EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER

EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER af Jørgen Sommer Udviklet i samarbejde mellem PC SCHEMATIC A/S og EVU. 1/5-2010 Kopiering kun tilladt efter skriftlig tilladelse fra PC SCHEMATIC A/S.

Forord og indhold Udgivet af PC SCHEMATIC A/S 3. udgave 2010 Copyright 2002-2010, PC SCHEMATIC A/S Enhver gengivelse fra denne bog er ikke tilladt, jævnfør gældende lov om ophavsrettighed. 1. udgave 1. oplag 2002 2. oplag 2005 2. udgave 1. oplag 2006 3. udgave 1. oplag 2010 Illustrationer udført med PC SCHEMATIC Automation ISBN 978-87-989072-3-7 side 2

Forord og indhold Forord Vær altid på den sikre side! Bogen er skrevet for maskinbyggere, tavlebyggere og installatører eller for andre teknikere og tekniske assistenter, der skal udføre el-dokumentation. Den fortæller dog ikke altid alt, hvad du bør gøre i en bestemt situation. Udgave 2 indeholder endnu flere eksempler og anvisninger, som du kan tage udgangspunkt i. Men brugeren af standarder skal selv afgøre, hvad en rigtig udførelse er ud fra de regler, henvisninger, anbefalinger og krav, som standarderne stiller. Er du alligevel i tvivl, bør du henvende sig til Dansk Standard eller anden ekspert. Det er din afgørelse - og efter Maskindirektivet er det dit ansvar. Hvem står bag bogens udgivelse? Bogen er udgivet af DpS CAD-center ApS (red.: nu PC SCHEMATIC A/S) på opfordring af og i samarbejde med Elfagets Uddannelsesnævn repræsenteret ved Per Vilbrand. Bogen er forfattet af Jørgen Sommer, der arbejder med salg og marketing af PCschematic CAD-programmer til el-dokumentation ved DpS CAD-center ApS. Udgiverne har aftale med Dansk Standard om retten til brug og gengivelse af illustrationer og tekster fra forskellige standarder. Følgende har bidraget med eksperthjælp: Per Holmstrøm, elteknisk konsulent og specialist i blandt andet Maskindirektivet, Karl-Anker Thorn ved Dansk Standard, projektleder af standardiseringsudvalget S-503 (Standarder til dokumentation), Flemming Larsen ved ELFO under TEKNIQ, medlem i standardiseringsudvalg S-503, og teknisk konsulent Leif Steffensen ved Arbejdstilsynet. Desuden har forfatteren været i kontakt med flere virksomheder og tekniske skoler. Tak til alle, der har bidraget. Forord til 3. udgave Så foreligger 3. udgave af bogen, som nu er blevet opdateret med de seneste udgaver af standarderne. Jørgen Sommer er igen aktiv som forfatter, nu i sit otium. Igen skal dog lyde en opfordring til alle læsere af bogen om at komme med kommentarer og ideer, som kan indgå i kommende udgaver. Benyt adressen bog@pcschematic.com. Jyllinge, maj 2010 side 3

Forord og indhold side 4

Forord og indhold Indhold Forord 3 Lidt om bogen 9 Direktiver 13 Maskindirektivet 13 Bekendtgørelse At 612 (2008) 14 Lavspændingsdirektivet 15 EMC-direktivet 16 Ansvar 19 Er installatøren fabrikant, når han/hun ændrer på maskinen 19 Europæiske krav 21 Generelt om standarder 25 Hvad er med i bogen 25 El-dokumentation og dokumentation generelt 25 El-dokumentation med eller uden cad-program 26 Hvordan kan du arbejde med standarderne 26 Følg henvisninger til andre standarder 26 Din sikkerhed ved valg af cad-program 27 Teknisk dokumentation 31 Generelle krav til el-dokumentation 31 Tre væsentlige standarder 31 Hvad indeholder teknisk dokumentation? 32 Fælleskrav til hele dokumentationen 34 Teknisk dossier 35 Informationsblad 39 Nogle eksempler på indhold af informationsblad 39 Skematyper 43 Ækvivalent funktionsskema 44 Forbindelsesskema 45 Kredsskemaer 46 Eksempel på dokumentation 47 Kombinerede kreds- og forbindelsesskemaer 55 Indre forbindelsesskemaer og -tabeller 56 Ydre forbindelsesskemaer og -tabeller 57 Terminalforbindelsesskemaer og -tabeller 57 Kabelskemaer, -tabeller og -lister 58 Placerings- og installationsdokumenter 59 Installationstegning og -skema 59 Generelt om skema- og plantegning 59 Styk-, komponent- og reservedelslister 63 Teknisk tegning 67 Tegningsformater 67 Tegningshoved og titelfelt 67 Strømveje og referencenet 68 Ledere 68 Streger og stregtykkelser 68 Forbindelseslinjer 69 Symboler 77 Grafiske symbolers betydning 77 Egne ikke-standardiserede symboler 80 Symbolstørrelse og -form 80 side 5

