Retningslinier for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere

Retningslinier for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere Teknik og Miljø, Miljøafdelingen September 2006

Indholdsfortegnelse 1. Definitioner og tilladelser...4 1.1 Olieudskilleranlæg...4 1.1.1. Forskel på olieudskiller og benzinudskiller...4 1.2. Hvor skal der være en olieudskiller?...4 1.2.1. Hvor skal vand fra olieudskillere afledes til?...4 1.3. Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige?...5 1.3.1. Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg...5 1.3.2. Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg...5 2. Projektering og dimensionering...6 2.1 Projektering og udførelse...6 2.1.1. Hvorfor sandfang?...6 2.1.2. Hvilken type olieudskiller?...6 2.1.2.1 Typer...7 2.1.2.2 Klasser...8 2.1.3. Hvor skal der være alarmer og flydelukker?...10 2.1.3.1. Alarmer...10 2.1.3.2 Flydelukker...10 2.1.4 Krav om prøvetagningsbrønd?...11 2.2 Dimensionering...11 2.2.1 Hvilken størrelse sandfang?...12 2.2.1.1 Hvilken NS skal bruges?...13 2.2.2. Hvilken størrelse olieudskiller?...13 2.2.2.1 Vurdering af opsamlingskapacitet...13 2.2.2.2. Beregning af nominel størrelse (NS)...14 2.2.3. Prøvetagningsbrønd...17 3 Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg...19 3.1 Drift af olieudskilleranlæg...19 3.1.1. Brug af rengørings-/rensemidler og højtryksrenser...19 3.1.1.1 Vandbaserede rengørings-/rensemidler...19 2

3.1.1.2. Opløsningsmiddel baserede rensemidler...20 3.1.1.3. Højtryksrenser...20 3.2 Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg...21 3.2.1. Kontrol af olieudskilleranlæg...21 3.2.2. Tømning og visuel inspektion af olieudskilleranlæg...21 3.3 Tæthedsprøvning af udskilleranlæg...23 3.3.1. Hvad omfatter en tæthedsprøvning?...23 3.3.2. Hvordan skal tæthedsprøvningen udføres?...23 3.3 Sløjfning af olieudskilleranlæg...23 4 Uheld...24 BILAG 1: Ansøgning om tilslutningstilladelse...25 BILAG 2: Vægtfylde...26 BILAG 3: Kriterier for miljøvurdering af organiske stoffer...27 BILAG 5: Tæthedsprøvning af olieudskiller...28 BILAG 4: Driftsjournal...27 BILAG 6: Skema til anmeldelse af tæthedsprøvning...32 3

1. Definitioner og tilladelser Etablering, ændring eller flytning af et olieudskilleranlæg kræver tilladelse fra Herning Kommune. Kravene i en tilladelse vil tage udgangspunkt i disse retningslinier. I specielle situationer, kan kravene dog afvige fra retningslinierne. Formålet med retningslinierne er at sikre optimal indretning og drift af olieudskilleranlæg. 1.1 Olieudskilleranlæg Et olieudskilleranlæg består normalt af følgende: 1. Sandfang 2. Olieudskiller 3. Prøvetagnings- eller målebrønd 4. Rørledninger fra afløb til olieudskiller 1.1.1. Forskel på olieudskiller og benzinudskiller Der er ikke forskel på en olieudskiller og en benzinudskiller. De er opbygget helt ens og godkendes som en benzin- og olieudskiller. Der er derimod forskel på produkterne olie og benzin. Benzin har en lavere vægtfylde end olie og fordamper lettere. Ved projektering af en olieudskiller til benzin er det således dampene, man skal være specielt opmærksom på. For nemhedens skyld anvendes i disse retningslinier kun betegnelsen "olieudskiller". 1.2. Hvor skal der være en olieudskiller? Olieudskillere skal anvendes på afløb fra steder, hvor der er olieholdigt spildevand, eller hvor der er risiko for oliespild. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, om der skal anvendes olieudskiller, se oversigt i tabel 1 i afsnit 2.1.2.2. 1.2.1. Hvor skal vand fra olieudskillere afledes til? Vand, der afledes via olieudskillere, skal som hovedregel ledes til spildevandskloakken. Regnvand med et ubetydeligt indhold af olieprodukter, kan evt. ledes til kommunens regnvandskloak. Hvor vandet må ledes hen fastsættes i tilslutningstilladelsen fra kommunen. 4

