Eksamen i tjeneruddannelsen

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

EKSAMENSVEJLEDNING VED AFSLUTTENDE EKSAMEN (SVENDEPRØVE) FOR TJENERELEVER TIL BRUG FOR EKSAMINATORER OG EKSAMINANDER

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensregler Og Eksamensvejledning

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Bedømmelsesplan og eksamensreglement for tjeneruddannelsens afsluttende eksamen.

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Eksamensreglement

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Ramme for prøve i grundfagene

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Generel eksamensinformation

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve i grundfagene

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Ramme for afsluttende prøve PAU

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Censorvejledning for. Teknisk designer

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

November Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

Skuemestervejledning. November Teatertekniker. Udstillingstekniker. Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Skuemestervejledning

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Svendeprøvevejledning produktør

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Skuemestervejledning. November Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

Censorvejledning. Til brug ved afsluttende prøve på hospitalsteknisk assistentuddannelsen

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Skuemestervejledning. November Ædelstensfatter. Guldsmed. Korpussølvsmed. Bestiksølvsmed. Ciselør

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Regler for afholdelse af prøver

Skuemestervejledning

CENSORVEJLEDNING MEDIEGRAFIKER

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent

November Skuemestervejledning. Støberitekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Skuemestervejledning. November Skibstekniker, design. Skibstekniker, konstruktion. Skibstekniker, maritime rør. Skibstekniker, reparation

Første del af Grundforløbet

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Transkript:

Eksamen i tjeneruddannelsen Eksamensregler og Eksamensvejledning Ved AFSLUTTENDE EKSAMEN for TJENERELEVER Til brug for eksaminator og eksaminand TSS Hotel & Restaurant Oktober 2009 Revideret 2014 1

Indhold Forord... 3 Kompetencemålene for tjener... 4 Generelt...... 4 Projektopgaven og den mundtlige prøve... 5 De praktiske prøver... 6 Vejledende tidsplan for tjenersvendeprøve (Eksempel på tidsplan)... 6 Bedømmelse... 7 Censor og eksaminator... 8 Afmelding og for sent møde... 9 Forhold ved ikke bestået eksamen... 9 Sygeprøve... 9 Bortvisning...... 10 Skolebevis og uddannelsesbevis... 10 Ophavsret... 11 Offentlighed... 11 Klager... 11 Bilag 1: Uddrag af bekendtgørelse om karakterskala... 13 Bilag 2: Eksamensvejledning... 14 Opgave A og projektopgaven... 14 Opgave A, første del... 15 Bedømmelsesskema til den skriftlige del (se vedhæftede bilag)... 15 Den mundtlige prøve Individuel fremlæggelse af og dialog om projektopgaven... 15 Bedømmelse af den mundtlige Individuelle fremlæggelse af og dialog om projektrapporten... 16 De praktiske prøver... 16 Opgave A, anden del... 16 Bedømmelse af praktisk opgave A... 17 Opgave B...... 18 Bedømmelse af praktisk opgave B... 18 Bedømmelses og karakterskema til praktisk opgave B (se vedhæftede bilag)... 18 Generelt om afvikling af de praktiske prøver... 18 Bilag 3: Uddannelsernes mål... 19 2

Forord For elever, der afslutter tjeneruddannelsen afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende eksamen. Eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. Eksamen består af 1 skriftlig projektopgave, 1 mundtlig prøve og 2 praktisk prøve. Den afsluttende eksamen finder normalt tidligst sted 3 måneder før og allertidligst 6 måneder før uddannelsesaftalens ophør. Skolen tilrettelægger forløbet af eksamen efter samråd med det faglige udvalg. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver. Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Prøver i erhvervsuddannelser kan ikke afholdes i udlandet. Opgaverne stilles af skolen i samråd med en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder en censorvejledning til brug for censorerne. Skolen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator. Skolen tilsikrer, at lærere og elever har adgang til censorvejledningen. Vejledningen henviser til: BEK nr. 1518 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr. 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 329 af 28/04/2009 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener, udstedt den 8. juni 2009 3

