beboeren Patrick fra Klerkegården portrætterer sit familieliv med et engangskamera far på færde i bispebjerg Spring på cyklen og tag med gennem København Fra 1939 til 2011: Else har levet et helt liv i Klokkergården 03sep11
FSB BEBOEREN 03sep11 voldsomt vejr i vente UDGIVER fsb Rådhuspladsen 59 1550 København V tel 3313 2144 www.fsb.dk REDAKTIONSUDVALG Birthe Qasem Ib Sørensen Bjarne Jensen REDAKTION Birthe Qasem (ansv.) Helle Sinding-Jensen Anne Warrer Poulsen Inge Schjødt Hansen DEBAT Alle opfordres til at deltage i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Send gerne på e-mail fsbbeboeren@fsb.dk Bladet udkommer fire gange årligt og uddeles til samtlige husstande i fsb. Forsidefoto Carsten Andersen Fotos Alle fotos uden akkreditering er arkivfotos Layout Barbara Elbæk Tryk Mediefabrikken ApS Oplag 14.800 NÆSTE NUMMER Udgives Midt december 2011 Deadline fsb beboeren 04 7. november 2011 Forurenet drikkevand hos fsb s beboere, våde kælderrum, ødelagt indbo slæbt ud til storskrald, kampen for at få fat i de eftertragtede affugtere og telefonkø til forsikringsselskabet. Vi kunne også bare sige skybrud - så ved vi, hvad det drejer sig om. For regnen har styrtet ned over københavnsområdet i mængder, der både har vakt uro og givet skader - også i fsb s boligafdelinger. Og det vil ske igen. Det er lige nøjagtig det, vi må se i øjnene. Alt tyder på, at himlen også fremover har tænkt sig at åbne sine sluser på den måde. Derfor må vi tage de forbehold, vi kan, og så vidt muligt være forberedte. Og det skal vi gøre i et samarbejde, hvor alle tager ansvar. Den slags udfordringer kan ingen klare alene. Københavns Kommune skal sørge for at vedligeholde kloakkerne. Men kloakdæksler springer op, fordi kloakkerne ikke kan holde til presset - vedligeholdt eller ej. Derfor er det glædeligt, at kommunen har taget initiativ til et fælleskommunalt regnvandsforum, hvor København og omegnskommunerne kan låne hinandens pumpekapacitet. For vandmasser kender ikke til kommunegrænser. Også den enkelte boligafdeling må til at tænke i forebyggende baner - og ikke mindst prioritere det. Det koster at forebygge, men det koster bestemt også at lade være. Man tør næsten ikke tænke på, hvad skader efter fx skimmelsvamp kan gå hen og løbe op i. Måske er det nødvendigt, at beboerne på afdelingsmødet beslutter at etablere faskiner, der leder regnvandet ned i jorden uden om kloakken og udskyder indkøb af nye legeredskaber eller noget helt andet. En ting er i hvert fald sikkert - vilkårene har ændret sig, og beslutningerne er nødt til at afspejle det. Nogle af fsb s boligafdelinger opsamler allerede nu regnvand til toiletter og vaskemaskiner eller leder regnvandet uden om kloakken. Andre tager på studietur for at se på regnvandsbassiner og beplantede tage. Mulighederne er mange. Og fsb har ansvar for at hjælpe med viden og gennemførelse af forbyggende tiltag. Forsikringer er et helt kapitel for sig. Aldrig er så mange personlige ejendele slæbt ud af kælderrummene og direkte i affaldscontainerne som i den sidste tid. Og har man ingen forsikring, får man ingen erstatning. Alle beboere opfordres derfor kraftigt til at have en indbo- og husstandsforsikring, der dækker skader på ejendele - også efter skybrud. fsb s forsikring dækker nemlig kun bygningerne. fsb s beboere indbetaler til dispositionsfonden over huslejen. Fondens midler kan også anvendes til at yde tilskud eller lån til fremtidssikring. Det er en god idé at være opmærksom på den mulighed. Det samme gælder de penge, beboere har stående i Landsbyggefonden under egen trækningsret. Her kan der bl.a. gives tilskud til forbedringsarbejder, som er med at fremtidssikre afdelingen. Udgangspunktet er som altid, at beboerne beslutter og betaler for de forandringer, der skal udføres, men her kan der nemt være tale om så store investeringer, at der skal trækkes på de fælles kasser. Lovgivningen foreskriver, at vi skal spare op, så det gør vi. Loven giver os mulighed for at støtte afdelingerne og deres beboere i at fremtidssikre. Det vil vi gerne være med til i fsb. Birthe Qasem formand i fsb 02 fsbbeboeren
INDHOLD 03 sep11 09 hurtig hjælp på fsb.dk 14 Helledusseda, jeg bor i ghetto 15 Telefonerne glødede hos beboerne 16 anne langes årsberetning 18 Alle kan lide sommerblomster 20 Kontakt fsb ved problemer med huslejen 06 Far på færde Fædrene i fokus i Bispebjerg. Patrick er en af otte modige fædre, der med et engangskamera har fanget scener fra sit familieliv. Billederne er del af fotoprojektet Far på færde. 22 Når driften er drivkraft 10 Verdens bedste cykelby Søer, broer, træer, kantsten og metrobyggeri passeres og forceres på cykel gennem København. 24 04 Kort Nyt 27 Pluk fra fsb.dk mød else fra klokkergården 4. sal uden elevator er ingen hindring for Else på 95. fsbbeboeren 03
kort nyt Birgitte Thorsen, bth@fsb.dk + Marianne Bjerborg, mab@fsb.dk Tekst Foto Vestforbrændingen + Arkiv fsb byder velkommen fsb vil gerne tage godt imod sine nye beboere. Derfor bydes de nu velkommen med en ny pjece med titlen Velkommen i fsb. Her kan beboerne hente informationer om en lang række relevante emner, fx syn ved indflytningen, vedligeholdelse og forbedringer, den interne venteliste og beboernes mulighed for indflydelse. Alle nye beboere får også en lille plakat med korte oplysninger om træffetid og telefonnummer til ejendomskontoret, vagttelefon ved akutte problemer og informationer om kontakt til afdelingsbestyrelsen. Med plakaten følger en magnet, så den altid kan være ved hånden - fx på køleskabet. Det hele sendes ud sammen med huslejekontrakt mm. Også nye medlemmer af afdelingsbestyrelserne kan få svar på spørgsmål om deres rolle i en ny pjece med titlen Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Meningen