DANSK FJELDVANDRERKLUB NR. 2 Marts 2013
DANSK FJELDVANDRERKLUB WWW.FJELDVANDRERKLUB.DK BESTYRELSE REDAKTION Formand : Mette Stagsted Larsen... 40 51 26 30 Formand@fjeldvandrerklub.dk Næstformand : Eva Larsen... 38 71 03 18 Kasserer : Elsebeth Braüner... 32 58 34 22 Kasserer@fjeldvandrerklub.dk Sekretær : Tina Norup...27 50 25 54 Sekretaer@fjeldvandrerklub.dk Bestyrelsesmedlem : Simon Lumholdt...25 67 48 42 Turkoordinator@fjeldvandrerklub.dk Suppleanter : Hasse Højmark...44 98 48 01 Ane Veierskov... 46 48 12 30 Bankoplysninger : Danske Bank Reg.: 9173 Konto: 0008135185 Elektronisk indbetaling med giroindbetalingskort : +01< +8135185< Husk at påføre dit navn og specifikation af det indbetalte beløb. Redaktør : Jan Adler-Nissen... 33 13 53 72 Redaktion@fjeldvandrerklub.dk Grafisk Layout/DTP: Frank R. Larsen...21 48 87 62 Redaktionsfrister : For næste nummer der udgives Juni 2013, er redaktionsfristerne sat til : Ture til Aktivitetskalender sendes til turkoordinator@fjeldvandrerklub.dk senest Fredag d. 17. Maj Redaktionelt stof sendes til redaktøren : senest Fredag d. 24. Maj Artikler sendes til redaktøren digitalt som word eller ren tekstfil; Undlad for megen formatering - vi bruger kun teksten. Billeder sendes som jpg filer der er mindst 1500 pixels på den lange led - gerne større. Forside: Pico de Europa foto: Tina Norup Redaktionelt: ISSN 0900-4033 46. årgang nr. 2 Marts 2013 I næste nummer kan du læse om novembers hyttetur til Skåne samt forhåbentligt noget nyt stof fra dig om forårets turer eller andre vandringer... 2 Dansk Fjeldvandrerklub 2013
Fra Bestyrelsen Kære Fjeldvandrer Foråret er på vej, det vidner fuglenes kvidren om, når de trodser kulden i buske og krat. Og det lysner, så det på hver tur er muligt at være ude og i gang lidt længere mon ikke de seje DFK medlemmer, der har været på de to vinterteltture har glædet sig over det? Det lyser ligeledes for vores medlemstal, hvor vi har nået flotte 180 medlemmer! - et tal, som vi er sikre på nok skal stige yderligere med fortsat uddeling af de nye foldere og hjemmesiden, der nu fungerer som den skal. Er du ikke stemt for udendørsliv i vinteren, så kom og hør om rejser til de varme lande til de to sidste klubaftner i Valby Kulturhus i marts og april. Det har været dejligt med så fine tilslutninger til klubaftnerne indtil nu. Husk, der også her er tid og mulighed for at udveksle vandreerfaringer og ideer til nye ture. Har du lyst til at afprøve lejrlivet i denne sæson, er du velkommen på introtur i slutningen af april. Vi genoptager en tidligere tradition, hvor nye medlemmer eller medlemmer, der ikke tidligere har været på weekendtur, kan prøve, hvad det vil sige at gå med rygsæk med overnatningsudstyr og at sove ude i shelter eller telt. Der bliver rig mulighed for at tale om udstyr og få råd og tips. Turudvalget, der blev nedsat på generalforsamlingen har taget initiativ til en spørgeskemaundersøgelse, så vi sammen kan gøre udvalget og indholdet af turene endnu bedre. Har du ideer kan du desuden altid kontakte turkoordinator Simon Lumholdt. Måske skal de sidste vinteraftener bruges til at planlægge en tur i sommeren eller efteråret? Husk du er velkommen til at invitere til en spontan tur via klubbens facebookside eller brug medlemslisten i dette blad og send en mail. Vi glæder os til vi ses derude Med venlig hilsen Bestyrelsen Velkommen til: Karen Jørgensen Hans Henrik Schmidt Nanna Witting Marianne Dithner Henning Clausen Heidi Olsen Lene Helle Mikkel Aaquist Johansen 3
Picos de Europa Tekst: Santiago Ledo, Tina Norup, Mette Larsen, Bente Hamann, Søren Andersen, Heinz Deussen, Ole Bloch-Petersen, Knud Erik Pedersen, Per Jørgensen. Foto: Mette Larsen og Tina Norup Turleder: Hasse Højmark. Det er mørkt, da vi lander i Oviedo s lufthavn en fredag i september, men varmen slår os i møde. Vi er kommet sydpå. Foran os ligger otte solrige vandredage i bjergmassivet Picos de Europa i det nordlige Spanien - med enestående bjergformationer, forrevne klippeområder, frodigt grønt og betagende udsigter. Efter at have tilbragt natten i Oviedo i Hostal San Juan står vi tidligt op, spiser morgenmad på en nærliggende cafe og tager bussen til byen Arenas de Cabrales, hvorfra dagens vandring til