Dansk Spejderkorps Sydslesvig Gul beretning 2014
2 Gul beretning 2014 Dansk Spejderkorps Sydslesvig Tydal 1, D-24852 Eggebek Telefon: 0049 4609-91030 dss.tydal@t-online.de www.spejder.de Layout: Tor-Salve Dalsgaard Foto: Korpsets ledere
Indhold Korpsets beretning...4 Bestyrelsens beretning...8 Korpsets medlemmer...9 Angelbo Gruppe...10 Ansgar Gruppe...11 Dige Gruppe...12 Karsten Thomsen Gruppe...13 Kærne Gruppe...16 Slesvig Gruppe...17 Stjerne Gruppe...21 Torsbjerg Gruppe...22 Ugle Herred Gruppe...23 Centerlejr Tydal...24 Spejderorkesteret...25 Spejdergården Tydal...26 Tydals Statistik...28 Arbejdsgrene...29 Sct. Georgs Gildet...36 Nekrolog...38 3
Korpsets beretning Spejderchef: Tim Riediger Vicespejderchef: Wiebke Ernst Jagten efter de to nye lejrchefer til Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg er nu afsluttet, man har fundet to frivillige, som sagde ja til den kæmpe udfordring. Lejrchefer fra Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro, kom med et par gode råd til de kommende lejrchefer. Et af dem var: Tænk stort. Sæt overlæggeren højt og oplev, hvor meget spejdere kan klare sammen. Var det ikke det vi gjorde? Sætte overlæggeren højt? Holstebro-lejren blev Danmarks største spejderlejr, som endte med 37.334 deltagere, det må man da sige er en temmelig høj overlægger. Skønt de to gamle lejrchefer sikkert har brugt enorme kræfter på den store lejr, fortæller det dog om den energi man kan få, når man engagerer sig i det frivillige. Det fortæller også noget om det at være spejder, nemlig altid at spejde efter nye og endnu større udfordringer. Energien kan vi også fornemme hernede hos os og vi håber, at den når ned til den enkelte spejder ude i grupperne. I år har vi atter haft mange aktiviteter kørende. Enhver af os har sin egen unikke historie at fortælle, historier som både fortæller om de store og små oplevelser man har haft. Men det er svært at fortælle om en solopgang man har oplevet, endnu liggende i sin sovepose i en selvbygget bivuak. Det må man selv opleve, vi kan bare anbefale det - især når en anden står op, tænder bålet, koger kaffe og serverer den lige foran soveposen. Du er velkommen til at spørge en af os om en af de mange store og små oplevelser man kan komme ud for her hos os! Men lad os nu hellere starte fra begyndelsen. Når endnu hele verdenen er i vinterhi brøler Løven hen over det frosne Sydslesvig, atter i år helt ude fra Læk. De store spejdere ventede allerede med længsel på brølet og kom, så og dystede mod hinanden. I år var udfordringen ikke så meget lave temperaturer, men mere den storm vi havde haft, som havde forandret alt hernede så meget. Ruter skulle tjekkes, var skoven stadigvæk sikker nok at færdes i? Heldigvis havde stormen ikke taget det hele og forhindringsbanen gennem skoven havde fået et par ekstra fine forhindringer. Nu er vi jo kun 500 spejdere i Dansk Spejderkorps Sydslesvig, men vi er alligevel så mange, at vi havde behov for at lære hinanden bedre at kende på tværs af grupperne. Lederne blev inviteret til teambuilding-klatredag ud til Egernførde, inden vi samledes til vores Korpsrådsmøde. Instruktørene var lidt nervøse, da de jo godt vidste, at spejdere er eksperter i teambulding. Men de klarede det da godt, og det gjorde vi også. Vi fik lignende udfordringer som ikke-spejdere. Senere fik vi fortalt, at vi var hurtigere til at løse opgaverne end andre. Ikke nok med det, det var en fantastisk dag, som blev afsluttet med et festligt måltid og selvfølgelig lejrbål og guitarmusik. Næste dag, til selve Korpsrådsmødet, kunne man se mange trætte, beskidte og dog glade ledere sidde blandt de rene. En dejlig bålrøg- 4
duft i uniformerne dannede de rette rammer til de mere alvorlige emner vi havde på dagsordenden. I år havde man valgt en anden måde vi skulle sidde på, som muliggjorde en bedre dialog. Generalforsamlinger vil nok altid være lidt tørre, men år efter år prøver vi at gøre det anderledes og spændende, hvad nok altid indebærer en hvis udfordring for mødelederen. Dette år blev der endda flash-mobbet midt under mødet. Her skal der fremhæves et punkt, nemlig at vores Ami Jessen, efter dekader i spidsen, valgte at stoppe som frontfigur af korpset. Nu ved vi jo alle godt, at man ikke skal sige farvel til Ami, da et sådant engageret menneske altid har nye udfordringer, som hun tør prøve kræfter i. Det er en