Debatoplæg til Vindmølleplan Lolland Kommune Kommuneplan 09 MAJ 2009
Tekst til annoncering i Lollandsposten/EKSTRAPOSTEN den 9. Juni 2009 HVOR SKAL MØLLERNE STÅ? LOLLAND KOMMUNE Debatoplæg til Vindmølleplan Byrådet har den 28. maj 2009 vedtaget at sende Debatoplæg til vindmølleplan for Lolland Kommune ud i 4 ugers foroffentlighed. Det er også besluttet at afholde borgermøde den 15. juni kl. 19.00 på Bryggergården i Vesterborg. Hvad er vindmølleplanen? Vindmølleplanen er en del af Kommuneplan 09, og udpeger de områder hvor der i de næste 4-12 år kan sættes nye vindmøller op i Lolland Kommune. Vindmølleplanen indeholder retningslinjer for hvor de nye vindmøller skal stå, størrelse, udseende, afstandskrav hvor tæt de enkelte vindmølleklynger må stå, hvor meget de må larme og skygge mv. Hvor kan jeg se debatoplægget? Debatoplægget til vindmølleplanen kan ses på kommunens hjemmeside www.lolland.dk under Politik og planer/planer i offentlig høring og på biblioteket eller kan udleveres i Borgerservice. Planprocessen Foroffentlighed er den første periode i en planproces hvor der, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Ud fra de indkommende ideer og forslag fra foroffentlighedsfasen udarbejder Lolland Kommune et forslag til vindmølleplan. Lolland Kommune forventer, at der kan sendes et forslag til vindmølleplan ud i en otte ugers offentlig høring i slutningen af 2009. Ideer og forslag fra den offentlige høring indarbejdes i vindmølleplanen. Herefter indarbejdes vindmølleplanen i Kommuneplan 09. Borgermøde, hvor og hvornår? Der afholdes borgermøde mandag den. 15. juni 2009 kl. 19.00 på Bryggergården i Vesterborg, Vesterborgvej 18a, 4953 Vesterborg. Den 15. juni er den internationale dag for Vindens døgn og Lolland Kommune bakker op om dagen ved bla. at få præsenterede folderen den gode proces om vindmølleplanlægning, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Vindmølleforeningen og Vindmølleindustrien, på borgermødet. Høringsfrist Eventuelle bemærkninger og indsigelser til debatoplæg til vindmølleplanen skal sendes til Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo eller til teknik-ogmiljomyndighed@lolland.dk senest den 10. juli 2009.
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 BAGGRUND FOR VINDMØLLEPLANLÆGNINGEN I LOLLAND KOMMUNE... 4 KRAV TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING... 4 STATSLIGE KRAV TIL KOMMUNERNES PLANLÆGNING AF TEKNISKE ANLÆG... 4 PLANLOVEN... 5 Vindmøllecirkulære... 5 Forhold til overordnede veje... 6 Forhold til støj... 6 Forhold til flysikkerhed... 6 DEN OVERORDNEDE REGULERING AF VINDMØLLER... 6 STATSLIGE MÅL... 6 BAGGRUND... 6 Skrotningsordningen... 7 Den Ny VE-lov... 7 PLANPROCESSEN FOR OPSTILLING AF VINDMØLLER... 9 VVM... 9 Idé-fase... 9 VVM-redegørelse... 9 Kommuneplantilæg... 9 Lokalplan... 10 UDKAST TIL MÅL OG RETNINGSLINIER FOR VINDMØLLER I KOMMUNEPLAN 09... 11 MÅL... 11 RETNINGSLINIER FOR STORE VINDMØLLER... 11 Udseende... 11 Afstandskrav... 11 Støj... 12 Skyggevirkning... 12 Lysafmærkning mv.... 12 Vejadgang og omformerstationer... 12 Udskiftning og sanering af vindmøller... 12 Konsekvenszone... 12 RETNINGSLINIER FOR HUSSTANDSVINDMØLLER... 13 POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 09... 13 REGIONPLAN 2005-2017 FOR VINDMØLLER... 13 ANSØGNINGER OM OPSTILLING AF VINDMØLLER I LOLLAND KOMMUNE... 13 ANALYSE AF POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER... 13 Oversigt over forslag til de fremtidige vindmølleområder... 14 KORTBILAG POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER... 1 2
Indledning Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt forbillede takket være handlekraft, sund økonomi og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale miljø- og energiudfordringer. Det sker gennem en lokalpolitisk satsning, hvis internationale tilsnit bryder med en politisk tradition for at reagere på kriser og i stedet sætte proaktive mål for fremtiden. Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det gælder produktion af vedvarende energi. Denne position skal fastholdes gennem investeringer i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion indenfor vedvarende energi. Lolland er det sted i verden, hvor der produceres mest energi fra vindmøller pr. indbygger. Verdens første og største off-shorevindmøllefelter findes på Lolland. Der planlægges nye offshorefelter og en ny generation af færre og større landbaserede vindmøller til afløsning af de mange små til såvel testfunktioner som produktion. Lolland står nu overfor, at planlægge for nye generationer af vindmøller, dels vindmøller op til 150 meter totalhøjde og dels helt store demonstrationsvindmøller på op til 200 meters totalhøjde. I forbindelse med regeringsforliget om udskiftning af vindmøller skrotningsordningen fra 2004, og i forbindelse med den nye VE-lov fra 18. december 2008 skal der nu planlægges for nye vindmølleområder på Lolland. Lolland Kommune ønsker en fortsat styrkelse af positionen som førende indenfor vindenergi og ønsker derfor en samlet plan, for den fremtidige udbygning af vindenergi, der kan understøtte dette. Men nye store vindmøller på 100-150 m højde vil skabe nye pejlemærker, og vil visuelt ændre landskabet og derfor påvirke mange mennesker. Derfor ønsker Lolland Kommune at skabe en debat med borgerne om hvor og hvordan denne udbygning kan og skal ske, så der tages hensyn til landskab, natur, borgere, turisme mv. 3
Baggrund for vindmølleplanlægningen i Lolland Kommune I løbet af perioden omkring årsskiftet 2008 og 2009 har Lolland Kommune modtaget en række forespørgsler og konkrete ansøgninger vedrørende opstilling af nye vindmøller. Disse nye vindmølleprojekter vil først kunne realiseres efter vedtagelse af en ny kommuneplan, hvor i vindmølleplanlægningen indgår. Men Lolland Kommune ønsker en samlet planlægning for hvor der skal stå vindmøller i kommunen, så det ikke bliver den enkelte ansøgning der afgøre hvor der skal stå vindmøller. Med en samlet vindmølleplanlægning sikres det at man får den mest rationelle placering af vindmøller i forhold til mennesker, natur, kultur, miljø og vind, og dermed den rette afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Lolland Kommune udsender derfor dette debatoplæg til vindmølleplan, for at få en debat med borgere og myndigheder omkring planlægningen af vindmøller i Kommunen. Vindmølleplanen vil blive indarbejdet i Kommuneplan 09 for Lolland Kommune. Indtil Kommuneplan 09 forligger, er det amtets regionplan der regulerer opstillingen af nye vindmøller. Regionplanen er restriktiv m.h.t. opstilling af vindmøller i områder der er udpeget som naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og i områder der benævnes som større uforstyrrede landskaber. Disse restriktioner vil i hovedsagen blive videreført i kommuneplanen. Enkelte andre restriktioner vil, efter forhandling med statens Miljøcenter Roskilde (der er planmyndighed i forhold til ændringer fra regionplan til kommuneplan) søges ændret/lempes, hvor dette er nødvendigt for gennemførelse af vindmølleplanen. Krav til den kommunale planlægning Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for en stor del af den fysiske planlægning fra amterne af. Det betyder at Kommunerne nu har ansvaret for planlægning af alle tekniske anlæg, herunder vindmøller op til 150 m, og de større tekniske anlæg som har regional betydning. Der er således sket en samling af kompetencen i kommunerne, men staten stiller krav, og sætter mål og grænser for den kommunale planlægning, dels gennem lovgivningen og dels gennem aftaler med Kommunerne. Statslige krav til kommunernes planlægning af tekniske anlæg I forbindelse med kommuneplanerne, har miljøministeriet udsendt en Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. Oversigten omhandler 19 statslige mål og krav. Bl.a. er der krav til den kommunale planlægning af tekniske anlæg, herunder til vindmølleplanlægning. En udbygning af samfundets infrastruktur til energiforsyning, affaldsbehandling og kommunikation skal ske under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. 4