Bulnes skal begynde. Vi køber områdets kendte ost, Cabrales, stærk og velsmagende, spiser frokost ved floden, og i den stærke eftermiddagssol starter vores vandring opad på asfaltvej mod den lille landsby Poncebos. Vi fortsætter herfra på sti, krydser Cares floden og kommer nu til Canal del Tejo, som er en lille dal, hvor floden Bulnes løber ned. Bulnes, som ligger 650 m over havet, er den mest isolerede landsby i hele Picos de Europa. Om sommeren bor der ca. 24 familier, men når vinteren kommer, bor der kun 4 familier. Der findes ingen vej, men det er muligt at besøge landsbyen via en kabelbane, som kører igennem bjerget. Før kabelbanen blev alt transporteret på æsler. Vi spiser og overnatter i Casa Gillermina. Gillermina er en gammel kvinde, som bor alene med sin søn Manuel. Hun er 90 år gammel og forsætter med at drive restauranten, hvor hun arbejder og laver mad. Maden smager godt, og vi taler lidt med Gillermina og hendes søn, inden vi går i seng. Efter en god nats søvn vågner vi i køjerne i den lille hyggelige landsby. Dagens første etape er 5 km ned gennem den smukke dal til Poncebos. Her er der et mylder af parkerede biler, med spanioler på søndagstur. Alle skal vandre ad stien, der er udhugget i klippen højt over Cares-floden. Stien har en svag stigning på ca. 250 højdemeter fordelt på 15 km og blev bygget samtidig med en vandledning, der er næsten skjult i klippen. Undervejs kommer Heinz i nærkontakt med en bjergged. De overlever heldigvis begge, og om eftermiddagen når vi alle i god stil til byen Cain, hvor vi finder et bedested og nyder et krus 4
øl. Santiago har opdaget, at der om lidt kører en bus op til vores hotel i byen Posada de Valdeon, hvortil der er 16 km ny asfaltvej. Den er Hasse med på efter et kik i pengeposen. Pæn og dejlig frodig er byen, der også rummer mange velholdte og restaurerede huse. På Pension Begona får vi en dejlig sen dinner og snakker lidt om næste dags program, der ender i en bjerghytte. Vi samles næste morgen foran hotellet. Solen er tidlig fremme, luften klar, og duggen dækker de udendørs borde på cafeen overfor, hvor byens mænd i går drak vin og spillede kort. Dagens vandring er relativ kort, men vi skal stejlt op ad Canal de Asotin til 2072 m. Først gennem skov, men så bliver det mere bart - og stejlere og stejlere. Den sidste del af ruten er ret lodret, og vi må delvist klatre. Så pludselig er vi oppe, og vi ser hytten, Refugio Jermoso, ligge uendelig smukt og øde, omgivet af bjerge til alle sider. Øde beliggende, men meget velforsynet. Man holder høns, der løber kækt omkring, og vi kan nyde en øl på bænken foran hytten med en overvældende udsigt. Om aftenen serveres de lækreste friske blæksprutter. Vi ser solen gå ned fra en nærliggende pynt, og pludselig dækkes hytten af tyk, tyk tåge. Tågen er lettet næste morgen, igen en smuk og solrig dag. Ruten i dag går gennem den sydlige del af centralmassivet, men vi er ikke nået ret langt, da en høj, fjern stemme giver ekko mellem bjergene. Vi har glemt at aflevere en nøgle i hytten, og Hasse smider sin rygsæk og går tilbage. Samlet igen fortsætter vi et kort stykke tid ad den afmærkede sti, men drejer så fra. Nu er der kun varder til at lede os den rette vej op over de nøgne klippestykker. Det går let, er en sjov forandring, og vi ser rigtig mange gemser meget tæt på. 5
Solen varmer dejligt, mens vi spiser frokost i det grønne i passet Collado de la Padierna, men Søren fryser og pakker sig ind i sin jakke. Han har fået feber, og vi bliver alle lidt bekymrede. Efter frokost går det ned ad, nu med sti, senere med grusvej ned til vores bestemmelsessted Hotel Refugio Aliva i 1666 m. Det er blevet køligere, og da middagen serveres kl. 20.30 er tågen tæt og luftfugtigheden meget høj. Det drypper fra tagene. Ole har fødselsdag, og hotellet sørger for lagkage til dessert. Hasse har medbragt lys til kagen. Næste morgen er der stadig tyk tåge, og vi er ikke kede af at forlade den mærkelige gotiske hotelpension. Søren har fået det bedre, men er ikke helt frisk, så han kommer med en park ranger i en jeep, der skal i retning mod Cain. Vi andre går af sted mod bjergene, som vi kom ned fra dagen før. Da vi kommer op til plateauet, bliver tågen brudt, og højt oppe