NYHEDSMAIL 2/2009 FRA CORONA ADVENTURE



Relaterede dokumenter
Det bedste af Kenya og Tanzania

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Kenya & Tanzania, Østafrikas højdepunkter

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året

Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara

VERDENS BEDSTE SAFARI I KENYA

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Afgang fra København hver fredag og søndag. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

MASAI MARAS BIG FIVE

EVENTYRLIGE TANZANIA SAFARI

Kenya Serena s Big Five Safari Sweetwaters Lake Elementaita Masai Mara 9 dages varieret privatsafari med afrejse alle dage året rundt

Blixens Big Five Safari i Kenya

Safari og badeferie i Kenya

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Kenya Migration Safari 2016

Kenya Serena s Big Five Safari Sweetwaters Lake Elementaita Masai Mara 9 dages varieret privatsafari med afrejse alle dage året rundt

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april dage med dansktalende ekspertrejseleder

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

PhotoCare Special Foto-safari, 9 dage.

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Tanzanias nordlige højdepunkter

Tanzanias sydlige højdepunkter

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Tembo Special Fotosafari Kenya

8 dage fra kr v/4 deltagere

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Tanzania s Ngorongoro højland og savanne Ni dages eksklusiv safari Arusha Tarangire Ngorongoro og Serengeti

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI

Tanzanias hemmeligheder

Kenya Drømme Safari 2017 DANSKTALENDE REJSELEDER

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Forlæng med campingsafari i Chobe. Per person 2 dage fra kr v/2 pers.

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Cook Islands' Paradis

Big Five Kenya Safari

KLASSISK TANZANIA SAFARI

Kenyas Eventyrlige Familie Safari

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

8 DAGE MED AFREJSE PÅ ALLE TIRSDAGE I HELE 2016, SOM EN DEL AF EN GRUPPE Arusha - Ngorongoro - Serengeti - Lake Manyara

MASAI MARAS BIG FIVE OG MOMBASA BADEFERIE

Efterår og nordlys i Grønland

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Kenya Drømme Safari. 12 dage fra kr ,-

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DEN STORE MAASAI-LAND VANDRING

Fra Kilimanjaro til Masai Mara. Dansk rejseleder og kørsel i 4x4

Naturfænomenet Victoria Falls, paradiset Chobe og imponerende Hwange

Kenya Familie Safari

Thorn Tree Safari i Kenya og Det Indiske Ocean

Big Cat Safari 2016 DANSKTALENDE REJSELEDER

Kenya grupperejse. 14 dages luksus safari I gnuernes Masai Mara. Med dansk rejseleder og rejsebureauets biologi i dyreadfærd

Malariafri Familie Safari i Sydafrika

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Blixens Kenya Safari

Uganda Perler På Stribe

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

SOLFORMØRKELSEREJSE TIL MADAGASKAR 26. august til 4. september 2016 (10 dage)

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Kenya Drømme Safari. 12 dage fra kr ,-

Tag på safari med børnene

Big Cat Safari. 12 dage fra kr ,-

KENYA. 1 Jesper & Company. rejseselskabet

Kenya Luksus Safari og Zanzibar

Kenyas horisonter ,- 10 dage. Ring

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Kenya Luksus Drømme Safari. 12 dage fra kr

BEMÆRK! Safarien kan også gennemføres på privat basis på andre tidspunkter af året. Ring og hør om mulighederne.

Under Botswanas Himmel

Kenya Elefanternes Paradis

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

TLF

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Succesen fra verdenspremieren i foråret 2010 gentages

SAFARI I SYDAFRIKA FOR IPA- MEDLEMMER

Familieeventyr i Grønland

Kruger parken & The Big Five Safari

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Tanzanias Horisonter Klassisk Tanzania safari med suveræn indkvartering og ophold ved Det Indiske Ocean. med dan

Botswanas nordlige højdepunkter

På VINGERNE OVER NAMIBIA

I Baronessens Fodspor. John Christensen. Dansk rejseleder. Afrejse 9. marts dage med dansk ekspertrejseleder fra kr. 21.

