11. december 2014 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2015) Indhold 1. Indledning... 2 2. De makroøkonomiske scenarier... 3 3. Metodemæssige antagelser... 4 3.1 Aktiekurser... 4 3.2 International økonomi... 5 3.3 Udlånsvækst... 6 3.4 Øvrige antagelser... 7 3.5 Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne... 8 3.6 Følsomhedsanalyse med hensyn til fundingomkostninger... 11 4. Resultatark... 13 Resultatoplysninger (Resultat)... 14 Balanceoplysninger (Balance)... 14 Solvensoplysninger (Solvens)... 14 Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat)... 15 Supplerende oplysninger om balancen (Balance (memo))... 16 Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger)... 16 Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD)... 17 Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT)... 17 Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL REA)... 18 5. Dokumentation... 18 6. Praktiske forhold... 21 Bilag 1 De makroøkonomiske scenarier... 23 Basisscenario... 23 Stress-scenario En global krise... 23 Bilag 2 Kort om grundlaget for Finanstilsynets nedskrivningsniveauer... 24 1
1. Indledning Pengeinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal gennemføre stress-test på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Finanstilsynet, jf. Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter (gældende udgave). Baggrunden er, at makroøkonomiske stress-test er en vigtig del af institutternes risikostyring. Fastlæggelsen af fælles makroøkonomiske scenarier gør det muligt i højere grad at sammenligne stress-test resultaterne på tværs af institutterne. Stress-test beregningerne på grundlag af Finanstilsynets scenarier, herunder relevante følsomhedsanalyser, skal integreres som en naturlig del af pengeinstitutternes ICAAPs. Bestyrelsen og direktionen forventes at tage stilling til, hvor meget yderligere kapital der på baggrund af de gennemførte stress-test er behov for at afsætte for at fastholde en hensigtsmæssig kapitaloverdækning også under stress eller i øvrigt imødegå de risici, som afdækkes i stress-testen. Finanstilsynets scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario og beskriver udviklingen i centrale nøgletal for dansk økonomi i perioden 2015-2016. Instituttet skal foretage stress-test beregninger for 2015 og 2016, idet der tages udgangspunkt i årsregnskabet for 2014. Stress-test beregningerne foretages på grundlag af sammenhængende scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark samt en række beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i blandt andet aktiekurser og udlånsvækst. Disse er afstemt med udviklingen i de underliggende makroøkonomiske nøgletal. Stress-scenariet har karakter af et hårdt recessionsscenario. Dette skal supplere de milde recessionsscenarier (jf. punkt 60 i bilag 1 til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov) og pengeinstitutternes egne fremadrettede scenarier i institutternes makroøkonomiske stress-test. Resultaterne af stress-test beregningerne skal indberettes til Finanstilsynet. Til det formål er der udformet et resultatark, der skal anvendes til indberetningen. Arket omfatter beregninger for instituttets resultatopgørelse og balance samt udvalgte oplysninger fra instituttets opgørelse af solvens og solvensbehov (kapitalgrundlag, risikoeksponering, solvensbehov) i de forskellige scenarier. Endvidere skal der indberettes en række supplerende oplysninger vedrørende blandt andet renteindtægter og renteudgifter, nedskrivninger fordelt efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder) samt udvalgte kreditrisikoparametre (EAD, 2
PD, LGD, EL). Mange af de oplysninger, der skal indberettes, kan oversættes direkte til poster i de regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger, som institutterne foretager til Finanstilsynet. Ansvaret for beregningerne ligger hos institutterne. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en fyldestgørende dokumentation af valgte metoder og antagelser, herunder en fyldestgørende beskrivelse af anvendte stress-test modeller. Pengeinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt foretage og indberette stress-test beregninger på to niveauer for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber. Realkreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal også udføre og indberette makroøkonomiske stress-test. Kravene hertil er beskrevet i en særskilt teknisk vejledning. Indberetningen af makroøkonomiske stress-test til Finanstilsynet skal som udgangspunkt ske én gang om året på grundlag af et opdateret sæt af makroøkonomiske scenarier og med den indberetningsfrist, der fremgår af denne vejledning, jf. afsnit 6. Indberetningsfrekvensen kan øges til to gange om året, hvis Finanstilsynet vurderer, at der måtte være et behov herfor. Kravet om indberetning af makroøkonomiske stress-test gælder som udgangspunkt for IRB-institutter, men Finanstilsynet kan vælge at justere kredsen af institutter, der skal gennemføre og indberette stress-test på grundlag af de fastsatte scenarier. 2. De makroøkonomiske scenarier De makroøkonomiske scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario, som beskriver udviklingen i en række centrale nøgletal for Danmark i perioden 2015-2016. Basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario (en prognose), mens stressscenariet en global krise - illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt. Stress-scenariet er designet, så det i styrke overgår erfaringerne fra begyndelsen af 1990erne, hvor danske pengeinstitutter i lyset af et længerevarende konjunkturtilbageslag blev ramt af store nedskrivninger/hensættelser. Nøgletallene for scenarierne findes i filen Scenarietabel_F2015 på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Til referenceformål indeholder tabellen også sammenlignelige tal for 3