Forord og indhold Symboler og driftsmæssig tilstand 84 Design af symboler 89 Sammensatte symboler 89 Brug de rigtige symboler 92 Mærkning og identifikation 97 Funktionsmærkning 97 Mærkning af styremateriel 97 Referencebetegnelser 98 Lederidentifikation 98 Oplysninger om ledninger og ledere 100 Leverandørens ledningsidentifikation 100 Nummerering af ledninger og ledere 100 Mærkning af kabler og ledere efter IEC/EN 62491 101 Klemmer og visse forudbestemte ledere 103 Identifikation af terminaler inden for et anlæg 107 Klemmer i kombineret kreds- og forbindelsesskema 109 Mærkning af terminaler på kontaktorer mv. 109 Struktureringsprincipper og referencebetegnelser 115 Hvad er et referencesystem 115 Klassificering og bogstavkoder 116 Referencebetegnelse i et niveau 117 Referencebetegnelse i flere niveauer 118 Navn og undernavn 121 Type eller varenummer kan være toppen i en struktur 122 Funktionsstruktur 123 Placeringsstruktur 124 Dokumentreferencebetegnelse 125 Signalreferencebetegnelse 128 Byggebranchens klassifikationssystem 131 Bogstavkoder 135 Formålet med bogstavkoder 135 Hvad betyder dobbeltbogstavkoderne 135 Komponenter placeret i eltavlen 145 Valg af bogstavkode 148 Bogstavkoder 150 Installationer 155 Generelt om elektriske installationer 155 Generelt om maskinens forsyning 159 Når du leverer din maskine eller dit produkt 159 Andre typer installationer 162 DBK, byggeriets klassifikationssystem 163 Intelligente bygningsinstallationer 166 Installation med intelligente komponenter 166 Automatiske brandalarmanlæg 166 Standardoversigt 171 Dokumentation, vejledninger 171 EMC og telekommunikation 171 Mærkning og identifikation 173 Produkter 173 Referencebetegnelser 173 Symboler, piktogrammer og andre grafiske signaturer 174 Teknisk tegning 175 Litteraturliste og henvisninger 177 Stikordsregister 179 side 6

Indledning og læsevejledning Hvordan er bogen opbygget? Hvordan er de forskellige afsnit markeret?

Indledning og læsevejledning side 8

Indledning og læsevejledning Lidt om bogen Bogen er en opslagsbog, som kan læses i den rækkefølge, du har brug for. Det kan dog være en god ide at læse de første indledende afsnit. Udgave 3 er udvidet grundet spørgsmål, som er stillet siden udgave 1. Der er tilføjelser og ændringer som følge af reviderede og nye standarder. Hvert afsnit indledes kort med eventuelle bemærkninger om begrænsninger, henvisninger eller andet om det pågældende emne. Der kan være oplysninger, som har betydning i en given situation vedrørende din maskine, tavle eller installation. Du kan så følge anbefalingerne i hvert afsnits Guide, der er vist her under: Læs i bogen om: Her beskrives de emner i bogen, som det kan være nyttigt at friske op. Emner, som har tilknytning til det afsnit, du har slået op på. Anskaf og læs om: Der er mange situationer, hvor det kan være nødvendigt at anskaffe mere viden. Her nævnes standarder og håndbøger, hvor du kan få uddybet et givent emne for at sikre korrekt eldokumentation. Note: I forbindelse med standarder og andet, hvortil der er særlige bemærkninger om ændringer, ny udgave eller revision angives det i en note som denne. Liste over standarder Bagest i bogen finder du en grupperet standardoversigt. Oversigten viser en liste med de standarder, der hører til eller som er beslægtede med udarbejdelse af el-dokumentation. Vær dog opmærksom på, især hvis du arbejder inden for et særligt eller sjældnere teknisk område, at der kan mangle nogle standarder. Der er forskellige markeringer/fremhævninger i teksten, nemlig Vigtigste fremhævninger Vigtige fremhævninger, eksempler, tabeller side 9

Indledning og læsevejledning side 10

Direktiver Overordnet om Maskindirektivet, Bekendtgørelse At 612 (2008), Lavspændingsdirektivet og EMCdirektivet.