1.3. Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige? 1.3.1. Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg Når et olieudskilleranlæg eller dele deraf etableres eller flyttes skal: - der søges om byggetilladelse hos Herning Kommune. Link til ansøgningsskema - dimensioneringsgrundlaget sendes til accept i Herning Kommune (gerne sammen med ansøgningen om byggetilladelse). - der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Herning Kommune. Det fremgår af bilag 1, hvad ansøgningen skal indeholde. 1.3.2. Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg Når et olieudskilleranlæg eller dele deraf ændres eller udskiftes skal: - dimensioneringsgrundlaget sendes til accept i Herning Kommune. - der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Herning Kommune. Det fremgår af bilag 1, hvad ansøgningen skal indeholde. 5

2. Projektering og dimensionering 2.1 Projektering og udførelse I henhold til reglerne i Bygningsreglementet1 skal afløbsinstallationer, herunder også olieudskilleranlæg, projekteres og udføres i overensstemmelse med gældende afløbsnorm2 og SBIanvisning 1853.. Olieudskilleranlæg må kun etableres af en autoriseret kloakmester, der har ansvaret for, at udførelsen sker i henhold til afløbsnormen. Det er virksomhedsejeren, der har ansvaret for, at olie- og benzinudskilleren er dimensioneret efter de aktiviteter, der er på virksomheden. Et olieudskilleranlæg er normalt sammensat på følgende måde: Spildevand => Sandfang => Olieudskiller => Prøvetagningseller målebrønd => Offentlig kloak 2.1.1. Hvorfor sandfang? Et sandfang har et dobbelt formål: At tilbageholde sand og grus, samt at øge opholdstiden for vandet. Normalt er sandfanget en selvstændig del af anlægget, men der findes olieudskillere, hvor sandfanget er bygget ind i selv olieudskilleren. 2.1.2. Hvilken type olieudskiller? I en olieudskiller udskilles olien ved hjælp af gravitation (tyngdekraft). Der findes flere forskellige typer olieudskillere, som kan inddeles i to klasser efter rensegrad. Desuden kan olieudskillere forsynes med alarmer og flydelukker. 1 Bygningsreglement 1995, reglement nr 4002 af 13. februar 1995. 2 Pt. gælder: Dansk Standard, "Norm for afløbsinstallationer", DS 432:2000 (3. udgave). 3 SBI-anvisning 185 Afløbsinstallationer (SBI, 1997). 6

2.1.2.1 Typer Olieudskillerne kan overordnet inddeles i følgende 4 typer: Traditionel olieudskiller: Udskiller olien alene ved hjælp af gravitation, hvor oliedråberne pga. en lavere vægtfylde end vand vil stige til væskeoverfladen i olieudskilleren. Koalescensudskiller: Har indbygget et koalescenselement, som kan samle meget små oliedråber, indtil de til sidst bliver så store, at de kan udskilles ved gravitation. Koalecenselementet kan enten være en måttetype eller opbygget af lameller/kube enheder. Forskellen på de forskellige elementer er fortrinsvist af driftsmæssig karakter. F.eks. vil der ofte være et større vedligeholdelses arbejde ved måttetyperne. Er velegnet til spildevand med emulgeret olie, f.eks. fra højtryksrensning eller ved brug af sæber. Lameludskiller: Er udstyret med en indsats af lameller, der sikrer en rolig strømning. Langs selve lamelpladerne er strømningshastigheden så lille, at oliedråberne vil kunne nå at samle sig og blive så store, at de kan udskilles ved gravitation Samtidigt vil sand, slam osv. følge lamelpladerne og falde til bunds. Er specielt egnet til store vandstrømme, f.eks. regnvand. Olieudskiller med omløb: Har omløb, der træder i funktion ved belastning med store vandmængder, f.eks. ved store regnskyl. Dette medfører, at olieudskilleren ikke bliver belastet med større vandmængder, end den er dimensioneret til. Olieudskilleren kan både være en traditionel og en koalescensudskiller. Er udviklet specielt til regnvand. 7