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Dagbog Tanzania del

Finlands vildmark 5 dage 2016

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Sol, strand og afslapning. 15 dage fra kr

Kenya Luksus Safari og Seychellerne

Sol & strand på Rarotonga i Cook Islands

På denne vidunderlige safari til det klassiske ørkenprægede Namibia vil I opleve, hvorfor landet har ry for at...

Kenya. Kenya safarirejse tilbud. Telefon Privat safari til Kenyas store nationalparker en klassiker med det bedste Kenya kan tilbyde!

Familieeventyr i Grønland

Tanzania og Zanzibar med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

10 DAGES SAFARI PÅ BALULE RIVER CAMP

Transkript:

NYHEDSMAIL 2/2009 FRA CORONA ADVENTURE Kære solformørkelsesinteresserede! I den seneste Nyhedsmail 1/2009 fortalte jeg frejdigt og fro om den store succesrate på Corona Adventures solformørkelsesrejser. Indtil dette års solformørkelse var det kun den 4. december 2002 i Australien at en lille sky kom til at spille en desværre meget afgørende rolle i det himmelske skuespil. I år skete det desværre så igen i Kina. Kystbyen Jinshanwei, som af NASA var blevet udpeget til at være det meteorologisk statistisk bedste sted at befinde sig for at se århundredets længste totale solformørkelse, befandt sig gennem hele totaliteten under en udbredt, massiv skyfront, som strakte sig gennem det meste af formørkelseszonen. Kun i den mest vestlige del af zonen samt i området omkring nogle japanske øer mod øst lykkedes det at opleve Solens korona. Hundredtusinder af formørkelseshungrende mennesker blev fælt skuffet heriblandt desværre også Corona Adventures gruppe. Adskillige huller i skydækket bragte på et tidspunkt nogen optimisme for den forestående totalitet, men blot tre minutter før denne lukkede skydækket helt for Solen og minutter efter måtte alle haste ind i de ventende busser for at komme i ly for en tropisk regnbyge. Ærgerligt! Vejret er altid jokeren i spillet om solformørkelser. Det eneste man kan planlægge lokaliteten at skulle se formørkelsen efter, er vejrstatistikker, hvilket ofte har ført rejsende med Corona Adventure til meget lidt besøgte områder rundt omkring på Jordkloden. På trods af ovenstående oplevelse med regn og skyer i Kina vil jeg naturligvis ufortrødent fortsætte med at arrangere rejser til steder, hvor der kan opleves en solformørkelse og så ellers krydse fingre for at statistikken viser sig fra den bedste skyfri side! I denne Nyhedsmail kan du læse mere om de to allerede annoncerede rejser i 2010 rejsen til århundredets længste ringformede solformørkelse i Kenya den 15. januar og den fantastiske rejse til øen Mangaia i Cook øgruppen for at opleve den totale solformørkelse den 11. juli. Interessen for begge solformørkelsesrejser næste år er meget stor, således blev rejsen til Kenya solgt i løbet af få uger det samme blev rejsen til Mangaia. Heldigvis er det lykkedes mig at skaffe ekstrapladser til begge rejsemål, så du kan stadig nå at beslutte dig for at deltage på én eller begge af rejserne. Men der er jo andre spændende ting at opleve end solformørkelser: Corona Adventure kan også tilbyde en nordlysrejse og en rejse til Shanghai for at opleve Verdensudstillingen Expo 2010, hvor Den Lille Havfrue er en del af den danske pavillon. Mere herom og om nordlysrejsen under Nyhedsmailens punkt 2 og 4. I weekenden den 17./18. oktober finder den store rejsemesse Rejs 09 sted i Øksnehallen i København. Jeg er blevet bedt om at holde et lille foredrag om solformørkelsesrejser lørdag den 17. oktober kl. 11.15 under titlen Når Solen går i sort. Læs mere på rejsemessens hjemmeside: www.vagabond.info/default.asp?id=53

