Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Relaterede dokumenter
Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen 7de Octbr 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

Onsdag 2den septbr 1846

Trinitatis-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Søndag Sexagesima 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

3die Faste-Onsdag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

2den Faste-Søndag 1846

Fastelavns-Søndag 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

3die Faste-Søndag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

2den Advents-Søndag 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Advents-Søndag 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

16de Trinitatis-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

13de Trinitatis-Søndag 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

4de Advents-Søndag 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

Søndag efter Jul 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Almindelig Bededag 1846

4de Faste-Onsdag 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

1ste Søndag i Faste 1846

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:


Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Hvem var Jesus? Lektion 8

Pindse-Søndag Pindse-Søndag 1846

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Pinsedag 4. juni 2017

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

3die Søndag efter Trinitatis 1846

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

2. påskedag 28. marts 2016

Pinsen har Bud til os alle

Syvende Søndag efter Trinitatis

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Prædiken til 5. S.e. Paaske

7. søndag efter Trinitatis

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Første Søndag efter Paaske

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

1. Juledag. Salmevalg

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed.

Grundtvigs påskesalmer

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Trænger evangeliet til en opgradering?

Mindegudstjenesten i Askov

MARIA, NÅDENS REDSKAB

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Transkript:

5250 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 4. januar 1846 Himmelske Fader! Du, som satte Lysene paa Himlens udstrakte Befæstning til Lysning, til Tegn og Tids-Regning, og Du, som aandelig skaber Lys paa Jorden til det Samme, lad os stedse tydeligere kiende Din Haand i det Hele, det Synlige og det Usynlige, og lad baade Himmel og Jord stedse klarere forkynde Din Sandhed, stadfæste Dit Ord, og aabenbare Din Herlighed i Vorherres Jesu Christi Aasyn! Bønhør os i hans, Din eenbaarne Søns Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Christne Venner! da man hos os afskaffede Helligtrekonger-Dag, da glemde man at lægge det uforglemmelige Evangelium om de Vise fra Østen til denne Søndag, men det skader ikke, naar vi kun huske at minde om Stjernen, som meldte Morgenrøden fra det Høie, ja, som øiensynlig veiledte de Fremmede til Bethlehem og betegnede dem Huset, hvor det sande Verdens-Lys var inde. Ja, det maae vi endelig huske Menigheden paa, vist nok ikke for enten af dette eller noget Andet at giøre en fjerde Troes-Artikel, thi der er og skal kun være Tre til at vidne paa Jorden, ligesom der er tre Vidner i Himmelen: Faderen og Sønnen og den Hellig- Aand; men vi skal gribe Leiligheden til at give Skriften, baade den Prophetiske og Apostoliske Skrift 1

det Vidnesbyrd, at vi i Eet og Alt har fundet den troværdig, og gribe Leiligheden til at advare vore christelige Tilhørere for den List, som Fienden i vore Dage sædvanligst bruger til at undergrave Troen især hos de Unge, thi det er jo først at vække Tvivl hos os om hvad der slet ikke synes at have med vor Saligheds-Sag at giøre, men som dog er klarlig bevidnet af dem, der, fyldte med den Hellig-Aand, først forkyndte Evangelium. Fienden veed nemlig at forkaste vi først enten Vidnesbyrdet om Stjernen, der veiledte de Vise eller nogen Anden Apostolisk Efterretning blot fordi Sagen er os for underlig og kaldes af Verdens Vise umuelig eller urimelig, da maae vi nødvendig engang, lidt før eller senere, komme til at tvivle om hvad der er det Allerunderligste og hvad Verdens Viisdom kiækkest kalder urimeligt og umueligt, nemlig at Guds eenbaarne Søn blev som En af os, og at vi, ved Ordet og Troen, skal blive som Han. Derfor lad os altid huske, at det er Troen paa denne mageløs store Gudfrygtigheds Hemmelighed, der giør os til Christne, og at de, som troe det, kun rager i Strid med sig selv og giør sig latterlige ved at forkaste Noget blot fordi det er underligt og ubegribeligt! Hvis derfor En af Apostlerne havde vidnet, 2 at det skedte virkelig med Guds Søn paa Jorden, hvad Joseph drømde om Soel og Maane og elleve Stjerner, der faldt ned for ham, da kunde ingen Christen med Rette kalde det utroligt, og da nu Apostelen Mathæus kun vidner, at der var et Himmel-Lys, som blev de Vise en virkelig Ledestjerne til Bethlehem og til Huset, hvor Herren var inde, saa burde Ingen af os engang kunne fristes til at tvivle derom; thi satte Skaberen i Begyndelsen utallige Stjerner paa Himlen til Lysning, Tegn og Tidsregning, saa var det dog vel ikke formeget, at Han satte én af dem til at betegne sin Søns Fødsel i Tidens Fylde og til at lyse for dem, som ledte efter ham, da han endnu laae skjult i en Afkrog! Hvad der i vore Dage har bragt Christne til at tvivle om Begivenheden med de Vise fra Østen, var da ogsaa især, hvad den forudsætter hos dem: Øie til at læse i Stjernerne om mærkværdige Ting som skedte paa Jorden, thi denne saakaldte Stjernetyder-Konst

