Ny Hollænderskolen uddannelsesplan, 2016/2017

Relaterede dokumenter
Ny Hollænderskolen uddannelsesplan, 2014/2015

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Uddannelsesplan 2015/2016

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Uddannelsesplan for Lærerstuderende Biersted Skole

Skolens formål er, inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler, og udfra et grundtvigsk livssyn:

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Uddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan for Aabybro Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Vi er som privatskole ikke underlagt den nye skolereform og kan derfor helt selv bestemme, hvordan vi planlægger skoledag og hele skoleår.

Uddannelsesplan 2016/2017

Nyboder Skole som uddannelsessted

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning.

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole

Uddannelsesplan Klarup skole

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Baltorpskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan for praktikken på Højene Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for Vestbjerg Skole

Uddannelsesplan for Læsø Skole

Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Uddannelsesplan for Solhverv Privatskole

Praktikskolens uddannelsesplan, 2013/2014

Uddannelsesplan for Klostermarksskolen

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan for Vester Mariendal Skole afdeling Nord

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Uddannelsesplan Sønderbroskolen

Gadehaveskolens uddannelsesplan, praktik 2014/2015

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Høng Skoles uddannelsesplan

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Uddannelsesplan for Tolne Efterskole

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for Skolecenter Jetsmark.

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan. Sæby Skoleafdeling / UCN læreruddannelsen. Grundoplysninger:

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Skolen er ved at få opført helt nye bygninger, og den eksisterende skole skal efterfølgende renoveres. Byggeriet forventes afsluttet i 2017.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Hastrupskolens uddannelsesplan

Holbergskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Praktikuddannelsesplan Kommunal introduktion

Hastrupskolens uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015

Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Fredensborg Skole

Allerslev Skole uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Lærerstuderende. Fjerritslev Skole

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Baltorpskolens uddannelsesplan

UDDANNELSESPLAN, Midtsjællands Efterskole

Grundoplysninger: Kultur og særkende

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Københavns Professionshøjskole

Rønneskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Holbergskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Munkekærskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Praktikskolens uddannelsesplan

NOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.

Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015

Praktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken Tlf : Skolen som uddannelsessted

-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag

Tagensbo skoles uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Sejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik. Sejergaardsskolens forventninger til den studerende i praktik

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Praktikskolens uddannelsesplan

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Skabelon til uddannelsesplan for lærerstuderende. Københavns Professionshøjskole

Uddannelsesplaner for praktikken på Bjergby Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Skolen som uddannelsessted

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Søndermarksskolen

Uddannelsesplan for praktik på Thorning skole

Transkript:

Ny Hollænderskolen uddannelsesplan, 2016/2017 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Ny Hollænderskolen Hollændervej 3 1855 Frederiksberg Tlf. 38210810 Praktikansvarlig: Rikke Schultz Pedersen, mail: ripe04@frederiksberg.dk Skolen som uddannelsessted: Ny Hollænderskolen er oprindelig en 3-sporet skole, men grundet stigende børnetal i skoledistriktet og de omliggende distrikter er skolen inden for de sidste par år blevet om- og udbygget, således at skolen bliver en 4-sporet skole (har dog 5 spor på 3. klassetrin og 5 spor på 6. klassetrin). Skolen har ca. 960 elever, 66 lærere og 34 pædagoger. Ny Hollænderskolen er en afdelingsopdelt skole (børnehaveklasse, 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse) hvor undervisningens planlægning, udvikling og gennemførelse sker i selvstyrende årgangsteam. Dette indebærer for elevernes vedkommende, at de fire gange i deres skoleforløb på Ny Hollænderskolen vil opleve lærerskift, og for lærernes vedkommende, at de kan opnå en større grad af specialisering og dygtiggørelse inden for bestemte områder af undervisningen. Skolens børnehaveklasser har deres skolegang i nye kombinations-lokaler i den ene af skolens SFO afdelinger på Hortensiavej. Skolens 1. og 2. klasser er samlet i egen bygning med selvstændig skolegård på Dr. Primes Vej. Denne placering betyder, at skolestarten og skoledagen bliver tryg og rolig for skolens yngste elever. Til skolen er der tilknyttet en velfungerende SFO, som er fordelt på tre selvstændige afdelinger i tre forskellige bygninger. Andelen af elever, der benytter SFO, er tæt på 100%. I SFO Ny Hollænder arbejdes der målrettet med at skabe et frirum, hvor det er børnenes lyst til at deltage i aktiviteter, der styrer deres dagligdag i institutionen. SFO en er et sted, hvor børnenes indbyrdes sociale relationer og venskaber er i fokus, hvor deres bekymringer tages alvorligt, og hvor de lærer at håndtere konflikter. Skolen har ligeledes tilknyttet Klubben Fortet, som har elever fra 4.-9. klasse i fritidstilbud. Skolen har en meget aktiv forældrekreds, og skolen lægger stor vægt på skabe et godt skole/ hjemsamarbejde byggende på gensidigt tillid og åbenhed, samt at skabe et højt kommunikations-niveau med alle brugere, der er respektfuldt, anerkendende og sagligt. Det er kendetegnende for skolen, at mange af skolens forældre er meget ressourcestærke forældre. Overordnet arbejder skolen med to mål trivsel og faglighed. 1