1) Rejse til den ringformede solformørkelse den 15. januar 2010 Hidtil udsolgt men nu ekstrapladser! Som beskrevet i seneste Nyhedsmail 1/2009 er der i januar 2010 alle gode grunde til at forlade den mørke og kolde danske vinter en uges tid til fordel for Afrikas brændende sol: en ringformet solformørkelse den 15. januar århundredets længste ringformede! - observeret fra Lake Nakuru søen med tusindvis af lyserøde flamingoer. Rejsen byder på mange flere højdepunkter: Ngong Hills, Karen Blixens farm, Great Rift Valley og flere safarier omkring Lake Nakuru og de verdensberømte nationalparker Mount Kenya National Park og Masai Mara National Park. Her er programmet igen dag for dag: 11. januar: København til Nairobi (via Amsterdam). 12. januar: Ankomst til Nairobis Jomo Kenyatta International Airport. Vi besøger Karen Blixens farm, girafcentret og Utamaduni Kunsthåndværkscenter. 13. januar: Vi kører mod Mount Kenya National Park, hvor vi modtages med en frokost, efterfulgt af en walking-safari i området. Hotel: Serena Mountain Lodge 14. januar: Efter morgenmaden kører vi mod vest til gravsænkningen The Great Rift Valley, som strækker sig 6000 km fra Jordan til Mozambique, og til Lake Nakuru med det rige fugleliv. Ankomst til Lion Hill Lodge, hvor frokosten står parat. Senere på eftermiddagen går turen ned til søen i safaribilerne. Lake Nakuru er for mange fugleinteresserede et rent paradis, da søen store dele af året er hjemsted for tusindvis af lyserøde flamingoer og hundredevis af andre fuglearter. Mange vil kunne huske stedet fra filmen Mit Afrika, hvor Karen Blixen og Finch-Hatton flyver over Lake Nakuru og skræmmer flamingoerne op. I de omkringliggende skove kan vi med lidt held forvente at opleve både det hvide og det sorte næsehorn, løver og ikke mindst den sky leopard. Fra vores lodge, hvor vi skal sove to nætter, har vi udsigt til savannen og i baggrunden Lake Nakuru. Hotel: Lion Hill Lodge. 15. januar: Med en morgenmadsboks i bagagen kører vi tidligt fra lodgen for at finde det bedste sted at observere den ringformede solformørkelse. På vores vej mod observationsstedet har vi gode chancer for at møde storvildtet, som ses bedst i de tidlige morgentimer. Her er de omtrentlige lokaltider for solformørkelsen, de helt nøjagtige tider kendes først når vi har fundet vores observationssted: FAKTABOKS: TIDER FOR SOLFORMØRKELSEN 1. kontakt: kl. 07:06 (Solen 8 grader over horisonten) Den ringformede fase begynder: 2. kontakt: kl. 08:22 (Solen 26 grader over horisonten) 3. kontakt: kl. 08:30 (Solen 27 grader over horisonten) (Den ringformede fase varer cirka otte minutter) 4. kontakt: kl. 10:08 (Solen 50 grader over horisonten)