Direktiver side 12

Direktiver Direktiver I forbindelse med fremstilling af maskiner og styringer på maskiner eller anlæg skal du, som minimumkrav, opfylde de direktiver, den danske regering har omsat til dansk lov. Dette sker ved, at ministerierne udarbejder forskellige bekendtgørelser. Bogen omhandler el-dokumentation i forbindelse med elektrisk materiel på maskiner. Det er derfor Maskindirektivet 2006/42/EF med standarden, IEC/EN 60204-1, der delvist er omhandlet i bogen. Hvis du fremstiller eller arbejder med maskiner, bør du også være opmærksom på andre relevante direktiver end Maskindirektivet. Læs i bogen om: Alle bogens afsnit er baseret på Maskindirektivets standard, IEC/EN 60204-1, der henviser til andre standarder. Anskaf og læs om: Standarden IEC/EN 60204-1 om elektrisk materiel på maskiner. Maskindirektivet og Bekendtgørelse nr. 612 fra Arbejdstilsynet. Lavspændingsdirektivet, IEC/EN 60439-1 og bekendtgørelse nr. 797/1994 EMC-direktivet, IEC/EN 50081 og bekendtgørelse nr. 796:1991 fra Telestyrelsen. Håndbogen: Elektrisk Materiel på Maskiner udgivet af EVU Note: Bemærk, at standarden IEC/EN 60204-1 er revideret i 2006 og udgivet i en ny engelsk version som udgave 1. Håndbogen Elektrisk Materiel på Maskiner udgivet af EVU er ajourført. Maskindirektivet Loven om arbejdsmiljø er arbejdsministerens ansvarsområde, herunder hører Maskindirektivet. Standarden, IEC/EN 60204-1, under Maskindirektivet har titlen: Elektrisk materiel på maskiner. Denne standard gælder for alt elektrisk udstyr, komponenter og materiel i spændingsområdet: 0 til 1000 V AC og 0 til 1500 V DC Når det drejer sig om maskiner, skal du som fabrikant overholde Maskindirektivet 2006/42/EF. Der er her tale om både tekniske og administrative krav. Når de er udført, sikrer du dig at følge gældende lovgivning på området. Maskindirektivet gælder ikke kun for industrimaskiner. Standarden benyttes også for elmateriel på maskiner til materialehåndtering, montage og test. Direktivet angiver kort men klart hvilke krav, der stilles til teknisk dokumentation og dokumentation i det hele taget. Dokumentation i Maskindirektivets forstand er et meget bredt område, hvor el-dokumentation kun er en lille del. Under Maskindirektivet finder du som nævnt side 13