Kompetencemålene for tjener Kompetencemålene for tjener stiller krav om, at eleven kan: 1. anvende de korrekte materialer, arbejdsmetoder, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave, 2. forestå klargøring til servering, opdækning, forskellige serveringsformer og afrydning, 3. forestå salg, herunder modtagelse af betalingsmidler, 4. modtage bestilling og forestå planlægning af selskaber, receptioner, møder og konferencer og udføre servering ved og deltage i afviklingen af sådanne arrangementer, 5. udføre arbejdet under hensyntagen til hygiejne, miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet, 6. tilpasse sig arbejdet og samarbejdet i restauranter i de almindeligste forretningstyper og følge disses udvikling, 7. arbejde i team samt bidrage til udvikling af arbejdsområdet, 8. vise kreativitet samt lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar, 9. være fleksibel og samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter, uanset baggrund, 10. forholde sig til, hvilken betydning de enkelte medarbejderes funktion og organisatoriske placering har for virksomhedens daglige drift, innovation og lønsomhed og bidrage til et godt arbejdsmiljø, 11. formulere sig mundtligt samt vurdere og forstå idéer og synspunkter, 12. analysere og løse faglige problemer alene eller som del af et team, 13. opnå indsigt i egne lærings og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring, 14. modtage bestilling, gæsteforklare mad og drikkevarer og forestå à la carte servering og andre serveringsformer med selvstændighed og rutine, 15. betjene og vejlede turister på hovedsprogene, 16. foretage almindelig bar og caféservering, fremstille drinks og servere kaffe og the med avec og 17. vejlede gæster om almindeligt benyttede vine og sætte disse til menuer For at eleven kan nå disse kompetencemål, skal eleven dels nå målene for skoleundervisningen og dels praktikmålene for praktikdelen af uddannelsen. Det fremgår af uddannelsesordningen for tjeneruddannelsen, hvilke praktikmål eleven skal nå i praktiktiden og hvilke kompetencemål, praktikmålene er knyttet til. Generelt Det faglige udvalg udpeger to skuemestre (censorer). Der udpeges en skuemester fra arbejdsgiverside og en skuemester fra arbejdstagerside. Skuemestrene skal have den fornødne fagkundskab og opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Det faglige udvalg giver skolen meddelelse om de udpegede skuemestre (censorer). Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af eksaminandens lærer (eksaminator) og to skuemestre (censorer). 4

Eksamen begynder med udlevering af en projektopgave i 2. sidste skoleuge i hovedforløbet. I sidste skoleuge afsættes en dag til den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve afholdes normalt efter den praktiske prøve. Detaljeret tidsplan udleveres af læreren til eleverne. Skolen tildeler hver elev et eksamensnummer, der skal anvendes ved både projektopgave, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Projektopgaven og den mundtlige prøve Den skriftlige projektopgave udarbejdes med afsæt i et helhedsorienteret projekt, der tager udgangspunkt i områdefag og specialefag. Opgaven gennemføres normalt som en gruppeopgave. Grupperne kan maksimalt bestå af fire elever. Eleverne skal ved besvarelsen vise evne til at indgå i et team og til at kombinere teori og praksis. Eleverne skal besvare individuelt. Projektopgaven skal besvares skriftligt og skal afleveres senest fire skoledage efter udleveringen. Den enkelte skole fastsætter tidspunkt og sted for aflevering. Projektopgaven afleveres i form af en skriftlig, it baseret rapport omfattende et brev, et kontraktforslag og et menu og udflugtsforslag. Supplerende menu/vinkort, billedmateriale og brochurer med videre skal være af begrænset omfang. Opgaven inklusive bilag må maksimalt være på 20 sider. Kildemateriale i form af billeder, turistbrochurer og lignende bedømmes ikke på indhold eller form, men alene på relevans for opgaven. Den udleverede projektopgave skal vedlægges besvarelserne som bilag 1. Reference til vinleverandør/ importør skal vedlægges besvarelserne som bilag 2. Projektrapporten skal indeholde elevens eksamensnummer og skolens navn. Projektrapporten udarbejdes i fire enslydende eksemplarer. De tre afleveres til skolen til brug ved bedømmelse, det sidste eksemplar beholder eleven. Den mundtlige prøve afholdes normalt efter den praktiske prøve. Hvis der er to hold elever til eksamen samme dag, kan skolen af praktiske årsager vælge at fravige rækkefølgen for det ene holds vedkommende. Den mundtlige prøve består af to delprøver. Den 1. delprøve består af fremlæggelse af projektopgaven, og den 2. delprøve består af dialog om projektopgaven. Under 1. delprøve gennemgår eleven kortfattet projektrapporten og har i den forbindelse mulighed for at give supplerende kommentarer til projektrapporten samt fremføre eventuelle fejl og mangler. 2. delprøve har karakter af en salgssituation, hvor det er elevens opgave at præsentere og sælge det tilbud, som er indarbejdet i projektopgaven. Skuemestrene virker som potentielle kunder, men kan ikke påtage sig eksaminators rolle i forbindelse med eksamination af eleven. Delprøverne afholdes i forlængelse af hinanden, gennemføres individuelt og varer i alt 20 minutter. 5