stor mundfuld at finde den rette person, som kan tage en opgave efter hende. Der blev fundet en ny formand og nye medlemmer til bestyrelsen, som vi ønsker held og lykke med det mangfoldige arbejde de får. Så blev det tophemmligt royalt for os: HKH Prinsesse Benedikte skulle fylde 70 år i april. Det er nok ikke den store hemmlighed, heller ikke, at Prinsessen altid har været dybt engageret i spejderarbejdet. Men at Post Danmark ville udkomme med et frimærke til fordel for spejderne, måtte ikke røbes til nogen. I ledelsen skulle vi finde en frivillig til en hemmelig royal mission: Spejdere er vant til opringninger, som spørger efter en lillefinger, der indebærer et arbejde, som kræver hele armen. Janne lyttede spændt i telefonen, da vi forhørte os, om hun ikke måske havde tid til noget i København mandag eftermiddag og om uniformen var klar til at kunne tages i brug. Joh, det havde hun godt nok, dog havde hun nok ønsket sig flere informationer. De skulle dog lige vente et par dage. Det skulle være en opgave, som hun engang i fremtiden kunne fortælle hendes børnebørn om, men mere kunne desværre ikke røbes på dette tidspunkt... Den gode indpakning af opgaver kender spejdere godt, men at det denne gang virkelig holdt stik, var nok forbavsende for hende. Hun skulle stå fotomodel sammen med Prinsesse Benedikte og fire andre spejdere til et frimærke i anledning af Prinsessens fødselsdag. Det er nok noget ikke mange af os har prøvet. Janne kan sikkert fortælle jer meget mere... Når man er så berømt et frimærke-model, indebærer det et par efterfølgende dejlige opgaver. Det ene er verdenspressen, som gerne vil skrive artikler om friserpigen. Det andet er, at Prinsessen også gerne ville takke, nemlig i form af en reception på selve Amalienborg. Mange fine mennesker var mødt op til receptionen, mens turisterne stod udenfor for at tage billeder af bygningen, fik Janne, sammen med en temmelig stor spejderdelegation, lejlighed til at se bygningen indefra. Men der var mere end kun det, man fik også lejlighed til at møde selve Dronning Margrethe og Prinsgemalen Henrik. Det er altid dejligt med unge mennesker! Mens de fine folk stod og small-talkede, havde de fire 5
spejdere på omtrent 12 år ikke andet at gøre end fornøjeligt at spiste madder fra sølvfad. Ja, endda asparges, som nok ikke er unges favorit. Men når det er fra sølvfad, må det da være noget godt. Senere, efter gode håndmadder blev de fire spejdere modige, og gik hen til Dronningen og spurgte: Må vi godt sige hej til dig?. Dronningen smilede og sagde ja. Det måtte de altså. Kun de modige kan vinde. Janne fik da også en sød oplevelse, da hun stod og snakkede med en dame, og fortalte, at hun følte sig lidt usikker blandt alle de fine folk og at hun var nervøs når hun nu om lidt sammen med de andre fire spejdere skulle til at overrække maleriet til fødselsdagsbarnet. Men den fine dame beroligede hende idet hun sagde, at de jo alle sammen også bare var mennesker og skiftede emne til spejderi og viste hendes interesse for dette. Efter samtalen blev Janne så gjort opmærksom på, at damen altså var Dronning Margrethes søster, Dronning Anne- Marie (af Grækenland). Ikke kun Janne fik en unik oplevelse i år, det gjorde Jule også: I mere end 50 år har spejdere nu indsamlet til fattige børn. De sidste år er pengene brugt til understøttelse af børn i Myanmar (Burma). Jule på 15 år har endnu aldrig prøvet en flyvetur, men i år fik hun den. Det blev en lang, rigtig lang flyvetur ned til Muyanmar og se hvad pengene var blevet brugt til med hendes egne øjne. Det var en tur, som de fleste nok kunne tænke sig. At få indblik i et helt fremmed land, langt væk fra tourismen og møde en helt anden kultur, f.eks. se hvordan børn lever i en flygtninglejr og se en helt anderledes skole end man kender det hjemmefra. Hun siger selv: På min rejse lagde jeg mærke til en vigtig ting. Selvom vi lever i to vildt forskellige verdener, taler forskellige sprog, og ser helt anderledes ud, er vi alligevel de samme mennesker. Vi behøver kun at smile til hinanden og på en måde er alle andre ting ligemeget. Du kan forstå dem, selvom du ikke ikke taler det samme sprog, hvis du smiler tilbage. Børnene i Burma fik lært banke-bøf-legen og nu skal Jule fortælle om projektet i Myanmar sammen med de andre fire spejdere herhjemme hele landet rundt. Skønt spejderiet altid er