er naturligvis at byde ordentligt velkommen og klæde nye medlemmer på til rollen. - bth Bylivsregnskab 12 minutter om dagen. Så meget er det Københavns Kommunes mål, at vi alle skal gå rundt i byen i år 2015. Men flere går mere er kun det ene af tre mål i den store plan for Københavns byliv, Metropol for Mennesker. De to andre mål er, at københavnerne skal opholde sig 1¾ time om ugen i byrummet, og at 80% af os i 2015 skal være tilfredse med vores muligheder for at deltage i bylivet. Det sidste mål er allerede overgået. Det viser det første bylivsregnskab, som kommunen netop har udgivet. Det viser også, at københavnerne er vilde med træer, bænke og kulturelle tilbud i byrummet, og at vi ønsker os flere grønne ruter og storbyhaver. Bylivsregnskabet, som måler på kvaliteten og tilfredsheden med byens liv, er offentliggjort i tre små hæfter. De kan hentes på kk.dk - mab Skrald på museum Vis mig dit skrald, og jeg skal sige dig, hvem du er. Københavns Bymuseums udstilling SKRALD stiller skarpt på, hvad vi gør med vores skrald. Udstillingen viser, hvordan København gennem tiden har håndteret byens affald, og hvordan københavnerne - dengang som i dag - må finde på nye og kreative løsninger for at komme af med skraldet. Hvad gjorde man med affaldet, før opfindelsen af skraldespanden, hvorfor er der nogle, der kun spiser udsmidt mad, hvordan lugtede skraldet i 1930 erne, hvorfor smed de rige i 1700-tallet dyrt porcelæn på lossepladsen? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i udstillingen. SKRALD åbner d. 14. oktober og varer til 31. juli 2012. Købehavns bymuseum har åbent alle dage fra 10-17 og ligger på Vesterbrogade 59, 1620 København V. Læs mere på copenhagen.dk - mab 04 fsbbeboeren
kort nyt Tekst Tina Foldberg Andersen, tfa@fsb.dk + Allan Sanhof, projektleder i fsb + Birgitte Richter, klagesagsbehandler i fsb Foto Arkiv BEBOERVALGT Hvis du vil klage Langt de fleste beboere i fsb lever fredeligt side om side, men nogle gange kan det alligevel være nødvendigt at klage over sin nabo eller en anden beboer. Det gør du ved at udfylde fsb s nye klageskema, som du kan hente på fsb.dk eller på dit ejendomskontor. Når du klager, skal du oplyse navn og adresse på dig selv og på den, du vil klage over. Du skal desuden beskrive generne og give konkrete eksempler med tid og dato for episoderne. Det nye klageskema husker dig på at få disse ting med og sikrer derved en bedre og hurtigere behandling af klagen. Når det er muligt, forsøger fsb at løse nabostrider ved hjælp af konfliktmægling. Mægleren hjælper parterne med selv at finde en løsning gennem forhandling og dialog. fsb har gode erfaringer med at løse konflikter på denne måde. Find mere information i pjecen Om at klage, som du kan læse på fsb.dk / beboer / publikationer / pjecer Klageskemaet finder du på fsb.dk / beboer / blanketter - Birgitte Richter Nu kan alle læse med Som noget nyt kan alle brugere på fsb.dk nu læse de nyheder og publikationer på hjemmesiden, som tidligere var forbeholdt fsb s beboervalgte. Så hvis du er nysgerrig efter, hvordan det beboerdemokratiske arbejde i fsb fungerer, er det nu blevet mere synligt på fsb.dk. For de beboervalgte betyder nyheden, at det er nemmere at få adgang til nyheder, pjecer og fsb info, fordi det ikke er nødvendigt først at logge ind med adgangskode på hjemmesiden. Klik ind på fsb.dk / beboervalgt / nyheder fsb.dk / beboervalgt / publikationer - tfa Hold kulden ude Selv om vejret længe har troet det, viser kalenderen det nu også: efteråret og dermed kulden har bidt sig fast. Du kan selv gøre meget for at holde kulden ude af din bolig. Først skal du undersøge, om dine radiatorer virker: Åben helt for alle dine radiatorer og gør det på en dag, hvor det er lidt køligt (varmeanlægget skruer automatisk ned for varmen, når det er varmt udenfor). Er der radiatorer, der ikke fungerer, kontakter du ejendomskontoret, der så vil sørge for at få dem lavet. Skal du have en god varmefordeling i lejligheden, er det vigtigt, at du bruger alle dine radiatorer, og at de er indstillet til samme værdi. Det er dyrere kun at lade nogle få radiatorer sørge for opvarmningen, og du vil få nogle kolde områder i lejligheden, der kan danne grobund for skimmel. Er der værelser, hvor du ønsker en lavere temperatur end i de øvrige rum, f.eks. soveværelset, stiller du radiatorventilen til den temperatur, du ønsker, og sørger for at holde døren lukket ind til dette rum. Du kan få flere gode råd på fsb.dk / beboer / Miljø og klima - Allan Sanhof fsbbeboeren 05
fotoprojekt på bispebjerg Når far fotograferer Far er blevet træt af mødregrupper og kvinde-komsammener. Nu skal der fokus på faderrollen. Derfor har en gruppe fædre på Bispebjerg lavet et fotoprojekt, som er mundet ud i en udstilling. Tekst Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk Foto Carsten Andersen + Patrick, René og Alim en over sommeren kunne man på adskillige busstoppesteder i Bispebjerg se store plakater med billeder af helt almindelige fædre og børn. Det vakte en del opsigt, da de unægtelig skilte sig en del ud fra de reklamer for sodavand, shampoo og rejseselskaber, som man ellers er vant til at blive underholdt af, mens man venter på bussen. Plakaterne prøvede ikke umiddelbart på at sælge noget, så hvad var meningen med dem? For at finde svaret startede jeg min søgen på BIBLIOTEKET, det nye bibliotek og kulturhus i Københavns Nordvestkvarter. Inde på BIBLIOTEKET fandt jeg en stor, sort kasse, som viste sig at være en minibiograf, hvor jeg kunne se de samme billeder som på busstoppestederne plus en del andre billeder med lignende motiver. Jeg stødte også på navnet Far på færde, men for at komme til bunds i sagen blev