2013 (faktiske tal) og 2014 (skøn for hele året). 1 En kort verbal beskrivelse af scenarierne findes i bilag 1 til denne vejledning. Stress-scenariet er udarbejdet i samarbejde med Nationalbanken. 3. Metodemæssige antagelser Stress-test beregningerne skal være baseret på nedenstående metodemæssige antagelser, som har til formål at sikre en større grad af sammenlignelighed på tværs af institutterne. På de områder, hvor Finanstilsynet ikke fastlægger konkrete antagelser, må institutterne anvende deres egne antagelser. Disse antagelser skal beskrives og motiveres i dokumentationen af beregningerne. 3.1 Aktiekurser Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at kursudviklingen for danske børsnoterede aktier (målt ved markedsindekset OMXC) i 2015 og 2016 i de to scenarier er som følger: Vækst i OMXC ultimo året, pct. år-år 2015 2016 Basisscenario 5 5 Stress-scenario -25-15 Tabellen angiver væksten i OMXC-indekset i løbet af året, dvs. fra primo året (svarende til ultimo det forudgående år) til ultimo året. For eksempel antages OMXC at falde med 25 pct. fra primo 2015 (eller ultimo 2014) til ultimo 2015 i stress-scenariet. For danske ikke-børsnoterede aktier antages udviklingen i dagsværdien heraf at være som følger: 1 Det står institutterne frit for at anvende mere opdaterede tal for 2013 og 2014. Tallene for de historiske år (inkl. 2014) skal dog være de samme for basis- og stress-scenariet. Hvis instituttet vælger at benytte mere opdaterede historiske tal, skal det anføres i dokumentationen sammen med en tabulering af de anvendte tal for 2013-2014 (de vigtigste variable). Hvis instituttet anvender mere opdaterede tal for særligt renterne, er det vigtigt, at ændringerne i renterne i 2015 og 2016 modsvarer de renteændringer, der fremgår af Finanstilsynets scenarier (dvs. at for eksempel den gennemsnitlige obligationsrente skal være uændret fra 2014 til 2015 i stress-scenariet, uanset det anvendte udgangsniveau for renten i 2014). 4
Vækst i dagsværdi ultimo året, pct. år-år 2015 2016 Basisscenario 0 0 Stress-scenario -10-5 Tabellen angiver væksten i dagsværdien af de ikke-børsnoterede aktier i løbet af året. For eksempel antages dagsværdien at falde med 10 procent fra primo 2015 til ultimo 2015 i stress-scenariet. Antagelserne vedrørende markedsudviklingen i 2015 og 2016 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne, idet ikke-børsnoterede aktier antages at være mindre konjunkturfølsomme end børsnoterede aktier. Det antages, at udenlandske aktier følger samme markedsudvikling som de danske aktier. 3.2 International økonomi Finanstilsynet opstiller ikke scenarier for den makroøkonomiske udvikling i udlandet. Institutter med væsentlig eksponering i udlån og garantier over for udenlandske kunder skal således selv fastlægge de makroøkonomiske scenarier for de relevante udenlandske markeder. Specifikationen af de udenlandske scenarier skal som udgangspunkt være afstemt med scenarierne for dansk økonomi i både indhold og styrke, således at: 1. Basisscenariet skal angive det mest sandsynlige scenario (en prognose). 2. Stress-scenariet skal afspejle et hårdt recessionsscenario, hvor den globale økonomi bliver ramt af et fornyet konjunkturtilbageslag som følge af en stærk svækkelse af såvel forbruger- som virksomhedstilliden. Renterne antages fastholdt på samme niveauer som i basisscenariet. Specifikationen af de udenlandske scenarier bør også tage udgangspunkt i konjunktursituationen i de relevante økonomier. En økonomi, der aktuelt befinder sig i en højkonjunktur, bør således alt andet lige underlægges hårdere stød end en økonomi, der aktuelt befinder sig i en lavkonjunktur. Det afgørende er således, at stress-scenariet i sig selv beskriver en konjunkturudvikling, der kan betragtes som en hård recession. Udlånseksponeringen over for udenlandske kunder anses i denne sammenhæng for at være væsentlig, såfremt andelen af udenlandske udlån og garantidebitorer (afgrænset efter 5
kundens residens) pr. ultimo 2014 udgør mere end 20 procent af de samlede udlån og garantidebitorer. Som grundlag for udviklingen i international økonomi i basisscenariet kan instituttet eksempelvis tage udgangspunkt i de seneste prognoser fra internationale organisationer som OECD og IMF. De valgte scenarier for den makroøkonomiske udvikling i de relevante lande/landeområder skal specificeres, beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Til beregning af kursreguleringer på udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) skal instituttet fastlægge egne antagelser om renteudviklingen på relevante udenlandske markeder, jf. afsnit 3.4. 3.3 Udlånsvækst Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at væksten i de samlede udlån og garantidebitorer i 2015 og 2016 (målt fra primo året til ultimo året og opgjort efter nedskrivninger og hensættelser) er som følger: Udlånsvækst, pct. år-år 2015 2016 Basisscenario 0 +5 Stress-scenario -5-5 Anm.: Vækst i de samlede udlån og garantidebitorer (efter nedskrivninger og hensættelser) opgjort ultimo året. For eksempel antages de samlede udlån og garantidebitorer i stress-scenariet at falde med 5 pct. i løbet af 2015, dvs. fra primo 2015 (eller ultimo 2014) til ultimo 2015, når udlån og garantidebitorer opgøres efter nedskrivninger og hensættelser. Antagelserne vedrørende udlånsvæksten tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. Finanstilsynet har behov for at kunne vurdere, hvor følsomme stress-test resultaterne er over for antagelserne om udviklingen i udlånet. Instituttet skal derfor foretage en supplerende beregning af, hvor meget resultaterne for stress-scenariet bliver påvirket af en alternativ antagelse om, at udlånsvæksten er nul (dvs. at udlån og garantier fastholdes) i både 2015 og 2016. Resultaterne for en række udvalgte poster af denne følsomhedsanalyse 6
indberettes i en særskilt tabel i resultatarket (se fanebladet Følsomhed1). I tabellen angives beløbene i stress-scenariet under forudsætning af, at udlånsvæksten er nul i både 2015 og 2016. Afgrænsningen af de anførte poster i tabellen er som for de tilsvarende poster i de øvrige dele af resultatarket, jf. afsnit 4 nedenfor. Hvis der er væsentlige effekter på poster, som ikke er medtaget i tabellen, skal resultaterne for disse poster fremgå af dokumentationen. Dokumentationen skal indeholde en dækkende beskrivelse af de antagelser, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, herunder en angivelse af de poster på balancen, der påvirkes af de ændrede forudsætninger vedr. udlånsvæksten. 3.4 Øvrige antagelser Priserne på erhvervs- og investeringsejendomme følger samme udvikling som scenariernes huspriser. Kursreguleringer på danske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes på grundlag af udviklingen i obligations- og pengemarkedsrenterne i scenarierne. For udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes kursreguleringer på grundlag af instituttets egne antagelser om renteudviklingen på de relevante udenlandske markeder. Disse antagelser skal følge samme retningslinjer som for design af udenlandske scenarier, jf. afsnit 3.2, det vil sige være udtryk for en prognose for basisscenariet, mens renteudviklingen i stress-scenariet beregningsteknisk antages at være den samme som i basisscenariet. Antagelserne beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Beskrivelsen ledsages af en angivelse af størrelsen af de væsentligste obligationsbeholdninger fordelt på lande. Alle valutakurser antages uændrede. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, skal indgå i beregningerne. Endvidere kan instituttet medregne tilførsel af supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab i det omfang, at den nye supplerende kapital blot erstatter eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet, som indfries. Herudover kan der ikke medregnes kapitaltilførsler hverken i form af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Alle ændringer i kapitalforhold, herunder førnævnte tilførsel af ny supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab, skal klart fremgå af dokumentationen. Der må ikke ske indregning af mulige ledelsesmæssige tiltag ( management interventions ) som reaktion på scenarierne. Denne antagelse indebærer, at rentemarginaler for både udlån og indlån skal fastholdes på niveauet fra udgangen af 2014 i såvel basisscenariet som 7