Direktiver hovedstandarden IEC/EN 60204-1, der omhandler elektrisk materiel på maskiner. Standardens hovedformål er at beskrive krav og anbefalinger, for at fabrikanten kan fremme: Sikkerhed for personer og ejendom, driftsikkerhed og nem vedligeholdelse af maskinen. Det materiel og de komponenter, der er omfattet af IEC/EN 60204-1 begynder fra det sted, hvor forsyningen er tilsluttet det elektriske materiel på maskinen - Forsyningsadskilleren. Det er således materiel eller dele af materiel, der ikke overskrider 1.000 V AC med frekvenser mindre end 200 Hz eller 1.500 V DC. IEC/EN 60204-1 gælder for det materiel, der benyttes på et bredt udsnit af maskiner eller grupper af maskiner, som arbejder sammen på en koordineret måde. Det er dog ikke selve materiellet, denne bog behandler, men udelukkende de krav og anbefalinger, som du i egen interesse bør følge i forbindelse med udføring af kredsskemaer mv., hvori det elektriske materiel er dokumenteret. Bogen Håndbog - Elektrisk Materiel på Maskiner udgivet af EVU, der bl.a. omhandler selve materiellet se litteraturhenvisninger bagest i bogen. Vær opmærksom på, at der findes maskiner og produkter, som både er dækket af Lavspændings- og Maskindirektivet. Der findes maskiner og udstyr, som kun skal opfylde kravene i Maskindirektivet. Alle maskiner med mindst en bevægelig del, f.eks. en kugleventil, betragtes som en maskine og skal opfylde Maskindirektivet. Hvad skal ellers opfylde Maskindirektivet? Det skal alle maskiner, der leveres og bruges inden for fællesskabslandene. Eller alle maskiner, der er fremstillet efter den 1/1 1995 dog med visse undtagelser. Bekendtgørelse At 612 (2008) I forbindelse med Maskindirektivet 2006/42/EF er der i høj grad også tale om sikkerhed og sundhed for de mennesker, der beskæftiger sig på eller ved maskinen. At kontrollere og informere om personers sikkerhed og sundhed hører under Arbejdstilsynets funktioner. Herfra kan du få udleveret Bekendtgørelse At 612 af 2008, der omhandler ovenstående personsikkerhed i forbindelse med elektrisk materiel på maskiner. Bekendtgørelsens bilag er opbygget på samme måde og med samme nummerering som IEC/EN 60204-1. Det er i øvrigt især bilag I, med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der har interesse, når der tales om elektrisk materiel på maskiner. Som maskinbygger eller med anden teknisk funktion bør du også læse de øvrige bilag. De kan være aktuelle for din situation. Hvis du f.eks. fremstiller styringer i forbindelse med elevatorer eller styringer til entreprenørmaskiner, så er dette eksempler på krav, der afviger fra det bekendtgørelsen kalder normale maskiner. Krav til dokumentation, og hvad den skal bestå af, er også omhandlet i bekendtgørelsen At 612, foruden mærkning af materiel. side 14

Direktiver De tilhørende harmoniserede standarder, der giver detaljer om f.eks. akustisk støj, nødstop, fejl i styresystemer, sikkerhedsrelaterede styrekredse osv. kommer ikke inden for denne bogs rammer. Lavspændingsdirektivet Loven om stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel hører under boligministerens ansvarsområde. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der tager sig af kontrol og information om disse regler. Fra Sikkerhedsstyrelsen kan du rekvirere bekendtgørelse nr. 797/1994 eller andet materiale efter behov. De tilhørende harmoniserede standarder og harmoniseringsdokumenter for konstruktion af materiel udsendes som en del af Stærkstrømsbekendtgørelsen. Der er i 2006 blevet udsendt et nyt lavspændingsdirektiv (2006/95/EF). Dette direktiv er en sammenskrivning af det gamle lavspændingsdirektiv (73/23/EF) med efterfølgende ændringer. Der er ikke indført tekniske ændringer eller nye krav i det nye direktiv. Derfor er der ikke implementeringspligt med fast tidsfrist i de enkelte medlemslande. På nuværende tidspunkt referer vi i Danmark i den nationale lov til det gamle direktiv (73/23/EF), samtidig med at der på EU's hjemmeside skrives, at det er erstattet af et nyt lavspændingsdirektiv (2006/95/EF). Dette er en fuldstændig lovlig situation. Især eksporterende producenter, opfordres til at referere til det nye lavspændingsdirektiv (2006/95/EF). Du skal være opmærksom på, at Lavspændingsdirektivet og Maskindirektivet dækker en lang række forskellige risici. I Maskindirektivet 2006/42/EF er der en klar sondring mellem hvilket udstyr, der hører under Lavspændingsdirektivet og det er: husholdningsapparater til privat brug, audio- og videoudstyr, edb-udstyr, almindelige kontormaskiner, koblingsapparater (styretavler) og styreudstyr, elektromotorer samt højspændingsmateriel: koblings- og styringsudstyr samt transformatorer. De styretavler, der bliver benyttet i forbindelse med en maskine, skal være udført og opfylde de relevante krav og anbefalinger, som er specificeret i standarden: IEC/EN 60439-1 og IEC/EN 60204-1. Hvis der finder en handel sted mellem tavlebyggeren og maskinbyggeren, skal disse tavler på lige fod med andet elektrisk materiel og udstyr, der markedsføres, opfylde Lavspændingsdirektivet efter nævnte standarder. På dette grundlag bør de være CE-mærkede af tavlebyggeren ellers skal maskinbyggeren selv gennemføre risikovurdering og EMC-test af tavlen. Og det kan være en tung sag. IEC/EN 60439-1 gælder for lavspændingstavler (typeprøvede tavler (TTA) og delvist typeprøvede tavler (PTTA)), hvis mærkespænding ikke overstiger 1.000 VAC ved frekvenser, der ikke overstiger 1000 Hz, eller 1.500 VDC. Dette gælder koblingsudstyr, lavspændingsudstyr, kapslede fordelingsanlæg, typeprøvede tavler og delvist typeprøvede tavler. Sådanne tavler kaldes koblingsanlæg og skal ud over tavlebestemmelserne opfylde de relevante tavlekrav, der er angivet i IEC/EN 60204-1. Fabrikanten skal udarbejde teknisk dokumentation, der gør det muligt at vurdere det elektriske materiels overensstemmelse med kravene i side 15