De praktiske prøver Den praktiske prøve består af to opgaver, opgave A og opgave B. Opgave A består af to delopgaver. Første delopgave varer 1 time og består af menu- og drikkevaresammensætning. Anden delopgave varer 2 timer og 15 minutter og består af en bordopdækning til 4-6 personer i henhold til første delopgave, samt en specialopdækning på et sidebord til én kuvert. Opgave B består enten af, servering af ost, åbning af drikkevarer eller miksning af drinks. Prøven varer cirka 15 minutter. Vejledende tidsplan for tjenersvendeprøve (Eksempel på tidsplan) 07.55 Eleverne trækker praktisk opgave B, Eleven trækker sidebordsopdækningen samtidig med Praktisk opgave B 08.00 Eleverne påbegynder opdækningen, herunder praktisk opgave B Karakterer for praktisk opgave B, gives ved den mundtlige fremlæggelse af menu, vin & bord præsentationen. Vi meddeler eleven: Bestået eller Ikke bestået! (Af didaktiske overvejelser) Praktisk opgave B fra kl. 08.30 Hold 1: Klokkeslæt Praktisk opgave B 08.30 Daiquiri 08.55 Mojito 09.20 Åbning af mousserende vin 09.45 Åbning & dekantering af hedvin 10.10 Irish Coffee Praktisk opgave B fra kl. 08.30 Hold 2: Klokkeslæt Praktisk opgave B 08.30 Ostebrædt 4/5 typer 2 cou 08.55 Åbning & Dekantering af rødvin 09.20 Bloody Mary 09.45 Tequila Sunrise 10.10 Champagne Cocktail Tiderne er vejledende: 10.30 Bordopdækningen sluttes, og bordopdækningen bedømmes 10.50 Praktisk opgave A anden del præsentation af menu, vin & bordet karakter for praktisk opgave B 11.50 Frokostpause 12.30 Mundtlig & individuel fremlæggelse af projektopgave 6

Hold nr. 1: Klokkeslæt Elevnummer 12.30 6 12.50 5 13.10 10 13.30 Kaffe Pause 13.40 2 14.00 8 Hold nr. 2: Klokkeslet Elevnummer 12.30 4 12.50 7 13.10 9 13.30 Kaffe Pause 13.40 3 14.00 1 Tiderne er vejledende: 15.00 Afslutning for dagen Bedømmelse Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse, det vil sige at, 7 trinsskalaen anvendes (se bilag 1). Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der fungerer som eksaminator, og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved institutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver eller være beslægtet med eleven. Ved praktiske prøver skal censorerne være til stede under hele prøven. Ved bedømmelsen af eksamen gives en karakter for projektopgaven, en karakter for hver af de mundtlige delprøver, en karakter for den praktiske prøve A og en karakter for den praktiske prøve B, i alt fem karakterer. For at bestå eksamen skal eleven opnå minimum karaktersummen 10, dog skal karaktersummen for de to praktiske opgaver være mindst 4. Karaktererne meddeles eleven umiddelbart efter prøvens afslutning i henhold til skolens nærmere bestemmelser herom. Hvis eleven efter reglerne har opnået karaktersummen: 1) 10 35, anføres Bestået på uddannelsesbeviset (svendebrevet). 2) 36 50, anføres Ros på uddannelsesbeviset (svendebrevet). 7