aktivitetspræget fritid bruger lederne meget af deres fritid på planlægning. Foruden den daglige planlægning af aktiviteter bruger vi meget energi på at omstrukturere arbejdet i korpset og fornye det på mange områder. Denne enorme ekstra indsats bliver belønnet med ekstra ledere, som kan aflaste de daglige ledere her fra egnen. Mange engagerer sig i det sydslesvigske spejderarbejde, som slet ikke har deres bopæl her længere. Mange vil engagere sig enten i enkelte projekter eller vil bidrage på en anden måde. Det, at holde møder for at være sammen fordi det er hyggeligt, kan kun få nå i de travle tider vi nu lever i (eller tror vi gør). Korpsets ledelse bruger meget tid på at formulere arbejdsbeskrivelser, udarbejde strukturer og redskaber, f.eks. i internettet, sådan at en frivillig i Hamborg stadig kan bidrage med frivillig indsats. Som eksempel kan man tage korpsets næste års sommerlejr Jamborette, hvor vi nu har to lejrchefer bosiddende i Hamborg hhv. Aarhus. De skal samarbejde med medlemmer af en lejrledelse som bor i København, Odense, Flensborg, Rendsborg og andre mærkelige steder rundt omkring her i vores lille univers. 6
Netværket kommer til at gro endnu længere ud når man tænker på det mange hjælpere en sådan lejr vil komme til at have brug for. Enten har denne ekstra indsats allerede nu båret frugt i det daglige lokale arbejde her, eller det er bare et tilfælde: I år har vi allerede haft to lederkurser, da vi pludselig stod overfor den dejlige situation, at vi havde så mange nye kræfter, som gerne ville engagere sig i spejderarbejdet. Nu kan vi altså starte to nye grupper op her i Sydslesvig og vi håber at de to grupper i Treia og Rensborg kan bidrage til en fortsat god udvikling af korpset. Hvis nogen vil opleve den positive forandring, som vi oplever i disse år, burde man bare tage en tur ud til vores Tydal. Stedet har forandret sig gevaldigt de sidste år. Det startede ret så dystert. Man kunne se, at stedet har været godt besøgt i efterhånden mange år. Det kan man kalde slidtage, eller også tegn på hvor mange børn, unge og voksne har haft fede oplevelser herude. Vi vil da hellere sige, at hvert hak i et bord eller støvleaftryk på væggen er minder på gode oplevelser, end at noget er nedslidt. Men når ting ikke kan rumme flere minder, er tiden inde til at få skiftet det ud. Dog var det ikke muligt med den klamme økonomi vi dengang havde. Branden af hovedbygningen i 2010 kom til at banke os gevaldigt ned. Et nyt Tydal kom til at gro frem ud af aske og brandruiner. Det var kun til at klare med en ekstra indsats, dog ville det ikke have været muligt uden den store hjælp vi fik så mange steder fra enten i form i enorme summer penge, eller viden, ekspertise og goodwill. Den er vi meget taknemmelige for. Vi tror, at vi nu har fået et Tydal, som atter i mange år fremover vil gavne utrolig mange. Stedet har ikke kun fået nye, hhv. renoverede bygninger, den har fået en helt ny infrastruktur: strømforsyningen (vi er selvforsynende!), vand, kloak er nu top 1a med fem stjerner og venter vi bare endnu med længsel på internettet. Stedet er også blevet mere handikapvenligt. Dette er en enorm forandring på kun 3-4 år. Så velkommen til det nye Tydal, kom ud og få nogle uforglemmelige minder helst uden at efterlade alt for mange spor i de nye borde eller på de friskmalede vægge... Tiden fremover vil være præget af en del strukturforandringer. Korpset har nu i lang tid arbejdet på en række strukturelle ændringer. Arbejdet vil blive fordelt på flere, så ledelsen vil blive aflastet og kan arbejde mere i det strategiske. Flere vil få mulighed for præge at korpset. I fremtiden vil vi have flere udvalg: Uddannelse skal sørge for, at vi alle sammen bliver endnu bedre, mens Materiale og depot fremover sørger for godt udstyr. Intet er mere irriterende end en sløv økse på en ellers god aktivitet. Når du, kære læser, fortsætter med at bladre i vores årsberetning, kan du læse om meget vi spejdere har oplevet i det forgangene år. Og dog er det kun en brøkdel af det, der faktisk er sket. Utallige ugentlige ulve- og tropsog klanmøder, weekendture, hundredvis af planlægningsmøder, møder på skype, timelange telefonsamtaler og tusindvis af mails. Alt det klaret af en lille skare engagerede frivillige. Uroligt! Stor respekt for jeres arbejde. Lad os de frem på et spændende Jamboretteår 2015! 7