er der baade i Hedenskabet og i Christenheden drevet saameget Giøglespil med, at man troede deraf at maatte slutte, der var slet ingen Sandhed deri, hvad vi naturligviis ikke kan sige, naar vi troe det var sandt, hvad de Vise sagde: vi har seet hans den nyfødte Jødekonges Stjerne i Østen, 3 men saa oplyste skulde vi dog nu alle være, at vi indsaae, det er ligesaa taabeligt paa egen Haand at benægte som at bekræfte, hvad man ikke har randsaget, og selv Verdens Vise maae indrømme at skulde de Christne nægte Læsningen i Stjernerne al Sandhed blot fordi den mest har staaet i Vildfarelsens Tjeneste, da maatte vi paa samme Grund forkaste al Lærdom og Videnskabelighed, da den aabenbar har ledt til ligesaamegen Vildfarelse, som Stjernelæsningen, og leder selv i dette Øieblik Mangfoldige fra Christendommen, uden at det er vist, at den leder en Eneste dertil. Men oplyste Christne giør ingen af Delene, de veed, at alle Guds Gierninger er værd at betragte og skikkede til at forherlige ham, og at alle de Evner, Han gav Mennesket, er alle værd at udvikle, og alle skikkede til Sandheds Tjeneste, saa Synden er Moder til alle Vildfarelser, og Troen paa Jesus Christus, som Livet, Lyset og Sandheden, skal overvinde dem Alle, fordi Han giver Sine Sandhedens Aand og hos Ham er Kraft til al Lægedom saavel for Sjælens som for Legemets Sygdomme. Ja m. V. saa underlig og viselig er Alt sammenføiet, og saa indlysende er det, at Apostlerne ingenlunde opskrev Alt hvad de vidste om Herrens Levnetsløb paa Jorden, men kun hvad den Hellig-Aand fandt tjenligt til hele Menighedens Oplysning, saa jeg tvivler ingenlunde paa, at Boglæsningen engang vil frembringe en Begivenhed, der svarer til Stjernelæsningen. 4

Ch. V. vi veed vel Alle, at Dagens Evangelium er Slutningen af den Apostoliske Beretning om de Vise fra Østen, de saakaldte hellige tre Konger, som kom til Jerusalem og forfærdede Kong Herodes og hele Hovedstaden med Spørgsmaal om den nyfødte Jødernes Konge; men om vi end Alle veed det, maa det dog hvert Nyaar med Flid gientages, for at det altid kan staae lyslevende for os, hvad Gud har ladet os vide om vor guddommelige Frelsers Barndom paa Jorden. Det er nemlig saa lidt, at det allerede derfor maa være os dobbelt dyrebart, og desuden seer vi let, hvorfor Guds Aand har villet, at dette Lidet skulde være hele Menigheden vitterligt, fordi vi nemlig deraf skal lære, hvordan det glade Budskab om Frelserens Fødsel først kom til Verden, og hvordan det blev modtaget. Ja m. V. Englerøsten til Hyrderne ved Bethlehem, Aandens Vidnesbyrd ved de Gamle, Simeon og Anna, for de Troende i Jerusalem, og Stjerne-Skriften som skinnede for de Vise fra Østen og ved dem for hele Jødeland, det er jo det samme 5 glade Budskab under tre Skikkelser, og det er jo Alt hvad vi læse om Herren, til han blev tolv Aar gammel og kunde selv give sig og sin Fader Vidnesbyrd, saa de Skriftkloge maatte forundre sig baade over hans Spørgsmaal og Giensvar, og hvad der nu, med saameget Andet klarer sig for os, det har Menigheden dunkelt men liflig følt fra Begyndelsen, at denne Apostoliske Efterretning om det glade Budskabs Oprindelse er et Speil for Evangeliets Prædiken til Dagenes Ende, saa hvor den er levende, er den altid at ligne enten ved Engle-Røsten i Julenat, ved Aandens Vidnesbyrd i Templet eller ved Stjerne-Skriften for al Verden. Allerede heraf kan vi godt forklare os, hvorfor Talen om de hellige tre Konger endnu i vore Dage, trods alle Indvendinger og al Spot med den, finder aabent Øre hos alle Troende og fryder dem, men dertil er dog endnu flere Grunde, først den aabenbare, at de vises Budskab om Frelseren gav Anledning til Kong Herodes ugudelige Anslag paa Barnets Liv, og den hemmelige, men derfor ikke svagere Grund, at