3) 51 57, anføres Bronze på uddannelsesbeviset (svendebrevet). 4) 58 60, anføres Sølv på uddannelsesbeviset (svendebrevet). Beståede prøver kan ikke tages om. Er en prøve sammensat af flere delprøver, kan delprøver med karakteren 0 eller derunder ikke tages om, når den samlede prøve er bestået. Censor og eksaminator Censorerne skal: Påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser. Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler. Medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år efter eksamen. Konstaterer censor, at ovennævnte forhold ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine egne bemærkninger. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators fravær på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden, efter aftale med eksaminator. Ved prøvernes begyndelse instruerer eksaminator eleverne. Ved en censors pludselige fravær udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene. 8

Afmelding og for sent møde Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven som påbegyndt og tæller som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke, hvis eleven bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte tidsfrist, når det er begrundet i usædvanlige forhold. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, og når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet (trækkortet). En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Forhold ved ikke bestået eksamen Bestås dele af eksamen ikke, skal kun disse dele tages om. Eleven skal dog have mulighed for at udarbejde en ny projektopgave og tage hele eksamen om, hvis skolen, efter samråd med eleven og dennes arbejdsgiver, vurderer at det er mest hensigtsmæssigt. Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve. Et eksamensforsøg er brugt, når prøven er påbegyndt. Eksaminanden kan deltage i samme prøve to gange. Skolen kan tillade deltagelse i en prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolen træffer afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. Ny prøve skal afholdes hurtigst muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved skolen, eventuelt som sygeprøve. Skolen tilrettelægger omprøven med udgangspunkt i den enkelte elevs situation i samråd med eleven og dennes eventuelle praktikplads. Tidsrammen for opgavens løsning fastsættes af skolen. Er den mundtlige opgave ikke bestået, tilrettelægger skolen omprøven med udgangspunkt i den enkelte elevs situation i samråd med eleven og dennes eventuelle praktikplads. Eleven kan vælge at fastholde sin projektopgave, forbedre den oprindelige projektopgave eller udarbejde en helt ny projektopgave. Sygeprøve Sygeprøve gennemføres efter samråd med det faglige udvalg. 9

Eksaminanden aflægger kun sygeprøve i den eller de dele, der ikke er gennemført. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, kan efter skolens konkrete vurdering behandles som ovenfor anført. Sygdom skal være dokumenteret med en erklæring fra en læge. Bortvisning En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpede omstændigheder beslutte, at eksaminanden bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et eksamensforsøg. Skolebevis og uddannelsesbevis Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst karakteren 2 som gennemsnit af alle fag i hovedforløbet samt have bestået den afsluttende eksamen på det pågældende trin. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring er udstedt. Uddannelsesbeviset påføres resultatet af den afsluttende eksamen. For elever, der afslutter uddannelsen som tjener, påføres uddannelsesbeviset (svendebrevet) dog tillige betegnelsen efter som angivet i afsnit 4. 10

Ophavsret Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve i henhold til reglerne om ophavsret. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for to måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. Offentlighed Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, medmindre de omhandler en ekstern part, som der da skal indgås aftale med. Ønsker eksterne adgang til eksamen, skal dette godkendes af skolen senest en uge inden, prøven afholdes. Skolen kan afvise ønsket, jf. BEK nr. 356 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, 13. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved de praktiske og den mundtlige prøve. Skolen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Klager Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave, men i erhvervsuddannelser ikke en kopi af egen besvarelse. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. 11