Bestyrelsens beretning Tid til forandring!... at skabe trygge og motiverende rammer for spejderne, lederne og Tydals personale. Det var det jeg formulerede som mit mål, da jeg overtog opgaven som korpsrådsformand i april 2014... Det daglige spejderarbejde skal være sjovt for både spejderne og lederne. Så nemt er det efter min mening. Derfor er det vigtigt at lægge nogle gode rammer, der bare gør det nemt og giver mulighed for at fokusere på alt det, der er fedt ved at være spejder. Jeg kan ikke rigtig sige hvor langt vi er kommet med det, men jeg synes vi er godt på vej! Året 2014 var præget af mange store, nye og uoverskuelige opgaver. Bestyrelsen har brugt meget energi på at skaffe sig et overblik og rode sig igennem gamle strukturer og aftaler. I et gammelt og traditionsrigt spejderkorps som vores, er det jo altid nødvendigt at tjekke op en gang imellem, om strukturen stadig er som den skal være. Verdenen omkring vores korps forandrer sig meget hurtigt og en gang imellem er det svært at holde trit. Bestyrelsen fandt hurtig ud af at den daglige drift af spejdergården Tydal krævede for mange ressourcer hos de frivillige. Blandingen af en forening og en forretning gjorde det også meget svært for os at holde styr på økonomien. Heldigvis har vi sammen med SdU fundet en god løsning og overdraget de praktiske opgaver vedr. Tydals drift til SdU. I fremtiden vil der så være mere tid og overskud til nye opgaver i korpset. Tid til at arbejde på fremtiden i stedet for kun at reagere på aktuelle problemstillinger. Der er så mange ideer og muligheder nu kan vi gå i gang! Fra korpsets side vil vi gerne sige en rigtig stor tak til alle ledere og hjælpere ude i grupperne for et godt spejderår 2014. Det er jeres arbejde der gør en stor forskel! En stor tak også til alle der gør en ekstra indsats i korpsets ledelse eller udvalg. Tak for jeres tid, jeres engagement og lidenskab. I september fejrede vi Rita og Helmuts 25 års jubilæum på Tydal. Korpset holdt en reception på Tydal for at sige tak for 25 års engagement på spejdergården. Desværre tabte vi 2014 en god ven og garvet spejder. Gesa Dalsgaard døde alt for tidligt efter en lang sygdom. Gesa var aktiv leder i Angelbo gruppe og mange år en vigtig del af bestyrelsen. Hun vil ikke blive glemt! I år er et helt specielt år. Det er Jamborette-år. Til sommer skal vi alle ud til Tydal for sammen at være på lejr, møde gamle venner, knytte venskabsbånd med nye, nyde naturen, ja i fællesskab nyde spejderlivet! Vi forventer spejdere fra Sydslesvig, Danmark, Tyskland, Sverige, Island og England. Tydal Jamboretten kommer til at stå i fællesskabets tegn. Det er jo noget som virker så banalt, men der ligger rigtig meget værdi i et sådant emne og at det tager godt fat i spejderånden. Det bliver rigtig stort og jeg er sikker på at det er en sommerlejr, vi alle vil mindes i lang tid. I ønskes et fremragende spejderår. Arne Jürgensen Korpsrådsformand 8
Korpsets medlemmer Dige Karsten Thomsen Ansgar Angelbo Kærne Torsbjerg Ugle Herred Slesvig Stjerne Karsten Thomsen Kærne Slesvig Angelbo Stjerne Orkester Torsbjerg Ansgar Ugle Herred Dige 102 66 63 59 54 48 39 35 21 13 Korpset 500 Korpset omfatter både flokke, juniorer, troppe og seniorspejdere. Desuden har vi vort eget orkester, som kan opleves til forskellige arrangementer. Der findes spejderarbejde i følgende byer: Langbjerg Slesvig Store Vi Flensborg Husum Husby Sønderbrarup Tydal Nykirke 9
10
Angelbo Gruppe Flokleder: Mirja Kämper Tropleder: Maren Gischler Klanleder: Tim Riediger Det har været et år med stor sorg for Angelbogruppen og især hos ulvene. Gesa, vores gruppeleder og mangeårige ulveleder, er gået fra os efter et længere sygdomsforløb. Så det har sat præg på vores første halvår, hvor vi trods alt har hygget os i lille runde til møderne i Markerup, vores dejlige natursted, sammen med Tor-Salve. Efter sommerferien har vi haft lederskift i gruppen. Andrea og Mirja har overtaget ulvene sammen med Emma og Magnus, der hjælper til som tropsspejdere. Vi er vokset fra 3 ulve til 17 styks!!! Så der er kommet fart på med masser af nye ulve! Vi har holdt fast i at holde møde udenfor, hvor vi trodser vind, kulde og mørke. Det er sådan, at vi lærer bedst at tage tøj på, der passer til vejret og lave bål, der spreder varme og hygge. Møderne gik med at lære om spejder-/ulvebevægelsen, patruljesærpræg