Efter den traditionelle champagne udforsker vi nationalparken videre. Festmiddag om aftenen. Hotel: Lion Hill Lodge. 16. januar: Efter morgenmaden checker vi ud af lodgen og fortsætter mod sydvest gennem den spektakulære Great Rift Valley til den berømte nationalpark Masai Mara som rummer en af Afrikas største koncentrationer af vilde dyr. Selve turen er afvekslende og giver et godt indtryk af Kenyas forskellige landskaber med skiftet fra søerne og Rift Valley til savannen med de store dyreflokke nær grænsen til Tanzania. Masai Mara reservatet udgør den nordlige del af den ligeså kendte Serengeti slette. Området er fantastisk hele året, og man vil altid opleve mange forskellige dyrearter og ofte store flokke af elefanter, bøfler, antiloper og gazeller. Kig også efter løver, geparder, sjakaler, hyæner og leoparder. Mulighederne er fremragende for ekstraordinære safarioplevelser. De sidste timer inden ankomsten til lodgen og frokosten er ét langt gamedrive, hvor flere store oplevelser sikkert viser sig. Lodgen ligger ved flodbredden med en perfekt placering i dette vildtrige område. Safarikørslen afhænger af dyrenes bevægelser, som af gode grunde først kendes på selve dagen. Masai Mara er den nordligste del af det mægtige Serengeti-økosystem. Det er her det sorte næsehorn græsser i det tætte buskads og giraf- og elefantflokke vandrer på sletterne. Store flodhesteflokke holder til i Mara-floden. Området har Kenyas største rovdyrsbestand, det er ikke ualmindeligt at se løveflokke på op til 20 individer. Når man ligger under teltdugen hører man alle Afrikas intense lyde og føler sig meget langt hjemmefra. Hotel: Mara Sarova Camp. 17. januar: Denne dag byder på såvel en morgen- som en eftermiddagssafari i dette åndeløst smukke landskab som gennemløbes af Mara-floden. Området er hjemsted for den største population af løver i Kenya. De mægtige kattedyr tilbringer det meste af dagen med at sove i skyggen af akazietræerne. Enorme horder af bøfler og zebraer befolker området sammen med impalaer, gazeller og giraffer. Vådområderne i Mara er hjemsted for krokodiller og flodheste; Områderne med akazietræer er befolket af leoparder og elefanter; Den åbne savanne er hjemstedet for hjortekvæget og dets fjender : Løver, geparder, hyæner og sjakaler. Hotel: Mara Saroca Camp. EKSTRA TILVALGSOPTION Tidligt om morgenen den 17. januar er det muligt at komme på en ballonsafari i morgengryet og opleve nationalparken fra luften. Den eneste lyd, du hører, er brænderen, der blæser varm luft ind i den gigantiske ballon over dit hoved, mens du svæver i et par hundrede meters højde over den afrikanske savanne. Her er der rig mulighed for at se gnuer, der græsser, giraffer, der tygger blade af træerne og elefanter, der drikker ved Mara-floden. Det er en fantastisk oplevelse at flyve som en steppeørn over savannen og have det ultimative overblik over alle savannens dyr - og du kan stadig nå at nyde dyrene på safari senere på dagen, fordi du har været tidligt oppe. Pris pr. person: $ 450,00 skal bestilles ved tilmelding til rejsen. 18. januar: Efter morgenmaden og en sidste safaritur begynder vores køretur tilbage til Nairobi. Vi får en frokostboks med fra lodgen som vi kan nyde undervejs gennem landskabet. Inden vi tjekker ind i lufthavnen for vores flyvning tilbage mod Danmark skal vi til afskedsmiddag i restaurant The Carnovore, hvor der bliver serveret stort set alle arter