jeg nødt til at finde nogen, jeg kunne spørge om, hvad det hele gik ud på. Ingen fare på færde Det ved Aviaja Sigsgaard, som er udviklingskoordinator i Beboerprojekt Bispebjerg. Hun forklarede mig, at Far på færde er et projekt, der skal skabe aktiviteter for fædrene i området som modvægt til de mange fora, hvor kvinder og mødre kan mødes. - Efter snak med beboere og andre samarbejdspartnere opfattede vi det udtalte behov for fællesaktiviteter for mænd, særligt fædre, og med midler fra Bispebjerg Lokaludvalg og Beboerprojekt Bispebjerg fik vi stablet det her projekt på benene, fortæller Aviaja. René Lynard, som var projektleder på fotoprojektet, uddyber, hvordan man fik fat på de fædre, der deltog i projektet: - Vi spredte idéen gennem vores netværk, mødefora - og også via forskellige kvindeprojekter, hvor de så kunne tage idéen med hjem til deres mænd. På den måde fik vi samlet de otte modige fædre, der skulle stille deres liv og hverdag til skue for de andre fædre, men også for hele Bispebjerg. Kan man fremkalde en film? Dernæst mødtes jeg med fotograf Gina Zacharias, som fortalte mig, at man brugte engangskameraer til at tage billederne, og at filmene så var blevet fremkaldt fra gang til gang, og dannede basis for livlige samtaler om motiverne. Om baggrunden for den 06 fsbbeboeren
Patrick Renés søn René og søn Alims søn Patrick og søn
fotoprojekt på bispebjerg Hvis far du vil være med i Far på færde, kan du kontakte Yunus Cetiner på telefon 2392 5843 eller skrive til ham på yunus@far-bispebjerg.dk Patricks søn gammeldags metode med at bruge film forklarer Gina: - På den her måde kan man ikke se sine billeder, når man har taget dem, og man kan ikke bare slette og tage et nyt, hvis det ikke blev helt, som man havde håbet. Det kræver en større omtanke bag hvert enkelt billede. Gina fortsætter: - Undervejs i projektet underviste jeg fædrene i, hvordan danske og internationale fotografer har portrætteret familielivet, og jeg synes, at fædrene har taget meget til sig. Samtidig har de også været modige, fordi de skulle vise ærlige billeder af sig selv og deres familier i hverdagssituationer. Vi ville rent ud sagt genopfinde det gamle familiealbum, som ellers er ved at blive helt fortrængt af digitale billeder på computeren. Lad far komme til orde Nu havde jeg efterhånden fået lyst til at tale med nogle af de fædre, der havde været med i projektet, så jeg hev fat i Patrick, som bor i Klerkegården og har en søn. - Jeg blev kontaktet af en kammerat, som havde hørt om projektet, og siden jeg fotograferer en del i forvejen, synes jeg, at det kunne være spændende. Så jeg mødte op til de otte workshops, og det var en sjov oplevelse at møde andre fædre og få et indblik i andre folks hjem og liv. Desuden blev jeg udfordret til at finde nogle andre motiver end jeg er vant til. - Det er en mærkelig fornemmelse ikke at kunne se sine billeder, tilføjer Sanad, også far til en søn. - Og det giver mange uperfekte billeder i modsætning til, når man bruger digitalkamera. Men det var ofte de dårlige og underlige billeder, vi talte mest om, når vi mødtes, så formatet fungerede fint. - Det var en meget positiv oplevelse, og det har givet mig lyst til at tage mange flere billeder af mine børn, siger Alim, der er far til fire børn, som han ikke ser hver dag, fordi han er fraskilt. Det har også givet mig mange gode oplevelser at møde de andre fædre og snakke med dem om vores billeder. Hvordan kan jeg være med? Far på færde er et projekt, der kører frem til udgangen af 2012 med en række forskellige initiativer. Fotoprojektet udgjorde startskuddet til Far på færde, men der er stadig gode muligheder for at deltage i aktiviteter i forbindelse med Far på færde. Som navnet antyder, gælder det om at sætte fædrene i fokus og vise, at de har præcis de samme bekymringer, glæder og udfordringer som mødrene. Og at de også har brug for et netværk, hvor de kan snakke med ligesindede om hverdagens mange små og store oplevelser. - Det er vigtigt at få fædrene ind i billedet. På den måde tror jeg, at vi kan opnå mere harmoniske familier og en bedre trivsel for børn og voksne her på Bispebjerg. Vi kan sagtens bruge flere fædre, og der er masser af plads til medbestemmelse om, hvilke projekter vi sætter i søen. Sådan beskriver projektmedarbejder Yunus Cetiner de overordnede rammer for Far på færde. Og dernæst beder han mig nævne, at han meget gerne vil kontaktes af fædre, der har lyst til at være med i de forskellige aktiviteter fremover. * 08 fsbbeboeren
NYT Få hjælp på fsb.dk På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du få gode råd til, hvad du selv kan gøre, eller hvem du skal kontakte, hvis du har et problem i din bolig. Ingen strøm i lejligheden? Er et vindue smadret? Virker telefonen ikke? Klik ind på fsb.dk og find Hurtig hjælp
Verdens bedste cykelby Tekst Niels Stockmarr, konsulent Foto Niels Stockmarr Fra Østerbro over Islandsbrygge til Nørrebro, Amager og tilbage på Østerbro igen. fsb beboeren trodser regn, rusk og metrobyggeri, kaster sig på jernhesten og cykler 28 dejlige kilometer på tværs af København. Nørreport København er en cykelby; verdens bedste vil nogen påstå, især dem, der lever af at sælge byen til turisterne. Vi andre (84 pct. af beboerne i København er cykelejere) vil nok slå koldt vand i blodet og bede om lidt mere service for cyklerne. En undersøgelse, som Kommunen udførte i 2010 viser, at cyklisterne selv ønsker: 10 fsbbeboeren Mere plads på cykelstien Mere hensyntagen fra cyklister Mere hensyntagen fra bilister Flere almindelige cykelstier Mere adskillelse mellem biler og cykler Mere cyklistvenlige lyskryds Færre huller i cykelstier og veje 37 pct. 35 pct. 34 pct. 31 pct. 29 pct. 26 pct. 19 pct.