Staten lægger vægt på, at der bliver udpeget nye arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller. Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af tekniske anlæg, her under vindmøller, i overensstemmelse med Planlovens 11 a, nr. 5. Regionplanens og regionplantillæggenes kortlægning og udpegning af områder til vindmøller skal vurderes og optages i kommuneplanen hvis der ikke foretages ændringer. De nye områder, der udpeges i kommuneplanerne vedrørende opstilling af vindmøller i det åbne land, skal ses i sammenhæng med allerede udpegede men uudnyttede vindmølleområder eller sammenholdes med en nærmere præcisering af opstillingsmulighederne indenfor et større område. Vindmøller højere end 80 meter og projekter med mere end 3 vindmøller skal VVMvurderes (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Vindmølleplanlægningen skal ske i henhold til retningslinierne i Vindmøllecirkulæret. Vindmøllecirkulære I dag udstikker Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller retningslinier for opstilling af nye vindmøller og vindmøllergrupper. Cirkulæret fastsætter nogle restriktive krav for opstilling af nye vindmøller, i form af støjkrav, maksimal antal skyggetimer m.m. Endelig må møllerne ikke opstilles, hvor der er under 4 x møllernes totalhøjde til nærmeste nabo. Det vil sige, at en vindmølle på 150 meters totalhøjde ikke må opstilles indenfor en afstand af 600 meter til nærmeste nabo. En vindmølle på 125 meters totalhøjde skal tilsvarende placeres mere end 500 meter fra nærmeste nabo. (Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når denne er højest over terræn). Cirkulæret er under revidering og har været udsendt i udkast den 12. juni 2008 og forventes vedtaget i foråret 2009. Vindmøllecirkulæret vil blive konsekvensændret som følge af den ændrede planlov fra 2008. Vindmølleplanen for Lolland Kommune tager udgangspunkt i det nye cirkulære. Det nye cirkulære fastsætter bl.a. nye grænser for hvor tæt nye vindmøller må stå på andre vindmøller og i hvilket mønster de må opstilles. Her under er der uddrag af det nye cirkulære: 1. Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. Stk. 3. Der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Stk. 4. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 4,5 km fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. 2. Kommunalbestyrelsen kan i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen med tilhørende angivelse på kort udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller, hvor områdets størrelse er tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle. 5
Stk.2. Retningslinjerne for udpegede vindmølleområder skal indeholde bestemmelser om møllernes antal, beliggenhed og totalhøjder.. 3. Der må i kommuneplanen kun tilvejebringes rammer for lokalplanlægningen for vindmøller indenfor områder, der er udpeget dertil i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen. Stk. 2. En lokalplan for et vindmølleområde skal indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Forhold til overordnede veje Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Forhold til støj Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Forhold til flysikkerhed Vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (Luftfartslovens 67 a). De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres (Luftfartslovens 61), og der kan ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed i fare, uden at sådanne projekter har været forelagt Statens Luftfartsvæsen til udtalelse (Luftfartslovens 68). Af flysikkerhedsmæssige grunde høres Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvarets skyde- og øvelsespladser. (Luftfartslovens 67, 67 a og 68). Den overordnede regulering af vindmøller Statslige mål At der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet til havs og på land. Elektricitet fra vindmøller forventes i fremtiden fortsat at udgøre en væsentlig del af elforsyningen i Danmark, både af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. At udbygningen sker på markedsvilkår, og at der stadig skabes gode rammer for yderligere vedvarende energi. At der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller. At områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen. Baggrund Regeringspartierne indgik i marts 2004 en aftale om bl.a. udskiftning af 175 MW ældre vindmøller på land med 350 MW nye vindmøller inden udgangen af 2009 (forlænget til udgangen af 2010). Aftalen kaldes populært sanerings- eller skrotningsordningen. I Storstrøms amt førte det til udarbejdelsen af Regionplantillæg nr. 11 der udpegede 3 nye vindmølleområder på Lolland. 6