Trivsel Ny Hollænderskolen og SFO Ny Hollænder skal være kendetegnet ved at være en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er et overordnet mål for såvel medarbejdere som børn. En arbejdsplads baseret på teamsamarbejde, hvor alle medarbejdere oplever høj grad af selvstændighed og indflydelse på eget arbejde, at arbejdet er meningsfuldt og værdsat, og at arbejdet sker i et tillidsfuldt forhold kollegaer imellem. En arbejdsplads, hvor man oplever ledelsesmæssig støtte og opbakning til at nå disse mål. For eleverne betyder dette trivselsperspektiv, at de skal opleve et positivt lærings- og fritidsmiljø, hvor der er stor fokus på den enkeltes trivsel og mulighed for personlig udvikling. En hverdag, hvor man som barn oplever tryghed, anerkendelse, forståelse, medinddragelse og respekt for hinanden. En hverdag, hvor alle har en oplevelse af sammenhæng og af at være en del af fællesskabet. Faglighed Ny Hollænderskolen og SFO Ny Hollænder skal være kendetegnet ved at være en arbejdsplads, hvor fagligheden i det pædagogiske arbejde er under udvikling i overensstemmelse med nye erfaringer, tilegnelse af ny viden og den generelle udvikling, der finder sted i samfundet, skolen og på det pædagogiske område. Grundlaget for fagligheden bygger på et forpligtende samarbejde og vidensdeling i de enkelte team samt i samarbejdet på tværs i skolen. Endvidere bygger fagligheden på, at vi som skole til stadighed sikrer et højt kompetenceudviklingsniveau såvel individuelt som kollektivt. Undervisningen skal være kendetegnet ved at foregå på et højt fagligt niveau, således at eleverne til stadighed bliver udfordret til at øge deres kundskaber og viden individuelt og i fællesskab. Fagligheden må ikke kun opfattes fag-fagligt, men skal også omfatte sociale kompetencer, boglige som musisk/kreative fag samt samspillet mellem fagene. Eleverne skal opleve motiverende undervisning, der flytter grænser, både fagligt og personligt. Fritidspædagogikken skal være kendetegnet ved et højt pædagogfagligt niveau. Fritidsdelen skal skabe et læringsrum for børnene, hvor de styrkes og udfordres i forhold til deres sociale, emotionelle, musisk/kreative og motoriske kompetencer. Fritidspædagogikken skal skabe en faglig ramme, der levner rum til børnenes selvstændige, spontane læring under fri leg. Børnene skal opleve et motiverende fritidsmiljø, der flytter grænser, både for det enkelte barn og for de fællesskaber, børnene indgår i. Til understøttelse af målene er der udvalgt fire værdier medbestemmelse, åbenhed i dialogen, ambitioner og positivitet. Disse værdier vil være centralt funderet i skolens daglige arbejde, og de skal kunne opleves samt være tydelige i samspillet mellem alle ansatte, børn og forældre. Medbestemmelse Medbestemmelse er en afgørende faktor for skabelsen af trivsel, lærings- og arbejdsglæde. Det er samtidig et væsentligt grundlag for at kunne fungere som elev, medarbejder og ledelse i et godt og frugtbart fællesskab og teamsamarbejde. Med medbestemmelse følger ejerskab og medansvar, og vi ønsker, at alle tager et medansvar for skolen, for hinanden, for undervisningen og for fritiden. 2

