Akutte tilstande Det akutte røde øje Af Kirsten Baggesen og Lars Loumann Knudsen Hvornår er det røde øje andet end ukompliceret øjenbetændelse eller allergi? Det kan det være, hvis patienten har smerter og lysskyhed eller sløret syn og objektiv undersøgelse afslører ciliær injektion. Biografi Kirsten Baggesen overlæge ph.d. på øjenafdelingen i Aalborg med speciale i børneøjensygdomme. Lars Loumann Knudsen er praktiserende øjenlæge, dr.med., ph.d. og postgraduat lektor ved Aarhus Universitet. Kirsten Baggesens adresse Aalborg Afsnit Syd- Øjenafdeling, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg. kirsten.baggesen@ dadlnet.dk 992 Det røde øje er en meget almindelig tilstand, der kan variere i sværhedsgrad fra fredelige tilstande, der helbreder sig selv, til alvorlige, synstruende tilstande. Det kan være svært at skelne imellem dem, og hvis man er i tvivl, vil det ofte være tilrådeligt med en vurdering af en øjenlæge. Man skelner ofte mellem en konjunktival rødme og en ciliær rødme. Den konjunktivale rødme er diffus, maksimal i den nedre omslagsfold (fornix inferior) og skyldes ofte fredelige tilstande (Figur 1). De konjunktivale kar er dilaterede og har en superficiel lokalisation, det vil sige, at de kan forskydes fra sklera. Den konjunktivale rødme opstår ofte som led i lette, selvlimiterende øjenproblemer. Den ciliære rødme er en hyperæmi af de ciliære blodkar og ses som et dybereliggende karnet, der ligger rundt om cornea (Figur 2). Den ciliære rødme udgår fra de perikorneale kar og er ofte et advarselstegn på en alvorlig øjenlidelse. Derfor bør ciliær rødme give anledning til en vurdering af en øjenlæge. Øjenbetændelse/konjunktivitis Det danske sprogs ord»øjenbetændelse«dækker over to forskellige medicinske tilstande. Den ene form er en meget mild tilstand, der specielt opstår hos forkølede børn og ses som en mild øjenbetændelse i form af let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen (»gule klatter«), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børnene må gerne modtages i institution. En anden mildere form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme. Den kan opstå hos både børn og voksne.
Figur 1. Diffus konjunktival rødme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte og almentilstanden er ikke påvirket. Antibiotika har ingen virkning. Disse børn må gerne modtages i institution. Øjenbetændelse kan også være ord for en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Symptomerne kan også påvirke hornhinden, så der kommer kraftige smerter i øjet. Patienten oplever tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og kan være synstruende, så patienterne skal ses af en øjenlæge, hvis ikke de reagerer meget hurtigt på behandling. Børn må ikke modtages i institutioner. I vejledningen for institutioner henvises børnene til lægebehandling og det kræver ofte også viderehenvisning til øjenlæge. Behandling Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomme på disse virus. Oprensning af øjnene er tilstrækkelig for at mindske symptomerne. Patienten bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge. De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling, og det anbefales, at man efter podning opstarter lokalbehandling med antibiotika i mindst fem dage. Hvis ikke behandlingen i løbet af den tid har Boks 1. Der opereres ca. 50.000 patienter for grå stær hvert år i Danmark, så selv om panoftalmi (betændelse i hele øjet) er sjældent efter en operation on for grå stær, forekom- mer det, og kan være en alvorlig årsag til rødt øje hos en nyopereret patient. Hvis patienten hurtigt kommer i relevant behandling, kan synstabet på grund af infek- tionen n mindskes. En patient med miskænkt infektion efter er kataraktoperation skal henvises til en øjenafdeling ng med vagtfunktion direkte og hurtigst muligt. 993
