Sundby Sø (Areal nr. 24)

Relaterede dokumenter
Sundby Sø. Afvandingen

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Genopretning af vådområder

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Søborg Sø. Genopretning af

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Slettestrand (Areal nr. 93)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturstyrelsen Thy Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted nst@thy.dk. Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. fleka Den 12.

Kajholm (skov nr. 52)

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Regnvandsledning gennem Stenløse by

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

Transkript:

Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal skabe en sø med omkringliggende eng- og mosearealer. Projektet, der omfatter 91 ha, er anlægsarbejdet er påbegyndt i 2006. Den del af området, der ejes af staten og som administreres af Skov- og Naturstyrelsen, v. Thy Statsskovdistrikt er på nedenstående oversigtskort indrammet med rødt. Arealet er på i alt 83,2 ha. Herudover er der lavet aftaler på 7,9 ha private arealer om ændret anvendelse. 1.1 Generelt Indtil et omfattende landvindingsprojekt i 1882 var Sundby Sø en mindre ferskvandssø omgivet af fugtige engområder. I 1989 tilbød samtlige lodsejere i Sundby Sø Landvindingslag staten at erhverve jorden inden for pumpelaget med henblik på et naturgenopretningsprojekt. I 1994 besluttedes det efter kontakt til lodsejerne i det nord for liggende Tagkær Landvindingslag også at inddrage dette område for at få en større sø og med mulighed for højere vandstand og mindre behov for at holde højvandsslusen mod Limfjorden lukket. 1

I 2006 var de fornødne arealer opkøbt, der var truffet diverse aftaler med lodsejere og ledningsejere og de nødvendige tilladelser var på plads, og genopretning af søen kunne tage sin begyndelse. Målet med genopretningen er begrænse næringsstofudledningen til Limfjorden, særligt kvælstof og fosforforbindelser samt at give det vilde plante- og dyreliv bedre livsbetingelser. Projektet skal desuden skabe et område med mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Nedenfor i tabellen ses den arealmæssige fordeling. Der er tale om i alt godt 83 ha engarealer, som indtil søens etablering afgræsses af især kreaturer. Sundby Søs arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Søer, vandløb Enge Ager Slette Andet Hovedto tal 1 70 10 2 83 1.2 Geologi og jordbund Området omkring Sundby Sø er stærkt præget af de voldsomme påvirkninger under istiderne. Fra Sjørring til Vildsund ligger en langstrakt bakkekam, der er en randmoræne fra sidste istid. Randmorænen består af to parallelle langstrakte bakker dannet af isfremstød. Den ene bakkekam ligger langs kysten, den anden lidt længere inde i landet. Mellem de to bakker opstod en fjordarm. Bunden af lavningen består i dag af gytje som følge af ferskvandsaflejringer. Siderne har mod vest en sandet karakter, mod øst en leret med forekomst af morænegrus 1.3 Landskab Sundby Sø er en nord/syd orienteret dal, der huser Krudals Å og Sundby Å. I stenalderen var området en fjord, men landhævningen førte til, at området blev afsnøret fra Limfjorden, og at tørlægningen var en overkommelig opgave. På billedet nedenunder kan man fornemme den langstrakte dal. Den kommende søbund set mod Vildsund 2