Direktiver Lavspændingsdirektivet. Dokumentationen skal dække det elektriske materiels konstruktion, fremstilling og funktion i et omfang det er nødvendigt for at vurdere materiellet. Fabrikanten skal opbevare dokumentationen i mindst 10 år fra seneste produktionstidspunkt. De nationale myndigheder skal kunne benytte den til inspektionsformål. Fabrikanten skal også udfærdige en skriftlig komponenterklæring før produktet markedsføres. Fabrikanten og hans repræsentant i Fællesskabet er de eneste som må gøre det. EMC-direktivet Loven om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser hører under Kommunikationsministerens ansvarsområde. Det er Telestyrelsen, der varetager opgaverne i det daglige. Under EMC-direktivet hører standarden IEC/EN 61000-6-1:2007 EMC-Europanorm, der er en generisk emissionsstandard. Afsnit 6-1 omhandler bolig-, forretnings- og industriområderne. Den danske lov har nr. 823 af 3. juli 2007 og er suppleret med en bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 2007. Tilsammen indeholder de bestemmelser, der gennemfører dele af EMC Direktivet 2004/108/EF samt R&TTE Direktivet 99/5/EF. De tilhørende harmoniserede standarder giver bl.a. detaljer om, hvor meget støj et apparat og en maskine må udsende. De oplyser, hvor meget den skal kunne tåle, afhængig af om placeringen eller brugen er på en fabrik eller på et værksted. Du kan begrænse udbredelsen af elektrisk støj på forskellig måde. Det kan være ved at kortslutte eller fjerne støjen ved kilden, f.eks. med et RC-filter til at dæmpe en kontaktors gniststøj. Men dette emne ligger uden for bogens formål, selvom sådanne kredsløb jo også skal dokumenteres. EVU har udgivet håndbogen: Elektrisk Materiel på Maskiner, der behandler emnet grundigt. Se bagest i bogen under litteraturhenvisninger. side 16

Ansvar Hvornår har installatøren ansvaret og hvorfor? Fakta om CE-mærkning.

Ansvar side 18

Ansvar Ansvar Maskiner med tilhørende dokumentation er ofte komplekse og fejlmulighederne er store. Typisk er både maskinfabrikanter, elinstallatører og ejere involveret. Og der bliver begået fejl, selvom de fleste kunne være undgået. Hvem har ansvaret? Kontakt altid myndighederne i tvivlstilfælde. Vær opmærksom på, at der med det nye maskindirektiv er tale om CE-mærkede maskiner og om delmaskiner, der ikke må CE-mærkes. Indholdet er baseret på artikler, Maskindirektivet, oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Er installatøren fabrikant, når han/hun ændrer på maskinen Elinstallatørens information, eventuelt fra en mangelfuld dokumentation, er måske blot, at maskinen har nogle ledige klemmer, og der skal bare lige trækkes et kabel. Skal elinstallatøren tilslutte maskinen, er der normalt ingen problemer, men består maskinen af flere enheder eller enkeltdele, skal installatøren tænke sig om. Ved at udføre tilslutningen og sammenkoblingen af de enkelte dele risikerer elinstallatøren at blive fabrikant af maskinen, fordi han/hun ændrer på maskinen. Elinstallatøren er helt utilsigtet på vej ind i nogle problemer med langtrækkende konsekvenser. - Installatøren bør overveje følgende: Hvad er det jeg skal? Hvilken rolle har jeg? Er jeg maskinfabrikant eller er jeg elinstallatør? Det er et spørgsmål om ansvar! Den faste grundregel er, at der ikke må tilkobles noget som helst, før elinstallatøren har undersøgt de tekniske data, og om der findes overensstemmelseserklæring for den konkrete CE-mærkede maskine og dermed tilhørende dokumentation. Det drejer sig med andre ord om, at finde ud af, om der er andre, der allerede har taget ansvaret for, at maskinen overholder gældende krav. Og ikke mindst hvor langt dette ansvar rækker ved den konkrete maskine, fordi der kan være store forskelle. Findes en overensstemmelseserklæring eller, er der kun fremstillet en inkorporeringserklæring? En del maskinfabrikanter udarbejder en overensstemmelseserklæring og dokumentation, som gælder hvor maskinen skal anvendes. I sådanne tilfælde kan elinstallatøren tilslutte maskinen uden problemer, når blot han følger fabrikantens anvisninger, fordi maskinfabrikanten har påtaget sig ansvaret. Men der er kun lavet en inkorporeringserklæring, hvori der står: Denne delmaskine må først tilsluttes eller indgå i en maskine, såfremt der udfærdiges en overensstemmelseserklæring af en fabrikant, som påtager sig det endelige ansvar og CE-mærker den samlede maskine. side 19