Institutionen fastsætter en frist på normalt to uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt en uge. Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentar til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på: En ny bedømmelse (ombedømmelse) Tilbud om ny prøve (omprøve) At klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Institutionen udpeger en ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Ny bedømmelse eller omprøve gælder alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal ske snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført og eventuelt udstede et nyt. Klager over afgørelser, der er truffet af institutionen, kan indbringes for undervisningsministeriet, når klagen vedrører juridiske spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 12

Bilag 1: Uddrag af bekendtgørelse om karakterskala 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, bedømmes individuelt efter 7 trinsskalaen: 12: For den fremragende præstation 10: For den fortrinlige præstation 7: For den gode præstation 4: For den jævne præstation 2: For den tilstrækkelige præstation 0: For den utilstrækkelige præstation 3: For den ringe præstation Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren 3 gives for den helt uacceptable præstation. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Præstationen eller standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen form for fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Når en prøve er påbegyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen. Karakteren fastsættes af censor og eksaminator efter drøftelse mellem dem. 13

Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt mellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvis der medvirker flere censorer ved bedømmelsen, har de under ét censorkompetencen. Inden for censorgruppen fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt mellem to karakterer. Karaktererne 12 og 3 kan ikke gives ved afrunding. Hvis der er beståkrav, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 2. Indgår der flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2. Kravet om et gennemsnit på 2 kan ikke opnås ved afrunding. Bilag 2: Eksamensvejledning 1 Denne vejledning er baseret på input fra opgavekommissionen nedsat af fagligt udvalg for tjeneruddannelsen. Vejledningen har til formål at skabe ensartede vilkår for eksaminanderne og at præcisere de krav, der ligger til grund for bedømmelsen af præstationerne ved en afsluttende eksamen. Opgave A og projektopgaven Det er vigtigt, at projektopgaven gennemarbejdes grundigt af skuemestrene inden eksamensdagen, og at den enkelte skuemester har noteret sig spørgsmål/kommentarer til opgaven, således at eventuelle uddybende spørgsmål kan varieres ved eksaminationen af den enkelte elev. Senest aftenen før svendeprøven afholder skuemestrene og skolen et telefonmøde, hvorunder læreren og skuemesteren vender projektopgaven og bliver enige om, hvilket niveau projektopgaven bedømmes til at være på. Alternativt kan der efter skolens afgørelse afholdes et egentligt møde om morgenen samme dag, som svendeprøven afvikles. Skolen har ansvaret for telefonmødets/mødets afholdelse. Der tages udgangspunkt i nedenstående emner: Gastronomi Drikkevarer Banquet og turistlære Menu og vinlære Branchelære 1 Udarbejdet af Køkken, Hotel, og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat. 14

Servering Praktisk tjenerarbejde Kriterierne, som lægges til grund for svendeprøvebedømmelsen, er de mål for uddannelsen, der er nævnt i uddannelsesbekendtgørelsens 2. Gives en elev karakteren 0 eller derunder, skal skuemestrene i umiddelbar forlængelse af svendeprøven udfærdige en skriftlig begrundelse for den givne karakter. Elevnavn eller CPR nummer ikke må fremgå hverken af menu og drikkevaresammensætningsopgaven eller af projektopgaven. Derimod skal det nummer, som skolen tildeler den enkelte elev, fremgå på forsiden af enhver opgave. På forsiden af projektopgaven skal samtlige projektgruppens elevnumre fremgå. Opgave A, første del I henhold til 23 i bekendtgørelsen om uddannelse til tjener indgår der i svendeprøven en praktisk prøve, der afholdes i sidste skoleuge. Den praktiske prøve består af to opgaver: Opgave A og opgave B. Første del af opgave A afvikles dog allerede i skoleperiodens næstsidste uge. Første del af opgave A består af en menu og drikkevaresammensætningsopgave, der varer en time. Umiddelbart herefter påbegyndes projektopgaven. Opgave A, første del mandag i skoleperiodens 2. sidste uge Kl. 08.30 trækkes menu og drikkevaresammensætningsopgaverne med given anledning. (De forseglede opgaver brydes af skolens ansvarlige i overværelse af eleverne). Eleven sammensætter en fem retters menu med drikkevarer. Kladdepapir udleveres af skolen. Opgaven renskrives i hånden på opgavearket. Af hensyn til kopieringskvaliteten skal der anvendes kuglepen eller lignende med blå farve. Bøger, notater eller andre hjælpemidler må ikke benyttes ved udarbejdelse af opgaven. Tilsynsførende skal være til stede ved udarbejdelsen. Opgaven afleveres kl. 09.30. Skolen sender kopi af besvarelserne af opgaverne anbefalet til censorer samme dag. Skolen opbevarer i øvrigt originalbesvarelserne, indtil afviklingen af andel del af opgave A i skoleperiodens 10. uge. Bedømmelsesskema til den skriftlige del (se vedhæftede bilag) Den mundtlige prøve Individuel fremlæggelse af og dialog om projektopgaven Den mundtlige prøve består af to delprøver: 15