Nørrevold I disse år trækkes der store veksler på københavnernes tålmodighed: Forvent omfattende byggerod frem til 2017 eller -18! MetroRingen og tilhørende ændringer af ledninger og rørføringer medfører et svineri uden lige, og iblandet regn og rusk skal turisterne (og dem er der ekstraordinært mange af i år) nok finde på noget at sige om Wonderful Copenhagen: Copenhagen, it s wet and filthy. Desuden er afmærkningerne sjuskede og vanskelige at passere. Det kan gøres bedre, det kan nås endnu, vi er trætte af betonklodser på tværs! Sortedam Dossering Kommunen har planlagt 22 grønne cykelruter på ca. 110 km, hvoraf de første ca. 40 km er anlagt. Vi lægger nogle ruter sammen til en rundtur på 28 km: Søruten - Kalvebodruten - Lufthavnsruten - Vigerlevsruten - Frederiksbergruten - Nørrebroruten. På nettet kan du se ruten her: http://iform. dk/ruteplanner/frederiksberg/fsb-koebenhavn-som-cykelby Efter mange år med grundejernes voldsomme protester lykkedes det endelig i 2008 at få åbnet en cykelrute langs søerne fra Sortedam Dossering ved Østerbrogade til Gl. Kongevej. Ingen af protesternes påstande er blevet til virkelighed. Nu er ruten der heldigvis. Det er både en dejlig tur og for mange også en sikker genvej til og fra arbejde eller uddannelsessted, selvom kastanjetræerne hænger med løvet angrebet af både kastanjemøl, konge skjoldlus og sænket grundvandsstand. Bryggebroen På vej fra Søruten til Kalvebodruten passerer du den nye Bryggebro, som blev indviet i september 2006. Den flotte bro passeres dagligt af ca. 9000 cyklister. Herefter en fantastisk tur langs Københavns Havn og Sydhavnen forbi Nokken helt ud til Slusen og Sjællandsbroen (Man skal huske altid at takke de mange aktivister omkring Sojakagen for deres indsats, der reddede Islands Brygge og derved sikrede både Havnebad og Havnepark til glæde for alle). fsbbeboeren 11
Kalvebod Brygge Tilkørselsforholdene til Bryggebroen på Kalvebodsiden er ret upraktiske, cyklisterne aser op og ned af en toetagers elendigt vedligeholdt og vanskeligt tilgængelig trappe og ender på et rodet fortov med kantsten, biltrafik mm. Her kan ladcyklerne ikke være med! Sydhavnen Cykelturen på stien ved Nokken langs med Sydhavnen er en finurlig blanding af gammelt og nyt. Nokken med vegeterende kolonihaver, listige steder med små hjemmelavede bådebroer. I kontrast hertil på den anden side Havneholmen, Tømmergraven, Teglholmen, Metropolis - ikke så dårligt endda fx sammenlignet med muren på Kalvebod Brygge. Nu må vi sammen med beboerne håbe, at det efterhånden udvikler sig til bykvarterer med gadeliv og det hele. Broen over Åboulevarden 12 fsbbeboeren Broen over Åboulevarden er tegnet af de samme arkitekter som Bryggebroen, Dissing+Weitling. Fra Ågade ligner den en byport, ovenpå forbinder den Frederiksbergruten med Nørrebroruten: En flot forbedring!