og enkelte spejderfærdigheder så som morse og besnøring. Halvåret sluttede med gruppens traditionelle juletur, hvor næsten alle ulve deltog. Vi har lært hinanden og Tydal godt at kende og glæder os til de mange ulveoplevelser der venter os det kommende år. Mirja arbejdsdag på vores Shelterområde i Markerup hvor vi fældede en hel skov af træer og så var vi på Korpsets Tropstur med fuld besætning! Det var nogle dejlige oplevelser og uhyggelige inspirationer, vores trop kom hjem med. Sidstnævnte blev indarbejdet i det traditionelle ulveløb, troppen står for på vores årlige juletur med gruppen i december. Det førte til at ulvene fik en slags ilddåb mht. Det kulturelle arv i Angelbo Gruppe, og troppen samlede entydige informationer om, hvordan man ikke laver et løb til dem under 10 år. Nu ser vi frem til et år fyldt med sjove møder, færdighedsbeviser, udfordrende ture, spændende uddannelser og selvfølgelig Jamboretten! Troppen er vokset op på 11 tropsspejdere igen med en god blanding af aldersgrupper og erfaringsbaggrund. Siden sommeren har vi haft en ryste-sammen-sommertur, hvor vi byggede risbåde og sejlede ned af Treenen med dem; vi har arbejdet med morse, havde en dejlig 11
Ansgar Gruppe Flokleder: Hans Tropleder: Lasse Thies Klanleder: Stefan Hansen Ansgar gruppen har i 2014 haft 24 aktive deltagere i spejdermøderne. 9 Skjoldunger, 12 Tropspejdere og 5 klanmedlemmer holder til i Det nye Gule Hus i Tarup. Skjoldungerne har i 2014 været udenfor hvert eneste af de 34 møder der blev holdt og det var det primitive friluftsliv det stod som temaramme for deres ugentlige spejderoplevelser. Så Skjoldungerne starter med et hav af nye spejderfærdigheder i det nye spejderår 2015. Et af de store highlights i 2014 var dagsturen den 22. nov igennem mange af Flensborgs bydele, med det storslåede mål at gå 10km i løbet af få timer. Udflugten endte med 9 stolte Skjoldunger det fik udleveret et velfortjent 10 km-mærke, som alle fik syet på deres blå uniform inden næste møde. Til sommer bliver samtlige Skjoldunger rykket op til troppen, og dermed er det formentlig slut med Skjoldungerne i Ansgar gruppe. Troppen er i 2014 gået over til at holde spejdermøde hver anden uge pga. ledermangel, hvilket ikke havde indflydelse på spejderarbejdets kvalitet i Tarup. De unge mellem 13 og 16 år har i 2014 prøvet masser af forskellige aktiviteter indenfor håndværk, primitiv madlavning, førstehjælp, pionering, koder og masser af aktiviteter i det frie. I 2014 byggede troppen en stor bro over en flod vha. klassisk spejderpionering, ydermere blev det bygget en kæmpe underjordisk oven til at kunne bage selvlavede boller. Troppen mangler stadigvæk ledere, så hvis du er et begejstret friluftsmenneske, elsker at arbejde med unge og mangler noget af lave hver onsdag aften kl. 18.00-20.00, så er Ansgar gruppen klar til at fylde hullet med masser af spejdersjov og gode oplevelser. I 2014 har det været meget stille om gruppens ældste - Død Buks Klanen. Klanen er spredt ud over hele landet og sidder med forskellige studier som kræver ens tilstedeværelse. Men i 2013 var klanen på en 60 km hejk fra Flensborg til Rømø, desuden har en af klanens medlemmer været del af vinderpatruljen af DSS es eneste seniorløb - Løvebrølet 2014. Med ulve- og spejderhilsen Hans, Lasse, Tina og Hannes 12
Dige Gruppe Flokleder: Søren Timm Tropleder: Søren Timm Klanleder: Martin Jensen Meyland nødvendigt for at minde hinanden om hvorfor vi elsker at være spejder. Historien slutter her, for billeder siger mere end 1000 ord Man skal smede, mens jernet er varmt Derfor skyndede vi os med at få samlet hele gruppen til Houens Odde centerlejr. Her rykkede tre af vores trop spejder op i klanen, efter de havde overstået Mafiosoturen igennem Houens Odde skov og vand. Efter de stolt og velfortjent gik rundt med deres klan-t-shirts var det på tide at pålægge dem mere ansvar. De blev gjort klar til at overtage trop møderne, for nu skulle de lære de yngre spejder hvad de engang lærte. Vores dejlige tur til Houens Odde spejdercenter var en stor succes. Vi tog afsted sammen med Kærnegruppen og lå på den samme idylske lejr lige ved vandet. Hver dag blev spejderne udfordret med f.eks. stratego, håndværk, klatring, krabbefiskning, øksekast, kanuture til en lille ø, hvor de unge udfordrede deres færdigheder så de kunne få deres første mærke på uniformen og mange mange flere ting. Turen gav frisk vind i gruppens ånd og var meget 13