Men i forbindelse med energiforliget 2008, er der indgået aftale om vindmøller mellem KL og miljøministeren. Energiforliget er udmøntet i den ny VE-lov fra 18. december 2008. Energiforliget pålægger kommunerne at reservere arealer i kommuneplanen til nye vindmøller på i alt 150 MW i perioden frem til og med 2011 (ud over de aftaler der ligger i skrotningsordningen). I forlængelse af aftalen, er det beregnet at delmålet for de 17 kommuner i Region Sjælland er 10 % af det nationale mål på 150 MW (altså 15 MW). Skrotningsordningen Med udgangspunkt i regeringsaftalen og de tidligere amters planlægning for vindmøller blev der identificeret 51 vindmølleprojekter fordelt på 29 kommuner. Fire projekter, Kappel, Askø Fæland, Tjørneby og Bogø inddæming er beliggende i Lolland Kommune. Det oprindeligt forventede antal vindmøller under skrotningsordningen i Lolland Kommune er på 15 møller med en samlet effekt på ca. 54 MW. Men pga. forskellige omstændigheder har det ikke været attraktivt at udnytte de udpegede områder og der har derfor ikke været nogen ansøgninger om at sætte møller op i de udpeget områder, og derfor er ingen af disse vindmølleprojekter blevet realiseret. Der rejses derfor ingen vindmøller i Lolland Kommune under skrotningsordningen. Men Kappel-møllerne er under sagsbehandling hos Miljøcenter Roskilde, der er myndighed for vindmøller over 150 meters totalhøjde og er i gang med udarbejdelse af VVM for Kappel-møllerne. Lolland Kommune er myndighed for lokalplanen, og er i gang med udarbejdelsen af denne. Den Ny VE-lov Knap 30 % af den danske elproduktion er i dag baseret på biomasse, affald, vind og anden vedvarende energi, det svarer til ca. 17 % af det samlede energiforbrug. Det er regeringens mål, at andelen af vedvarende energi forøges til mindst 30 % af energiforbruget i 2025, og at samfundet på længere sigt bliver fri for fossile brændsler som kul og olie. Med loven om fremme af vedvarende energi (VE-lov) fra den 18. december 2008 indføres nye økonomiske og juridiske rammevilkår for opstilling af vindmøller i Danmark. Afregningsprisen for elproduktion fra nyopstillede vindmøller forbedres og udgør et tillæg oveni markedsprisen på 25 øre/kwh og dette tilskud er ejerne garanteret for de første 22.000 fuldlasttimer, de producerer svarende til en periode på ca. 9 år. For et typisk vindmølleprojekt med tre 2MW-møller vil den forbedrede afregning over en 20-årig periode give en indtægt, der er mere end 8 mio. kr. større end hvad der kunne opnås under den gamle støtteordning. Hvis ejeren samtidig skrotter en gammel vindmølle, bliver tilskuddet yderligere forhøjet. 7
Ud over den forbedrede afregningspris ved opstilling af nye vindmøller blev det besluttet at styrke de lokale vilkår for naboer og andre borgere til nye vindmøller, for at fremme udbygningen med vindmøller. De nye vilkår består af fire nye elementer. Lokalt medejerskab af vindmøllerne: Enhver borger som bor op til 4,5 km. fra nye møller, får mulighed for at købe sig ind i lokale mølleprojekter. Andele der ikke bliver solgt indenfor dette område, bliver udbudt til fastboende borgere i resten af kommunen. Opstilleren af møllerne annoncerer som minimum projektet i lokalavisen og udbudet af andele skal svare til minimum 20 % af møllernes værdi (kostprisen). Én andel svarer til prisen på 1000 kwh, som lige nu er ca. 3.000-4.000 kr. Som andelshaver deler man omkostninger, indtægter, risiko og indflydelse på lige fod med opstilleren af vindmøllen. Egen vindmølle: Fra 2009 opretter Energinet.dk (Statsligt styrelse) en ny ordning med i alt 10 mio. kr., der stiller garanti for lån optaget af lokale grupper som f.eks. vindmøllelav. Garantien skal være et sikkerhedsnet for grupper af borgere, vindmøllelav og andre, der har brug for et bedre beslutningsgrundlag, inden de beslutter sig for at opstille en mølle, f.eks. forundersøgelser af området, nabogener, økonomi osv. Der stilles garanti for maksimum 500.000 kr. pr. projekt. Garantien kommer i spil, hvis projektet ender med ikke at blive gennemført. Tilskud til lokalt landskab og kultur: I den nye grønne ordning kan kommunerne søge tilskud hos Energinet.dk til projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunen og til kultur og informationsaktiviteter. Det