2.1.2.2 Klasser Olieudskillerne er inddelt i to klasser, der er defineret ved 4 : Klasse I Olieudskiller, hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret testsituation er maks. 5 mg/l og største enkeltværdi er maks. 10 mg/l. Er i hovedreglen koalescensudskillere, men kan dog også være en traditionel olieudskiller. Klasse II Olieudskiller, hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret testsituation er maks. 100 mg/l og største enkeltværdi er maks. 120 mg/l. Klasse I giver altså en bedre udskillelse end klasse II, men man skal være opmærksom på, at de konkrete værdier, der kan opnås i et testlaboratoriet, ikke direkte kan overføres til praksis. Hvilken olieudskillerklasse, der skal vælges til forskellige spildevandskilder, kan ses i tabel 1. 4 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 1, DS/EN 858-1:2002 (1. udgave). 8

Nr. Spildevandskilde Bemærkning Olieudskillertype ved afledning til spildevandskloak ved afledning til a regnvandskloak a 1 Regnvand fra tankstation d Må ikke indeholde rengørings- Klasse II Klasse I og rensemidler 2 Regnvand fra olielagre og Klasse II eller Klasse I omlastestationer Klasse II med omløb 3 Regnvand fra parkeringspladser Klasse II med omløb Klasse II eller Klasse I 4 Regnvand fra vejarealer m.v. i F.eks. afvandingsområder Klasse II eller Klasse I specielle tilfælde Klasse II med omløb 5 Rengøring af gulve efter oliespild i værksteder, testcentre, fabrikker osv. Afledning til regnvandskloak fra 5.1 Brug af rengørings- og rensemidler disse spilde- Klasse I 5.2 Uden brug af rengørings- og Klasse II vandskilder er rensemidler som udgangs- 6 Bilvask punkt ikke tilladt. 6.1 Med hånden Vask af biloverflader med rengørings- og rensemidler uden I særlige tilfælde Ingen udskiller org. opløsningsmidler vil der dog kunne 6.2 Automatisk vaskeanlæg Vask af biloverflader, samt Klasse II fåes en tilladelse undervogn (lavtryk) med rengørings- og rensemidler uden krav. med specielle org. opløsningsmidler 6.3 Med højtryksrenser Klasse I 6.3.1 Vask af biloverflader uden Rengørings- og rensemidler Ingen udskiller olieforurening uden kulbrinter 6.3.2 Vask af biloverflader forurenet Klasse I b med olie 6.4 Undervognsvask Klasse I b 6.5 Motorvask Klasse II + EBS c 6.6 Selvbetjenings højtryksrenser Klasse I b 7 Rensning (undtagen bilvask) Rensning af motordele 7.1 Med højtryksrenser Klasse I eller 7.2 Med roterende spulerør Klasse II + EBS c Klasse I + EBS c 8 Rustbeskyttelse samt afvaskning Klasse II + EBS c af parafinvoks eller lign. f.eks. fra nye biler 9 Skrotpladser Klasse II 10 Jordbehandling Klasse II 11 Modtagestationer for sand, olie og spildevand fra udskilleranlæg : Skal aftales nærmere med Herning Kommune : Gælder for spildevand under følgende betingelser : Klasse I - tryk < 60 bar - temperatur < 60 o C - ph-neutral - rengørings- og rensemidler med kort spaltetid : Emulsions-spalteanlæg eller lignende : For disse anlæg gælder der specifikke regler p.t.. jf. Miljø- og Eniergimin bek. nr. 555 af 9. juni 2001 9

Tabel 1: Dansk Standards anbefalinger ved valg af olieudskillertype. 5 Herning Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser. F.eks må spildevand fra aktiviteter med organiske opløsningsmidler ALDRIG afledes til kloakken i Herning Kommune. 2.1.3. Hvor skal der være alarmer og flydelukker? 2.1.3.1. Alarmer Der findes flere forskellige typer af alarmanlæg. Normalt består de af en eller to følere/alarmer, der er tilsluttet et fælles alarmrelæ: Lagtykkelsesalarm: Denne type alarmanlæg indeholder en føler, der kan skelne olie fra vand, og vand fra luft, men ikke mellem luft og olie. Alarmen udløses, når en maksimal lagtykkelse opnås, og derved undgås overfyldning og risiko for at olie siver ud i kloakken. Lagtykkelsesføleren kan også bruges til at registrere faldende væskeniveau i olieudskillee, f.eks. hvis der er en lækage i olieudskilleren. Der skal altid være en lagtykkelsesalarm på en olieudskiller. Overløbsalarm: Denne type alarmanlæg indeholder en føler, der kan skelne mellem luft og olie. Alarmen udløses, når væskeniveauet i olieudskilleren overstiger det maksimalt acceptable i olieudskillere. Derved undgåes jordforurening f.eks. ved tilstopning af koalescensfilter med efterfølgende opstuvning. Det vurderes i hvert tilfælde, om der er behov for en overløbsalarm. Der findes flere forskellige fabrikater af alarmanlæg, og det er vigtigt, at anlæggene altid installeres efter den pågældende leverandørs anvisninger. 2.1.3.2 Flydelukker En automatisk flydelukker skal sikre, at der ikke sker udslip af olie til kloakken ved overfyldning af olieudskilleren. 5 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 10