stress-scenariet. Dog kan ændringer i rentemarginaler, som er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet, indregnes, såfremt ændringerne klart fremgår af dokumentationen. Tilsvarende må instituttet ikke indregne besparelser på personale- og administrationsudgifterne i scenarierne, medmindre besparelserne er planlagt og annonceret på indberetningstidspunktet. Instituttet skal tage højde for indfasningen af kapitaldækningsreglerne i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf. Samtidig skal instituttet som en del af dokumentationen beskrive og kvantificere effekterne af den gradvise indfasning af CRR/CRD4 på opgørelsen af kapitalen (den egentlige kernekapital, kernekapitalen og kapitalgrundlaget) og opgørelsen af den samlede risikoeksponering i de enkelte scenarier og år. Instituttet skal beregne og indberette kapitalsituationen ultimo 2016, såfremt reglerne i CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf var fuldt indfasede på dette tidspunkt. Beregningen foretages for både basisscenariet og stress-scenariet og indberettes som en del af indberetningsskemaet vedr. solvens, jf. nedenfor. Effekterne af den fulde indfasning af CRR/CRD4 og de enkelte bidrag hertil beskrives og kvantificeres samtidig som en del af dokumentationen. 3.5 Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne For at kunne vurdere instituttets robusthed over for nedskrivningerne skal instituttet som et supplement til stress-testen foretage en beregning af, hvor meget resultaterne i stressscenariet ændres, hvis et af Finanstilsynet fastlagt nedskrivningsniveau lægges til grund for resultaterne. Konkret skal instituttet foretage en genberegning af resultaterne for stressscenariet på grundlag af de nedskrivninger, som fremgår af nedenstående tabel, frem for de nedskrivninger, som instituttet selv har beregnet. 8
Sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter for udlån og garantidebitorer Sektor og branche Basisscenario Stress-scenario 2015 2016 2015 2016 Offentlige myndigheder 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhverv i alt 0,7 0,5 2,6 2,8 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 1,4 1,1 3,7 4,0 Industri og råstofudvinding 0,7 0,5 1,8 1,9 Bygge og anlæg 2,0 1,5 7,1 7,7 Handel 0,8 0,6 2,4 2,6 Fast ejendom 1,0 0,8 5,1 5,7 Andre erhverv 0,4 0,3 1,5 1,7 Private 0,5 0,4 2,2 2,4 I alt 0,6 0,5 2,4 2,6 Anm.: Nedskrivninger i pct. af udlån og garantidebitorer (opgjort før nedskrivninger/hensættelser). Nedskrivninger for "Erhverv i alt" og "I alt" er baseret på udlånsfordelingen for hele pengeinstitutsektoren. "Andre erhverv" omfatter Energiforsyning, Transport mv., IT, Finansiering og forsikring, samt Øvrige erhverv, jf. Finanstilsynets brancheopdeling. Nedskrivninger / hensættelser vedr. tilgode-havender hos kreditinstitutter mv. indgår ikke. Kilde: Finanstilsynet Tabellen angiver sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter for stress-scenariet, opgjort som nedskrivninger i procent af udlån og garantidebitorer (før nedskrivninger/hensættelser) for de pågældende sektorer og brancher 2. Nedskrivningsprocenterne er beregnet af Finanstilsynet med udgangspunkt i historiske erfaringer siden begyndelsen af 1990erne, jf. bilag 2 for en kort beskrivelse af beregningsgrundlaget. De anførte nedskrivningsprocenter gælder som udgangspunkt alene for danske kunder. Såfremt instituttet har en væsentlig udlånseksponering mod udenlandske kunder, skal instituttet for de udenlandske kunder anvende de samme nedskrivninger, som instituttet selv har beregnet og anvendt i stress-testen. Instituttet skal i følsomhedsanalysen genberegne nedskrivningsniveauet i stress-scenariet under antagelse om, at instituttet realiserer de nedskrivningsprocenter, som fremgår af ovenstående tabel, i de respektive sektorer og brancher, hvor instituttet er eksponeret. For eksempel skal det antages, at instituttet i 2016 får nedskrivninger på landbrugsengagementer, som modsvarer 4,0 pct. af instituttets udlån til landbrug (udlån og garantidebitorer før nedskrivninger/hensættelser). Instituttet skal anvende de sektor- og branchefordelte ned- 2 For en afgrænsning af sektorer og brancher henvises til Finanstilsynets indberetningsforskrifter vedr. regnskabsindberetningen (AS). 9
skrivningsprocenter på det mest detaljerede niveau 3, og det er alene nedskrivningsprocenterne for stress-scenariet, der skal anvendes i følsomhedsanalysen. Det bemærkes, at nedskrivningsprocenterne skal anvendes på størrelsen af udlån og garantidebitorer opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Afledte effekter på for eksempel den samlede risikoeksponering og det tilstrækkelige kapitalgrundlag medtages i analysen. Resultaterne for en række udvalgte poster indberettes i en særskilt tabel i resultatarket (se fanebladet Følsomhed2). I tabellen angives beløbene i stress-scenariet under forudsætning af det af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveau. Afgrænsningen af de anførte poster er som for de tilsvarende poster i de øvrige dele af resultatarket, jf. afsnit 4. Hvis der er væsentlige effekter på poster, som ikke er medtaget i tabellen, skal resultaterne for disse poster fremgå af dokumentationen. Nødvendige antagelser og metoder, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen, herunder dokumenteres instituttets beregning af de samlede nedskrivninger i kroner. Følsomhedsanalysen skal udføres på samme opgørelsesniveau som for stress-testen i øvrigt. Dvs. at et pengeinstitut, der har datterselskaber, og som indberetter for både instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber, skal udføre og indberette følsomhedsanalysen på begge opgørelsesniveauer. Såfremt et (eller flere) af instituttets datterselskaber driver realkreditvirksomhed, skal nedskrivningerne for realkreditinstitutterne i den konsoliderede opgørelse i følsomhedsanalysen være baseret på de af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveauer, som fremgår af stress-test vejledningen for realkreditinstitutter, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter. De væsentligste resultater af følsomhedsanalysen medtages som en del af beskrivelsen af Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test i pengeinstitutternes ICAAPs sammen med en diskussion af instituttets robusthed over for nedskrivningerne i stress-scenariet. Følsomhedsanalysen skal kun udføres i de tilfælde, hvor analysen giver anledning til samlede nedskrivninger i stress-scenariet, som er højere end det af instituttet beregnede nedskrivningsniveau. 3 Tallene i tabellen for Erhverv i alt og I alt er således alene gældende for et institut med en gennemsnitlig udlånsfordeling. 10