Figur 2. Ciliær konjunktival rødme. virket, skal behandlingen rettes ind efter podesvaret og patienten eventuelt vurderes af en øjenlæge. Månedsskrift for almen praksis november 2010 994 Hornhindebetændelse/keratitis Keratitis adskiller sig først og fremmest fra konjunktivitis ved, at de primære symptomer er smerter og nedsat syn. Der kommer ciliær injektion som tegn på, at det drejer sig om en alvorlig tilstand. Der er hvidlige eller gullige infiltrater i cornea, ofte ulcerede, det vil sige, at de kan ses tydeligt ved farvning med fluorescein. Synsnedsættelsen skyldes enten, at infiltraterne ses i centrum af hornhinden, eller at hele hornhinden er ødematøs sekundært til infektionen. Keratitis kan opstå i forbindelse med kontaktlinsebrug, og det er vigtigt i forbindelse med diagnosen at gemme kontaktlinsen, da den kan skjule bakterier, der kan fremdyrkes, så den rigtige antibiotikabehandling kan indsættes. Der er flere forskellige specifikke konjunktivitis/keratitis, der kræver en lidt anden behandling. En af de mest almindelige skyldes herpes simplex-virus, der giver en keratitis, der med flouresceinfarvning giver et typisk billede af en gren og derfor kaldes keratitis dendritica. Den behandles med acyclovir øjensalve og antibiotika for at undgå sekundær bakteriel infektion og bør følges hos en øjenlæge. Herpes zoster kan være årsag til en hornhindebetændelse (keratitis) og dermed rødt øje. Der kan også opstå regnbuehindebetændelse (irititis), glaukom eller øjenmuskelpareser. Diagnosen stilles hos øjenlægen, der også skal følge forløbet. Adenovirus kan give en keratokonjunktivitis, der kan være smertefuld og give et ret voldsomt billede med et meget rødt øje. Behandling med antibiotika virker, som ved andre virale tilstande, ikke. Den er meget smitsom og god håndhygiejne er vigtig for at undgå smitte til andre. Regnbuehindebetændelse/iritis Det røde øje kan også skyldes en ikkeinfektiøs inflammation i øjet. Man deler op i regnbuehindebetændelse (irititis, den forreste del) og årehin-
Figur 3. Kløverbladspupil. debetændelse (uveititis, den bagerste del af øjet). Derudover kan det være en blanding og i visse tilfælde også påvirke de retinale kar og give en vaskulitis. Inflammationen begynder akut med smerter, ciliær hyperæmi og sløret syn. Der kan ses en lille pupil og aflejringer (præcipitater) på hornhindens bagflade og linsens forflade. Hvis ikke behandlingen påbegyndes hurtigt, kan iris få synekier til linsen, og patienten får en kløverbladspupil (Figur 3). Hvis patienten har haft symptomerne mange gange, kan de selv påbegynde relevant behandling ud fra symptomerne, hvorimod de bør ses af en øjenlæge akut, hvis det er første gang. Behandlingen består af lokal applikation af steroider og mydriaticum, der skal modvirke synekidannelse (adhærencer mellem iris og lens). Hvis patienten kun har en bagerste uveitis, kan symptomerne alene bestå af synsproblemer, og der er ikke altid et rødt øje. Patienten skal ses og sættes i behandling med steroid hos øjenlægen. Allergi Det røde øje kan også være et symptom på akut allergisk konjunktivitis, hvilket er en hyppig tilstand. Den udløses ved direkte kontakt med et allergen, for eksempel et dyrehår, pollen eller øjendråber. Patienten har et rødt øje med vandigt konjunktivalødem, og der er ofte rødme og hævelse i øjenomgivelserne. Det fremtrædende symptom er kløe, men der kan også være irritation og sjældent egentlige smerter. Det er sjældent muligt at finde den udløsende årsag, da priktest og andre allergiundersøgelser oftest er negative. Behandlingen er antihistaminøjendråber og i langvarige behandlingsresistente tilfælde også lokal steroidbehandling, der dog kun bør ordineres af øjenlæger på grund af bivirkningsprofilen med glaukom og katarakt. Boks 2. Også kroniske tilstande med et rødt øje f.eks. skleritis, maibonitis samt tørre øjne kan få en akut forværring, der kræver henvisning til øjenlæge. 995