Flydelukkeren består af en lukkefunktion, der styres af den opsamlede mængde olie. Efterhånden som udskilleren fyldes med olie, vil flydelukkeren blive presset nedaf sammen med vandet. Når opsamlingskapaciteten i olieudskilleren er opbrugt, vil flydelukkeren ramme en ventilplade, hvorved afløbet fra olieudskilleren lukkes. Der er ikke generelt krav om flydelukker, men behovet skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke etableres flydelukker, hvis der er risiko for overløb til jorden ved opstuvning i olieudskilleren, med mindre der samtidigt er etableret en overløbsalarm. 2.1.4 Krav om prøvetagningsbrønd? En prøvetagningsbrønd skal bruges til at udtage en stikprøve af det spildevand, der afledes fra olieudskilleren. Prøvetagningsbrønden kan være enten en nedgangsbrønd, en inspektionsbrønd eller en nedløbsbrønd med en fri vandstråle på tilløbssiden. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave en målebrønd i stedet for en prøvetagningsbrønd. En målebrønd skal være indrettet, så det er muligt at udtage døgnprøver. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om der er behov for en målebrønd 2.2 Dimensionering Som udgangspunkt skal olieudskilleranlæg udformes og dimensioneres så olieprodukter i spildevandet tilbageholdes under normal drift og forudseelige uheld. Dimensioneringen skal tage højde for både type og mængde af det tilførte spildevand. 11

2.2.1 Hvilken størrelse sandfang? Størrelsen bestemmes ud fra forventet mængde sand og slam, spildevandstype og vandstrøm (NS). Se tabel 2: Forventet tilførsel af sand og slam Spildevand, der kommer fra: Sandfangets størrelse i liter Ingen Industrispildevand (eks. kondensvand fra kompressor). Lille Industrispildevand. Regnvandsafløb, f.eks. fra - overdækket servicestation. - overdækket større parkeringsareal. Middel Industrispildevand. Vaskeplads. Autoværksted. Regnvand, f.eks. fra - større parkeringsareal. - servicestation. Stor Industrispildevand. Lastbilvaskeplads. Vaskeplads for bygge- og anlægsmaskiner. Vaskeplads for landbrugsmaskiner. Automatiske bilvaskeanlæg. Ikke nødvendig a) NS *) 100 f d **) b) NS *) 200 f d **) b) NS *) 300 f d **) c) NS *) 300 f d **) Tabel 2: Dansk Standards anbefalinger ved dimensionering af sandfang. 6 Herning Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser. *): NS: Olieudskillerens nominelle størrelse, som bestemt i afsnit om dimensionering af olieudskillere. **): f d er densitetsfaktoren, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles - se tabel 4. a) : Hvis NS 10 l/s, så skal formlen for sandfang med Middel - tilførsel bruges. Gælder dog ikke for overdækkede parkeringsarealer hvor formlen for sandfang med lille - tilførsel må bruges. b) : Mindste volumen på sandfang skal være 600 l c) : Mindste volumen på sandfang skal være 5.000 l 6 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 12