3.6 Følsomhedsanalyse med hensyn til fundingomkostninger For at kunne vurdere instituttets følsomhed overfor stigende fundingomkostninger, skal der som en supplerende beregning til selve stress-testen, foretages en genberegning af resultaterne i stress-scenariet under alternative antagelser om renteudviklingen. Følsomhedsanalysen er opdelt i henholdsvis et stød til det generelle renteniveau (parallelforskydning af rentekurven for penge- og obligationsmarkederne) og et partielt stød til instituttets risikopræmie (kreditspænd), jf. nedenfor. Begge følsomhedsanalyser skal udføres på samme opgørelsesniveau som for stresstesten i øvrigt. Dvs. at et pengeinstitut, der har datterselskaber, og som indberetter for både instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber, skal udføre og indberette følsomhedsanalysen på begge opgørelsesniveauer. A: Generelt funding stress - stød til det generelle renteniveau (+200 bp): For at kunne vurdere instituttets rentefølsomhed overfor ændringer i det generelle renteniveau, herunder instituttets fundingomkostninger, skal instituttet som et supplement til stress-testen foretage en beregning af, hvor meget resultaterne i stress-scenariet påvirkes af alternative antagelser om den generelle renteudvikling. Konkret skal instituttet foretage en genberegning af stress-test resultaterne under antagelse af, at alle markedsrenter (såvel danske som udenlandske pengemarkeds- og obligationsrenter) forøges med 200 basispoint (bp) i forhold til de niveauer, som instituttet har anvendt i stress-scenariet. Det antages rent beregningsteknisk, at rentestødet på 200 bp får fuld effekt fra starten af 2015 og fastholdes frem til udgangen af 2016, svarende til en parallelforskydning af alle pengemarkeds- og obligationsrenter over stress-test perioden. For eksempel antages den danske gennemsnitlige obligationsrente efter rentestødet at udgøre 3,4 pct. og 3,7 pct. i henholdsvis 2015 og 2016. Alle andre nøgletal antages fastholdt på samme niveauer som i stressscenariet. Følsomhedsanalysen foretages alene for stress-scenariet. Instituttet skal i følsomhedsanalysen gøre sine egne antagelser om, i hvilket omfang rentestødet overvæltes på instituttets ind- og udlånsrenter, idet der tages højde for blandt andet andelene af variabelt og fast forrentede ind- og udlån, gældende konkurrenceforhold på markederne for ind- og udlån, samt historiske erfaringer. I følsomhedsanalysen kan der således indregnes ændringer i rentemarginalerne for både indlån og udlån, såfremt dette anses for realistisk. Antagelserne beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. 11
Følsomhedsanalysen skal tage højde for de samlede effekter af rentestødet, herunder effekterne på nedskrivninger, indtjening (nettorenteindtægter og kursreguleringer) og den samlede risikoeksponering. Den konsoliderede opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber (hvis denne skal indberettes) skal inddrage effekterne af det generelle rentestød på alle enheder i (del)koncernen. Resultaterne rapporteres som en del af den samlede indberetning (fanen følsomhed 3A i resultatarket) og de anvendte metoder og antagelser, der ligger til grund for rentefølsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen af stress-testen. B: Specifikt funding stress - partielt stød til instituttets kreditspænd (+200 bp): For at kunne vurdere instituttets følsomhed overfor et stød til instituttets kreditspænd og dermed de fundingomkostninger, som instituttet står over for, skal der som en supplerende beregning til selve stress-testen, foretages en genberegning af resultaterne under antagelse af en stigning på 200 bp i instituttets risikopræmie (kreditspænd) ved funding på pengeog obligationsmarkederne (såvel indenlandske som udenlandske markeder) i forhold til de niveauer, som instituttet har anvendt i stress-scenariet. Stødet antages at være institutspecifikt og partielt, således at alle andre pengemarkeds- og obligationsrenter samt andre institutters fundingomkostninger antages at være uændrede svarende til niveauerne i stressscenariet. Alle andre nøgletal antages ligeledes fastholdt på samme niveauer som i stressscenariet. Følsomhedsanalysen foretages alene for stress-scenariet. Instituttet skal i følsomhedsanalysen gøre sine egne antagelser om, i hvilket omfang stigningen i instituttets kreditspænd overvæltes på instituttets ind- og udlånsrenter, idet der tages højde for blandt andet andelene af variabelt og fast forrentede ind- og udlån, gældende konkurrenceforhold på markederne for ind- og udlån, samt historiske erfaringer. I følsomhedsanalysen kan der således indregnes ændringer i rentemarginalerne for både indlån og udlån, hvis dette anses for realistisk. Antagelserne beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Følsomhedsanalysen skal tage højde for de samlede effekter af stødet til kreditspændet, herunder effekterne på nedskrivninger, indtjening (nettorenteindtægter og kursreguleringer), og den samlede risikoeksponering. 12
Den konsoliderede opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber (hvor denne indberettes) skal inddrage effekterne af stigningen i fundingomkostningerne på alle enheder i (del)koncernen, idet stigningen i kreditspændet antages at være den samme for alle enhederne i (del)koncernen. Resultaterne rapporteres som en del af den samlede indberetning (fanen følsomhed 3B i resultatarket) og de anvendte metoder og antagelser, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen af stress-testen. 