Ansvar Her falder mange i vandet. De tilslutter bare maskinen. Men papirarbejdet er ikke i orden, og en sådan maskine er ulovlig. Den må ikke tilsluttes før den er indbygget evt. sammen med andre delmaskiner, maskiner og/eller udstyr i den maskine den er tiltænkt at fungere i. Det er den færdige maskine der skal CEmærkes. Delmaskiner må ikke CE-mærkes. I mange tilfælde mangler en forsyningsadskiller, som skal være foran maskinen, og som burde være tydeliggjort i installationsvejledning og -skemaer, der skal følge med maskinen. Fabrikanten har blot skrevet en inkorporeringserklæring, og i monteringsanvisningen noteret, at forsyningsadskilleren ikke leveres med. I stedet skal elinstallatøren levere forsyningsadskilleren, og hvis elinstallatøren tilslutter delmaskinen uden at se i dokumentationen, er han/hun godt på vej til at blive maskinbygger med ansvar for overensstemmelseserklæringen. Skillepunktet er tilgangsklemmerne på forsyningsadskilleren. Fra og med forsyningsadskilleren udgår maskininstallationen, og her er det maskinbyggerens ansvar, at maskinen overholder de lovmæssige krav. Derfor skal elinstallatøren altid huske at spørge sig selv, om han nu er på vej til at blive maskinbygger. Forsyningsadskilleren skal sikre, at maskinen kan afbrydes (med anvendelse af hængelås), således serviceringen kan foregå, mens maskinen er ude af drift. Disse samt andre forhold bør eksistere i et aftaledokument (en fabrikant/brugeraftale), som kan gennemføres efter en formular i standarden IEC/EN 60204-1 anneks B. Opstår der en ulykke, hvor en maskine er tilkoblet uden forsyningsadskiller, vil der ud over de menneskelige skader også blive gennemført en sag om, hvem der rent faktisk har ansvaret for maskinen, dokumentationen og ulykken. Ledningsidentifikationen Nogle elinstallatører vælger at blive maskinfabrikanter eller måske blot delfabrikanter, og begge roller kan man jo sagtens have. Blot skal man sørge for at udføre de teknisk rigtige løsninger og ajourføre dokumentationen. Sikkerhedsstyrelsen oplever, at problemerne i høj grad handler om manglende ledningsidentifikation. Reglerne i maskinsikkerhedsstandarderne siger, at enhver ledning på en maskine umiddelbart skal kunne identificeres. I nogle tilfælde kan en ledning faktisk umiddelbart identificeres i hele dens udstrækning, og så er denne metode fuldt lovlig. Men der kan være flere hundrede ledninger i en maskine. Så er mærkning af samtlige ledninger den bedste løsning. Endelig skal den ansvarlige stå inde for, med sin underskrift på overensstemmelseserklæringen, at der findes dokumentation i form af kredsskemategninger, betjeningsvejledninger, vedligeholdsanvisninger mv. til maskinen, og at alt overholder de gældende krav. Og køberen/brugeren af maskinen skal sikre sig, at nødvendig dokumentation leveres med maskinen. side 20