Karsten Thomsen Gruppe Bæverleder: Nehle Bastiansen Flokleder: Malte Bastiansen Tropleder: Mads Clausen I den seneste tid har vi i Troppen på Langbjerg brugt meget energi på at uddybe de færdigheder der er gode at have såvel i spejdersammenhæng såsom også udenfor spejderiet. Blandt andet har vi øvet os i førstehjælp, hvor det var de store tropsspejdere der stod for møderne og for at formidle den nødvendige viden. Billedet forneden viser troppen i færd med at lære aflåst sideleje. de almindelige spejderfærdigheder. Således øvede vi regelmæssigt f.eks. de gængse knob og stik bl.a. i pioneringsopgaver og vi lavede gerne bål og tilsvarende mad på dette. Forneden er troppen i gang med at lave bål. På det mørke billede er der godt gang i bålet, og rundt omkring står der plankefisk der venter på at blive færdig. Ellers var vi godt i gang med at mønte vores aktuelle møder med teambuilding. Dette gjorde vi både i de opgaver vi stillede og i de lege vi lavede engang imellem. Nedenstående er en leg hvor gruppen skal hjælpe hinanden med at overvinde forhindringer der ikke kan klares af enkelte. Det giver et godt indblik i hvor vigtigt det er at være fælles om de ting man ikke kan klare alene. Men selvfølgelig arbejdede vi også videre på Vi nåede desværre ikke vores oprykningsweekend, hvor vi ville have holdt oprykningsceremoni for de ældste i troppen der skal rykke op og blive klanspejdere i Klan Garfield, da vi ikke har kunnet finde en dato hvor alle havde tid. Dette håber vi at finde tid til i det nye år. Videre er der blevet planlagt et klanmøde med grill og alt hvad der hører til i starten af det nye år. De sidste par møder inden sommerferien brugte troppen på at forberede sig til deres sommerlejr som fandt sted i Irland i år. 14
Vi fandt et rigtig fint spejdercenter et par kilometer fra Dublin og har været afsted med en stor del af troppen. Det blev en kæmpeoplevelse. Vi var i den heldige situation at vi kunne lokke Bluewater Shipping til at fragte al vores udstyr lige fra teltene til den personlige udrustning frem og tilbage ganske gratis. Så her må vi sende en STOR tak til Alex fra Bluewater der først gjorde det muligt for os at få det stramme budget til sommerlejren til at gå op. Efter at alle spejderne var kommet hjem igen i god behold og de (med lidt forsinkelser) kunne få deres bagage tilbage gik vi i gang med det almindelige spejderarbejde igen. Vi gik stadig højt op i Teambuilding, hvilket kunne ses i de fleste lege, men også i en lang række andre aktiviteter vi lavede. Kort efter sommerferien fik vi besøg af Jule Sösemann fra Ansgar Gruppe i Flensborg som lige var vendt hjem fra Myanmar. Her var hun taget hen med spejderhjælpen for at se hvad de penge vi sender derned bliver brugt til. slet ikke så nemt når alt træet er gennemvædet. Men der kom da gang i det alligevel. Udover vores almindelige spejderarbejde har vi bl.a. haft lånt et par buer hos HUF og lavet bueskydning ved spejderhytten, dette blev der taget rigtig godt imod. Og her har vi så en lille leg mens troppen venter på en omgang kage og varm kakao. Lidt fødselsdagshygge skal der jo også være plads til. Det var et rigtigt spændende og livligt foredrag Jule holdt. Her er de store i gang med at vise de yngre hvordan man tænder et bål i vådt føre. Dette er 15
Ulveflokken har været inde i en aktivitetsmæssig bølgedal i det forgangne år. Dette skyldtes i første omgang en akut mangel på aktive ledere, og i næste omgang et ekstraordinært stort frafald blandt ulvene. De ugentlige møder måtte derfor i flere tilfælde aflyses pga. mangel på enten høvdinge eller indianere. En planlagt minisommerlejr på Langbjerg måtte ligeledes aflyses pga. af for få tilmeldte. Det lykkedes dog alligevel at stille med fem ulve og to ledere ved ulvedagen på Tydal den 22. juni der blev arrangeret af Sct. Georgs Gildet. Siden sommerferien er ledersituationen blevet væsentligt forbedret i det en tidligere ulveleder er vendt tilbage, og vi har fået inddraget seks tropsspejdere (i alderen 16-18 år) i flokledelsen. Således er der ved et typisk ulvemøde én voksen ulveleder og 2-3 af de unge. Høvdinge-problemet er dermed løst nu mangler vi blot lidt flere indianere. Med spejderhilsen og på vegne af Karsten Thomsen Gruppe: Jakob og Florian 16