af Afrikas vildtbestand. Efter desserten og en kop kenyansk kaffe tager vi afsked for denne gang med Afrika og kører mod lufthavnen. Sent om aftenen letter flyet med destination København (via Amsterdam). 19. januar: Vi lander i Københavns Lufthavn ved middagstid mætte af oplevelser fra den afrikanske savanne. Pris: Kr. 18 950 pr. person i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse: Kr. 21 450. Deadline for tilmelding er den 30. september! 2) Nordlysrejse Jeg har i flere år ventet på at kunne arrangere en rejse for at opleve det fantastiske nordlys, som hører til naturens smukkeste og samtidig mest gådefulde fænomener. Med strømmende lys og bølgende farver uden sollysets tilstedeværelse bevæger det sig på nattehimlen. Det er imidlertid ikke alle år, hvor en sådan rejse er optimal at gennemføre, da forekomsten af nordlys hænger sammen med forekomsten af solpletter på Solens overflade en 11-årig cyklus - og fra 2010 nærmer vi os en forventet aktiv periode. FAKTABOKS: HVAD ER NORDLYS? Nordlys er et lysfænomen i atmosfæren, som især optræder i de polare egne. Lyset dannes i højder mellem 90 km og 300 km, når energirige protoner og især elektroner rammer atmosfærens molekyler og anslår dem til højere energitilstande. Molekylerne henfalder derefter til deres grundtilstand under udsendelse af lys. Lyset udsendes i forskellige bølgelængder; røde og gulgrønne farver fra iltatomer og mere blålige farver fra kvælstofmolekyler. Energien i nordlyset stammer fra Solen, der udsender en strøm af protoner og elektroner i den såkaldte solvind. Når partiklerne når Jorden, afbøjes de langs feltlinjerne i magnetosfæren og kommer ind i atmosfæren i et bælte omkring den magnetiske nordpol og et tilsvarende bælte omkring sydpolen (sydlys). Ved øget solaktivitet bliver bæltet bredere og forskydes bort fra polen. Nordlys kan jævnlig ses i Danmark. I polaregnene, hvor magnetfeltlinjerne er næsten lodrette, ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene, hvor feltlinjerne hælder mere, kan ses som stråler. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky. Solvinden varierer med antallet af solpletter, der når sit maksimum hvert 11. år. Nordlysintensiteten når sit maksimum 1-3 år efter solpletmaksimummet. Udbrud på Solens overflade, såkaldte flares, der udsender store mængder af ladede partikler, giver også anledning til øget nord- og sydlys. Samtidig sker der kraftige forstyrrelser af magnetosfæren, magnetisk uvejr, der påvirker radiokommunikation. I fx Grønland kan radiotrafik blive helt umulig, når der er nordlys, og der kendes mange sære eksempler på disse forstyrrelser. I 1989 kunne man således i Hamburg høre radiosamtaler mellem taxachauffører hos Yellow Cab i New York.

