilvalget Tilvalget i informationskultur og formidling retter sig mod en styrkelse af et sæt tidssvarende kompetencer i forhold til de kandidatstuderendes indtræden i et dynamisk arbejdsmarked i informationsog vidensamfundet generelt. Mere specifikt sigter tilvalget på at forberede kandidater til job i en vifte af institutioner, organisationer og virksomheder, for eksempel i stillinger som informations- og vidensmedarbejder, kulturformidler, journalist, redaktør, kommunikationsrådgiver, eller ansættelser i kunst- og kulturinstitutioner, det offentlige, organisationer og virksomheder som bl.a. omfatter betydelige arbejdsopgaver inden for formidling i nye medier. Den færdiguddannede kandidat med kandidattilvalg i informationskultur og formidling kan: operere med formidling på tre abstraktionsniveauer: konkret praksis inden for egne og samarbejdsorienterede formidlingsprojekter i nye medier; analyse og fortolkning af en bred vifte af senmoderne kulturelle og kunstneriske formidlingsformer; en selvstændig, kritisk-teoretisk stillingtagen til enkelte værker og strømninger i informations- og videnskulturen arbejde metodisk med AV, informationsteknologi og nye medier i den praktiske gennemførelse af fagligt funderede formidlingsprojekter historisere, analysere, og evaluere nutidige formidlingsdimensioners virkemidler og deres indlejring i en socio-kulturel og æstetisk kontekst 3

Kapitel 6 Uddannelsens struktur 9. Kandidattilvalg i informationskultur og formidling Kandidattilvalg er tilrettelagt således, at det placeres på første og andet semester af kandidatuddannelsen. Stk. 2. På kandidatuddannelsens første semester indgår et modul på. Stk. 3. På kandidatuddannelsens andet semester indgår et modul på. Stk. 4. Kandidattilvalgets anbefalede studieforløb, der sikrer en forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt. 1. semester KA-uddannelse Formidling Modul 1 2. semester KA-uddannelse Værkanalyse Modul 2 3. semester KA-uddannelse KA-uddannelse 4. semester KA-uddannelse Speciale 30 ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Modul Titel ECTSpoint Fagelementkode 47940330-01 Modul 2 Formidling i informationskulturen Mediation in Information Culture Formidling i informationskulturen Mediation in Information Culture Værkanalyse Compositional Analysis 15 Første - - - - 15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment Bestået/Ikke bestået Intern 15 Andet - - - - Tilvalg Fagelementkode 47940331-01 Værkanalyse Compositional Analysis 15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg 4

10. Uddannelsens moduler Modul 1: Formidling i informationskulturen Mediation in Information Culture Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende en almen viden om og indsigt i et tekstkorpus inden for filosofi, æstetik, kulturteori og nye medie studier, der muliggør beskrivelse, analyse og kritisk evaluering af et udvalg af formidlingsprodukter inden for samtidens kunst og kultur. Med denne almene viden og indsigt som kontekst sigter modulet mod gennemførelse af et formidlingsprojekt i praktisk og produktiv forstand, hvilket kan ske individuelt og i teamwork, med eller uden eksterne samarbejdspartnere og aftagere. Formidlingsprojektet kan inddrage fire konstellationer af formidlingsformer, medier og teknologier, men skal lægge hovedvægten på en af disse: 1) Netkommunikation, netformidling og praktisk webdesign 2) Visuel kommunikation og formidling (e.g., billedformidling og - redigering, video- og vodcast-produktion, kunstværk-præsentationer, kuratering af udstillinger, performances) 3) Auditiv kommunikation og formidling (e.g., radio, lydredigering, podcast, musik-præsentation, lydproduktion) 4) Tekstlig kommunikation og formidling (e.g, e-journalistik, hypernarrativitet, web-, mail- og sms-tekstproduktion, aktuelle sammenstillinger af typografi, billede og kode) Efter gennemførelse af modulet skal den studerende være i stand til: at udarbejde en skriftlig informationssøgning om et givent fagligt emne og herunder demonstrere dels kendskab til søgemaskiner og en international vifte af biblioteker, databaser samt e-ressourcer, dels anvendelsen af referencestyrings-software til at producere fagligt dækkende litteraturlister og skriftlige arbejder, der overholder et af de mest anvendte stylesheets i humanistisk sammenhæng at udarbejde skriftligt materiale samt en digital præsentation til et kort mundtligt oplæg om et konkret e-formidlingsprojekt i nye medier, der involverer webdesign, visuel, auditiv, eller tekstlig kommunikation at udarbejde en projektrapport og gennemføre et konkret e- formidlingsprojekt i nye medier, der involverer webdesign, visuel, auditiv, eller tekstlig kommunikation at udarbejde en kort skriftlig opgave der beskriver den formidlingsmæssige praksis i en senmoderne kulturel eller kunstnerisk formidlingsform, eller i et enkelt-produkt inden for en sådan, og på baggrund af dette foretager en analyse, der munder ud i en kritisk identificering af en hidtil underbelyst problemstilling. Under opgaven henhører det at: (1) redegøre for og anvende grundlæggende distinktioner mellem tre abstraktionsniveauer i tilgangen til formidling (fra konkret praksis over analyse og fortolkning til kritisk-teoretisk stillingtagen); (2) præsentere en konkret beskrivelse af formidlingsmæssig praksis og en analyse af samme; (3) redegøre på historiserende og kritisk vis for en grundlæggende problemstilling vedrørende kulturel og kunstnerisk formidlingspraksis i informationssamfundet. 5