6 vi føle der er en egen Lighed mellem denne Tale og Evangeliets Skikkelse og Skæbne netop i vore Dage. Vi lever nemlig, som vi Alle veed, i Oplysnings-Tiden, og skiøndt vi intet høre om, at man læser noget om Jesu Herlighed i Stjernerne, saa læser man dog flittig nok i dem, og endnu flittigere i Bøgerne, som vel maae lignes ved Nattens Lys, og taler næsten altid umiddelbar til Forstanden, naar man vil udtrykke sin Overbeviisning om Vorherre Jesus Christus og forkynde Evangelium, og endelig høre vi fra alle Kanter i Christenheden Nok, der minder os om Herodes Forskrækkelse og ugudelige Anslag, thi man hører næsten aldrig Rygtet om, at der nogensteds har viist sig levende Christendom, uden snart at høre om Anstalter til at kvæle den i Fødselen, som Sværmeri og Fanatisme. Og see m. V. da Oplysningen hvad det Aandelige angaaer, langtfra at være nu paa sit Høieste, ligger, saa at sige, i Svøbet endnu, saa kan vi være visse paa, at den gamle Tale om de Vise fra Østen, Barnet i Bethlehem og Kong Herodes vil bestandig blive et klarere Speil for Evangeliets Prædiken og Skæbne i Oplysnings-Tiden, og være Menigheden uundværlig især til Trøst i bange Timer 7 saa Frygten kan vige for den Englerøst, som altid er ivente: see, de er døde, som stod Barnet efter Livet! Derfor maae vi giøre vort Bedste til at Apostel-Ordet om Herrens Stjerne, de Vise fra Østen, Kong Herodes og Engelen, langtfra at glemmes eller ringeagtes i Menigheden, maa bestandig blive den mere nærværende, kiær og paalidelig, og dertil vil det blandt andet være tjenligt at pege paa hvad der midt iblandt os svarer til Herrens Konge-

Stjerne, som de Vise i Østen saae, thi det giør fremfor Alt Kirke-Historien, som en Beskrivelse af Evangeliets Vei paa Jorden og Dets Virkning blandt alle Folk, thi vi behøve kun at tænke os videbegiærlige og sandhedskiærlige Hedninger ensteds i Østen eller Vesten, med en Bog for sig, der sanddru beskrev Christi Evangeliums Vandring giennem Atten Aarhundreder fra Øst til Vest og fra Syd til Nord, da see vi Herrens Kongestjerne opgaae for deres Øie. Ja, at intet Navn under Solen har saaledes ført Oplysning med sig som Vorherres Jesu Christi, det maa selv Verden indrømme, og derfor staaer Lyset som en tindrende Kongestjerne fast over Christenheden, saa hvem der elskede Lyset, stod udenfor og saae det, maatte nødvendig hige til Christenheden som de Vise fra Østen til Jødeland for at see og tilbede den himmelske Sandhed og Viisdom, der nødvendig maa være født der, hvor Himmellyset stadig skinner. Indien og China Barne-Daaben alt det Barnlige 8