Kærne Gruppe og luftfotos og at genkende planter i naturen. Inden jul lavede vi en julekrybbe, som bl.a. blev udstillet til skolens julefest. I skrivende stund ser vi frem mod gruppens nytårsstart d. 01. februar 2015 som starter med gudstjeneste i spejderhytten, familieaktiviteter og uddeling af årsstjerner. I Kærne gruppes ulve- og bæverflok nyder vi at kunne bruge vores egen hytte til møderne. I 2013 kunne vi endelig tage den ombyggede pavillon i brug som spejderhytte. Det er blevet meget nemmere at arbejde med emner over flere møder. Det er også fint at vi i samarbejde med skolen har flyttet bålstedet tættere på mellem hal/sfo og spejderhytten. Det er vi taknemmelige for. I foråret måtte vi rokere i lederstaben, da de unge ledere fik travlt med skole og opstart på job. Heldigvis kunne flere aktive forældre træde til. Bæverne har arbejdet med KFUM-Spejdernes Bæverramme bygget op omkring små historier om Bæver og hans venner i skoven. Samtidigt arbejdes med Arbejdstræet hvor Bæverne efterhånden kan opnå Pilemærket. Ulvene arbejder med samme, men det næste trin: Lindemærket. Vi har i efteråret været nødt til at slå bævere og ulve sammen og har samtidigt haft forældre til at hjælpe til møderne på skift. Tak til alle der har givet en hånd. Flokken har et fint samarbejde med præst Finn Rønnow. Han deltager gerne når vi arbejder med kristne emner. En del af de ældre i flokken har taget Spejd365-ideen til sig og dermed haft deres spejdertørklæde på hver dag det sidste år. Enkelt har også opnået Kolde Knæ-mærket ved at møde til alle spejderaktiviteter i korte bukser! Vi arbejder aktuelt videre med pile- og lindemærket og har bl.a. netop lært at læse kort 17
Slesvig Gruppe For Slesvig spejdergruppe har året 2014 på mange måder været et spændende år, både til den gode og dårlige side. Som sædvanlig startede vi det nye år med gudstjeneste i Gottorp Slotskirke, og da datoen faldt sammen med den dag, hvor menighederne i Slesvig blev fusioneret, var det noget anderledes gudstjeneste og for spejderne ikke helt den samme oplevelse. Der var tale i Slotsgården af Harry Heide, en tidligere spejder i Slesvig, og det var sjovt at høre om hans spejderoplevelser. Oprykningen ved Dannevirke var som sædvanlig i starten af februar, og her talte også en tidligere spejder fra Slesvig, Ekke Tessin, om sine oplevelser som spejder. Nu fulgte et travlt forår. Flokleder: Helga Hansen, Lukas Brenzel, Kirsten Wiedemann Juniorleder: Merle Limbrecht, Stephen-Ole Peichl Tropleder: Nico Limbrecht, Jan-Ole Nielsen Klanleder: Finn Limbrecht Slesvig spejdergruppe kunne dette år fejre 80 års jubilæum, så der var mange møder og forberedelser at arbejde med. Vi havde besluttet, at festen skulle afholdes d. 20. september ved spejderhytten, så vi gik i gang med at gøre området attraktivt, plantede blomster og ryddede op. Men så fik vi en ubehagelig overraskelse i slutningen af juni måned. I SdU hytten, som er bygget sammen med spejderhytten, var der i nattens løb opstået kortslutning i en varmt vands beholder. Dette havde udviklet en sodbrand i begge hytter, hvilket med- førte, at alt i vores hytte var sort af sod. SdU blev kontaktet, og forsikringsfirmaet forlangte i samarbejde med et specielt firma, at alt skulle væk. Det er lidt hårdt, når vi har så mange spejderminder fra de sidste mindst 40-50 år. Enkelte ting fik vi dog smuglet væk og gemt på depotet. Men vi havde efterfølgende ingen borde, stole, blyanter ja intet at arbejde med. Heldigvis var det snart sommerferie, og firmaet mente bestemt, at vores hytte var færdig til d. 20. sept. Man ak og ve! Vores hytte blev først meldt klar i begyndelsen af december. Dette betød, at alle vore møder i efteråret måtte holdes udendørs. Vi havde ingen ting at arbejde med, for vi vidste ikke, hvor meget 18