Formidling i informationskulturen (tilvalg) (fagelementkode 47940330-01) Mediation in An Information Culture Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan udarbejde en skriftlig informationssøgning om et givent fagligt emne og herunder demonstrere dels kendskab til søgemaskiner og en international vifte af biblioteker, databaser samt e-ressourcer, dels anvendelsen af referencestyrings-software til at producere fagligt dækkende litteraturlister og skriftlige arbejder, der overholder et af de mest anvendte stylesheets i humanistisk sammenhæng udarbejde skriftligt materiale samt en digital præsentation til et kort mundtligt oplæg udarbejde en projektrapport og gennemføre et konkret e- formidlingsprojekt i nye medier, der involverer webdesign, visuel, auditiv, eller tekstlig kommunikation udarbejde en kort skriftlig opgave der beskriver den formidlingsmæssige praksis i en senmoderne kulturel eller kunstnerisk formidlingsform, eller i et enkelt-produkt inden for en sådan, og på baggrund af dette foretager en analyse, der munder ud i en kritisk identificering af en hidtil underbelyst problemstilling. Under opgaven henhører det at: (1) redegøre for og anvende grundlæggende distinktioner mellem tre abstraktionsniveauer i tilgangen til formidling (fra konkret praksis over analyse og fortolkning til kritisk-teoretisk stillingtagen); (2) præsentere en konkret beskrivelse af formidlingsmæssig praksis og en analyse af samme; (3) redegøre på historiserende og kritisk vis for en grundlæggende problemstilling vedrørende kulturel og kunstnerisk formidlingspraksis i informationssamfundet. Holdundervisning med vekslen mellem forelæsninger og projektorienteret gruppearbejde samt individuelle øvelser, oplæg og fælles diskussion. Undervisningen sigter mod løbende eksamensforberedelse ved aflevering af en mindre opgave i udvidet informationssøgning midt i semesteret, afholdelse undervejs i semesteret af et 5-10-minutters oplæg med egen digital præsentation samt aktiv medvirken som respondent på andre deltageres formidlingsprojekter, digitale præsentationer eller mundtlige oplæg. Undervisningen retter sig mod aflevering af en individuel fri skriftlig hjemmeopgave, men forberedelsen til denne sker således typisk på baggrund af ekstensivt produktog procesorienteret teamwork. Evt. produktion af vodcast eller podcast kan ske i samarbejde med ITMEDIA på KU. Pensum Eksaminanden opgiver 800-1000 selvvalgte normalsider. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift senest en måned før eksamen. 6

Prøvebestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (formidlingsprojekt). Opgavens emne og udformning skal aftales med eksaminator. Hjemmeopgaven afleveres i elektronisk form i fire dele: 1) Informationssøgning: Fagligt dækkende litteraturliste opstillet i overensstemmelse med angivet stylesheet (cirka 4 normalsider) 2) Oplæg og digital præsentation (cirka 4 normalsider) 3) Formidlingsprojekt i nye medier (projektrapport, 1 normalside; formidlingsprodukt, cirka 6 normalsider) 4) Skriftlig opgave i formidlingsmæssig praksis (cirka 4 normalsider). Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern. Omfang: Cirka 20 normalsider. Hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan ikke aflægges som gruppeprøve. 7

