Eliteidrættens krav til faciliteter

Eliteidrættens krav til faciliteter Jens Alm Analytiker og ph.d. stipendiat

Undersøgelse fra Sveriges Television 2011 229 kommuner besvarede spørgeskemaet (svarprocent 79%) 104 kommuner mente at idrætten bør tage et større økonomisk ansvar 50 kommuner syntes at kraven er urimelige "Förbunden ökar kraven så att små kommuner med begränsade möjligheter diskvalificeras för att kunna nå elitnivå. Förbunden ställer högre krav på arenor än den sportliga prestationen. (Citat fra en borgmester)

Debat i Sverige

Dansk undersøgelse Spørgeskema 10 spørgsmål Udsendt til alle 98 danske kommuner Svarprocent 55% 34 kommuner med eliteklubber (Superligaen, 1. division, Elitedivisionen, Herre og Dame Håndboldligaen samt Ishockeyligaen)

Eliteidrætten tillægges meget stor værdi i kommunen, og det har derfor høj politisk prioritet at stille gode faciliteter til rådighed for eliteidrætten.

I hvilken grad ser I investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteklubber som en kommunal opgave?

Har kommunen siden 2007 oplevet et pres fra specialforbund eller klubber i forhold til at stille opvisningsanlæg til rådighed? Forbund Ja Antal kommuner (24) DBU 38% 20 DHF 12% 6 DIU 6% 3 Andet forbund 6% 3 Klub Ja Antal kommuner (40) Fodbold 65% 33 Håndbold 28% 13 Ishockey 8% 4 Anden idrætsgren 47% 20

Har kommunen siden 2007 valgt at investere i opvisningsanlæg for at imødekomme krav fra specialforbund eller klub?

I hvilken grad bør specialforbund og klubber bidrage økonomisk i forbindelse med opførsel og forbedringer til eliteidræt på baggrund af deres krav, der kræver større investeringer i opvisningsanlæg?

Skandinaviske krav Superligaen «Til kampe i Superligaen skal minimumkapaciteten på stadion udgøre 10.000 tilskuere, hvoraf mindst 3.000 skal være på individuelle siddepladser.» 3.000 Allsvenskan Endast 20% av arenans totala publikkapacitet får användas som ståplats. Det ska finnas minst 3 000 sittplatser. Sittplatserna ska vara under tak. 3.000 Tippeligaen «Total tilskuerkapasitet på stadion skal minimum være tilsvarende gjennomsnittlige publikumsbesøk foregående sesong.» «3000 (tre tusen) enkeltseter. «Inntil 40% av stadionets totale godkjente publikumskapasitet kan være ståplasser». 10.000

Kapacitetsudnyttelse 2012/13 66% 52% 42% 95% 86% 93% Kilder: Deloitte; weltfussball.de; KNVB; NFF; superstats.dk

Kapacitetsudnyttelse vs. gennemsnit

22.000 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Gennemsnit 2002/03-2012/13

DBU s Klublicenssystem Manual for Superligaen 7.3 Fordele for klubberne 7.3.2 Et stadion, som på alle områder er af høj kvalitet, vil tiltrække flere tilskuere og dermed økonomiske ressourcer til ejeren og/eller licensansøgeren. Det giver mulighed for at finansiere kommende stadionfaciliteter og udgør samtidig em væsentlig indtægtskilde for licensansøgeren. Endelig vil mange tilskuere på et stadion medvirke til, at en fodboldkamp kan afvikles i en god atmosfære

Konklusion Danske kommuner kan godt lide eliteidræt.og de er villige til at investere i anlæg målrettet eliteidræt men de anser at idrætten bør bidrage økonomisk i forbindelse med opførsel og forbedringer i anlæg på baggrund af idrættens krav Mange danske kommuner har oplevet et pres og flere har investeret i anlæg for at imødekomme idrættens krav DBU s krav til kapacitet er ambitiøse

Tak for jeres opmærksomhed! Jens Alm jens.alm@idan.dk Direkte: 3266 1035 Mobil: 3140 7850

Kapacitetsudnyttelse vs. gennemsnit 2013/14 2012/13 Klub Gennemsnit Udnyttelse Klub Gennemsnit Udnyttelse Brøndby IF 16542 0,57 Brøndby IF 8785 0,30 FC 15017 0,39 FC 12016 0,32 København København AGF 8429 0,43 AGF 8767 0,45 Esbjerg fb 8374 0,49 Esbjerg fb 5710 0,33 FC 8216 0,70 FC 4820 0,41 Midtjylland Midtjylland OB 7573 0,48 OB 7954 0,50 AaB 6941 0,50 AaB 6419 0,47 Viborg FF 6328 0,66 Silkeborg 2837 0,31 FC 5616 0,56 FC 5375 0,53 Nordsjælland Nordsjælland Randers FC 4589 0,38 Randers FC 5559 0,46 FC 4327 0,43 Horsens 3406 0,43 Vestsjælland SønderjyskE 3698 0,37 SønderjyskE 4310 0,43 95650 5,97 75956 4,94 Totalt 7971 0,50 6330 0,41