Hvortil rejsen går vides ikke præcist på nuværende tidspunkt, men det bliver under alle omstændigheder over weekenden 13./14. marts at den bliver gennemført det er nemlig omkring nymåne, så lyset fra Månen ikke kan genere observationerne af det himmelske lysshow. Rejsen forventes at strække sig over ca. 5 dage. Du kan allerede nu forhåndsreservere en plads helt uden forbindende ved at kontakte Christina Pannach fra Discovery Travel. Nærmere informationer følger snarest. 3) EKSTRAPLADSER på rejsen til den totale solformørkelse den 11. juli 2010! Samtlige 30 pladser til denne helt fantastiske rejse blev solgt på kort tid men nu har du chancen for at komme med alligevel hvis du var en af de mange, som forgæves forsøgte at få en billet. Det er lykkedes mig at skaffe yderligere nogle pladser så flere deltagere får mulighed for som nogle af meget få i hele verden at opleve en total solformørkelse på denne lille tropiske ø i Cook ø-gruppen. Jeg gentager programmet herunder: Næste års totale solformørkelsesrejse er på plads og igen bliver det en rejse helt ud over det sædvanlige nok den mest specielle Corona Adventure har arrangeret nogensinde. Banen for totaliteten rammer kun land ganske få steder: Den lille ø Mangaia i Cook øgruppen, Påskeøen, nogle få ubeboede atoller og den sydligste del af Chile og Argentina, hvor Solen under totaliteten kun befinder sig ganske få grader over horisonten, og hvor Andesbjergene derfor umuliggør observation af totaliteten. En anden mulighed er at befinde sig ombord et skib, men risikoen for tropiske storme i området vil kunne gøre dette til en mindre behagelig måde at nyde totaliteten på. Oprindeligt var denne rejse planlagt til at skulle have omfattet Påskeøen, men på grund af helt urimeligt forhøjede priser på såvel hoteller som fly til Påskeøen, valgte jeg denne anden og bedre løsning. Sandsynligheden for klart vejr på dagen for den totale solformørkelse er også bedre på den valgte destination. Jeg er derfor stolt og meget glad over at kunne fortælle, at det efter store vanskeligheder er lykkedes mig at reservere 30 (plus ekstrapladser) pladser på den lille, fjernt beliggende og sjældent besøgte ø Mangaia (600 beboere). Fordi Mangaia ligger et så øde sted på Jordkloden (Polynesien) har det været en vanskelig logistisk opgave at sammensætte denne rejse. Corona Adventures gruppe bliver derfor blandt meget få mennesker i verden som kommer til at opleve den totale solformørkelse, og oven i købet med fast grund under fødderne. Og ikke nok med det byder eventyret på en rundrejse til mayaernes fantastiske pyramider på Yucatan-halvøen, Tahiti, en enkelt dag i Los Angeles samt øen Rarotonga, som er hovedøen i Cookøgruppen. Besøgende beskriver Rarotonga til at være den mest pittoreske ø i Stillehavet. Indbyggerne på Mangaia lever et enkelt liv. De dage vi befinder os på Mangaia vil blive en meget anderledes kulturel oplevelse. Det er vigtigt for rejsedeltagerne at respektere de lokale regler og skikke - bl.a. har kristne traditioner stor betydning og indflydelse på hverdagslivet og de ældste på Mangaia nyder stor respekt og autoritet af de øvrige øboere. Vi skal tilbringe to nætter på Mangaia den 10. juli og solformørkelsesdagen den 11. juli. Dagen inden solformørkelsen skal vi opleve en kulturel aften på øens skole med mad, dans, kunsthåndværk og underholdning. Tidligt om morgenen den 11. juli samles vi

på øens landingsbane og ser solformørkelsen derfra. Efter solformørkelsen har vi mulighed for sammen med øboerne overvære en traditionel gudstjeneste, som vil give et indblik i deres kristne kultur. Herefter spiser vi middag sammen med øboerne, som har tilberedt et måltid for os. Opholdet på Rarotonga og Mangaia varer i alt ni dage: Fra mandag den 5. juli til og med tirsdag den 13. juli. Det er langt at rejse for blot ni dage, så jeg har derfor først indlagt en rundrejse på Yucatan-halvøen i Mexico, hvor vi blandt meget andet skal se mayaernes fantastiske pyramider. 27. juni: København til Mexico (Mexico City) (via Paris) indenrigsfly til Merida. Hotel: Ambassador Merida 28. juni: Byrundtur i Merida. Udflugt til Kabah og Uxmal. Hotel: Ambassador Merida 29. juni: Merida udflugt til Izamal, Den magiske By, Chichen Itza og Valladolid. Videre til Tulum Hotel: Los Lirios 30. juni: Tulum udflugt til Tulum og Coba Hotel: Los Lirios 01. juli: Mexico (Cancun) til Los Angeles via Mexico City 02. juli: Los Angeles til Papeete (Tahiti) (ankomst den 3/7) 03. juli: Tahiti 04. juli: Tahiti 05. juli: Tahiti til Rarotonga 06. juli: Rarotonga 07. juli: Rarotonga 08. juli: Rarotonga 09. juli: Rarotonga