Ved at genskabe Sundby Sø og de våde engstrækninger bidrager man til et smukkere og mere varieret landskab. Med etablering af Sundby Sø vil såvel de faste beboere som turister få gode muligheder for at komme ud i naturen. 1.5 Naturen Langt flere fugle vil yngle i de genskabte engområder, og mange vadefugle vil raste i området i sensommer og efterår. Odderen vil givetvis også indtage området som et nyt fristed. Søen forventes desuden at få et alsidigt indhold af bl.a. de fisk, insekter og planter, som hører til i relativt næringsrige søer. Ved etablering af Sundby Sø tages ca. 90 ha landbrugsarealer ud af drift, og den samlede anvendelse af hjælpestoffer i form af gødning og pesticider reduceres. Dermed mindskes også risici for udvaskning til grundvand og vandløb. Det forventes samtidig, at omsætningen i søen og de våde enge vil nedsætte udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med 30 t årligt. Det forventes at projektet vil reducere belastningen af Limfjorden med 260 kg fosfor om året. 1.6 Friluftsliv Offentligheden har fået adgang til det nye naturområde med mange muligheder for friluftsliv og oplevelser. Der er efter drøftelse i en lokalt nedsat brugergruppe etableret stiforløb på søens sydog vestside samt aftalt etablering af p-pladser og bålplads pladseret under hensyn til områdets fugle- og dyreliv. På diget ved Vilsund etableres en handicapvenlig sti og fiskebro. 1.7 Kulturmiljø De opdyrkede arealer vil som følge af genopretningen blive oversvømmet med vand. Det lange dige, der i dag holder åen langs kanten af det afvandede område, vil blive fjernet og åen skal igen strømme frit ind i området. Den del af det kulturhistoriske element i området vil dermed forsvinde, men der vil blive informeret om epoken på diverse informationsmaterialer i området. 1.8 Bygninger I forbindelse med projektet erhvervede Skov- og Naturstyrelsen et par ejendomme i Vildsund med det formål at sikre offentlighedens adgang til den genoprettede sø. En industriejendom er nedrevet og øvrige bygninger og de arealer, som ikke var nødvendige for projektets gennemførelse, er solgt fra. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Søen etableres i et område, der er udpeget som et særligt beskyttelsesområde i regionplan for Viborg Amt. Områderne i Sundby Pumpelag er beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen af arealerne er udpeget som Særlige Følsomme Landbrugsområder. Området er i øvrigt beliggende inden for kystnærhedszonen. 3

2.2 Internationale beskyttelsesområder Ingen 2.3 Jagt og fiskeri Der drives ikke jagt i området. Offentligheden vil få mulighed for at fiske fra en nyanlagt bro 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Formålet med projektet er at føre landskabet tilbage til den oprindelige tilstand med en ferskvandssø omkranset af våde, næringsrige engarealer. Landskabet vil således få sin oprindelige fremtoning og karakter, dog vil søen som følge af sætninger i jorden i forbindelse med dræningen og opstemning ved stryget få en væsentlig større udstrækning end den oprindelige sø. Samtidig genskabes et naturområde med gode livsbetingelser for planter, dyr, fugle og fisk og med gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Projektet vil desuden have den virkning, at tilførslen af næringsstof til Limfjorden nedsættes. Fra indvielsen af det nye stryg. I baggrunden arbejder gravmaskinen med at åbne for vandet, der så småt begynder at løbe i bunden af stryget. 3.3 Natur Naturen i området vil få et kvalitetsmæssigt løft. Der vil blive bedre vilkår for både flora og fauna. Nogle af de værdier, der blev forskertset i forbindelsen med afvandingen, vil blive genskabt til glæde for området generelt. Naturen vil få lov til at udvikle sig frit, dog forudsættes bevarelse af den lysåbne natur omkring søen ved fortsat græsning af engene.. De naturlige processer skal have lov til at indfinde sig og tilpasse sig i forhold til hinanden. Målsætningen er på sigt, at hele området finder sin naturlige ligevægt, hvor de enkelte organismer indgår i et fælles kredsløb. 4

3.4 Friluftsliv Friluftslivet vil også få bedre vilkår i området som følge af den genskabte sø. Der vil blive adgang for offentligheden til søen og de tilgrænsende arealer. Efter etablering af søen og de aftalte adgangsmuligheder og faciliteter skal det løbende vurderes om der er behov for yderligere tiltag. Den genskabte sø bliver et aktiv for Vilsund By som nærrekreativt område. Mange husejere vil desuden opleve, at deres udsigt vil blive forskønnet som følge af den genskabte sø. 3.5 Kulturmiljø Der vil blive opstillet forskellige informationsmaterialer i området. Hensigten er bl.a. at fortælle om områdets historie op igennem tiden. Særlig vægt vil selvfølgelig blive lagt på arbejdet med afvandingen af hensyn til de daværende landbrugsinteresser og det efterfølgende arbejde med at tilbageføre søen og de omkringliggende arealer til den oprindelige tilstand som ferskvandssø med tilgrænsende våde enge. 3.6 Køb og salg Thy Statsskovdistrikt har umiddelbart ingen planer om køb eller salg i området. Der vil dog være interesse for at erhverve deklarationsbelagte, private arealer, som det ikke har været muligt at erhverve i forbindelse med søens etablering. 5