2.2.1.1 Hvilken NS skal bruges? Når størrelsen af sandfang skal beregnes kan man enten vælge at bruge: den beregnede NS (den NS der bestemmes ud fra de aktuelle aktiviteter via formlen i afsnit 2.2.2.2) eller kapaciteten for den valgte olieudskiller (når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere kapacitet) Kommunen anbefaler, at der vælges et sandfang med en størrelse der passer til den valgte olieudskiller. Derved undgåes, at der senere skabes tvivl om det samlede anlægs kapacitet. 2.2.2. Hvilken størrelse olieudskiller? Olieudskillerens størrelse bestemmes ved en vurdering af den nødvendige opsamlingskapacitet og en beregning af den nominelle størrelse. 2.2.2.1 Vurdering af opsamlingskapacitet Opsamlingskapaciteten er den oliemængde, der kan opsamles i olieudskilleren. Den fastlægges ud fra en vurdering af, hvor meget olie der tilledes (både ved normal drift og uheld). Dansk Standard anbefaler, at opsamlingskapaciteten som minimum skal være 7 : Ved olieudskillere med automatisk flydelukker: Ved olieudskillere uden automatisk flydelukker: 10 x NS 15 x NS NS er olieudskillerens nominelle størrelse Opsamlingskapaciteten skal dog aftales med kommunen i hvert enkelt tilfælde, og kan afvige fra Dansk Standards anbefalinger. Hvis der f.eks. ved uheld kan tilføres større mængder olie/benzin til olieudskilleren, bør opsamlingskapaciteten tilpasses efter forholdene og risikoen for uheld, og den skal evt. være større end Dansk Standards anbefaling. Et andet eksempel er et sted, hvor mængden af olie ved uheld vil være lille, f.eks. i et garageanlæg. Her kan der accepteres en mindre opsamlingskapacitet end anbefalet fra Dansk Standard. Desuden er kravene til opsamlingskapacitet ved olieudskillere på benzin- og oliesalgssteder fastsat i en særskilt bekendtgørelse 8. 7 Er minimumskravet til olieudskillere, for at de kan blive CE-mærket jf. Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 1., DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 8 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, nr. 555 af 9. juni 2001. 13

2.2.2.2. Beregning af nominel størrelse (NS) Størrelsen af olieudskilleren afhænger af følgende faktorer: Dimensionsgivende regnvandsstrøm. Dimensionsgivende spildevandsstrøm. Mulighederne for emulsioner (f.eks. ved brug af sæbe eller højtryksrenser). Oliens vægtfylde. Den nødvendige størrelse betegnes ved den nominelle størrelse (NS), der angives i l/s. Til beregning af NS tager Herning Kommune udgangspunkt i DS/EN 858-2 9. Beregningsformlen er også beskrevet i Rørcentrets vejledning 10 fra Teknologisk Institut. NS beregnes ud fra følgende formel (se evt. beregningseksempel sidst i dette afsnit ): NS = (Q r + (f x x Q s1 ) + Q s2 ) x f d NS olieudskillerens nominelle størrelse Q r den dimensionsgivende regnvandsstrøm Q s1 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der er emulgeret Q s2 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der ikke er emulgeret f x hindringsfaktor/emulsionsfaktor densitetsfaktor, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles f d Når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere NS. Bestemmelsen af de enkelte parametre i formlen for NS gennemgåes i det følgende: Dimensionsgivende (Q r ) regnvandsstrøm Det maksimale flow af regnvand beregnes efter følgende formel: Q r = ψ i A ψ afstrømningskoefficient (ved tæt underlag = 1) i regnintensitet (l/s pr. m 2 ) (er 0,014 l/s pr. m 2 ) 11 A afstrømningsareal (m 2 ) Dimensionsgivende spildevandsstrøm (Q s ) 9 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 10 Rørcenter-anvisning 006 vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Marts 2004 11 Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, DS 432:2000 (3. udgave). 14

Den maksimale totale spildevandsstrøm opgøres i 2 strømme Q s1 og Q s2, alt efter om den enkelte vandstrøm kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der bruges sæbeprodukter, alkaliske rensemidler eller højtryksrenser: Q s1 Q s2 spildevandsstrøm, der kan indeholde emulgeret olie (l/s) spildevandsstrøm, der ikke kan indeholde emulgeret olie (l/s) Spildevandsstrømmene beregnes som en sum af delstrømmene fra alle vandinstallationer, der afleder vand gennem olieudskilleren: Q s1 = Q s1,a + Q s1,b + Q s1,c +...osv. Q s2 = Q s2,a + Q s2,b + Q s2,c +...osv. a, b, c osv. angiver de forskellige delspildevandsstrømme, der kan komme fra vaskehaller, håndvaske, gulvafløb osv. Størrelsen af de enkelte delstrømme kan enten måles eller opgøres ud fra tabel 3: Nominel diameter (DN) [mm] Vandstrøm fra tappested i l/sek a Antal tappesteder med bestemt nominel diameter b 1. tappested 2. tappested 3. tappested 4. tappested 5. tappested og efterfølgende tappesteder 15 (1/2 gevind) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 20 (3/4 gevind) 1 1 0,7 0,5 0,2 25 (1 gevind) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3 Tabel 3: Værdier til bestemmelse af vandstrøm fra tappesteder. 12 a Værdierne gælder for vandforsyningstryk på 4-5 bar. Ved andre tryk skal værdierne korrigeres som beskrevet i DS/EN 858-2 13 b Ved udregningen skal man starte med tappestederne med størst DN og slutte med den mindste, se eksempel efter skemaet. 12 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 13 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 15