10. juli: Rarotonga til Mangaia Hotel: Lokalt beboerhus 11. juli: Mangaia total solformørkelse! Hotel: Lokalt beboerhus 12. juli: Mangaia til Rarotonga 13. juli: Rarotonga til Tahiti (Papeete). 14. juli: Tahiti til Los Angeles, Los Angeles til Paris (ankomst den 15/7) Hotel: Hilton 15. juli: Paris til København Her er opholdet på Cook-øerne i detaljer: 05. juli: Efter ankomsten til Rarotonga transport til hotellet. Resten af dagen til egen rådighed. 06. juli 09. juli: Få steder på Jorden kan i skønhed måle sig med Rarotonga med dens omgivende koralrev og majestætiske smaragdgrønne bjerge, som danner en spektakulær kontrast til den klare, blå polynesiske himmel. Hovedøen i Cook øgruppen har mindre end 10 000 beboere og er stadig en uspoleret ø af imponerende skønhed, omgivet af en smuk lagune og kridhvide sandstrande indrammer dette næsten cirkelrunde 67 kvadratkilometer store ø-paradis. Vi skal tilbringe fire dage her for at udforske øen, blandt andet med et smukt cruise i lagunen, en rundtur på øen, et besøg i Rarotongas højland og en kulturel aften med middag. 10. juli: I dag skal vi flyve fra Rarotonga til Mangaia. Vi bliver fløjet derover i grupper på 12 personer ad gangen med et specialchartret Air Rarotonga-fly, hvor vi efter landingen vil blive transporteret til vores logi af øboerne. Der vil være restriktioner på bagagen på denne flyvning, så der er kun mulighed for at medbringe højest 10 kilo bagage pr. person til vores to dage lange ophold på Mangaia. Håndbagagen må maksimalt veje 5 kilo pr. person. Resten af eftermiddagen er på egen hånd. Om aftenen skal vi opleve en kulturel aften på øens skole med mad, dans, kunsthåndværk og underholdning. 11. juli: Tidligt om morgenen, inden daggry, samles vi på landingsbanen i Mangaia Lufthavn for at observere solopgangsformørkelsen over Stillehavet. Efter den totale solformørkelse og den traditionelle champagne har vi sammen med øboerne mulighed for at overvære en traditionel gudstjeneste, som vil give os et sjældent indblik i deres stærke kristne kultur. Efter gudstjenesten spiser vi middag sammen med øboerne, som har tilberedt et måltid for os.

FAKTABOKS: TIDER FOR SOLFORMØRKELSEN 1. kontakt: kl. 07:15:05 (solopgang) Totaliteten begynder: 2. kontakt: kl. 08:19:26 (Solen 13 grader over horisonten) 3. kontakt: kl. 08:22:45 (Solen 14 grader over horisonten) (Totaliteten varer 3 minutter 19 sekunder) 4. kontakt: kl. 09:36:50 (Solen 48 grader over horisonten) 12. juli: Efter morgenmaden vil vores specialchartrede Air Rarotonga fly begynde at flyve os tilbage til Rarotonga. Afhængig af afgangstiden vil vi have tid til egen rådighed på enten Mangaia eller Rarotonga resten af dagen. 13. juli: Afrejse fra Rarotonga til Tahiti (Papeete). FAKTABOKS: OPHOLDET PÅ MANGAIA Under vores ophold på Mangaia vil antallet af øboere blive væsentlig forøget på denne sjældent besøgte ø. Der findes der ingen offentlig transport, så nogle gange kan vi blive nødt til at spadsere op til 2 km, eller satse på at lokale vil hjælpe os med at komme rundt, måske nogle gange på bagladet af en pick-up. Der er ingen tvivl om at denne unikke situation vil udfordre øens meget begrænsede infrastruktur. Corona Adventure har fået de bedst mulige forhold på øen. Hver gæst vil have sin egen nye seng med nye madrasser, puder og tæpper. Der er kun få turisttilbud på øen og vores værter er ikke professionelle rejseledere, så der må forventes lidt fleksibilitet fra rejsedeltagerne. Der er en enormt omfattende logistik involveret i denne del af rejsen, men på trods af dette må vi forvente at der kan opstå situationer, som ikke kan forudses. FAKTABOKS: VEJRUDSIGT FOR MANGAIA Mangaia har et såkaldt troipsk hav-klima med to årstider og heldigvis for den totale solformørkelse er denne i midten af den relativt tørre årstid. Øen Mangaia er 9 km i diameter med et 170 meter højt bjerg i dens midte og det er normalt her at der kan dannes skyer. Vores observationssted befinder sig ved kysten, væk fra det skydannende højland. Beliggenheden giver også et fuldstændig frit syn mod horisonten og den opstigende Sol som allerede er en smule partielt formørket når den kommer op over havet. Der findes ingen meteorologiske optegnelser for Mangaia, men den procentuelle forekomst af en skyfri himmel er sandsynligvis den samme som Rarotonga mod nord omkring 52%. Temperaturerne er behagelige: om dagen omkring 25 grader Celsius og om natten omkring 19 grader Celsius. Regnvejr på Mangaia forekommer normalt om eftermiddagen efter en solrig morgen, og regnen kan til tider kortvarigt være ret kraftig. Dette vejrmønster er positivt set i forhold til solformørkelsen, som jo begynder tidligt om morgenen ved solopgang, hvilket er tidligt i forhold til maksimumtemperaturerne og dermed følgende skydannelse.