kan f.eks. være tilskud til etablering af en ny natursti og materiale til undervisning i klima- og energi. Størrelsen på den pulje kommunen kan komme til at råde over afhænger af hvor mange og hvor store nye vindmøller der bliver sat op. Beløbet gives som et engangsbeløb svarende til ca. 88.000 kr/mw. Værditab ved opstilling af nye vindmøller: Taber en ejendom mere end 1 % i værdi, når der sættes nye møller op er man fremover sikret fuld dækning for tabet. Som ejer af ejendommen skal ønske om dækning af værditab anmeldes hos Energinet.dk. Derefter kan ejendommen og vindmølleopstilleren vælge at indgå en frivillig aftale om betaling af værditabet, eller man kan få en uvildig taksationsmyndighed til konkret at vurdere ejendommen og fastsætte størrelsen af tabet. Kravet skal anmeldes i planlægningsfasen og derfor er vindmølleopstilleren forpligtet til at visualisere projektet og udarbejde andet materiale og tillige orientere berørte borgere på et offentligt møde senest 4 uger inden den kommunale planproces slutter. Svar på spørgsmål: Opstillere af møller, naboer og andre kan henvende sig med spørgsmål om garantifond, grøn ordning, værditab m.m. til det nyetablerede Front Office i Fredericia, hvor Energinet.dk holder til. Energinet.dk, der har ansvar for blandt andet at tilslutte vindmøller til elnettet og udbetale støtte til miljøvenlig elproduktion, vil fungere som sekretariat for de nye ordninger. Energinet.dk bliver med den nye VE-lov også myndighed for f.eks. tildeling af midler til kommunerne efter den grønne ordning. 8
Planprocessen for opstilling af vindmøller Der kan kun rejses vindmøller større end 25 m totalhøjde inden for udpeget vindmølleområder i en Regionplan eller Kommuneplan. Ifølge planloven skal der for alle nye vindmøller over 80 meters totalhøjde eller for vindmøllegrupper med mere end 3 møller gennemføres en VVM-sagsbehandling. VVM står for Vurdering af Virkningerne på Miljøet. En VVM ledsages altid af et kommuneplantillæg der sætter rammerne for hvad der kan laves, og inden et vindmølleprojekt kan realiseres skal der vedtages en lokalplan. VVM Idé-fase En VVM-sagsbehandling begynder med en idéfase også kaldet en foroffentlighedsfase. Under idéfasen præsenteres et projekt i skitseform og der kan udsendes et debatoplæg til offentligheden. Samtidig med idéfasen skal der udsendes en offentlig bekendtgørelse om at anlægget er VVM-pligtigt. Den offentlige bekendtgørelse skal indeholde følgende oplysninger: Angivelse af hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes, samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål. Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelser, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen træffes. Hvorvidt de oplysninger, der er indhentet til brug for miljøvurderingen, er til rådighed. Hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed. Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i VVM-proceduren. Under idé-fasen har borgere og andre høringsberettigede parter mulighed for at komme med kommentarer og forslag. Idéfasen løber i en 4 ugers periode, der begynder med annonceringen/offentliggørelse af planforslaget. Nærværende idéfase er dækkende for såvel den samlede vindmølleplan, som for de enkelte konkrete vindmølleplaner. VVM-redegørelse Herefter skal vindmølleopstillerne udarbejde en VVM-redegørelse, for hvert vindmølleprojekt, der beskriver alle væsentlige miljøpåvirkninger som det enkelte projekt måtte medføre, samt hvilke tiltag der gennemføres for at minimerer eventuelle gener og andre miljøpåvirkninger. VVM-redegørelsen, indkomne forslag o.a. danner baggrund for kommunens vurdering af om projektet kan realiseres. Kommuneplantilæg I forlængelse af VVM-redegørelsen udarbejder kommunen et kommuneplantillæg, der sammen med VVM-redegørelsen udsendes som et planforslag, i 8 ugers offentlig høring. I de 8 uger har borgere og andre indsigelsesberettigede parter mulighed for at kommentere forslaget. Idéer og kommentarer indarbejdes i forslaget og dette kan eventuelt vedtages politisk. 9