Ansvar Køberen/brugeren skal også sikre sig, at maskinen er i overensstemmelse med de gældende regler, selv om maskinen er CE-mærket. Europæiske krav Der findes en del eksempler på udenlandske maskinfabrikanter, som hævder, at blandt andet ledningsidentifikation ikke er et krav i f.eks. Tyskland eller Frankrig. Det er de samme regler, der gælder i hele Europa. Det er klart, at det kan volde problemer, at få udenlandske fabrikanter til forstå, at de skal lave ledningsidentifikation på maskiner, som opstilles i Danmark, ja, i hele Europa. Derfor er det vigtigt, at installatører, maskinfabrikanter samt ejere er grundige og altid sørger for at få placeret ansvaret for maskinen i tide. Fakta om CE-mærkning En maskine må ikke markedsføres og tages i brug, før den over for myndighederne er erklæret i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav samt alle andre relevante krav i Maskindirektivet og andre relevante CE-mærkningsdirektiver, som Lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet. CE-mærket er fabrikantens tilkendegivelse over for myndighederne af, at kravene i CE-mærkningsdirektiverne overholdes. Maskiner må først CE-mærkes efter at overensstemmelseserklæringen er underskrevet, og overensstemmelseserklæringen må først underskrives, når maskinen er udført i overensstemmelse med direktiverne, herunder at dokumentationen er færdiggjort. Delmaskiner må ikke CE-mærkes, men skal overholde de gældende krav. Der skal leveres en inkorporeringserklæring sammen med den nødvendige dokumentation. Erklæringer og bilag Du skal være opmærksom på, at det er sjældent, at det er tilstrækkeligt blot at liste de direktiver og standarder op, som dit produkt skal opfylde for at overholde de relevante direktiver. Der er flere standardregler, hvor du skal træffe et valg. F.eks. standarden IEC/ 60204-1 i forbindelse med lederidentifikation. Her skal du vælge, om du nummererer, giver bogstavkoder eller farvemærker ledere. I overensstemmelseserklæringen skal du derfor henvise til et bilag, hvor sådanne emner, som f.eks. lederidentifikation, er specificeret. Bilaget kan være skema Anneks B i IEC/EN 60204-1 eller, hvor det er relevant, kan det være et informationsblad i el-dokumentationen. Der er normalt andre årsager til, at du i erklæringen skal henvise til et givent bilag. CE-mærkede maskiner leveres med overensstemmelseserklæring. Delmaskiner leveres med inkorporeringserklæring. Komponenter og styretavler leveres med komponenterklæring. side 21

Ansvar side 22

Generelt om standarder Dokumentation generelt. Hvad er med i bogen? Arbejde med standarderne. Din sikkerhed ved af cad-program.

Generelt om standarder side 24

Generelt om standarder Generelt om standarder Maskindirektivet er loven, og den skal du overholde. Standarderne er til, for at du kan få hjælp til at overholde loven. Det kan måske i første omgang være lidt uoverskueligt at komme i gang med de gældende standarder, men denne bog hjælper et stykke ad vejen. Ved henvendelse til myndighederne kan du få en god og effektiv vejledning og dermed indsigt i, hvad der er aktuelt for dig. Bogens indhold er koncentreret om el-dokumentation og de standarder, som du bør bruge for at udføre korrekt dokumentation. Læs i bogen om: Standardoversigt side 171. Anskaf og læs om: Standardoversigt i Håndbog: Elektrisk Materiel På Maskiner fra EVU. Standardoversigt fra Sikkerhedsstyrelsen www.sik.dk DS katalog fra Dansk Standard og hjemmesiden: www.ds.dk På IEC s hjemmesider kan du søge standarder: www.iec.ch ISO standarder findes på hjemmesiden: www.iso.ch Arbejdstilsynet giver en oversigt på siden: www.at.dk Hvad er med i bogen Groft set kan standarderne opdeles i tre grupper som vist neden for. Bemærk, at kun den ene gruppe af standarder er omhandlet i bogen: Følgende to grupper standarder er ikke uddybet bogen Standarder, der behandler risici og sikkerhed på og ved maskiner. Standarder for brug og montering af elektrisk materiel på maskiner. Denne gruppe behandles i bogen Standarder om udførelse af el-dokumentation og hvad den skal indeholde, så du opfylder minimumskravene i Maskindirektivet. El-dokumentation og dokumentation generelt Betegnelsen dokumentation er meget bred og omfattende og eldokumentation er kun en lille del af helheden. I følge Maskindirektivet består dokumentation til maskinen af: Teknisk dossier, brugsanvisninger, erklæringer, afprøvningsrapporter og beskrivelser. Den del, vi her kalder el-dokumentation, er blandt andet kredsskemaer, betegnelser, navngivning, mærkning, nummerering, styklister, reservedelslister, planer og tavletegninger. En af de vigtige standarder til el-dokumentation er standardserien, IEC/EN61082-1 med titlen: El-dokumentation Regler for side 25