dukker bjergformationer frem mellem skytotter. Mere og mere tydelige bliver tinderne, og snart er der flot blå himmel. På vejen op møder vi to hyrder med deres får og geder, og vi filosoferer vist alle over, hvordan sådan et liv er i nutidens Spanien? Efter en frokost på toppen, skal vi finde vej ned igen på den anden side, men farer lidt vild og må passe på ikke at falde i de mange sprækker og huller i kalkbjergene. Til sidst kommer vi ned til et grønt plateau, og herfra starter en laaang, ret stejl nedstigning i sten, sten og atter sten. Efter et møde med først en lillebitte mus, der kryber i ly under Pers støvle? og derefter en kæmpe ko, der står midt på vejen, når vi Cain, hvor Søren og verdens største hvidhårede labrador? eller bjerghund? glade tager imod os. Næste dag starter med off piste vandring op igennem skoven. Det er en genvej til den sti, vi skal følge resten af dagen, og det bliver atter en dag i højdemeternes tegn. Efter i alt 1600 højdemeter og adskillelige svedige 6
timer når vi passet Vega Huerta i 2040 m. Det er første dag i vestmassivet, og vi har smukke udsigter mod øst, hvor vi har været de sidste dage. Kort efter passet finder vi en lille stenhytte, som er lige ved at blive vores nattelogi, men vandmangel driver os videre til Refugio del Frade. Tågeskyer har lagt sig omkring os, og det er lige før, vi ikke kan finde hytten. Refugio del Frade kan ikke få stjerner for komforten, men 5 stjerner for oplevelsen. Et stort rum med betongulv. Straks får vi gang i pejsen, og op af rygsækkene tryller vi det store oste- og pølsebord inkl. rødvin. Vi har det herligt, og med smuk solnedgang og fantastisk stjernehimmel lukker vi for endnu en super vandredag. Efter en dejlig nat i vores egen hytte, som for nogle var lidt hård og lidt kold, spiser vi morgenmad i stearinlysets skær. Hytten bliver gjort rent som aldrig før, så også den næste flok vandrere vil føle sig velkomne, og med rygsækkene pakket og vandbeholderne fyldt op med det fineste kildevand venter en dejlig og lang etape på os. Helt underligt, hytten, som var så svær at finde dagen før, er nu nem at få øje på i morgensolens lys. Vi kommer igen forbi den lille hytte, som måtte undvære vores selskab i nat og holder lige en lille pause i hyttens forhave. Videre gennem det nogle steder barske terræn i ca. 2100 m højde, hvor vi igen skal klatre en smule af og til. Endnu en dag i dejlig solskin. Vil vi have nok vand til hele turen? Efterhånden bliver det mere og mere grønt, og endelig er vores nye hjem til at få øje på. En solid, bemandet stenhytte med anneks og brønd: Refugio de Vegarredonda. Vi er tilbage i civilisationen med to varme brusere og kolde øl. Det er allerede denne aften, at Knud Erik knytter et tæt venskab med stedets uvorne hund. Efter en middag med rødvin og selskab af lokale vandrere går vi til køjs under taget på første sal. Det bliver til en god nats søvn i Refugio de Vegarredonda, selvom 7
hytten er propfuld af bjergklatrere, der skal på weekendtur i det gode vejr. Efter morgenmaden skal Knud Erik selvfølgelig lege med hyttens søde hund og kaste dens bold. Bolden forsvinder, og uheldigt for Knud ser hyttefar hændelsen. Efter forgæves at have ledt efter bolden må Knud slippe 8 Euro til en ny bold. Turen ned fra hytten i 1410 m til Lago Enol i 1060 m er en kort og let tur. Området og søen er meget smuk og et yndet udflugtsmål for de lokale beboer, og mange er af sted i det fine vejr. Ved 12 tiden bliver vi kørt til byen Covadonga. Efter at have set byens seværdigheder og et bryllup i basilikaen tager vi bussen til Oviedo og indlogerer os samme sted som første gang, vi var i byen. Vi har travlt, for der er byfest, og området ved katedralen er omdannet til en stor festplads. Som traditionen byder, spiser vi godt den sidste aften og kaster os derefter hovedkuls ud i festen. Det er uden tvivl en af de Hotteste fester og kan kun måle sig med Karnevalet i København i begyndelsen af 1980 erne. Det siges, at der er mange sunde ting i en Mojito, og hvis det er sandt, så er der mange af os, der får godt med vitaminer denne aften. Sikke en fest og en god afslutning på en god tur. Nogle får ikke megen søvn, medens andre har fundet hjem i seng. Vi skal med bussen kl. 7.00 til lufthavnen i Aviles. Herfra flyver vi til Madrid og derefter fra Madrid til København. Rejsen går stille og roligt indtil København, hvor der desværre er sket et eller andet, så der er en times ventetid på bagagen. Herefter er det tid til at sige farvel og tak for en god og veltilrettelagt tur. Tak til alle. 8