forsikringsselskabet ville betale. Stor ros til ledere og spejdere: ingen brokkede sig, og fremmødet har været upåklageligt. Jubilæumsfesten var en dejlig oplevelse, fint vejr og god stemning. Tusind tak til alle tidligere spejderledere og spejdere, som havde takket ja til invitationen. Antje Jørgensen holdt en meget Også vores spejderår var bestemt af vores jubilæum og selvføgelig af vores brandskade. Lykkeligvis kunne vi udnytte det god vejr udenfor, så vi ikke har haft brug for hytten. oplysende tale om spejderarbejder i Slesvig og havde gjort et stort stykke arbejde for at gøre os bekendte med fortidens besværligheder. Der skal lyde en stor tak til vort grupperåd for den store hjælp, de har ydet. Uden dem kunne vi slet ikke gennemføre et sådant arrangement. Efterårets møder har vi måttet holde udendørs. Heldigvis har vi været heldige med vejret. I starten af oktober var hele gruppen på Tydal og nød at sove i den nye bygning for første gang. Vi fik besøg af Jule, som fortalte om spejderhjælpsprojektet. Det var spejderne meget optaget af. I slutningen af november havde vi julemarked på Slesvighus sammen med SSF. Der var mange mennesker, og vi fik et pænt overskud. Juleafslutningen i starten af december fik vi lov til at holde i Cafeteriet ved SdU hallen. Juniorflokken Flokken ledes af: Merle Limbrecht, Stephen- Ole Peichl og Björn Wegner Her i junior-flokken har vi arbejdet meget med forberedelser til vores jubilæum. Vi lavede forskellige beviser for sav, økse og øvede od på at lave bål. Ved hjælp af saven kunne vi bygge fine borddekoration og lære træer bedre kende. Træ og brand var bestemmende for os. Vi arbejdede videre med bålmærket (Vore forskelige båltyper, og hvordan bålet bliver tændt). Tur til Slesvig hus hvor Jesper Bolund Nielsen fortalte om spejderne i Sydslesvig. Det var interessant og derefter fik vi drikkevarer og småkager. Vores jubilæum i september var en stor oplevelse. Mange gæster om formiddagen og alle vores spejder om eftermiddagen med meget hjælp af St. Georgs gildet fra Flensborg. De tilbød at lave underholdning for spejderne i form af forskellige poster i området. Vores mest spændende oplevelse var vores gruppetur til Tydal i starten af oktober. Her har vi haft vores første overnatning i den nye hovedbygning, og det var rigtig dejligt. Mange aktiviteter på Tydal: bygge fuglehuse, vi tilbød klatre-ture på Tydals klatrevæg, historier ved lejrbål, pionering og lege, når det var mørkt. Det var en stor succes. 19
Her skal vi også sige mange tak, ikke bare til vore øvrige ledere, også til mange forældre, de hjalp med, så vi har haft muligheld at bruge mere tid for vores spejdere. Troppen I år har det været jubilæumsår for spejderne i Slesvig og dette har vi også haft fokus i nogle af aktiviteterne. Til opstarten ved Gottorp slotskirke har vi haft Harry Heide til at fortælle om dengang han var spejder i Knud Lavard Trop for mange år siden. Det næste var Dannevirkenatten, der rykkede tre spejder op i troppen. Så nu er vi på tretten spejder igen. I foråret var troppen gået i gang med at etablere en urtehave, blomsterkasser og en kompost. De syntes nemlig, der manglede noget på vores dejlige grund, og de syntes, at det skulle se pænt ud til vores jubilæumsfest i september. Der gik nogle møder hele året rundt med at vedligeholde og tilse urtehaven og blosterkasserne. Alt i alt syntes de godt om projektet, og de fik lært noget om de forskellige urter og planter. Inden sommerlejren fik spejderne genopfrisket nogle af besnøringer, øvet sig lidt i at slå telte op, og de fik pakket deres grej, som de skulle have med på sommerlejren. Så skulle vi endelig af sted til E2014 på Stevnighus spejdercenter. Det var en international lejr med 1500 spejdere fra 17 forskellige lande. I vores underlejr lå vi sammen med spejdere fra København, Gjern, Sydtyskland og Californien. De første aftener turde spejderne ikke rigtig gå ud til de andre spejdere. De tog endda frivillig opvasken fremfor at gå rundt på lejren. Efter to dage kom de så i gang, og de fik lov til at deltage i et aftenritual hos nogle spejdere fra Schweiz. De stiftede bekendtskab med spejdere fra Israel og lærte nogle danske spejdere at kende. Det første møde efter sommerferien var troppen til foredrag hos Jesper Bolund Nielsen, som fortalte om det danske mindretals udvikling under og efter krigstiden og om korpsets rolle under anden verdenskrig. De efterfølgende møder gik troppen i gang med et orienteringsforløb. Dette var noget de havde ønsket i starten af året De fik styr på ækvidistance, målestoksforhold, kortyper og pejling.. Det næste højdepunkt var gruppens jubilæumsfest, hvor troppen hjalp til adskillige steder. Festen var super god oplevelse for spejderne, og de ser med glæde frem til det næste jubilæum. I efterårsferien var fem vakse spejdere fra troppen på Roland 1 kursus på Rinkenæs Efterskole. De oplevede kurset som et inspirerende og motiverende kursus og som et sted, hvor der 20