Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift
Nye redskaber - ny lovgivning Den kirkelige lovgivning - Lov nr. 269 af 25.03.2014 om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker mm, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens økonomi.
Den kirkelige lovgivning Kirker kan bruges til ikke-kirkelige formål Regler for kirker og kirkegårde der ønskes taget ud af brug. Nedsættelse af udvalg for kirkegårde Kategorisering af kirkegårde
Den kirkelige lovgivning Udvalget for kirkegårde: Opgave at finde kriterier for en kategorisering af kirkegårde, der ønskes taget ud af brug Kategorierne jf lovgivning: Umistelige kirkegåde Bevaringsværdige kirkegårde Andre kirkegårde
Udvalget for kirkegårde Udvalg består af fire medlemmer Medlemmerne er udpeget efter indstilling fra: Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet, plus et medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget skal høres hvis en kirkegård ønskes nedlagt
Kriterier for de 3 kategorier Verdensarvskonventionen: Autenticitet autentiske kvaliteter er bevaret eller kan genskabes Originalitet et fuldgyldigt eksempel på en tidstypisk stil eller veletableret tradition Integritet troværdigt vidensbyrd om en kontinuerlig udvikling med de elementer der tilsammen udgør stedets ånd og karakter
Lyø kirkegård, Fåborg provsti Umistelige kirkegårde
Bevaringsværdige kirkegårde og Andre kirkegårde
Styrker, svagheder, muligheder trusler (SWOT) Fokus på kirkegårde som kulturudtryk og lokalt fællesansvar (S) Svær beslutning at nedlægge sognets kirkegård (S og W) Langt tidsperspektiv før en kirkegård kan tages ud af drift (W og O) Debat og øget interesse for kirkegårdskultur (O) Svært at brug kriterier og kategorier lokalt (T)
Anden lovgivning Bygningsfredningsloven Nye fredningsmuligheder for bygninger og anlæg, men ikke for kirkegårde der er i brug Naturbeskyttelsesloven Er brugt i særlige tilfælde til kirkegårde og til fredninger af de kirkelige anlægs omgivelser Museumsloven Er brugt til elementer og bygværker f.eks. krigergrave, portaler, sten- og jorddiger, gravminder o.a. mindesmærker på kirkegårde
Bygningsfredningsloven Nyeste tilføjelse til bygningsfredningsloven: Mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, dog ikke kirkegårde, der er ibrug Ældre muligheder for fredning Fredning af omgivelserne til en fredet bygning
Kirkegården i Grønnehaveskoven ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland
Naturbeskyttelsesloven Assistens kirkegård - fredningsforslag Formål: At sikre den arealmæssige udstrækning At sikre de kulturelle, historiske, botaniske, landskabelige og biologiske værdier og At sikre områdets rekreative værdier Begrundelse: DN er af den opfattelse at den kirkelige lovgivning ikke i det aktuelle tilfælde er tilstrækkelig til at sikre disse værdier derfor fredning
Assistens kirkegård fredet Sagens forløb: Frednings forslag for Assistens kirkegård i Kbh. i henhold til Naturbeskyttelsesloven fremsat af DN i 2011 Sagen afvist af fredningsnævnet men afgørelsen påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som 6.maj 2014 gav DN medhold Assistens kirkegård er nu fredet Pleje- og udviklingsplan skal udarbejdes af plejemyndigheden som er Københavns kommune
Fredning og fredningsmøde
Dokumentation og bevaringsværdier
Fredningssagens betydning På Nørrebro har det været Metrobyggeriet, der har provokeret fredningssagen frem. Fredningen af Assistens kirkegård kan måske åbne mulighed for fredninger af f. eks. kommunale kirkegård i situationer, hvor kirkegårdens areal er truet. Præcedens det vil tiden vise
Sammenfatning af mulighederne Sikrer det unikke udtryk - Umistelige kirkegårde, Grønnehave og Assistens Nyt fokus på bevaringsværdierne Skaber debat om bevaringsværdierne generelt og lokalt
Debat om bevaringsværdierne Start nu på den enkelte kirkegård med spørgsmål: Hvad vil I nødigt miste på Jeres kirkegård? Hvad er værdifuldt lokalt? Hvilke metoder kan beskrive kirkegårdens bevaringsværdier
Systematisering, registreringer og mål Temaer: 1. Sammenhæng med landskabet og byen 2. Egnskarakteristika 3. Form og arkitektur 4. Bærende bevaringsværdier, elementer 5. Det grønne udtryk
Hvis man træner sit øje bliver man bedre til at se. God arbejdslyst