Prøve- og eksamenssystemet Udfordringer og muligheder Oplæg til Gymnasiekonferencen Skive Seminarium Onsdag 29. oktober 2008 Christian Thune
Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener Baggrund i Regeringens mål: Modernisering af prøver, eksamener og karakterer Arbejdsgruppens opgave: En bruttoliste til undervisningsministeren med mulige initiativer til effektivisering af prøve- og eksamenssystemet og professionalisering af censorinstitutionen 2
Arbejdsgruppens proces Medlemmerne Metoden Tidligere undersøgelser og rapporter Den internationale undersøgelse Casestudiet 3
Arbejdsgruppens credo Et uddannelsessystem uden prøver og eksamener er ikke ønskeligt. Det at kunne forberede og gennemføre en prøve er naturligvis en kompetence i sig selv. Men prøver og eksamen bør hverken tidsmæssigt eller økonomisk fylde ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til de målsætninger, der i øvrigt er for uddannelsesforløb. Et stort antal prøver og herunder mange med ekstern medvirken kan ikke være et kvalitetsmål i sig selv. Dertil kommer, at undersøgelse af en række udvalgte uddannelsesinstitutioner påviser, at omkostningerne ved at afholde prøver og eksamener er betydelige. 4
Arbejdsgruppens målsætning Vægt på anbefalinger, som frigør ressourcer til at styrke kvaliteten af prøve- og eksamenssystemet og give institutionerne fleksibilitet, det vil sige: En bedre kvalificering og prioritering af prøveanvendelsen og af censoranvendelsen Mulighed for en omkostningsbevidst anvendelse af de samlede ressourcer til prøve- og eksamensformål En bedre ressourceanvendelse bliver til gavn for kvaliteten på den enkelte institution Den enkelte institution kan opnå større frihed til at disponere og øget fleksibilitet 5
Den internationale undersøgelse England Nederlandene Delstaten Bayern Sverige Norge Finland Island Generelt for de valgte lande: Det er selve uddannelsesforløbet og læringsprocessen, der er det væsentlige Konklusion: Det danske prøve- og eksamenssystem kan reduceres uden tab af kvalitet 6
Aktuelle tal 1 Udgifter til mundtlige og skriftlige eksaminer Pr. mundtlig prøve Pr. skriftlig prøve Folkeskoler Kolding 9-10 klasse 1529 kr. 218 kr. Struer Statsgymnasium 969 kr. 341 kr. Handelsskolen Kbh. Nord 634 kr. 365 kr. CVU lærer/pædagog 695 kr. 410 kr. 7
Aktuelle tal 2 Censor- og eksaminatorårsværk som andel af det samlede antal lærerårsværk Folkeskoler Kolding 9-10 klasse 16% Struer Statsgymnasium 7% Handelsskolen Kbh. Nord 11% CVU lærer/pædagog 9% 8
Aktuelle tal 3 Censorudgifter som andel af samlede udgifter til eksaminer Folkeskoler Kolding 9-10 klasse 40% Struer Statsgymnasium 33% Handelsskolen Kbh. Nord 31 % CVU lærer/pædagog 35% 9
Aktuelle tal 4 Konsekvenser af at X procent af de mundtlige prøver udgår, og halvdelen af disse erstattes af skriftlige prøver 10% udgår og ½ erstattes 30% udgår og ½ erstattes 50% udgår og ½erstattes Struer Statsgymnasium 6% 14% 29% 10
Arbejdsgruppen analyserer prøve- og eksamenssystemet Valg af prøveform Antallet af prøver i en samlet eksamen Brug af censorer og eksaminatorer ved de enkelte prøver Nye måder at arrangere skriftlig censur på skal overvejes, herunder anvendelse af stikprøvecensur Anvendelse af skriftlige prøver frem for mundtlige prøver. Brug af digitale prøver 11
Centrale anbefalinger om prøve- og eksamenssystemet Karakterer på eksamensbeviser skal i højere grad end i dag gives af underviseren enten i forbindelse med afholdelse af interne prøver eller på baggrund af løbende intern evaluering, herunder afholdelse af test Skriftlige prøver i videst muligt omfang Antallet af prøver i de enkelte uddannelser skal tages op til overvejelse Stikprøvevis censorkontrol af karaktergivningen, hvor denne er varetaget af interne lærere Uddannelse af lærereksaminatorerne og censorerne. 12
Særligt om de gymnasiale uddannelser Censorressourcerne i de gymnasiale uddannelser anvendes fortrinsvis ved prøver i fag på de højeste niveauer Og de fag hvor der er både en skriftlig og mundtlig prøve medvirker kun censor ved den ene af disse 13
Ressourceaspektet Antallet af prøver i de enkelte uddannelser gennemgås med henblik på at vurdere, om omfanget af prøver og ressourceanvendelsen er hensigtsmæssigt Der gennemføres en undersøgelse af ressourceforbruget til eksamen i forhold til ressourceforbruget til den samlede undervisning Der gennemføres en undersøgelse af forholdet mellem længden af eksamensperioder og længden af undervisningsperioder. 14
Arbejdsgruppen analyserer censorinstitutionen Anvendelsen af eksterne censorer under hensyn til den målopfyldelse, der skal afprøves, og under hensyn til den prøvetype, der anvendes Censorinstitutionens medvirken til sikring af eksaminandernes retssikkerhed Censorinstitutionen medvirken til kvalitetssikring af uddannelserne Censorinstitutionens uafhængighed af den prøveafholdende institution Professionalisering af censorkorpsene 15
Centrale anbefalinger om censorinstitutionen Censorinstitutionens rolle skal udvides til at beskæftige sig med, om selve prøve- og eksamenssystemet fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens mål Censorbeskikkelse forudsætter gennemførelse af en censoruddannelse eller som minimum et introduktionsforløb bl.a. til fremme af retssikkerheden Retssikkerhed skal især styrkes gennem bedre klage- og ankesystem uden at dette bliver unødigt omkostningstungt Der skal oprettes censorkorps for alle de større uddannelsesområder og placeret uden for Undervisningsministeriet Undervisningsministeren skal oprette et censorråd betjent af et mindre sekretariat 16
Elevernes retssikkerhed Censorernes hovedrolle som garanter for retssikkerhed reduceres og til gengæld: Øget sikkerhed for at de givne karakterer er korrekte (validitet og reliabilitet) Bedre klage- og ankesystem og med mulighed for ved ombedømmelse at justere karakterer både op og ned 17
Centrale anbefalinger om anvendelse af IT Der skal igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle IT-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Det drejer sig fx om prøver, der kan erstatte en række skriftlige prøver fx færdighedsregning i grundskolen og gymnasiale prøver i engelsk og matematik uden hjælpemidler. De nuværende skriftlige prøver gennemgås med henblik på at vurdere i hvilket omfang, der kan udskilles en færdighedsdel, der bedømmes ved IT-baserede prøver. Et udviklingsarbejde igangsættes vedrørende udvikling af mere avancerede IT-prøver. 18
Spørgsmål til overvejelse Sp. 1 Kan mindre gøre det på de gymnasiale uddannelser? Sp. 2 Og hvilke tre anbefalinger er i så fald mest relevante i et videre arbejde?. Sp. 3 Hvilke tre anbefalinger er på den anden side mindst relevante for de gymnasiale uddannelser? 19