Efterlyser medarrangør og researcher til tur Har du lyst til at være medarrangør på en weekendtur på Kullen.? Min plan er, at kontakte en af ejerne i området (se kortudsnit), for at spørge om vi må benytte et stykke af deres mark/jord til parkering af biler og om vi må overnatte i telt, fordi der ikke er alternativer til Mölle. Det foreløbige forslag til turen er, ankomst fredag i bil, lørdag rundtur (ca. 8-10km) i den nordlige del med mulighed for ophold ved kysten og festmiddag om aftenen, søndag rundtur (ca. 15-17km) i den sydlige del også med mulighed for ophold ved kysten og hjemkørsel fra pladsen. Oprindelig var planen, at turen skulle forgå i foråret f.eks. den sidste weekend i april, for at give både nye og gamle medlemmer mulighed for at teste udstyr m.m. og lidt hyggeligt samvær inden sæsonen for de større vandreture går i gang. Det bliver så ikke i dette forår, for der mangler den afgørende tilladelse til overnatning, - og det er her at du får mulighed for at kommer med i planlægning og research i området. Har du lyst, kan vi måske tales ved på næste klubaften,- eller du kan sende en mail til jensc.gronlund@gmail.com Nekrolog Vi får ikke mere Mogens Johansson med på vores ture. Han bukkede under for kræften i julen. Mogens og Martha fandt hinanden i vandringen og de fik nogle gode år sammen, hvor de brugte alle ledige stunder til at vandre korte og lange ture, og efter at de begge var holdt med arbejdet, blev det til rigtig mange. De fleste gik nordpå, med Norge som det mest besøgte, og det dækker også det nordligste: Svalbard. Hans største eventyr blev nok turen på hundeslæde på Øst Grønland, hvor han virkelig fik Grønland ind under huden selv om han havde været der mange gange! Men de sidste år slog kræfterne ikke til, til vores ture, så det blev DVL s tur i påsken til vestkysten, der blev hans sidste. Æret være hans minde Ane 14
DANSK FJELDVANDRERKLUB Februar 2013 Kære medlem Fjeldvandrerklubben virker for at give medlemmerne gode vandreoplevelser med både natur og socialt samvær. I reglen bliver en tur til, når et medlem får lyst til at lave den. Dem, der laver ture, er med til at præge klubben. Inspirationen kan komme fra klubben eller andre steder. Begejstring og engagement spiller ind, og turudvalget vil gerne gøre sit til at få de gode ture op at stå. Turudvalget vil gerne høre fra dig om dine meninger og ønsker. Vi vil søge at få klubbens ture til at afspejle medlemmernes ideer og behov. Vi vil prøve at give medlemmerne støtte og inspiration, så der forhåbentlig kan komme endnu flere gode ture, der også passer for dig. 1) Hvilke turområder (landsdele, egne og turmål) kunne du ønske dig at deltage i ture til? Sjælland Skåne Øvrige Danmark Norden Resten af Europa (fx Alperne, Pyrenæerne, Tyskland og mange andre lande) 2) Hvad sætter du især pris på ved en tur arrangeret af Fjeldvandrerklubben? a) De naturmæssige omgivelser Skov Fjeld Særlige naturområder og ødemark Andet b) Udfordringerne ved at vandre Prøve sig selv og dit udstyr Lære nye ting Klare sig i al slags vejr 15
c) Det sociale samvær Lejrliv Møde gamle og nye venner Lade sig inspirere til nye oplevelser Finde sammen om nye ture Udveksle erfaringer om udstyr 3) Har du særlige ønsker til Fjeldvandrerklubbens aktiviteter (endagsture, flerdagesture, kanoture, skiture, andet)? 4) Har du særlige ønsker til turenes længde, varighed og sværhedsgrad, evt. også hverdage? 5) Hvilke steder kunne du selv tænke dig at være med til at arrangere tur til? 6) Har du flere synspunkter? Med din besvarelse håber vi i turudvalget, at Dansk Fjeldvandrerklub kan arrangere bedre og flere ture for alle medlemmer. Send dit svar med det samme, med post eller email til næstformanden, Simon Lumholdt: simonlumholdt@hotmail.com, Bredland 7, 3230 Græsted - eller giv dit svar til en af os. Dit navn: Venlig hilsen fra Vincent, Erik, Simon og Hasse 16 Tryk: TryksagsAgenten.dk