Eksempel: Antal tappesteder (hvor olie kan være emulgeret): 1 tappested med DN 15, 1 tappested med DN 20 og 2 tappesteder med DN 25. (huske at starte med tappestedet med den største DN) 1. tappested DN 25 = 1,7 l/s 2. tappested DN 25 = 1,7 l/s 3. tappested DN 20 = 0,7 l/s 4. tappested DN 15 = 0,25 l/s i alt: Qs1 = 4,35 l/s Ved højtryksrensere og autovaskeanlæg skal der regnes med følgende: Højtryksrensere: Autovaskeanlæg: Spildevandsstrøm fra en højtryksrenser skal sættes til 2,0 l/s. Hvis der er mere end én højtryksrenser, skal spildevandsstrømmen fra de efterfølgende sættes til 1,0 l/s pr. stk. For autovaskeanlæg bruges den spildevandsstrøm, som fabrikanten har fastsat, dog minimum 2 l/s pr. vaskelinie. Har anlægget højtryksrensere (tryk > 20 bar), adderes 1 l/s pr. vaskelinie. Hvis anlægget har indbygget renseanlæg og recirkulation af spildevand skal der kun regnes med den spildevandsstrøm, der kan opstå ved driftsstop på anlægget. Hindringsfaktor/emulsionsfaktor (f x ) En faktor, som ganges på den del af spildevandsstrømmen, der kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der benyttes sæbe, rensemidler eller højtryksrenser. I disse tilfælde vil der dannes emulsioner, og så er olien længere tid om at udskilles, se nærmere forklaring i afsnit 3.1.1. For at få en øget opholdstid benyttes f x, der medfører en større udskillerkapacitet. f x = 2 Densitetsfaktor (f d ) Densitetsfaktoren bestemmes af vægtfylden af de olier, som skal udskilles, og udskillertypen. Kendes alle de olier, der har mulighed for at blive tilledt, bestemmes f d ud fra olien med den største densitet (eksempler på densiteterne for forskellige olier fremgår af bilag 2). f d bestemmes udfra tabel 4: Vægtfylde (g/cm 3 ) 0,85 > 0,85-0,90 > 0,90-0,95 Olieudskillertype f d Klasse I (koalecens) 1 1,5 2 Klasse I (traditionel graverimetrisk) 1 2 3 16

Klasse II 1 2 3 Klasse II + I (anbragt efter 1 1 1 hinanden) Tabel 4: Densitetsfaktorer 14 Eksempel på beregning af nominel størrelse af en olieudskiller Udendørs vaskeplads. 2 højtryksrensere og 2 tappesteder (½ og 1 gevind). Vask af biloverflader (med olie). Brug af alkaliske rengørings- og rensemidler i forbindelse med højtryksrenserne. Tappestederne bruges til afskylning uden brug af rengørings- og rensemidler. Pladsen er 5 x 8 m og underlaget er tæt beton: Olieudskillertype: Qr, dimensionsgivende regnvandsstrøm: Q s1, dimensionsgivende spildevandsstrøm: (med emulgeret olie) Q s2, dimensionsgivende spildevandsstrøm (uden emulgeret olie) Da der vaskes biloverflader med olie med højtryksrenser, bør det være en klasse 1 olieudskiller med koalecensfilter jf. tabel 1. ψ = 1 (tæt underlag) i = 0,014 l/s pr. m 2 A = 5 m x 8 m = 40 m 2 Q r = 1 x 0,014 l/s pr. m 2 x 40 m 2 = 0,56 l/s Q s1,højtryksr nr. 1 = 2 l/s Q s1,højtryksr nr. 2 = 1 l/s Q s1 = 2 l/s + 1 l/s = 3 l/s Q s2,tappested 1 = 1,7 l/s Q s2,tappested ½ = 0,5 l/s Q s2 = 1,7 l/s + 0,5 l/s = 2,2 l/s f x, hindringsfaktor/emulissionsfaktor f x = 2 f d, densitetsfaktor Blandet olie fra bilvask har vægtfylde på 0,85-0,90 g/m 3 jf. bilag 2 + klasse 1 koalecensudskiller => = 1,5 NS, nominel størrelse af olieudskiller NS = (Q r + (f x x Q s1 ) + Q s2 ) x f d = (0,56 l/s + (2 x 3 l/s) + 2,2 l/s) x 1,5 = 13,14 l/s 2.2.3. Prøvetagningsbrønd Prøvetagningsbrønden (nedløbs-, nedgangs- eller inspektionsbrønd) skal have en indvendig diameter på mindst 400 mm. 14 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 17