Engstrøm FIAT hop op på cyklen Autoforhandler Engstrøms forkætrede bygning ud til Jagtvej er nu endelig under nedrivning. Nørrebro Parken kan føres helt igennem på begge sider af Jagtvej. Den Røde Plads Nørrebro Parken ser ud, som den gør. Vimpler på gulmalede flagstænger, gule tårne, store halvtag på høje, gule stålkonstruktioner ser næsten for midlertidige ud, og de nye træer især fyrretræerne er svære at forbinde med afslappet udeliv i en bypark. Cykelstien snor sig frem til Nørrebrogade ved Aksel Larsens plads. En statue med et rødt hjerte (Aksels?) i toppen bekendtgør, Vi vil leve sammen på 11 sprog. På den anden side af Nørrebrogade, Den Røde Plads (fik I den Blågården?). Den store plads er - helt konkret - malet rød! Borgervænget Fra Tagensvej kører du ind i Lersøparken med Bispebjerg Hospital på toppen - flot arkitektur! Kør videre gennem det lave areal, der i fortiden var Lersøen, som nu er udtørret (når der ikke er skybrud) mellem mange haveforeninger med tyverisikring og kameraovervågning frem til Lyngbyvejen. Pyh-ha, her er kaos. Den nye Nordbanevej er allerede under bygning: en firespors videreførelse af Lyngbymotorvejen til Nordhavn - (og videre?) - der er fart på bilernes udbredelse. Flygt op på Hans Knudsens Plads og find ly i lindealleen, Borgervænget, som fører frem til Kildevældsparken med den smukke sø. Kør videre langs de mange små kolonihaver klistret langs banelegemet frem til Svanemøllen station. Slut evt. med at køre til turens begyndelse ved Sortedam Dossering - 28 dejlige km prøv det! fsbbeboeren 13
fsb på godt og ondt Helledusseda Tekst Mona Ljungberg Foto Carsten Andersen jeg bor i ghetto Læserindlæg af Mona Ljungberg, beboer i boligafdelingen Degnegården. Indlægget er skrevet i april i år og tidligere bragt i sin fulde længde i bladet Flygtningenyt. Her forkortet af redaktionen. et er vel et par måneder siden nu at regeringen og Dansk Folkeparti på ucharmerende vis gik i offensiven og udråbte stort set alle sociale boligejendomme til ghettoer. Kun få uger senere dumpede brevet fra forsikringsselskabet på ligeså ucharmerende vis ind ad brevsprækken: 200 kr. i årlig præmieforhøjelse for din indboforsikring Du bor i et område, hvor den reelle risiko har vist sig at være væsentligt højere, end vi før har regnet med i vores prissætning. Helledusseda, jeg bor i ghetto. Nordvestkvarteret i København er nærmest per tradition udskældt og udråbt til ghetto. Det nye er, at stort set al social boligbebyggelse af VKO-partierne er blevet udnævnt til ghetto-boliger. Her er nu ellers så pænt her i ghettoen i Nordvest. Det siger de også, dem, der besøger mig for første gang Guuud, hvor er her pænt og sikken dejlig lejlighed og hvor er her lyst og udsigt til grønt - det havde jeg slet, slet ikke forestillet mig.hmmm ja, Nordvest er vel bedre end sit rygte, men det ved man jo ikke, når man aldrig har været her.hmmm.. Flygtninge og indvandrere er i dag med til at puste nyt liv i vores kvarter. Med dem er et nyt butiksliv så småt ved at komme i gang igen her i Nordvest. Butikslivet, nytilflytninger af børnefamilier og unge tilsammen med de renoverede boliger og de kommunale tiltag såsom nyt bibliotek, skole og kulturhus gør Nordvestkvarteret til et rart sted at bo. Dertil har vi, der bor i Nordvestkvarteret, noget så misundelsesværdigt her i storbyen som nem adgang til grønne områder. Næsten uanset hvor man bor i Nordvest, er der adgang til grønne arealer - gårdhaver og parker. I dag er Københavns Nordvestkvarter stedet, hvor forskellige kulturer og samfundslag og generationer og modernitet og historiens vingesus mødes. Alt er ikke rosenrødt i Nordvest. Heller ikke i Nordvest. Du vil også kunne finde folk, der er utilfredse med at bo her. Men du vil også kunne finde mange, der som jeg elsker at bo her - og næppe havde haft et rart sted at bo, hvis hele boligmarkedet havde været privatiseret og ejerlejligheder. * 14 fsbbeboeren
fsb i røret Telefonerne glødede hos beboerne Inden sommerferien fik mange beboere et opkald på telefonen. Det var fra et firma, som fsb har hyret til at lave en undersøgelse af tilfredsheden med at bo i fsb. Tekst Terkel Kunding, tku@fsb.dk Foto Arkiv alt er 2.000 beboere i 26 afdelinger blevet ringet op. Det er fsb s bestyrelse, der har ønsket at høre beboerne, men hvorfor er det nødvendigt med en undersøgelse, når vi i forvejen har et beboerdemokrati? - Det er nødvendigt, fordi det er meget vigtigt at vide, om det, vi gør, også giver et resultat for vores beboere. Det er dem, det handler om. Hvis resultaterne ikke er gode nok, så skal vi lave en kursændring, og ellers så skal vi fortsætte det gode arbejde, fortæller Birthe Qasem, der er formand for organisationsbestyrelsen i fsb. Beboernes oplevelse i centrum Undersøgelsen berører en lang række emner, som har betydning i dagligdagen, når man bor i fsb. Blandt andet kommunikation, beboerdemokrati og ejendomskontorets service. Det er alle sammen emner, hvor beboernes oplevelse er i centrum. Spørgsmålet er derfor, om den enkelte beboer vil opleve nogle ændringer på grund af undersøgelsen? - Langt størstedelen af de enkelte beboere vil ikke kunne mærke, at vi har lavet en beboerundersøgelse, da de ikke er i tæt berøring med ejendomskontoret. Afdelingsbestyrelserne vil derimod kunne opleve, at ejendomskontoret sammen med driftscheferne behandler resultaterne fra undersøgelsen, fortæller Anita Heisterberg fra fsb s bestyrelse og