4. Resultatark Indberetning af pengeinstituttets stress-test resultater skal ske ved at udfylde og indsende et resultatark, der forefindes på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Arket indeholder 9 faneblade med tabeller, som skal udfyldes med regnskabsresultater for 2014 (faktiske tal) samt beregningsresultater for 2015 og 2016 i de to scenarier (basis- og stress-scenariet). Nedenfor findes en oversigt over de 9 faneblade med tilhørende kommentarer. Derudover indeholder resultatarket fire faneblade (Følsomhed1, Følsomhed2, Følsomhed 3A og Følsomhed 3B), som anvendes til indberetning af resultaterne af de følsomhedsanalyser, der er beskrevet nærmere i afsnittene 3.3 (med hensyn til udlånsvækst), 3.5 (med hensyn til nedskrivninger) og 3.6 (med hensyn til fundingomkostninger). I resultatarket findes også et faneblad (Feltsammensætninger) med overgangstabeller, der viser, hvordan konkrete poster i resultatarket kan oversættes til poster i de eksisterende regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger fra pengeinstitutterne til Finanstilsynet. Indberetning skal ske efter Finanstilsynets indberetningsforskrifter (danske regnskabsregler), og beløb indberettes i hele millioner kr. Det er vigtigt, at resultaterne er konsistente på tværs af faneblade, således at for eksempel opgørelsen af balancen (fanebladet med balanceoplysninger), hvor markedsværdier af værdipapirbeholdninger indgår, stemmer overens med resultaterne vedrørende kursreguleringer (fanebladet med noter til resultatoplysninger). Hvis pengeinstituttet har datterselskaber med et væsentligt forretningsomfang, skal stresstest beregningerne udføres på to niveauer på institut- henholdsvis koncernniveau. Med koncernniveau forstås her en konsolideret opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber. Hvis pengeinstituttet har datterselskaber, skal der således som udgangspunkt foretages to indberetninger til Finanstilsynet. Instituttet vil få nærmere besked fra Finanstilsynet om det relevante opgørelsesniveau. 13
I forbindelse med stress-testen på koncernniveau skal der anvendes særlige antagelser vedr. udlånsvæksten, såfremt et (eller flere) af pengeinstituttets datterselskaber driver realkreditvirksomhed. I dette tilfælde skal den konsoliderede opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber baseres på følgende antagelser: For pengeinstituttet og eventuelle datterselskaber, der ikke er realkreditinstitutter, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, som fremgår af denne vejledning For datterselskaber, der driver realkreditvirksomhed, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, der fremgår af vejledningen for realkreditinstitutter med en IRBgodkendelse til opgørelse af kreditrisiko, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter Resultatoplysninger (Resultat) Indeholder en summarisk resultatopgørelse. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS01/AK01). Enkelte af posterne er summen af andre resultatposter se fanebladet med feltsammensætninger. Instituttet skal endvidere oplyse om antaget udlodning af overskud i form af udbytter (foreslået udbytte) eller aktietilbagekøb (gennemført tilbagekøb) i de respektive scenarier og år. Der indberettes oplysninger om foreslået udbytte baseret på årets resultat, således at udbytte, der for eksempel foreslås udbetalt på grundlag af 2015-resultatet, anføres under 2015 (selv om udbetaling først sker i 2016). For aktietilbagekøb indberettes oplysninger om det gennemførte tilbagekøb i året, således at for eksempel aktietilbagekøb, der gennemføres i 2016, indberettes under 2016 (selv om tilbagekøbet afspejler udlodning af 2015-resultatet). Balanceoplysninger (Balance) Indeholder en summarisk balanceopgørelse opgjort ultimo året samt oplysninger om garantier mv. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. balanceoplysninger for kreditinstitutter (AS02/AK02). Garantier mv. kan genfindes på indberetningsskema AS09/AK08 vedr. noteoplysninger til balancen (posten Eventualforpligtelser i alt). Enkelte af balanceposterne er summen af andre balanceposter se fanebladet med feltsammensætninger. Solvensoplysninger (Solvens) Indeholder oplysninger om instituttets kapitalgrundlag, samlede risikoeksponering og tilstrækkelig kapitalgrundlag mv. Posterne kan som udgangspunkt genfindes i instituttets 14
indberetning vedr. kapitaldækning (KOFS/KOFC-indberetningsskemaerne) eller solvensbehov (KSBS/KSBC) se fanebladet med feltsammensætninger. Der skal indberettes to opgørelser af det tilstrækkelige kapitalgrundlag: Post 23 Instituttets opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, hvor der tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af den samlede risikoeksponering, jf. 124, stk. 2, i FiL. Post 24 Instituttets nødvendige tilstrækkelige kapitalgrundlag beregnet som 6,4 pct. af den samlede risikoeksponering opgjort efter reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering pr. 31. december 2006 (eventuelt modificeret efter aftale med Finanstilsynet). Endvidere skal instituttet indberette størrelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav (i mio.kr.) bestående af kapitalbevaringsbufferen, SIFI-bufferen (det særlig kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutter) og en eventuel kontracyklisk kapitalbuffer. Sidstnævnte skal tage udgangspunkt i det på indberetningstidspunktet annoncerede niveau for kontracykliske buffersatser i Danmark og udlandet. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opgøres i overensstemmelse med den gradvise indfasning af bufferne som foreskrevet i CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf. I forbindelse med opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko mv. skal det som heraf-poster blandt andet oplyses, hvor meget de risikovægtede eksponeringer udgør for henholdsvis erhvervseksponeringer og detaileksponeringer under IRB-metoden (inklusive bidraget fra defaultede eksponeringer i disse to kategorier). Som en del af indberetningen af solvensoplysninger skal instituttet opgøre og indberette supplerende oplysninger om niveauet for kapitalgrundlag (med tilhørende underkomponenter) og samlet risikoeksponering under en hypotetisk antagelse om fuldt indfaset CRR/CRD4 ved udgangen af 2016. Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat) Indeholder en specifikation af følgende tre poster i resultatopgørelsen - renteindtægter, renteudgifter samt kursreguleringer. Specifikationen kan i en mere detaljeret form genfindes i årsindberetningsskemaet vedr. noter til resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS04/AK03) se fanebladet med feltsammensætninger. Summerne skal stemme overens med de tilsvarende poster i resultatopgørelsen (fanebladet Resultat). For eksempel skal 15
Renteindtægter i alt (i Noter til resultat) stemme overens med posten Renteindtægter i skemaet vedrørende resultatoplysninger (Resultat). Supplerende oplysninger om balancen (Balance (memo)) Indeholder supplerende oplysninger om fast- og variabelt forrentede aktiver og passiver (før henholdsvis efter en eventuel renteafdækning) opgjort ultimo 2014. Variabelt forrentede aktiver og passiver omfatter fordringer, hvor renten kan ændres over tid. Fastforrentede aktiver og passiver er fordringer, hvor renten ligger fast over fordringens restløbetid. Hver post underopdeles efter rentebindingsperiodens længde, dvs. efter perioden frem til næste mulige renteændring (i alt 5 intervaller for rentebindingsperioden). For fastforrentede aktiver og passiver er rentebindingsperioden lig fordringens restløbetid. Opgørelsen før renteafdækning skal tage afsæt i fordringernes kontraktuelle (juridiske) forhold. Opgørelsen efter en eventuel renteafdækning skal foretages ud fra, om fordringen de facto (i økonomisk forstand) er fast eller variabelt forrentet, når der tages højde for indgåede afledte instrumenter (for eksempel renteswaps) til afdækning af fordringens renterisiko. Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Indeholder tre tabeller. I den første tabel foretages en summarisk geografisk fordeling af resultatposten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. (post 8 i fanebladet med resultatoplysninger) på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. For danske og udenlandske kunder (under nedskrivninger/hensættelser på udlån og garantidebitorer) foretages endvidere en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold (offentlige myndigheder, erhverv eller private). Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal ske efter modpartens residens, det vil eksempelvis sige, at udenlandske kunder omfatter de af instituttets kunder, der er residerende i udlandet. Fordelingen på sektorer følger samme forskrifter som de løbende indberetninger til Finanstilsynet (for eksempel den årlige regnskabsindberetning). Summen af de fordelte nedskrivninger skal stemme overens med post 8 i resultatopgørelsen. Nedskrivningerne skal omfatte såvel de individuelle som de gruppevise nedskrivninger og være opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger (efter tilbageførsler). Nedskrivningerne er inkl. hensættelser på garantidebitorer. Den anden tabel indeholder en tilsvarende geografisk fordeling af instituttets udlån og garantidebitorer samt tilgodehavender hos kreditinstitutter på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. For danske og udenlandske kunder (under udlån og garantidebitorer) skal der også her ske en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold. De samlede udlån og garantidebitorer skal opgøres før nedskrivninger/hensættelser. Tilsvarende skal de samlede tilgodehavender hos kreditinstitutter opgøres før nedskrivninger/hensættelser. Afgræns- 16
ningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal ske efter modpartens residens. Den tredje tabel indeholder endelig en geografisk fordeling af instituttets udlån og garantidebitorer samt tilgodehavender hos kreditinstitutter på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder, når der korrigeres for indgåede reverse forretninger (ægte købs- og tilbagesalgsforretninger). For danske og udenlandske kunder (under udlån og garantidebitorer) skal der også her ske en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold. De samlede udlån og garantidebitorer skal opgøres før nedskrivninger og eksklusiv eventuelle reverse forretninger. Tilsvarende skal de samlede tilgodehavender hos kreditinstitutter opgøres før nedskrivninger og eksklusiv eventuelle reverse forretninger. Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal også her ske efter modpartens residens. Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD) Indeholder en opgørelse af instituttets krediteksponeringer defineret som Exposure-at- Default (EAD) for de anførte eksponeringskategorier stats-, institut-, erhvervs- og detaileksponeringer samt defaultede, dvs. misligholdte eksponeringer (for førnævnte fire eksponeringskategorier). 4 Opgørelsen skal omfatte de samlede krediteksponeringer bestående af eksponeringer under såvel standardmetoden for kreditrisiko som IRB-metoden for kreditrisiko. Krediteksponeringerne (EAD) fordeles efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder), metode til opgørelse af kreditrisiko (standardmetoden vs. IRB-metoden) samt eksponeringskategori. Eksponeringer mod defaultede kunder placeres i særskilte kategorier defaultede erhvervseksponeringer, defaultede detaileksponeringer samt øvrige defaultede eksponeringer (stat og institut) og skal således ikke medtages i de førnævnte fire eksponeringskategorier. Kun de med gråt markerede celler skal udfyldes (indholdet i de øvrige celler beregnes automatisk). Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres Point-in-Time (PIT) (i alt tre tabeller). Med PD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås den aktuelle sandsynlighed for, at kunden misligholder sit engagement med instituttet. Med LGD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås det bedste aktuelle bud på instituttets tabsandel givet kundens misligholdelse. 5 EL, som på kunde- eller engagementsniveau opgøres som produktet af PD og LGD, vil dermed når PD og LGD er opgjort 4 Øvrige eksponeringskategorier (for eksempel aktiver uden modparter) udelades. 5 Instituttet bør som en del af dokumentationen beskrive grundlaget for beregning af LGD-PIT, herunder den valgte tidshorisont for opgørelse af beløb, der kommer ind på det misligholdte engagement. 17
ud fra en PIT-tilgang være udtryk for det aktuelt forventede tab på kundens engagement. 6 PD, LGD og EL skal opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EADvægte) for hver eksponeringskategori. 7 Såfremt de udenlandske krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden udgør mere end 15 pct. af de samlede krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden opgjort ultimo 2014, jf. oplysningerne om EAD, skal der også ske en opdeling efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder). Såfremt de udenlandske krediteksponeringer under IRB-metoden udgør højst 15 pct., er det tilstrækkeligt, at instituttet angiver PD, LGD og EL for de samlede krediteksponeringer. PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL REA) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres efter de principper, som instituttet anvender i opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (REA) (i alt tre tabeller). PD, LGD og EL opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EAD-vægte) for hver eksponeringskategori. Såfremt de udenlandske krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden udgør mere end 15 pct. af de samlede krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden opgjort ultimo 2014, jf. oplysningerne om EAD, skal der også ske en opdeling efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder). Såfremt de udenlandske krediteksponeringer under IRB-metoden udgør højst 15 pct., er det tilstrækkeligt, at instituttet angiver PD, LGD og EL for de samlede krediteksponeringer. PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. 5. Dokumentation Indberetningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af anvendte metoder og antagelser, herunder en samlet, dækkende og opdateret beskrivelse af modelgrundlaget. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i eksisterende materiale indsendt til Finanstilsynet som dokumentation for instituttets stress-test, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer. Beskrivelsen skal dog være fuldt dækkende for de anvendte metoder og antagelser, som ligger til grund for de konkrete makroøkonomiske stress-test resultater i indberetningen. 6 Det vil normalt være PD, LGD og EL opgjort ud fra en PIT-tilgang, der ligger til grund for instituttets skøn for nedskrivningerne i stress-testen. 7 Samvariation (negativ eller positiv) mellem PD og LGD på tværs af engagementer kan betyde, at den gennemsnitlige EL på porteføljeniveau vil afvige fra produktet af den gennemsnitlige PD og den gennemsnitlige LGD på porteføljeniveau. 18