Åbenhed i dialogen Åbenhed i dialogen er forudsætningen for opbyggelse af fællesskabet, og dialog er en væsentlig forudsætning for samarbejde, udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Vi skal alle åbent og tillidsfuldt kunne sige, hvad vi mener og føler. Samtidig er det vigtigt at kunne lytte til andre i respekt for deres meninger og udvise nysgerrighed over for dem, vi samarbejder med, og over for det, vi samarbejder om. Dialogen er udgangspunktet for, at vi i fællesskab kan skabe det gode samarbejde, de gode relationer og de gode løsninger på fælles udfordringer. Ambitioner Ved at have ambitioner og ved at være ambitiøse skaber vi et levende arbejds-, undervisnings- og fritidsmiljø, hvor der bliver god plads til at eksperimentere, styrke og udvikle pædagogisk praksis og faglighed. Ved at være ambitiøse får såvel medarbejdere som elever mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, personligt som fagligt. Ved at være ambitiøse bidrager vi aktivt til at skabe en skole og SFO i udvikling. Positivitet Ved at have en positiv tilgang får vi øje på muligheder frem for begrænsninger, og vi får skabt humor, energi, tillid og trivsel i vores hverdag. Ved at være positive skaber vi grundlaget for at kunne møde udfordringer med engagement og kreativitet. Teamsamarbejde er en vigtig del af dagligdagen på Ny Hollænderskolen. Målet for teamsamarbejdet er at fremme et samarbejde mellem lærerne, der fokuserer på udviklingen af undervisningen og fremmer et kollegialt miljø, hvor åbenhed, engagement, professionalisme og arbejdsglæde medvirker til at skabe en attraktiv arbejdsplads for de ansatte og en god skolegang for eleverne. Som udgangspunkt er en lærer kun tilknyttet ét årgangsteam, som sammensættes således, at så få lærere som muligt dækker årgangens klasser og fag. Forpligtelsen til samarbejde gælder dog for alle de klasser, læreren måtte undervise i. Et årgangsteam organiserer selv sit samarbejde, og redegør ved skoleårets start skriftligt over for skolens ledelse for hovedtrækkene i dette. Desuden udpeger teamet en koordinator, der i hele skoleåret fungerer som bindeled til de øvrige teams og skolens ledelse. Som udgangspunkt samarbejder teamet om løsningen af opgaver i forbindelse med udarbejdelse af en fælles årsplan, planlægning/gennemførsel og evaluering af fælles/tværfaglige undervisningsforløb, de enkelte elevers/klassens læring og trivsel samt evalueringen heraf, skolehjemsamarbejdet, de enkelte klassers sociale aktiviteter, stillingtagen til evt. iværksættelse af specialpædagogiske foranstaltninger, planlægning af elevsamtaler, fastlæggelse af holddannelser og deres tidsmæssige udstrækning samt samarbejdet med skolens ledelse. På de relevante klassetrin inddrages de tilknyttede skolepædagoger i samarbejdet omkring den enkelte klasse. På SkoleIntra offentliggør teamet ved skoleårets start de faglige og sociale mål for årgangen samt oplysninger om fælles forløb/temaer. På SkoleIntra kalender opdaterer teamet desuden datoerne for den tidsmæssige placering af fx fælles forløb/temaer, elevsamtaler, forældremøder, skole- hjemsamtaler, projektopgaver, ekskursioner, lejrskoler og andre planlagte aktiviteter. 3

Foruden fokus på teamsamarbejde har skolen gennem de sidste par år haft fokus på: Aktionslæring, Cooperativ learning, klasseledelse og inklusion. Muligheder for praksissamarbejde: Skolen har praktikanter fra 1.-4. årgang fra Metropol tilknyttet hvert år. Skolen kan tilbyde praktik i alle fag, dog udbydes praktik ikke på 9. klasse. Link til andre dele af hjemmesiden: Skolen har en lang række principper og politikker for skolens virke. De findes på skolens hjemmeside. Udvalgte principper/politikker, som kan være relevante for praktikanter er: Skole-hjemsamarbejde, Trivsel, Kommunikation, Kost, motion og rusmidler, Bevægelsespolitik, Mad- og måltidspolitik, Trafikpolitik og Trivsels/mobbepolitik. Praktik, organisering og formalia Ansvar for praktikken Skoleleder leder Rikke Schultz Pedersen har det overordnede ansvar for praktikken på Ny Hollænderskolen og er også praktikkoordinator og har det koordinerende ansvar for planlægningen af de studerendes praktik og efterfølgende ophold på skolen. Skolen kan, som nævnt, tilbyde praktikforløb indenfor alle skolefag. Samarbejde med de studerende/forventninger Onsdag d. 24. oktober kl. 14:00-16:00 mødes de studerende med skolens ledelse/ praktikkoordinator og de udvalgte praktiklærere, hvor rammer og praktikskema for praktikforløbet aftales og gensidige krav og forventninger til praktikforløbet afklares. Til afklaring af forventninger til de studerende og til hvad de studerende kan have af forventninger til de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel, der er en national standart for typer af aktiviteter for en lærerstuderende. Her illustrerer modellen de forskellige kategorier af studieaktiviteter, de studerende har i praktikken. 4

