Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab



Relaterede dokumenter
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Afkobling og rensning af vejvand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Håndtering af. ved LAR

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Regnvand som en ressource

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

LAR udfordringer og muligheder

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Masterplan for LAR i Brøndby

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Regnvand som en ressource

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Danmarks grønne fremtid

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Singapore en by med vand

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

Klimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand

Vandforsyningens Water Footprint

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Green Roofs in Copenhagen

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

nkes, presser byernes afløbssystemer

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Permeable belægninger til naturlig dræning

Afrapportering projekt Regn og Design

Vandbalance for kunstgræsbaner. EnviNa Temadag om kunstgræsbaner d. 19. april 2018 Kristina Buus Kjær, Senior Environmental Planner

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand

Nyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017

til ha ndtering af regnvand i haven

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Transkript:

Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6 Parker og urbane landskaber Dias 1

Byer i Vandbalance Byer i Vandbalance udvikler systemer til at håndtere klimaforandringer og sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcen. Uanset om byen er en dansk provinsby eller en indisk millionby skal der opnås en vandbalance, dvs. byen: - Forbruger kun så meget vand, at de naturlige vandressourcer (med genbrug) ikke overudnyttes - Forbedrer hele tiden kvaliteten af vandkredsløbet ved at fjerne miljøskadelige stoffer før regnvand og spildevand sendes ud af byen - Skaber en stærk grøn struktur, der håndterer regnvand, dæmper klimaforandringer, forbedrer bynaturen, og øger byboernes velbefindende http://www.byerivandbalance.dk/30613

Transition Towards Water Sensitive Cities Rebekah Brown et al

Et livgivende blåt / grønt netværk ABC Water Design Guidelines, Singapore 2011

Byens landskab som Vandforsyningsopland Særlige drikkvandsinteresser GEUS 2004 City as a Catchment - City of Melbourne 2009

Byens landskab som Vandforsyningsopland Seperat og Fælles kloakeret Opsamling i central vandvej Afløbssystemet, Spildevandscenter Avedøre 2011 ABC Water Design Guidelines, Singapore 2011

Variation af vandforsyningskilder Water sources in Singapore ABC Water Design Guidelines, Singapore 2011

Fokus på regnvand som mulig forsyningskilde City as a Catchment - City of Melbourne 2009

Fit-for-purpose Indføre brug af sekundavand? City as a Catchment - City of Melbourne 2009

Vandbalancemodel København 2006 Det forudses, at det i fremtiden bliver vanskeligere at sikre en stabil vandforsyning baseret på de nuværende ressourcer, blandt andet når effekten af det europæiske vandrammedirektiv slår igennem(...) Derfor skal alternativer udforskes, og disse bør være I tråd med principper for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, hvor der sikres samspil mellem nature, ressourcer og kultur. (Rygaard, Martin et al, DTU, 2006) Integreret håndtering af vand og spildevand i København DTU 2006

Betragte regnvandet som en værdifuld ressource 60 Nedbør Fordampning 20 30 Import af grundvand 30 Forbrug 10 Nedsivning 60 Afledning af regnvand til kloak Integrering af regnvand i byens landskab Formålet med PhD-projektet er at bidrage til en bedre forståelse af de kvalitative betydninger det kan have for bylandskabet, hvis regnvandet integreres i byens vandforsyning med sigte på at skabe en bedre lokal vandbalance. Integrering af regnvandet i byens vandforsyning

Scenarier for vandbalance byens landskab Udforske de kvalitative betydninger og fysiske aftryk i byens landskab der kan opstå ved forskellige grader af lokal vandbalance. -> beskrive kvalitative fysiske situation og mulige aftryk Fysiske aftryk i byens landskab som følge af integration i vandsystemerne

Scenarier for regnvand som ressource i byens landskab Regnvand i samspil med byens naturlige vandbalance Regnvand som integreret del af byens vandforsyning

Regn-forsyning Integreret i byens landskab Melbourne Australien 2011

Regn-forsyning integreret i landskabet mellem bygningerne Potsdamer Platz Berlin, Tyskland 1998

Regn-forsyning integreret i bygningers landskab The gardens function as the "lungs and kidneys" of the building, cleaning air and gray water as well as providing comfortable climate control without air-conditioning. Water is first diverted to an outdoor constructed wetland and pond. From that point it is piped into the first atrium garden pool next to the building's library. This pool contains fish and plantings that absorb toxins. From the library pool the water is sent to the second atrium water feature for its final cleaning. This pool has a shallow-patterned concrete plate with water plants growing on its surface. The water drips into a deep cistern for storage and recycling in the building's irrigation system. Alterra Institute for Environmental Research, Holland 1999

Denmark Copenhagen - Harrestrup Stream Catchment Copenhagen Denmark

Vandforsyning Brøndby Kommune 2/3 import 1/3? 100% Regional Vandforsyningsdistribution Kommunal vandbalance Grundvand

Skov og Landskab Vandforsyning i Brøndby kommune - skalaforhold Regnvand 100% Grundvand Kommunal vandbalance? Intern opsamling og distribution? Kombination - synergi København Brøndbyerne? Lokal magasinering og anvendelse Dias 19

Kortlægning og beskrivelse af byens landskab Bylandskabets horisonter Det landskabelige fundaments geologiske horisonter Byens forsyningsnetværk http://www.dogl.dk/

Kortlægning og beskrivelse af Brøndbyerne Byens Overflader Byens regnvandssystem Kort og Matrikelstyrelsen Spildevandscenter Avedøre

Kortlægning og beskrivelse af Brøndbyerne Byens Overflader Byens drikkevandssystem Spildevandscenter Avedøre / Orbicon http://webkort.brondby.dk/?profile=kommuneplan

På vej mod et lukket vandkredsløb Brøndby som case Import af grundvand 1,2 Nedbør på befæstede overflader 3,2 Afledning af regnvand fra befæstelse til kloak og seperatsystem 1,9 Forbrug 3,2 + 1,9 - Befolkningstal 34.000 pers - Samlet areal 2800 Ha - Befæstet areal 460 Ha (35% i bebyggede områder) - Årligt samlet Vandforbrug 1,9 mio m3 - Lokal indvinding 0,7 mio m3 - Import af grundvand 1,2 mio m3 - Årlig normal nedbørsafstrømning 3,2 mio m3 (700mm x 460 Ha) Afværge Lokal indvinding pumpninger af grundvand 0,02 til kloak 0,7 - Lokale sekundavandspotentialer 0,42 mio m3-2 Afværgepumpninger 0,02 mio m3 - Ny afværgepumpning 0,4 mio m3 Imponerende HØJ MIDDEL Minimal LAV Grad af Selvforsyning % Hvorfor denne vurdering? Hvordan opnås denne forsyningsgrad?

Stikord til Overvejelser - Hvor er der størst volumen at hente? - Hvilken grad af centralisering eller decentralisering er passende? - Hvilken vandkvalitetsvurdering er passende? (fit for purpose) - Hvilket teknologisk niveau er nødvendigt? - Hvilke miljømæssige overvejelser medfører scenarierne? - Har det betydning om oplandet er fælles- eller seperatkloakeret? - Indenfor hvilken tidshorisont kan vandbalancen opnås?

Rosalina Wenningsted-Torgard, cand.arch PhD studies - Copenhagen University Life Science, Forest & Landscape Rolighedsvej 23 DK - 1958 Frederiksberg +45 22434538 rwt@life.ku.dk