Når det endelige forslag er vedtaget af Byrådet, offentliggøres kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse, og det kan herefter i en 4 ugers periode, påklages til Naturklagenævnet. Lokalplan Samtidig med, eller kort efter vedtagelsen af Kommuneplantillægget skal der udarbejdes og vedtages en lokalplan for vindmølleprojektet før det kan realiseres. Lokalplanen for vindmøller indeholder de konkrete bestemmelser for hvor de skal stå, hvor høje de må være, hvor meget de må larme osv. Lige som med Kommuneplantillægget udarbejder kommunen et planforslag der udsendes i 8 ugers offentlig høring hos borgere og myndigheder. Her efter udarbejdes den endelige lokalplan hvor der kan indarbejdes ideer og forslag fra høringsperioden. Når den endelige lokalplan er vedtaget og offentliggjort, kan den i en 4 ugers periode, påklages til Naturklagennævnet. Efter de 4 uger kan der gives byggetilladelse hvis der ikke er klaget til Naturklagenævnet, eller hvis Naturklagenævnet vurderer at klagen ikke har opsættende virkning. 10
Udkast til mål og retningslinier for vindmøller i Kommuneplan 09 Mål Byrådet vil fremme miljøvenlig energiforsyning ved optimal udnyttelse af vindressourcerne, medvirke til (over tid) en udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller, og sikre, at udbygningen med vindmøller sker under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt under hensyntagen til de omkringboende og sommerhusejere. Retningslinier for store vindmøller xx.1.1 Der kan kun lokalplanlægges for store vindmøller, mellem 100 og 150 meters totalhøjde inden for de udpegede vindmølleområder. xx.1.2 Indenfor vindmølleområdet ved Kappel fastsættes totalhøjden og andet af Miljøcenter Roskilde, der er myndighed for etablering af vindmøller over 150 meters totalhøjde. xx.1.3 Der udpeges følgende vindmølleområder: xx-kappel. Her kan der opstilles vindmøller i henhold til statens retningslinier og rammer. xx-her listes de områder der udpeges efter idefasen for vindmølleplanen. xx.1.4 Ved planlægning for vindmøller i de udpegede områder skal der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) i forbindelse med tilvejebringelse af kommuneplanretningslinierne for det konkrete projekt. Denne mere detaljerede planlægning kan resultere i, at der kan opstilles færre og lavere møller i de enkelte vindmølleområder. Udseende xx.1.5 Den enkelte vindmølles totalhøjde skal være mindst 100 meter og må ikke overstige 150 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1 og 1:1,3. xx.1.6 Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Møllernes nav skal ligge på linje, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 3 x rotordiameteren og maksimalt 5 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. xx.1.7 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt være 3 bladet. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. xx.1.8 Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader. Afstandskrav xx.1.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 11
xx.1.10 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end møllers totalhøjde på plus 10 meter. xx.1.11 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger af stål eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde. xx.1.12 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere end 4 gange møllens totalhøjde fra overordnede veje. xx.1.13 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Støj xx.1.14 Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller og skal overholde de gælde støjgrænser. Skyggevirkning xx.1.15 Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere end 10 timers reel skyggetid, om året. Store vindmøller skal udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Lysafmærkning mv. xx.1.16 Store vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet af hensyn til flysikkerheden. Afmærkning med blinkende lys skal som udgangspunkt undgås. Vejadgang og omformerstationer xx.1.17 Anlæg af veje til opstilling og servicering af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs naturlige skel i landskabet. xx.1.18 Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området eller alternativt, så de indpasses i landskabet. Udskiftning og sanering af vindmøller xx.1.19 Eksisterende vindmøller indenfor de udpegede vindmølleområder kan under respekt for retningslinjerne for store vindmøller udskiftes med nye og eventuelt større vindmøller. xx.1.20 Øvrige vindmøller uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes. xx.1.21 Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter og veje fjernes til 1 meter under terræn. Konsekvenszone xx.1.22 For at sikre at støjfølsomme områder lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone på 5 x totalhøjden omkring planlagte vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom 12
anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. Retningslinier for husstandsvindmøller xx.1.23 Husstandsvindmøller kan kun opstilles enkeltvis og i landzone uden for de udpegede vindmølleområder og udenfor kystnærhedszonen, beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber. xx.1.24 Ved behandling af ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv. xx.1.25 En husstandsvindmølle skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund og mindst 250 meter fra nabobeboelser. xx.1.26 Totalhøjden for en husstandsvindmølle, må ikke overstige 25 meter, og rotoren skal være 3 bladet. Potentielle vindmølleområder i Kommuneplan 09 Hvor skal der være vindmøller i Lolland Kommune fremover? Det er det store spørgsmål i denne vindmølleplan. I Lolland Kommune er der i Regionplanen og i regionplantillæg udpeget områder til vindmøller der skal tages stilling til. Desuden har Lolland Kommune modtaget en række ansøgninger på opstilling af vindmøller forskellige steder i kommunen, og Lolland Kommune har lavet en analyse af potentielle vindmølleområder der også skal tages stilling til. Regionplan 2005-2017 for vindmøller I Regionplan 2005-2017 er der reserveret arealer til større vindmølleanlæg i Kappel og ved Nøjsomheds Odde. Efterfølgende vedtog Amtsrådet Regionplantillæg nr. 11. I Regionplantillæg nr. 11 Sanering og udskiftning af vindmøller i Storstrøms Amt til Regionplan 2005-2017 er der udpeget 3 vindmølleområder i Lolland Kommune. 1. Askø Fæland med plads til 7-8 vindmøller, 2. Tjørneby med plads til 3 vindmøller, 3. Bogø inddæming med plads til 3 vindmøller. Ansøgninger om opstilling af vindmøller i Lolland Kommune Lolland Kommune har i løbet af 2008 og 2009 modtaget 10 ansøgninger om opstilling af vindmøller i kommunen. Der er ansøgt om etablering af vindmølleområder med plads til mellem 2 og 21 vindmøller, på op til 150 m. En del af områderne blokere potentielt for hinanden. Desuden ligger nogen af områderne inden for forskellige beskyttelsesområder, så det er ikke sandsynligt at alle områderne vil kunne realiseres. Analyse af potentielle vindmølleområder Gennem en søgning på Miljøministeriets 500-600 meters afstandskort kan der identificeres ca. 100 større eller mindre områder i Lolland Kommune hvor der kan opstilles møller på minimum 125 m højde. Hvis disse områder screenes eller vurderes i forhold til f.eks. kirkeomgivelser, fredskov, strandbeskyttelseslinje, Natura 2000-områder, og større uforstyrrede landskaber m.v. er der 10-20 større eller mindre vindmølleområder tilbage, hvor 13
det vurderes, at man vil kunne arbejde på at opstille nye vindmøller uden at disse kommer i væsentlig konflikt med de generelle natur- og miljøbeskyttelseskrav (se kortbilag). Oversigt over forslag til de fremtidige vindmølleområder Nr. Placering Antal Potentielt vindmølleområde Potentiel høj- møller på bagde i det en- grund af kelte område 1 Kappel 7 Regionplan Op til 200 m 2 Nøjsomhedsodde Regionplan Op til 150 m 3 Askø Fæland 7-8 Regionplantillæg nr. 11 Op til 150 m 4 Tjørneby 3 Regionplantillæg nr. 11 Op til 150 m 5 Bogø inddæming 3 Regionplantillæg nr. 11 Op til 150 m 6 Rødby fjord 21-30 Ansøgning Op til 150 m 7 Ved Købelev 3 Ansøgning Op til 150 m 8 Ved Hestehave 3 Ansøgning Op til 150 m 9 Ved Bursø 2 Ansøgning Op til 150 m 10 Store Vejlø 3 Ansøgning Op til 150 m 11 Skodsbølle ved Højreby 3 Ansøgning Op til 150 m 12 Havløkkegård 3 Ansøgning Op til 150 m 13 Knuthenlund 3 Ansøgning Op til 150 m 14 Bjergby SV for Købelev 4-6 Ansøgning Op til 150 m 15 Øst for Vindeby 3-4 Ansøgning Op til 150 m 16 Vest for Vindeby 3-5 Ansøgning Op til 150 m 17 Korsnakke 5-6 Analyse Op til 150 m 18 NØ for Søllested 3-4 Analyse Op til 150 m 19 Ved Knuthenborg 3 Analyse Op til 150 m 20 Kombination af 8 og 11 5-6 Analyse Op til 150 m 14
Kortbilag Potentielle vindmølleområder