Studerende arbejder uden praktiklærer Studerende arbejder med praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling Ca. 125 timer 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Ca. 100 timer Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret Ca. 25 timer 4 3 Studerende arbejder som studerende Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Ca. 25 timer Senest 14 dage før praktikstart præsenterer de studerende på baggrund af drøftelser med praktiklærerne deres planer for praktikforløbet. Praktiklæreren og de studerende laver forud for praktiksamarbejdet klare aftaler om praktiksamarbejdet, herunder om skriftlighed i planlægningen, vejledningstimernes afholdelse og ansvaret for dagsorden, indsamling af datamateriale under praktikforløbet og praktiklærerens rolle i de studerendes undervisning. Under praktikforløbet støtter, modellerer og vejleder praktiklæreren de studerende i arbejdet med at opfylde færdighedsmålene og kravene til portfolio på det pågældende praktikniveau. 5

På skolen gives de studerende mulighed for at dokumentere deres praktikarbejde bl.a. gennem videodokumentation. Hvis dette kræver tilladelse fra forældrene, støtter praktiklæreren/praktikskolen de studerende i at indhente disse tilladelser. Under eller evt. efter praktikforløbet tilbyder skolen, at de studerende kan deltage i skole-hjem samtaler og/eller andre forældrearrangementer med relevans for de studerendes studieforløb. Praktiklæreren er de studerendes centrale samarbejdspartner på praktikskolen, men der ud over kan de studerende forvente, at særligt praktiklederen og/eller praktikkoordinatoren på skolen, men også det øvrige lærerteam omkring relevante klasser kan spille en aktiv rolle i samarbejdet og vejledningen omkring de studerendes praktikforløb. Med henblik på mødepligt og evt. forfald underlægges de lærerstuderende de samme krav som skolens lærere. Tilsvarende forventes der den samme grad af deltagelse i undervisningen, møder, arrangementer og øvrige aktiviteter som for skolens lærere. En deltagelse, der sammen med studiekravene formuleret i praktikordningen for årgangen, svarer til et fuldtidsarbejde Det forventes, at de studerende forud for praktik og samarbejdet på skolen, har orienteret sig i de relevante materialer om praktikordningen i læreruddannelsen. Det forventes at den studerendes undervisningsplaner og lektionsplaner er skriftliggjort forud for undervisningen/praktiktimerne - og at praktiklæreren er bekendt med dem. Desuden forventes følgende: At I møder til tiden hver dag. At I tage aktivt del i alle aktiviteter (undervisning, vejledning, møder, ekskursioner mm). At I er velforberedte til både undervisningstimer og vejledning. At I optræder ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne. At I er bevidste om betydningen af egen ageren som en del af lærerjobbet. At I er aktivt opsøgende i forhold til at deltage i skolens dagligliv og i den forbindelse forholder jer aktivt til egen læring. At I overholder tavshedspligt og regler for videooptagelse mm. At I anvender skolens procedure ved evt. sygemelding Den studerende kan forvente at: Vi er åbne for og ser muligheder i den "læringsforstyrrelse", det giver, at have studerende på skolen. Dygtige og motiverede praktiklærere, der har lyst til at modtage jer og arbejde sammen med jer. Skoleledelsen, praktikkoordinatorerne og ressourcepersoner vil være til rådighed for jer. Rollefordeling mellem skole og læreruddannelsesinstitution: At forventninger til samarbejdet og hinandens rolle og opgave afklares indledningsvist. At man er bevidst om både vanskeligheder og muligheder i et samarbejde på tværs af institutioner. 6

Evaluering Efter hvert afsluttet praktikforløb indkalder praktikkoordinatoren de studerende til en fælles mundtlig evaluering. Der ud over uddeles skolens evalueringsskema til hver studerende. Resultatet af disse evalueringer formidles til skolens praktiklærere og hvis det er relevant, til læreruddannelsens praktikledere. 7