forvaltningsudvalg. Ikke alle spørges De 2.000 beboere, der deltager i undersøgelsen, er dog langt fra det samlede antal af beboere i de 26 berørte afdelinger. Hvorfor er det ikke alle, der bliver ringet op og udspurgt om deres tilfredshed? - Det er meget uoverskueligt at skulle have fat i alle beboere, og det vil være voldsomt dyrt. De ressourcer, vi skulle bruge på det, kommer ikke til at stå mål med resultaterne. Desuden har de eksperter, der står bag undersøgelsen, slået fast, at det antal beboere, vi spørger indenfor en afdeling, er repræsentativt for den samlede afdeling, slutter Birthe Qasem. Plads til forbedring? Når resultaterne fra undersøgelsen er klar, bliver de diskuteret i fsb s bestyrelse. Desuden vil administrationen i samarbejde med de forskellige ejendomskontorer dykke ned i svarene og se, om der er noget, som trænger til at blive forbedret. Hvordan undersøgelsen videreføres de kommende år, beslutter fsb s bestyrelse i løbet af efteråret. * fsbbeboeren 15
fsb på godt og ondt Anne Langes årsberetning Anne Lange, der bor i fsb s boligafdeling Dronningensgade på Christianshavn, har skrevet dette indlæg. Indlægget er en kommentar til fsb s årsberetning for 2010 med titlen Vi holder af hverdagen, som alle beboere modtog i maj. Anne Langes indlæg er forkortet af redaktionen. Jeg holder skam også af hverdagen, men må med stor beklagelse sige, at det desværre mest er, når jeg er væk fra min bolig, da den efterhånden ikke er et behageligt sted at opholde sig. For ca. 4-5 år siden havde vi store problemer med lugtgener og begyndende skimmelsvamp på badeværelserne. Vi får at vide, at det er fordi, vi bruger udluftningssystemet forkert, at vi ikke åbner nok for spjældene i vinduerne osv. osv. Så bliver der skruet op for styrken af udsugningen (vist nok lovpligtigt) med det resultat, at nu blæser der en halv pelikan ind, hvis man åbner for bare et par enkelte spjæld, og desuden suges kaskader af skidt og møg, visne blade, hvepse og andet utøj ind, men jeg er da velkommen til selv at klistre et lille net på, så jeg kan slippe for det, får jeg at vide af fsb. Fint nok, men det ligger nu lige lidt uden for mine spidskompetencer at reparere vinduer, og det vil jo nok heller ikke ændre på de enorme mængder af kold luft, der bliver suget ind og ligeså meget varme suget ud, med det resultat at man sidder i en meget kold lejlighed med seriøs træk, og hvor varmen på lune vinterdage lige kan snige sig op til 18 grader. Men nu lysner det. I september 2009 får vi lidt medvind, da der nu tænkes på, at generne måske ikke skyldes VORES fejlagtige brug af emhætter og spjæld, men en kombination af gamle utætte vinduer, forældet ventilationsmotor og outdatede emhætter. Og der tænkes, og der tænkes (går jeg ud fra), og det bli r vinter og vår og dejlig varm sommer, og september 2010 oprinder, og vi får på beboermøde fremlagt et stykke papir på, at nu skal vi have nye emhætter, ny ventilationsmotor og hele systemet skal måles og vejes og justeres, og en flink mand kommer og klistrer små stykker ekstra isoleringsbånd på udvalgte vinduer, og så skulle der være håb forude for, at vi får løst problemerne. September, oktober og det meste af november går. Yes!! nu sker der noget. En ny og bedre ventilationsmotor bli r monteret, og de flinke ventilationsfolk fortæller mig, at nu slipper vi for støjgener fra den gamle motor??? Stor forundring fra min side. Jeg har kun oplevet ekstrem træk og kulde men ALDRIG støjgener. De nye emhætter lader vente på sig vist nok grundet indkøb af forkerte, som ikke passer til standardmålene i vore køkkener, og da alle disse tiltag jo spiller sammen, må jeg have lidt tålmodighed, til alt er monteret og justeret. Nu breder der sig en susen og hvæsen, og man føler sig hensat til et serverrum på en arbejdsplads eller en dieselvarevogn i tomgang på loftet. Så nu har jeg ud over kulde og træk også fået tilføjet støj. Så er vi nået hen i februar, og vinteren er så småt ved at gå på hæld, og sandelig om ikke jeg og en anden specielt udvalgt beboer får tilbudt at få målt vores varme. Det foregår på den måde, at en mandag bliver der sat trådløse målere op i alle rum i lejligheden, og alle varmeapparater bliver sat på fuld styrke og termostaterne til at regulere med, fjernes. Det skulle så tage en lille uges tid. Dag for dag bliver det varmere, og radiatorerne bliver så brændende varme, at jeg lige kan give mine børnebørn lidt praktisk historieundervisning om, hvordan jeg som barn, på besøg hos mine bedsteforældre, skulle passe på at komme for tæt på den varme kakkelovn, og i mangel af min kære mormors fint udsmykkede kakkelovnsskærme stiller vi diverse stole foran radiatorerne som beskyttelse for de små barnefingre. Da jeg så i slutningen af ugen kontakter fsb for at høre, hvornår de vil komme med mine termostater, så jeg selv kan regulere varmen igen, er beskeden, at det er der ikke lige nogen, der har tid til, og jeg kan ringe igen i løbet af næste uge!!!! Om fredagen får jeg vores flinke ejendomsfunktionær til at købe et enkelt håndtag og montere det i mit soveværelse, så jeg ikke skal sove i 25 graders varme weekenden over. Årsagen til denne nyanskaffelse er, at alle mine termostater/ håndtag af uransagelige grunde er havnet inde hos fsb på Rådhuspladsen??? Efter weekendens søvn i en selvvalgt kølig temperatur, men stadigvæk træk, ringer jeg til fsb for at høre, hvornår jeg selv får reguleringsretten til egne radiatorer. Men jeg bliver bedt om at slappe lidt af og citat: Nu kan du da ikke klage over, at vi ikke har skaffet dig varme, så vær nu lidt glad!!!! Okay, okay, jeg kan da prøve at glæde mig sammen med gråspurvene uden for mine vinduer og mit store bidrag til den globale opvarmning og håbe på, at min bankrådgiver ikke bliver alt for vred, når jeg kommer med den næste var- 16 fsbbeboeren