Udtagning af prøver af olieholdigt spildevand kræver at prøven tages i en frit faldende vandstråle. Det betyder, at: ved små vandstrømme bør prøvetagningsbrønden indrettes så der en højdeforskel mellem tilløbet og afløbet i brønden på mindst 200 mm. Desuden bør tilløbsledningen stikkes et par cm ind i brønden for at sikre den frit faldende stråle (tilløbsledningen må dog ikke stikke så langt ind, at prøvetagnings- og renseudstyr ikke kan komme ned i brønden). ved store vandstrømme skal det sikres, at prøvetagningsbrønden dimensioneres så man stadig sikrer en frit faldende vandstråle, der ikke er så kraftig, at den rammer bagvæggen. Hvis der skal laves en målebrønd til døgnprøver, skal udformningen aftales med Herning Kommune i hvert enkelt tilfælde. 18

3 Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg 3.1 Drift af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af anlægget skal: sikre at der ledes mindst mulig olie til olieudskilleren sikre at spildte olieprodukter, der kan opsamles eller olieaffald, ikke ender i kloakken, selvom den er koblet til en olieudskiller tilstræbe at de rengørings- og rensemidler, der afledes til olieudskilleranlæg: - er "hurtigtspaltende" eller har score 1 i keminøglen 15, se afsnit 1.1.1 Link og - ikke indeholder liste A, og B-stoffer, se bilag 3. Link 3.1.1. Brug af rengørings-/rensemidler og højtryksrenser Det altafgørende for funktionen af en olieudskiller er, om der bruges rengørings- /rensemidler, og hvilken type middel der bruges samt om der bruges højtryksrenser eller spildevandet udsættes for anden mekanisk påvirkning. Emulsioner af olie i vand opstår, når olien enten mekanisk eller kemisk opblandes i vandfasen som meget små oliedråber. Højtryksrensere og forskellige typer rengøringsprodukter kan danne olievandemulsioner. Med tiden deles olie-vandemulsioner igen i olie og vand. Denne tid kaldes emulsionens spaltetid eller separationstid. Mekaniske emulsioner opstår, når olie og vand - f.eks.. med en højtryksrenser eller i en pumpe - udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, så olien bliver opdelt i meget små dråber. Efter lang tids henstand vil oliedråberne efterhånden samles til større dråber. Kemiske emulsioner opstår, når der er rengørings- /rensemidler til stede i olie/vandblandinger. Blandingerne er meget stabile, dvs. oliedråberne ikke kan bringes sammen. Kemisk emulgerede olier kan ofte ikke udskilles i en traditionel olieudskiller. Det kræver lang opholdstid eller supplerende rensning. 3.1.1.1 Vandbaserede rengørings-/rensemidler Vandbaserede rengøringsmidler og herunder alkaliske rensemidler indeholder først og fremmest vand og stoffer, der virker som sæbe. Stofferne kendes under forskellige betegnelser som tensider, detergenter og emulgatorer. 15 Keminøglen Liste over kemiske produkter i autobranchen, Industriens branchearbejdsmiljøråd, 4. udgave. Findes i webversion på b.la. www.motorbranchen.dk. 19