Den 1. delprøve består af fremlæggelse af projektopgaven. Den 2. delprøve består af dialog om projektopgaven. Delprøverne gennemføres individuelt og varer i alt 20 minutter. Delprøverne afholdes efter afviklingen og bedømmelsen af de praktiske opgaver A og B. 1. delprøve Eleven gennemgår kortfattet projektrapporten og har i den forbindelse mulighed for at give supplerende kommentarer til projektrapporten samt fremføre eventuelle fejl og mangler. Der er også vurderinger af teknisk faglige kvalifikationer. 2. delprøve Prøven har karakter af en salgssituation, hvor det er elevens opgave at præsentere og sælge det tilbud, som er indarbejdet i projektopgaven. Skuemestrene virker som potentielle kunder, men kan ikke påtage sig eksaminators rolle i forbindelse med eksamination af eleven. Ved den mundtlige, individuelle fremlæggelse af og dialog om projektopgaven, skal følgende vurderes: Forklaring af tilbud. Begrundelse for valg af aktiviteter, menu og vine. Forstår eleven at sælge varen, og hvordan er elevens personlige fremtræden. Sætter eleven sig ind i gæstens situation og kommer med forbedringer eller ændringer for at komme gæstens eventuelle betænkeligheder i møde. Ved eventuelle mangler i opgaven har eleven da forslag til forbedringer/tilføjelser eller måske en god begrundelse. Bedømmelse af den mundtlige Individuelle fremlæggelse af og dialog om projektrapporten Der gives en karakter (fra 7 trinsskalaen) for hver af delprøverne: en for fremlæggelsen, hvor elevens teknisk faglige kvalifikationer bedømmes, og en for dialogen, hvor elevens personlige kvalifikationer bedømmes. Karaktererne gives ud fra nedenstående skemaer. De praktiske prøver Den praktiske prøve består af 2 opgaver: Opgave A og opgave B. Første del af opgave A afvikles dog allerede i skoleperiodens næstsidste uge. Opgave A, anden del Anden del af opgave A består af en borddækningsopgave, der sammen med elevens præsentation af bordet/opgaven varer 2 timer og 15 minutter. Denne del af opgave A afvikles ved eksamens afslutning i skoleperiodens 2. Sidste uge. 16

Eleven dækker op efter given anledning ud fra den håndskrevne menu med drikkevarer og præsenterer herefter menu, drikkevarer og bord. Eleven kan, hvis vedkommende ønsker det, byde skuemestrene til bords. Underviseren bør foreslå eleven denne mulighed. Af samme årsag skal der være stole til stede i lokalet. Der er 2 timer og 15 minutter til opgaven. Opgaven skal udføres efter følgende kriterier: Opdækning til 4 6 kuverter Anledning Farvevalg/sæson Dekoration/udsmykning/anledning Der må kun anvendes den service og øvrigt borddækningsmateriale, der forefindes på stedet. Der må anvendes både stofduge og papirduge. Der må ikke benyttes handsker under opdækningen. Ved fejl og mangler, som eleven ikke har mulighed for at rette op på (for eksempel krøllet dug, manglende fiskebestik eller lignende), udfylder eleven en mankoliste. Bedømmelse af praktisk opgave A Bedømmelsen foregår umiddelbart efter endt bordopdækning, når eleven har præsenteret bordet og redegjort for følgende punkter: Drikkevarer Menu/gastronomi Teknisk faglig præstation Endvidere bedømmes elevens personlige kvalifikationer i forbindelse med fremlæggelsen. Bedømmelsen varer cirka 5 10 minutter, se nedenstående bedømmelses og karakterskema. 17