fsb på godt og ondt meregning. Og det ta r KUN et par ekstra dage, før man finder mine håndtag. Nu er det så blevet forår 2011 og dermed lunere i vejret, og måske er de sidste emhætter skiftet ud, så justeringen af ventilationen kan foretages. Jeg ringer igen for at forhøre mig om, hvor langt de er nået, og fortæller, at mine støjproblemer er blevet værre. Jeg får at vide, at de er i fuld gang med at løse problemet. Marts og april går, og jeg ringer igen for at høre, hvordan det går, og fsb møder da også op og lytter til mine problemer, men da jeg jo indtil flere gange har fortalt, at støjen først sætter ind efter kl. 21 om aftenen, er min bevisførelse jo lidt svag. Jeg foreslår, at der måske er en fejl ved systemet, og at det faktisk er muligt at foretage en akustisk måling, da jeg mener, at støjen ligger adskillige decibel over det tålelige niveau i en beboelse. Så bli r det maj og dejligt varmt, og jeg benytter den luksus at sove med åbent vindue ud til vores skønne gård, men det gør kun støjen mere intens, da motoren vist er placeret lige over mit soveværelse. Men da jeg ikke har lyst til at investere i/sove med ørepropper, som foreslået fra vores bestyrelse, må jeg nu forlade mit dejlige soveværelse og rykke ind i mit lille arbejds/gæsteværelse mod gaden, hvor der er dejligt stille. Så kan jeg jo trøste mig ved den luksus at bruge det største værelse i lejligheden som walk-in closet, det er jo så moderne. Men ved nærmere eftertanke synes jeg, det er en lidt høj kvadratmeterpris for opbevaring af min begrænsede garderobe og ringer IGEN i midten af juni 2011 til fsb, der svarer Sjovt du ringer, for vi har netop her til morgen været inde i jeres ejendom og talt med ALLE de andre beboere, og de har ingen problemer, men da du jo har fortalt, at du sover længe, ville vi ikke forstyrre DIG!!!! Det er i hvert fald svært for mig at se, hvordan hele forløbet harmonerer med de visioner og kerneværdier fsb så fint skriver på hjemmesiden: respekt, professionalisme, dynamik, troværdighed og rummelighed. Så jeg vil slutte denne lille årsberetning fra Dronningensgade 10 med endnu et par værdiladede ord: Hvad med lidt RETTIDIG OMHU. teknisk direktør svarer Kære Anne Lange Tak for dit indlæg. Jeg vil naturligvis starte med at beklage, at du har haft problemer med ventilationen og varmen i din lejlighed. fsb har løst nogle af problemerne, resten arbejder vi på at finde en løsning på. I 2010 konstaterede fsb ved en energigennemgang af Dronningensgade, at ventilationsanlægget var nedslidt og meget energikrævende. Vi tog derfor initiativ til at udskifte anlægget med en moderne og energivenlig type. Samtidig erfarede vi, at køkkenernes emhætter, som indgår i det samlede ventilationsanlæg, ikke var korrekt tilsluttet. Vi besluttede derfor at udskifte alle emhætter. Det viste sig desværre, at de emhætter, der blev leveret, ikke kunne tilpasses ordentligt på grund af diverse tekniske årsager. Emhætterne blev byttet, og en ny type emhætter er nu tilsluttet i Dronningensgade. Du klager blandt andet over støjen fra ventilationsanlægget og fra motoren, som er monteret på taget et stykke fra din lejlighed. Der vil altid være en svag susen fra udsugningsventilerne, når der er tvangsudsugning fra en lejlighed. Vi vurderer imidlertid, at ulemperne ved denne susen opvejes af et meget bedre indeklima og en betydelig mindre risiko for skimmelsvamp. Lyden fra motoren kan variere i løbet af døgnet alt afhængig af, hvor mange lejligheder der har gang i emhætterne. Du påpeger, at støjen er ekstra høj omkring kl. 21. Det har vi ikke kunne konstatere i andre lejligheder, men vi er ved at undersøge, om og hvordan lyden kan reduceres. Vi vil orientere om resultaterne på det førstkommende afdelingsmøde i Dronningensgade. Du nævner, at dine radiatorer er meget varme. Dette skulle være løst i forbindelse med, at fsb har genmonteret radiatorventilerne. Med venlig hilsen Jørn Jerow, teknisk direktør fsbbeboeren 17
sommerblomster i rymarksvænget Alle kan lide sommerblomster Tekst Stine Østergaard Petersen, sop@fsb.dk Foto Carsten Andersen I Rymarksvænget har de tradition for en fælles blomsterdag. Jord, blomster, lecanødder og hjælpende hænder står klar på det grønne fællesareal. Beboerne køber blomster og får hjælp til altankasserne. Det er nemt, og det er hyggeligt. lokken er 10 denne sommerlørdag, og stativer med blomster er linet op i gården. Pelargonier, margueritter, flittiglise, dahlia og mange flere sommerplanter lyser op og lokker beboerne ned i gården. Pink, gul eller blå? Selvom arrangementet lige er startet, er der allerede en god håndfuld beboere, der summer rundt mellem blomsterne. Folk vælger, stiller til side, vælger om, betaler og spørger til råds. - Hvor mange af dem her skal jeg plante i én kasse? - Holder de her hele sommeren? En dame, der netop har betalt for en blomst, holder den op og udbryder - se er den ikke smuk, den skal stå på mit altanbord, den var nu også dyr! Hun orker ikke at vande en masse altankasser, men en enkelt blomst lyser også op. Her er noget