Ved brug af rengøringsmidler opstår, som nævnt ovenfor, en blanding af vaskemiddel, olie og vand (olie-vandemulsion). Olie-vandemulsioner dannet med forskellige typer rengøringsmidler kan have vidt forskellige spaltetider/separationstider. Spaltetiden for emulsionen afgør om olien kan nå at adskille sig fra spildevandet i et olieudskilleranlæg. Hvis olie og vand ikke kan nå at adskilles, vil olien passere olieudskilleren og sammen med spildevandet løbe videre ud i kloaksystemet. Det anbefales derfor, at bruge hurtigtspaltende produkter f.eks. produkter med score 1 16 i keminøglen 17 eller produkter, hvor spaltetid/separationstid fremgår af fabrikantens deklaration. Herved bliver det muligt at sikre, at spaltetiden af olie-vandemulsionen bliver kortere end opholdstiden i olieudskilleren. Brugeren skal sikre, at doseringen af rengørings-/rensemidler er mindst mulig. Overdosering kan resultere i, at olien ikke udskilles eller at olie allerede samlet i olieudskilleren, transporteres videre til det offentlige kloaksystem 3.1.1.2. Opløsningsmiddel baserede rensemidler Opløsningsmiddel baserede rengøringsprodukter indeholder ikke vand. De består ofte hovedsageligt af petroleum og/eller terpentin, som er grupperet som liste A-stoffer 18. Produkterne kaldes ofte koldaffedtningsmidler, og bruges f.eks. til motorrens, afvoksning, affedtning, afrensning i rensebar og som tjærefjerner. Spildevand med rengøringsmidler baseret på organiske opløsningsmidler må ikke afledes til olieudskillere. Affedtning med disse midler skal derfor foregå på en af følgende måder: i lukkede genbrugssystemer f.eks. rensebar opsamling af spildevandet og bortskaffelse til godkendt modtager af farligt affald uden brug af vand f.eks. ved aftørring. 3.1.1.3. Højtryksrenser Aktiviteter med højtryksrenser skal gennemføres med så lavt et tryk som muligt for at undgå kraftig mekanisk emulgering og dannelse af olie-vandemulsioner. Brugen af varmt vand ved lavt tryk i stedet for højtryksrenser skal overvejes. Hvis afvaskningen sker både med højtryksrenser og et rengøringsmiddel, dannes der en blanding af vand, olie og rengøringsmiddel i spildevandet, som har svært ved at skille i olie og vand igen. Krav til ældre olieudskilleranlæg 16 Scoren beskriver, hvor hurtigt olie kan skille sig fra vand, når vandet indeholder det pågældende produkt. 17 Keminøglen Liste over kemiske produkter i autobranchen, Industriens branchearbejdsmiljøråd, 4. udgave. Findes i webversion på b.la. www.motorbranchen.dk. 18 Miljøstyrelsens miljøvurdering af organiske stoffer jf. bilag 3 i disse retningslinier. 20

Udskilleranlæg, der ikke er dimensioneret efter standarden DS/EN 858-2 19, kan bibeholdes i nuværende udformning, men kommunen kan: ved ændringer eller udvidelser af aktiviteter, der påvirker afledningen til udskilleranlægget eller ved konstatering af eller ved begrundet mistanke om forurening kræve ændringer, herunder tilpasning af aktiviteter eller anlæg, så udledningen fra gamle anlæg kommer på niveau med udledninger fra nye anlæg. 3.2 Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg For anlæg, som er etableret efter 7. januar 1994, har leverandøren/kloakmesteren haft pligt til at lave en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til brugeren af anlægget 20. Denne vejledning skal opbevares hos den ansvarlige for drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlægget. Det er også en god ide at sikre sig, at det firma, der tømmer olieudskilleranlægget, har en kopi af vejledningen. 3.2.1. Kontrol af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af udskilleranlægget skal jævnlig føre kontrol med anlægget. Dette skal ske ved hjælp af pejling af lagtykkelsen af olie og sand/slam i henholdsvis olieudskiller og sandfang. Dansk standard anbefaler, at kontrolintervallerne ikke overskrider 6 måneder 21. Observationerne i forbindelse med den regelmæssige kontrol skal skrives i en driftsjournal for anlægget. Driftsjournalen skal opbevares i 5 år og på forlangende vises til tilsynsmyndigheden. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag 4. Link 3.2.2. Tømning og visuel inspektion af olieudskilleranlæg Tømning af udskillere og sandfang skal udføres af en registreret transportør til tømning af udskilleranlæg 22. Listen over registrerede transportører kan ses på www. østdeponi.dk/ find en transportør til dit affald marker derefter i feltet med olie- og kemikalieaffald Link Observationer i forbindelse med tømning skal skrives i driftsjournalen for anlægget. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag 4. Link 19 Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 20 Jf. Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, (3. udgave) af 28. juni 2000. Kravet er også gældende i 2. udgave af normen fra 1994 af 7. januar, men ikke i 1. udgave fra 1974. 21 Iht. Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 22 Iht. Herning Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Regulativet kan ses på www.herning.dk/natur og miljø/erhvervsaffald, regulativbilag. 21