Generelt om standarder udarbejdelse af dokumenter til elektroteknisk brug. De tilhørende standarder kan groft deles op i fire kategorier (Se oversigten fra side 171): Note: Standarden IEC/EN 61082-1 er oversat til dansk i 2007. Standarder, der angiver og beskriver regler for teknisk tegning med blandt andet streger og stregtyper, tekster, regler for design af symboler, papirformater og andre lignende regler. Standarder, der indeholder symboloversigter samt piktogrammer til brug i skemaer og på maskiner, udstyr og elektrisk materiel. Standarder, der angiver regler og krav til mærkning og identifikation af f.eks., ledere eller ledninger, klemmer, terminaler, referencer og farvekodning mv. Standarder, der angiver regler for brug og udformning af skematyper, forbindelses- og andre lister samt planer El-dokumentation med eller uden cad-program Hvis du tegner el-dokumentation til f.eks. en maskinstyring eller bygningsinstallation uden et cad-program, skal du kende alle fire nævnte kategorier, altså væsentligt flere standarder, end hvis du benytter et cadprogram som f.eks. PC SCHEMATIC Automation. Med et cad-program, der f.eks. allerede indeholder standardsymboler, skal du heller ikke tænke på regler for symboler. Med et cad-program, der indeholder funktioner og støtte til brugeren med henblik på at overholde gældende regler, er det stort set kun standarderne i kategori 3 og 4 på forrige side, som du bør kende reglerne fra. Det er især dem, bogen beskriver grundigere. Reglerne fra kategori 1 og 2 kender programmet PC SCHEMATIC Automation. Hvordan kan du arbejde med standarderne For at kunne udføre el-dokumentationen til en maskine, anlæg eller installation korrekt er det vigtigt at arbejde med standarderne eller tilsvarende litteratur, der omhandler givne standarder og for en given opgave. Det kan være en god ide, at angribe opgaven på f.eks. følgende måde: Læs og lær reglerne, som den aktuelle standard angiver. Stil kritiske spørgsmål og analyser den aktuelle opgave. Hvad er formålet? Hvad skal jeg opnå? Kan det misforstås? Brug de regler, som svarene peger på og udfør opgaven. Følg henvisninger til andre standarder Uddyb kendskabet til et bestemt emne ved at følge de henvisninger til andre standarder, som bogens guide viser. Du bør ikke kun udelukkende holde dig til bogen. Selvom den er ajourført i udgave 3, omhandler den ikke alt. side 26

Generelt om standarder Der kan ofte opstå en speciel situation, hvortil svaret ikke findes i bogen, selvom en del mere er kommet med. Du må så tage fat i selve standarden eller andet egnet litteratur. Det kan måske også i visse tilfælde være en god ide at tage kontakt til myndighederne, før du selv går i gang. Din sikkerhed ved valg af cad-program Paragraf 12 i den kommende udgave af standarden IEC/EN61082-1 indeholder en liste over standarder, som man skal følge for at udføre el-dokumentation korrekt. Paragraf 12 er primært formuleret til producenter af cad-programmer. Hvis producenten reklamerer med, at programmet kan benyttes i overensstemmelse med den internationale standard IEC/EN61082 bør producenten ved udvikling af cad-programmer sikre sig, at det kan benyttes, så regler, anbefalinger, valgmuligheder og andet relevant i følgende standarder kan overholdes ved brug af cad-programmet: IEC/EN60617 Grafiske symboler til kredsskemaer IEC/EN60848 GRAFCET-specifikationssprog til sekvensfunktionsdiagrammer IEC/EN61175 Betegnelser for signaler IEC/EN ISO 81346 Referencebetegnelser IEC/EN61355 Klassifikation og betegnelse af dokumenter IEC/EN61666 Identifikation af terminaler inden for et anlæg IEC/EN62023 Strukturering af information IEC/EN62027 Fremstilling af styk- og materialelister IEC/EN62079 Fremstilling af instruktioner IEC/EN81714 Design af grafiske symboler IEC/EN82045 Styring af administrative data i relation til dokumenter side 27

Generelt om standarder side 28