for alle. Populært arrangement Ovre ved kaffe- og kageuddelingen er der også aktivitet. Medlemmer fra afdelingsbestyrelsen skænker kaffe op, snakker med de andre beboere og forsøger at holde styr på, at pavillonen ikke blæser væk. Det lufter lidt, selvom det er varmt, og himlen er blå. - Skaf nogle flere pløkker, vi kan ikke have, at teltet dejser ned i hovedet på damerne, bliver der myndigt dirigeret fra hjørnestolpen, hvor et bestyrelsesmedlem holder stand, indtil pavillonen igen er stabiliseret. Det er en lokal blomsterforretning, der har flyttet butikken ud til kunderne denne solskinsdag. Det gør de en gang hvert andet år på opfordring af og i samarbejde med den aktive bestyrelse i Rymarksvænget. - Jeg tror, det er 14 år siden, vi startede traditionen, fortæller Elva Dyhr, medlem af bestyrelsen. - Folk efterspørger arrangementet, og det er altid velbesøgt. Blomsterne er ikke billigere end i en forretning, men jord, filt og lecanødder udleveres, så det er jo rigtig nemt for folk at få plantet altankasserne til på sådan en dag, hvor alt det nødvendige er samlet på ét sted. Jord skal der til Med favnen fuld af blomster bevæger folk sig over mod containeren med 18 fsbbeboeren
sommerblomster i rymarksvænget Folk efterspørger arrangementet, og det er altid velbesøgt. Elva Dyhr sommerblomster jord. Her står ejendomsfunktionærerne klar med alle bestanddele til en vellykket altankasse. Nogle beboere vælger jord mm. to go i poser og sække, mens andre benytter sig af, at de flinke folk på arbejde gerne hjælper med at præparere kasserne, så de nyindkøbte blomster bare skal sættes i jorden. Her et par timer inde i arrangementet kan man allerede se en forskel, når man kigger op på Rymarksvængets altaner. Der kommer flere og flere nyplantede kasser med blomster i glade farver. Og blomstersalget varer til ud på eftermiddagen - forhåbentlig er der blomster nok på stativerne. *
undgå udsættelse af boligen Kontakt fsb ved problemer med huslejen En midlertidig svær økonomisk situation eller et manglende overblik over privatøkonomien kan i sidste ende medføre, at man sættes ud af sin bolig på grund af huslejerestance. Men det behøver ikke gå så galt. Kontakt fsb tidligt, hvis du har problemer med huslejen, og opsøg de muligheder, der findes, for at få hjælp til at få overblik over dit budget og gæld. Tekst Birgitte Thorsen, bth@fsb.dk Foto Arkiv Er du havnet i en svær situation og derfor har fået et problem med at betale huslejen, så ring til fsb s kundeservice på telefon 3313 2144 - og gør det hellere i dag end i morgen. fsb vil gerne prøve at komme sine beboere i møde, hvis de står i en midlertidig svær økonomisk situation, der fx skyldes personlige hændelser. Måske kan der aftales en afdragsordning over nogle måneder, eller måske kan en mindre og billigere bolig være vejen frem. Forudsætningen er, at pengene skal betales, og at beboeren har vilje til at forandre situationen. For der er naturligvis tale om en balance, hvor fsb tager hensyn til alle de, der betaler huslejen til tiden, men også tager et vist hensyn til de beboere, der måtte komme ud i problemer. Et eksempel er den beboer, der ringede til fsb og lagde kortene på bordet. Hans arbejdsgiver var gået konkurs, og der var derfor ingen løn og dermed heller ingen mulighed for at betale husleje. Beboeren fik en aftale med fsb om at udsætte huslejebetalingen, fordi der var garanti for, at beboeren efter nogen tid ville få sin løn gennem lønmodtagernes garantifond og derfor ville kunne betale huslejen senere. fsb har også i nogle tilfælde gjort forsøg med selv at opsøge beboere, der har huslejerestance. Her har fsb spurgt ind til situationen og set på mulighederne for at betale for at få vendt situationen. Huslejerestance med konsekvenser fsb vil fortsat have meget fokus på at forebygge udsættelser. Det kan nemlig have store konsekvenser, hvis man kommer bagud med huslejen. I værste fald kan man blive sat ud af boligen. Ikke desto mindre er der flere og flere almene beboere i Danmark, der mister deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen. Det viser statistikkerne tydeligt, og også i fsb ses tendensen. Samtidig kan det i sidste ende koste beboeren dyrt, hvis det ender med en udsættelse af boligen. Det starter med de 259 kr. for en rykker men kan ende med en gæld på måske 100.000 kr. for advokatomkostninger, manglende huslejeindbetalinger og istandsættelse. En tidlig indsats er derfor klart at foretrække, så brevet, der fortæller, hvornår man bliver sat ud af boligen, aldrig dumper ind ad brevsprækken. Enkelte beboere har i øvrigt misforstået dette brev fra fogedretten, der bl.a. omtaler selve den fysiske udsættelse som et retsmøde. Beboerne var således ikke klar over, at de skulle forlade boligen den dag, mødet fandt sted. Få hjælp til at få styr på økonomien Er det svært at få økonomien til at hænge sammen generelt, at prioritere pengene og få huslejen betalt, er der en række ting, du kan gøre for at på overblik over din finansielle situation. Socialministeriet anbefaler i pjecen Har du tjek på huslejen? : at du tilmelder dig betalingsservice, så huslejen betales automatisk hver måned. Banken kan hjælpe med tilmeldingen. at du kontakter kommunen for at få tjekket, om du får den boligstøtte, du har ret til. at du kontakter kommunen for at få hjælp til at få et overblik over økonomien. Pjecen kan ses på www.sm.dk under By og bolig/almene boliger. * 20 fsbbeboeren