Modul 2: Værkanalyse: kunst- og kulturproduktioner i informationssamfundet Compositional Analysis: Artistic and Cultural Productions in the Information Society Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende viden om og indsigt i et kritiskteoretisk tekstkorpus inden for kulturteori, nyere medieæstetik, kommunikations- og formidlingsteori samt oplevelsesøkonomi, der muliggør beskrivelse, konkret værkanalyse og kritisk evaluering af et bredt spektrum af signifikante kunst- og kulturproduktioner i samtidens informations- og videnssamfund. Modulet har her specifikt til hensigt at sætte den studerende i stand til at foretage beskrivelser, konkrete analyser og kritiske evalueringer af projekter i informationskunst, der involverer og fordrer informationsteknologi og nye medier. Dette inkluderer behandling af fænomener som: nyere installationskunst, performances, udstillinger og museumsmæssig iscenesættelse, medieprojekter i urban æstetik, præsentationer af billedkunst og fotografi, reality-tv, cinematiske produktioner og vodcast, podcast, ambience og soundscapes, samt værk- eller projektformidling via websites, blogs, chatrum, webcams, mobiltelefoner, PDAer, digitale præsentationer, reklameprojektioner, dynamiske arkitekturflader, overvågningsteknologi, virtuel virkelighed, teletilstedeværelse, udvidet og blandet virkelighed. Efter gennemførelse af modulet skal den studerende være i stand til: at udarbejde en skriftlig informationssøgning om et givent fagligt emne og herunder demonstrere dels kendskab til søgemaskiner og en international vifte af biblioteker, databaser samt e-ressourcer, dels anvendelsen af referencestyrings-software til at producere fagligt dækkende litteraturlister og skriftlige arbejder, der overholder et af de mest anvendte stylesheets i humanistisk sammenhæng at udarbejde skriftligt materiale samt en digital præsentation til et kort oplæg vedr. værkanalytisk tilgang til en konkret kunst- og kulturproduktion, der involverer informationsteknologi og nye medier. at udarbejde en skriftlig værkanalyse der: (1) redegør for og anvender grundlæggende distinktioner mellem tre abstraktionsniveauer i tilgangen til formidlingssammenhænge og produkter (fra konkret praksis over analyse og fortolkning til kritisk-teoretisk stillingtagen); (2) forklarer de grundlæggende kritiske og teoretiske problemstillinger vedrørende kulturelle og æstetiske formidlingsprodukter og strømninger i informationssamfundet, der er relevante for værkanalysen; (3) foretager en formidlingsmæssig historisering samt en analyse og fortolkning af en eller flere konkrete senmoderne formidlingsformer eller enkeltprodukter inden for informationskunst og kultur. 8

Værkanalyse (tilvalg) (fagelementkode 47940331-01) Compositional Analysis Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan gennemføre en skriftlig informationssøgning om et givent fagligt emne og herunder demonstrere dels kendskab til søgemaskiner og en international vifte af biblioteker, databaser samt e-ressourcer, dels anvendelse af referencestyrings-software til at producere fagligt dækkende litteraturlister og skriftlige arbejder, der overholder et af de mest anvendte stylesheets i humanistisk sammenhæng udarbejde skriftligt materiale samt en digital præsentation til et kort oplæg vedr. værkanalytisk tilgang til en konkret kunst- og kulturproduktion, der involverer informationsteknologi og nye medier. udarbejde en skriftlig værkanalyse der: (1) redegør for og anvender grundlæggende distinktioner mellem tre abstraktionsniveauer i tilgangen til formidlingssammenhænge og produkter (fra konkret praksis over analyse og fortolkning til kritisk-teoretisk stillingtagen); (2) forklarer de grundlæggende kritiske og teoretiske problemstillinger vedrørende kulturelle og æstetiske formidlingsprodukter og strømninger i informationssamfundet, der er relevante for værkanalysen; (3) foretager en formidlingsmæssig historisering samt en analyse og fortolkning af en eller flere konkrete senmoderne formidlingsformer eller enkeltprodukter inden for informationskunst og kultur. Holdundervisning med vekslen mellem forelæsninger, fælles diskussion, gruppearbejde samt individuelle oplæg med respons. Undervisningen sigter mod løbende eksamensforberedelse ved aflevering af en opgave i informationssøgning midt i semesteret, afholdelse undervejs i semesteret af et 5-10-minutters oplæg med egen digital præsentation samt aktiv medvirken som respondent på andre deltageres digitale præsentationer og mundtlige oplæg. Undervisningen retter sig mod aflevering af en individuel fri skriftlig hjemmeopgave, men forberedelsen til denne sker således typisk på baggrund af aktiv undervisningsdeltagelse og udveksling af responsa. Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver 800-1000 selvvalgte normalsider. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift senest en måned før eksamen. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (værkanalyse). Opgavens emne og udformning skal aftales med eksaminator. Hjemmeopgaven afleveres i elektronisk form i tre dele: 1) Informationssøgning: Fagligt dækkende litteraturliste opstillet i overensstemmelse med angivet stylesheet (cirka 4 normalsider) 2) Oplæg og digital præsentation (cirka 4 normalsider) 3) Skriftlig opgave med værkanalyse (cirka 12 normalsider). 9

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: Cirka 20 normalsider. Hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan ikke aflægges som gruppeprøve. Kapitel 7 Merit 11. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer i kandidattilvalget i informationskultur og formidling. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet, inden den studerende tilmelder sig fagelementet. Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 12. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 13. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk. 14. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet eller fremgår af de specifikke prøvebestemmelser for det enkelte fagelement. 15. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at sygeomprøven afholdes med en anden eksamensform end den ordinære prøve. 16. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. 17. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 18. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. 10

Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 36. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 19. Den studerende skal senest have afsluttet kandidatuddannelsen, herunder kandidattilvalget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 20. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk. 21. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 22. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af centralfag og tilvalg. Kapitel 11 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 23. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og gælder for studerende, der er indskrevet på kandidattilvalg i informationskultur og formidling den 1. september 2009 eller senere, jf. 4, stk. 1. Godkendt af Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab, København d. 27. april 2009. Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 04. juli 2009. Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 11