Dokumentationen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af følgende: 1. Instituttets modellering af kredittab og kreditrisiko, herunder en fyldestgørende beskrivelse af de anvendte og opdaterede modelrelationer for overgangen fra makroøkonomiske faktorer til eksempelvis nedskrivninger og relevante kreditrisikoparametre (PD og LGD). Samtidig beskrives baggrunden for valget af modeller samt resultaterne af udførte modelvalideringer, herunder modelrelationernes historiske forklaringsgrad. Dokumentationen bør også indeholde en beskrivelse af instituttets tilgang til modellering af nedskrivninger på krediteksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko samt anvendt metode til modellering af gruppevise nedskrivninger. Som supplement til resultaterne for PD opgjort efter en PIT-tilgang skal instituttet endvidere som en del af dokumentationen oplyse om de faktiske misligholdelsesrater for 2014 opdelt efter erhverv og detail (samt danske vs. udenlandske kunder hvor relevant), herunder vurdere hvilken betydning en eventuel afvigelse mellem den faktiske og den modelbaserede misligholdelsesrate har for resultaterne i stress-test perioden. 2. Anvendte metoder til beregning af renteindtægter og renteudgifter, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om placeringen i rentebærende aktiver, finansieringen med rentebærende fordringer (herunder indlån) samt udviklingen i relevante rentesatser.. 3. Anvendte metoder til beregning af gebyrindtægter og gebyrudgifter. 4. Anvendte metoder til beregning af kursreguleringer, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om udviklingen i aktivsammensætningen og relevante danske og udenlandske renter, jf. afsnit 3.4. Endvidere skal instituttet som en del af dokumentationen angive og beskrive udviklingen i den samlede beholdningsindtjening i stress-testen, dvs. det samlede afkast i kr. af instituttets egenbeholdning af værdipapirer (positionstagning) inklusiv renteafkast og gevinster/tab på en eventuel renteafdækning, herunder beskrive bidraget til udviklingen i beholdningsindtjeningen fra de forudsætte renteændringer i de enkelte scenarier og år. 5. Anvendte scenarier for udlandet, jf. afsnit 3.2. I forlængelse heraf anføres de beregnede nedskrivningsprocenter (opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger i procent af udlån og garantier ultimo året) for de relevante lande/landeområder. 6. Planlagte fusioner og de deraf følgende konsekvenser for instituttets resultater. 7. En beskrivelse af overgangen fra årets resultat til udviklingen i den egentlige kernekapital i de enkelte scenarier og år. 8. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, samt en eventuel tilførsel af ny supplerende kapital fra et moderselskab i forbindelse med indfrielse af eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet (koncern-intern 19
kapital), jf. afsnit 3.4. Dokumentationen bør indeholde oplysninger om tidspunkt og beløb for ændringer i kapitalforholdene samt tilførsel af en evt. ny supplerende kapital fra moderselskabet. 9. Omkostninger i form af bidrag til Indskydergarantifonden og udgifter vedrørende sektorløsninger samt hvilke antagelser, der ligger til grund herfor, i de respektive år og scenarier. 10. Det samlede behov (niveau i kr.) for supplerende sikkerhedsstillelse for instituttets SDO/SDRO-udstedelser i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret (perioden 2014-2016). Samtidig angives beløbet for den aktuelt stillede sikkerhed i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret, herunder specificeres eventuelle omkostninger forbundet med ændringer i sikkerhedsstillelsen. 11. Nedskrivninger (i kr.) som kan henføres til hensættelser på tabsgarantier mv. afgivet til (koncernforbundne eller ikke-koncernforbundne) kreditinstitutter i de respektive scenarier og år. 12. Eventuelle ændringer i rentemarginaler (udlåns- og indlånsrenter), der er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet og indregnet i stress-testen. 13. Beskrivelse og dokumentation af følsomhedsanalysen med hensyn til alternative antagelser om udlånsvæksten i stress-scenariet, jf. afsnit 3.3. 14. Beskrivelse og dokumentation af følsomhedsanalysen med hensyn til nedskrivninger i stress-scenariet, jf. afsnit 3.5. 15. Beskrivelse og dokumentation af følsomhedsanalysen med hensyn til fundingomkostninger i stress-scenariet, jf. afsnit 3.6. 16. Udviklingen i den samlede risikoeksponering (REA) med en skønsmæssig opdeling efter forklaringsbidrag fra ændringer i volumen (udlånsvækst), PD / migration for de levende kunder, defaults (opdelt efter nye og eksisterende defaults), LGD, sikkerhedsværdier, CRR/CRD4 effekter mv. 17. Beskrivelse og kvantificering af effekterne på kapitalen og den samlede risikoeksponering af den gradvise indfasning af kapitaldækningsreglerne i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf, ligesom effekterne under fuldt indfasede CRR/CRD4 regler beskrives og kvantificeres, jf. afsnit 3.4. 18. Øvrige nødvendige antagelser, der ikke er specificeret af Finanstilsynet. Som en del af dokumentationen skal instituttet endvidere redegøre for udløb af hybrid kapital og supplerende kapital frem til og med 2016. Det angives, hvorvidt der i fremskrivningsperioden er renteændringer (step-up) på hybrid kapital eller supplerende kapital, ligesom der redegøres for instituttets antagelser vedrørende en eventuel indfrielse af lånet på tidspunktet for renteændringen. Beskrivelsen, der bør indeholde oplysninger om udløbsdato, 20
tidspunkt for renteændring samt restgæld for de forskellige typer af kapital, kan eksempelvis ske i form af en tabel som nedenstående. I den forbindelse skal instituttet også anføre, hvorvidt de pågældende kapitalinstrumenter kan medregnes (helt eller delvist) under CRR/CRD4 reglerne og den nationale implementering heraf henholdsvis gradvist og fuldt indfaset, således at en eventuel udfasning klart fremgår af dokumentationen. Det oplyses tillige om kapitalinstrumenterne er tabsabsorberende og kan medgå til dækning af søjle II krav. For de tabsabsorberende kapitalinstrumenter anføres relevante oplysninger om trigger-udmåling og trigger-niveau, herunder om instrumentet antages konverteret eller nedskrevet i stress-testens fremskrivningsperiode. Lån ID Type Udløbsdato Dato for renteændring Restgæld mio. EUR Restgæld mio. DKK 1 2 osv. Hybrid kapital i alt 1 2 osv. Supplerende kapital i alt De modelbaserede resultater skal suppleres med en vurdering fra instituttets eksperter på relevante områder, herunder især kreditområdet. Det skal af dokumentationen fremgå, hvorvidt denne ekspertvurdering har givet anledning til ændringer i resultaterne. Dokumentationen kan indeholde instituttets bemærkninger til de af Finanstilsynet fastlagte scenarier og metodemæssige antagelser. Instituttet kan ydermere supplere indberetningen med stress-test beregninger på basis af alternative antagelser, hvis disse vurderes at være mere retvisende for instituttet. 6. Praktiske forhold Resultatark (Excel), scenarietabel (Excel) og vejledning (PDF) kan hentes på Finanstilsynets hjemmeside: http://www.finanstilsynet.dk/stress-test-pi Dokumentationen kan indsendes i enten Word- eller PDF-format. Indsendelsesfristen er 45 bankdage efter årets udgang, medmindre andet er aftalt med Finanstilsynet. Resultater og dokumentation indsendes pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. 21