Pris: Kr. 55.000 pr. person i delt dobbeltværelse, enkeltværelse: Kr. 60.000. (NB: Der tilbydes ikke enkeltværelse på Raratonga/Mangaia). På grund af en enorm efterspørgsel på verdensplan til denne solformørkelse (samtlige pladser på Påskeøen, som er det eneste landfaste sted (på nær nogle få ubeboede atoller) til observation af solformørkelsen bortset fra Corona Adventures ø Mangaia - er fuldstændig udsolgte det samme gælder krydstogtskibene), er det nærmest mirakuløst at jeg har fået tildelt pladser på denne ø. Jeg skylder en stor tak til mine mange internationale kontakter. Der er derfor nogle specielle betingelser for tilmelding til denne rejse. Således skal der senest den 1. oktober i år lægges et depositum på kr. 15.000 pr. person og igen kr. 10.000 pr. person senest den 15. december. Restbeløbet for rejsen skal betales senest den 1. marts 2010. Jeg er klar over at det er nogle skrappe økonomiske betingelser, men det er de betingelser jeg er blevet stillet for at kunne få tildelt pladser på denne helt specielle rejse. 4) EXPO 2010 i Shanghai Deltagerne på sommerens solformørkelsesrejse til Kina havde mulighed for at se de meget spændende byggeaktiviteter omkring Verdensudstillingen og flere udtrykte ønske om en rejse dertil for at opleve Expo 2010, hvor bl.a. Den lille Havfrue vil være at se i Den danske Pavillon. Hotelpriserne i Shanghai vil blive mangedoblet under hele perioden, men på grund af Corona Adventures nære og personlige kontakt med en af Kinas største og mest indflydelsesrige turoperatører, er det muligt at reservere hotelværelser til normalpriser! Deltagerne på rejsen til Kina i år vil nok huske Mr. Tiger fra opholdet i Shanghai, som bag kulisserne sørgede for at det hele gik glat på den spændende rejse og som også var i stand til at åbne døre, hvor turister normalt ikke har adgang. Mr. Tiger har igen en finger med i planlægningen af denne spændende tur til Verdensudstillingen. Corona Adventure planlægger en rejse af en uges varighed i slutningen af oktober 2010. Nærmere informationer i en kommende Nyhedsmail. Du kan allerede nu forhåndsreservere en plads helt uden forbindende ved at kontakte Christina Pannach fra Discovery Travel. Du kan læse meget mere om EXPO 2010 på Verdensudstillingens officielle hjemmeside: http://en.expo2010.cn/ Alle rejser arrangeres i samarbejde med Discovery Travel. Ring til Christina Pannach på tlf.: 39 62 61 61 (christina@discoverytravel.dk) eller skriv til undertegnede henrik@coronaadventure.dk NB! Der tages forbehold for alle oplysninger i ovenstående Nyhedsmail.