Akutte tilstande Akut glaukom Patienter med et meget snævert forkammer og eventuelt samtidig en grå stær, der fylder lidt mere end tidligere, kan få et akut glaukom, ved at vinklen mellem iris og hornhinden lukker, så der ikke er forbindelse mellem det forreste og det bagerste kammer i øjet. Det giver et meget højt tryk i øjet, og patienten bliver meget utilpas og får hovedpine, kvalme og opkastninger. Øjet er rødt med middeldilateret pupil, og hvis man trykker på det, føles det hårdt som en bordtennisbold. Behandlingen skal ske akut, da patienten vil miste synet, hvis trykket er så højt i mere end 24 timer. Behandlingen består af pupilkontraktion, tryksænkende øjendråber og eventuelt acetazolamid. For at undgå flere anfald foretager øjenlægen en iridotomi, hvor der skabes en ny forbindelse mellem de to kamre, enten med en YAG-laser eller en operation. Traumer Når en patient har et rødt øje, er det altid nødvendigt med en anamnese, der udelukker muligheden for et traume mod øjet. Fremmedlegemer på hornhinden er meget almindeligt og giver et rødt, smertende øje med ciliær injektion. Hvis man kan se fremmedlegemet, kan det forsøges fjernet med en vatpind eller eventuelt en hulmejsel. Hvis det ikke umiddelbart og let kan fjernes, skal patienten have antibiotisk øjensalve i et par dage og samtidig henvises til øjenlæge, der fjerner fremmedlegemet i lokalbedøvelse. Hvis der er mistanke om penetration eller perforation af øjenæblet, skal patienten ses akut af øjenlæge, eventuelt den nærmeste øjenafdeling, hvis der ikke er andre speciallæger tilgængelige. Et stumpt traume mod øjet kan også give et rødt øje og forårsage en blødning inde i øjet, et hyfæma. Afhængigt af hvor i øjet det bløder, kan man give forskellige behandlinger, og derfor skal patienterne vurderes Figur 4. Fremmedlegeme på cornea. Månedsskrift for almen praksis november 2010 996
Tabel 1. Tilstand Symptomer Objektive fund Handling Almindelig øjenbetændelse Bakteriel øjenbetændelse Iritis Allergisk konjunktivit Akut glaukom Traumer Subkonjunktival hæmoragi Let rødme, vandigt sekret Pus, lysskyhed Rødme, smerter og lysskyhed Kløe Smerte, sløret syn, kvalme, opkast- ning og hovedpinee Afhængigt af traumet Ingen Superficielle kar Ciliær hyperæmi Ciliær hyperæmi, lille pupil og evt. uklar hornhinde Vandigt ødem af slimhinder Ciliær hyperæmi, højt øjentryk, middeldilateret pupil og uklar hornhinde Afhængigt af traumet Diffus blødning under konjunktiva Observation Lokal antibiotikabehandling. Overvej øjenlæge, hvis det ikke kureres på en uge Henvisning til øjen- læge Antihistaminta Pilocarpin, acetazolamin, akut henvisning n til øjenlæge Fjernelse e af eventuelt fremmedlegeme. Henvisning til øjenlæge evt. øjenafdeling ved alle former for tvivl Observation Evt. måling af blodtryk og blodsaturation af en øjenlæge, evt. en øjenafdeling. De vil samtidig vurdere om der er en blow out-fraktur af orbita, hvilket også kan forekomme efter et stumpt traume. Ultraviolet lys kan give anledning til en fotokemisk beskadigelse af cornea, sådan som det for eksempel ses med svejseøjne eller sneblindhed. Den fotokemiske beskadigelse viser sig som ciliær hyperæmi med diffus grå hornhinde på grund af mikroødem. Det giver små sår, hvor corneanerverne blottes, og dermed heftige smerter og lysskyhed. Lidelsen er selvlimiterende og heler ofte på under et døgn. Hvis man giver lokal smertelindring, det vil sige lokalbedøvende øjendråber, til patienten, vil tilstanden vare betydelig længere tid, og der er risiko for blivende påvirkning af hornhinden. Andre årsager til rødt øje Subkonjunktival hæmoragi giver en diffus mørkerød farve, der for patienten ser vældig dramatisk ud. Det er en harmløs tilstand, der kan udløses af kraftig anstrengelse eller ubetydelige traumer. Det kan skyldes blodtryksforhøjelse eller diabetes, så hvis en patient oplever gentagne tilfælde af subkonjunktival hæmoragi, skal blodtryk og blodsukker kontrolleres. De hyppigste årsager til akut rødt øje er resumeret i Tabel 1. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 997