Såfremt krypteret indsendelse ønskes, kan resultater og dokumentation indsendes til postkassen Finanstilsynet@ftnet.dk, jf. vejledning herom på Finanstilsynets hjemmeside. Spørgsmål kan rettes til Jan Overgaard Olesen på tlf. 33 55 82 72 eller Adam Westergaard på tlf. 33 55 83 84 eller pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. 22
Bilag 1 De makroøkonomiske scenarier 8 Basisscenario Basisscenariet er udtryk for Nationalbankens prognose fra september 2014. 9 Scenariet beskriver en udvikling med en begyndende fremgang i dansk økonomi, hvor væksten i BNP tiltager i 2015-16 efter en svag vækst i 2014. Der forventes fremgang i såvel eksporten som den private indenlandske efterspørgsel. Ledigheden ventes at falde lidt i prognoseperioden, mens huspriserne stiger moderat i både 2015 og 2016. Renterne ventes at forblive på et lavt niveau. Stress-scenario En global krise Dansk økonomi bliver fra starten af 2015 ramt af to typer af negative stød, som reducerer efterspørgslen i stress-test perioden 10 : 1. En stærk svækkelse af tilliden hos danske virksomheder og husholdninger fører til et fald i såvel de private investeringer som det private forbrug, ligesom boligmarkedet påvirkes negativt i form af faldende boligpriser (et indenlandsk stød). 2. Et fornyet konjunkturtilbageslag i international økonomi reducerer samtidig efterspørgslen på vore eksportmarkeder i 2015 markant, hvilket resulterer i et fald i eksporten (et udenlandsk stød). Scenariet indebærer, at den økonomiske aktivitet (BNP) falder med samlet 5 pct. i perioden 2015-2016. Beskæftigelsen falder betydeligt, og ledigheden (ekskl. personer i aktivering) stiger til knap 8 pct. af arbejdsstyrken i 2016 (som gennemsnit for året). Boligmarkedet rammes hårdt af den indenlandske tillidskrise samt tilbagegangen i dansk økonomi, og boligpriserne falder samlet med 20 pct. over stress-test perioden. Renterne antages beregningsteknisk at forblive på samme lave niveauer som i basisscenariet. Stress-scenariet har karakter af en hård recession. 8 Scenarierne er udarbejdet på grundlag af statistisk information frem til september 2014, herunder nationalregnskabet for 2. kvartal 2014. 9 Jf. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 3. kvartal 2014. 10 Konkret rammer stødene følgende makroøkonomiske variable: eksportmarkedsvæksten, det private forbrug, de private investeringer og huspriserne. 23
Bilag 2 Kort om grundlaget for Finanstilsynets nedskrivningsniveauer De nedskrivningsniveauer, som fremgår af afsnit 3.5, og som skal anvendes i følsomhedsanalysen med hensyn til nedskrivningerne, er beregnet ved hjælp af Finanstilsynets kredittabsmodel. Resultaterne er udtryk for et skøn for pengeinstitutsektorens gennemsnitlige nedskrivningsniveauer i de to makroøkonomiske scenarier (det er kun stress-scenariets nedskrivningsniveauer, der skal anvendes i følsomhedsanalysen). Beregningerne er konkret udført i to trin: i. Skøn over pengeinstitutsektorens samlede nedskrivningsniveau ii. Skøn over de sektor- og branchefordelte nedskrivningsniveauer for pengeinstitutsektoren Skønnet over pengeinstitutsektorens samlede nedskrivningsniveau (trin i) er beregnet ud fra den historiske sammenhæng mellem pengeinstitutsektorens nedskrivninger/hensættelser (opgjort i pct. af udlån og garantier) og en række makroøkonomiske variable. Konkret tager beregningerne afsæt i en (logistisk) regressionsmodel, hvor nedskrivningerne/hensættelserne forklares ud fra tre makroøkonomiske faktorer ledigheden, væksten i huspriserne og output gap. Modellen er estimeret på årlige data for perioden 1991-2013. 11 Nedenstående figur viser modellens historiske forklaringsevne samt fremskrivningerne af nedskrivningsniveauerne i Finanstilsynets basisscenario og stressscenario. 11 Følgende variable indgår (med fortegn for regressionskoefficienten i parentes): nettoledigheden i pct. af arbejdsstyrken (+), den årlige vækst i huspriserne (-) samt OECD s output gap (-). Finanstilsynets kredittabsmodel består i princippet af to delmodeller én for årets (nye) nedskrivninger samt én for tilbageførsler af nedskrivninger. Førnævnte variable indgår i modellen for årets nedskrivninger, som er den primære drivkraft bag udviklingen i de samlede nedskrivninger (dvs. de udgiftsførte nedskrivninger, som opgøres efter tilbageførsler). 24
Modellen undervurderer de høje nedskrivninger i begyndelsen af 1990erne, men har til gengæld været i stand til at fange udviklingen under den forløbne del af finanskrisen rimeligt tæt. Der foreligger ikke faktiske tal for pengeinstitutsektorens sektor- og branchefordelte nedskrivninger før 2010. Finanstilsynet har derfor ikke udviklet en særskilt nedskrivningsmodel for hver sektor og branche. I stedet for er fremskrivningen af nedskrivningerne på sektorog brancheniveau (trin ii) baseret på en kalibrering, hvor de sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter følger kvalitativt samme udvikling som den samlede nedskrivningsprocent (jf. ovenstående figur), men således at niveauet og følsomheden over for konjunkturudviklingen (som angivet ved udviklingen i den samlede nedskrivningsprocent) er forskellig på tværs af sektorer og brancher. Forskellene på tværs af sektorer og brancher er modelleret med afsæt i tal for konstaterede (eller realiserede) tab for pengeinstitutsektoren fordelt på sektorer og brancher tilbage til 1991 12. For eksempel indebærer kalibreringen, at nedskrivningerne på udlån til bygge- og anlægsbranchen generelt fluktuerer mere og på gennemsnittet har et højere niveau end nedskrivningerne på udlån til private, fordi de konstaterede tab for bygge- og anlægsbranchen historisk har udvist større udsving og har haft et højere gennemsnitligt niveau end de konstaterede tab for private. 12 Kalibreringen tager endvidere højde for de faktiske tal for de sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter, som foreligger fra 2010. 25