Opgave B Praktisk opgave B består enten af servering af ost, åbning af drikkevarer eller miksning af drinks (mixologi). Eleven trækker opgavekortet ved påbegyndelsen af anden del af opgave A. Opgave B afvikles i forbindelse med anden del af opgave A og varer 15 minutter. De ingredienser, der skal anvendes til opgaven, skal være til stede i lokalet ved prøvens begyndelse. Emnet anrettes på tallerken uden garniture og præsenteres for læreren og skuemestrene. Servering forekommer ikke. Ved mixologi er det tilladt eleverne at bruge lærebog til opslag. Censor får ved begyndelsen af dagen for de praktiske prøver udleveret orientering om, hvilke mål skolen anvender. Ved servering af ost skal skolen forsyne de enkelte oste med navneskilt forud for prøven. Bedømmelse af praktisk opgave B Læreren stiller spørgsmål, censor stiller eventuelle uddybende spørgsmål, og læreren og skuemestrene bedømmer opgaven og giver karakter i henhold til nedenstående bedømmelses og karakterskema. Bedømmelses og karakterskema til praktisk opgave B (se vedhæftede bilag) Generelt om afvikling af de praktiske prøver Inden prøvens begyndelse gør læreren eleverne bekendt med prøvens forløb og regler. Læreren og skuemestrene gemmer de udfyldte skemaer med kommentarer og underskrift i et år i tilfælde af en senere evaluering. Karaktererne sendes af skolen til Det faglige udvalg for Tjeneruddannelsen/Uddannelsessekretariatet snarest muligt efter svendeprøvens afslutning. 18

Bilag 3: Uddannelsernes mål 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til tjener har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Tjenerarbejde, servicering, vejledning og betjening af gæster på hoteller, konferencecentre, cafeer, kroer, restauranter, selskabslokaler, barer, feriecentre m.v. 2. Miljø og sikkerhedshensyn, ressourceanvendelse, arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde. 1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer. 1.3. Uddannelsen indeholder følgende trin: 1. Konference og selskabstjener 2. Tjener 1.4. Uddannelsen afsluttes med specialet: Tjener. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1 Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. 4.3., er, at eleverne kan: 1. anvende de korrekte materialer, arbejdsmetoder, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave, 2. forestå klargøring til servering, opdækning, forskellige serveringsformer og afrydning, 3. forestå salg, herunder modtagelse af betalingsmidler, 4. modtage bestilling og forestå planlægning af selskaber, receptioner, møder og konferencer og udføre servering ved og deltage i afviklingen af sådanne arrangementer, 5. udføre arbejdet under hensyntagen til hygiejne, miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet, 6. tilpasse sig arbejdet og samarbejdet i restauranter i de almindeligste forretningstyper og følge disses udvikling, 7. arbejde i team samt bidrage til udvikling af arbejdsområdet, 8. vise kreativitet samt lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar, 9. være fleksibel og samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter, uanset baggrund, 10.forholde sig til, hvilken betydning de enkelte medarbejderes funktion og organisatoriske placering har for virksomhedens daglige drift, innovation og lønsomhed og bidrage til et godt arbejdsmiljø, 11.formulere sig mundtligt samt vurdere og forstå idéer og synspunkter, 12.analysere og løse faglige problemer alene eller som del af et team, 13.opnå indsigt i egne lærings og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring, 14.modtage bestilling, gæsteforklare mad og drikkevarer og forestå à la carte servering og andre serveringsformer med selvstændighed og rutine, 15.betjene og vejlede turister på hovedsprogene, 16.foretage almindelig bar og caféservering, fremstille drinks og servere kaffe og the med avec og 17.vejlede gæster om almindeligt benyttede vine og sætte disse til menuer 4.2 Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 13, gælder for begge trin i uddannelsen. 4.3 Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 14 17, gælder alene for trin 2. 19