8

Plan for praktik på niveau 1 Praktikniveau 1 Færdighedsmål: Den studerende kan målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, Tilrettelæggelse på skolen Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at hun modellerer/viser skriftlige forløbs- og lektionsplaner med mål- og evalueringsovervejelser. Desuden observerer hun systematisk de studerendes undervisning og udpeger centrale områder med henblik på vejledning. Didaktik redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og deltager i redegørelsen for tegn på elevernes udbytte - på baggrund af de formulerede faglige og sociale mål for undervisningen. Klasseledelse analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, lede elevernes deltagelse i undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, Se ovenstående to felter klasseledelse, Praktiklæreren viser, hvordan hun selv organiserer og rammesætter sin undervisning i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. Praktiklæreren støtter den studerende i at rammesætte og organisere egen undervisning i klassen for at fremme elevernes læringsudbytte. 9

Relationsarbejde kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde, Praktiklæreren støtter den studerende i at udvikle elevtrivsel og tilrettelægge motiverende læringsaktiviteter. Praktiklæreren viser og vejleder de studerende i, hvordan hun kommunikerer med forældre og elever om og i undervisningen både verbalt og nonverbalt. Se ovenstående felt 10

11

Plan for praktik på niveau 2 Praktikniveau 2 Didaktik Klasseledelse Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Vidensmål: den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og Tilrettelæggelse på skolen Se ovenfor Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisningsplaner i relation til metoder, differentiering, læremidler og it. Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer metoder til at evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte. Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle evalueringskultur og refleksion over egen praksis. Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø. Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle evalueringskultur og refleksion over egen praksis. Relationsarbejde samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, Praktiklæreren støtter den studerende i at samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at kommunikere skriftligt og mundtligt med forældrene - primært i relation til den gennemførte undervisning. 12

kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, Se ovenfor 13

Plan for praktik på niveau 3 14

Praktikniveau 3 Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Tilrettelæggelse på skolen Se ovenfor Se ovenfor Se ovenfor Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisning i relation til samarbejdet om års- og elevplaner og støtter den studerende i indsamling af datamateriale til studieprocesser i læreruddannelsen herunder bacheloropgaven? Praktiklæreren støtter, vejleder og udfordrer de studerende i udviklingen af praksis på et fagdidaktisk og empirisk grundlag. Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø. Praktiklæreren støtter og vejleder de studerende i arbejdet med at lede inklusionsprocesser. Praktiklæreren støtter den studerende i at samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren faciliterer den studerende i forskellige opgaver i relation til skole-hjemsamarbejdet med henblik på at udvikle klassens sociale liv og læring. Rammer: De praktikstuderende tilknyttes et årgangsteamteam under deres praktik. Det tilstræbes, at timerne primært ligger i en klasse og med så få praktiklærere som muligt. 15

Tilrettelæggelse: De studerende skal i praktikken varetage opgaver svarende til et fuldtidsstudium svarende til 275 timer sammenlagt. Der udarbejdes et skema, hvor både den studerendes undervisningsfag samt øvrige aktiviteter indgår herunder oplæg for ressourcepersoner. Den enkelte gruppe har i gennemsnit mellem 14-16 lektioners undervisning om ugen. Ud over de skemalagte timer kan de studerende deltage i forældremøder, skole-hjemsamtaler, lærermøder, teammøder samt pædagogiske møder såfremt der er mulighed for det i forhold til planlægningen. Det forventer, at praktikanterne skriver et skriftligt oplæg til forældrene i forbindelse med praktikken, hvor de kort beskriver deres undervisningsforløb eller at de løbende skriver deres planlægning ind i ugeplanerne på Intra. Praktikskolen sikrer gennem udformningen af rammerne for praktik og praktiklærernes støtte og vejledning under praktikforløbet, at de studerende får mulighed at tilegne sig kompetencer i forhold til de tre praktikniveauer i læreruddannelsen. Særligt vil færdighedsmålene for praktikken være i fokus her. Praktiklærerne vejleder løbende praktikgrupperne omkring planlægning, gennemførslen af undervisningen, evaluering samt de praktikstuderendes eksamensprojekt. De involverede praktiklærere deltager i professionssamtalen. Eksamen: Skolen forestår praktikeksamen i samarbejde med læreruddannelsen. De involverede praktiklærere deltager i de studerendes eksamen. 16