Bedømmelsesskema ved afholdelse af svendeprøve i tjeneruddannelsen Praktisk opgave A, 1. del Dato: Opgaven bedømmes i henhold til nedenstående bedømmelsesskema. Der skal afgives point i hver gruppe. Elev nr. Skema 1 OPGAVE I MENU- OG DRIKKEVARESAMMENSÆTNING Max 30 points DRIKKEVARE- VURDERING Max 10 points Navn Årgang Producent Klassifikation/type Distrikt / kommune Land Sammensætning/ kreativitet af drikkevarevalg MENUVURDERING Max 10 points Anvendelse af råvarer: Tilberedningsmetoder Sæson Mætningsgrad Farvespil Opbygning og kreativitet af menu MENU OG DRIKKEVARER Max 10 points Anledning: Gæstetype Prisniveau Opgavekrav: Drikkevarer Gastronomi Max 5 points Max 5 points Max 5 points Max 5 points Max 5 points Max 5 point Points i alt Points i alt overføres til Skema 2. Uddannelsessekretariatet, 5. november 2009

Bedømmelses- og karakterskema ved afholdelse af svendeprøve i tjeneruddannelsen Praktisk opgave A, 2. del Dato: Opgaven bedømmes i henhold til nedenstående bedømmelsesskema. Points overføres fra Skema 1. Der skal afgives points i hver gruppe. Der gives een samlet karakter. Points omregnes til karakter efter nedenstående pointskema. Skema 2 OPGAVE I BORDDÆKNING Max 70 points BORDET Max 25 points ELEVEN Max 45 points Elev nr. Point sum overført fra Skema 1 Korrekt anvendels e af: Service Bestik Glas Dækket øj Max 6 points Dekoratio n: Udsmyk - ning i for hold til temaet Kreativit et Farveval g Max 6 points Helhedsindtryk af bordet Max 8 points Specialopdækni ng Korrekt opdækni ng samt akkurate sse Max 5 points Elevens kendsk ab til: Råvarer Tilberedningsmet o- der Begrund el- se for valg af menu Max 15 points Elevens kendsk ab til: Vine Begrund el- se for valg af vine Max 15 points Helheds - indtryk af eleven: Personlig fremtræd en Udstrålin g Hygiejne Max 20 points Points i alt Pointskema: Point: 90-100 = 12 Point: 80-89 = 10 Point: 60-79 = 7 Point: 50-59 = 4 Point: 40-49 = 02 Point: 20-39 = 00 Point: 0-19 = - 3 Elev nr. Karakter 27. juli 2007/ch

Bedømmelses- og karakterskema ved afholdelse af svendeprøve i tjene ruddannelsen Praktisk opgave B Dato: Opgaven bedømmes i henhold til nedenstående bedømmelsesskema. Der skal afgives points i hver gruppe. Der gives een samlet karakter. Points omregnes til karakter efter pointskemaet til højre. Servering af ost Elev nr. Råvarekendskab herunder type og land Max 20 points Fremgangsmåde og anretning Max 30 points Drikkevarevalg Max 20 point Personlig fremtræden Max 30 point Points i alt Karakter Pointskema: Åbning af vin Elev nr. Emne Vinkendskab Max 20 points Fremgangsmåde og skænkning Max 30 points Anvendelsesforslag Max 20 points Personlig fremtræden Max 30 point Points i alt Karakter Point: 90-100 = 12 Point: 80-89 = 10 Point: 60-79 = 7 Mixning af drinks Elev nr. Emne Råvarekendskab Max 20 points Fremgangsmåde og korrekt smag Max 30 points Barkendskab Max 20 points Personlig fremtræden Max 30points Points i alt Karakter Point: 50-59 = 4 Point: 40-49 = 02 Point: 20-39 = 00 Point: 0-19 = - 3 Uddannelsessekretariatet 13. marts 2009